27.4.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 110/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 460/2007
af 26. april 2007
om fastsættelse af restitutionssatserne for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution. |
(2) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999. |
(3) |
I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen hver måned pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter. |
(4) |
I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at de forpligtelser, der indgås i tilknytning til disse restitutioner, ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forudfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger. |
(5) |
Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1043/2005 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor. |
(6) |
I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og det kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser. |
(7) |
I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør (3) bør der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer. |
(8) |
Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Restitutionssatserne for de i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005 og de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1255/1999 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 27. april 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2007.
På Kommissionens vegne
Günter VERHEUGEN
Næstformand
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 447/2007 (EUT L 106 af 24.4.2007, s. 31).
(3) EUT L 308 af 25.11.2005, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 96/2007 (EUT L 25 af 1.2.2007, s. 6).
BILAG
Restitutionssatser fra 27. april 2007 for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I (1)
(EUR/100 kg) |
||||
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Restitutionssatser |
||
i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne |
i andre tilfælde |
|||
ex 0402 10 19 |
Mælkepulver, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på under 1,5 vægtprocent og derunder (PG 2): |
|
|
|
|
— |
— |
||
|
0,00 |
0,00 |
||
ex 0402 21 19 |
Mælkepulver, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på 26 vægtprocent (PG 3): |
|
|
|
|
17,31 |
18,23 |
||
|
0,00 |
0,00 |
||
ex 0405 10 |
Smør, med et fedtindhold på 82 vægtprocent (PG 6): |
|
|
|
|
54,59 |
57,50 |
||
|
72,87 |
76,75 |
||
|
71,21 |
75,00 |
(1) De i bilaget anførte satser finder ikke anvendelse ved udførsel til Andorra, Gibraltar, Ceuta, Melilla, Den Hellige Stol, Liechtenstein, kommunerne Livigno og Campione d'Italia, Helgoland, Grønland, Færøerne, Amerikas Forenede Stater og de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver effektiv kontrol, og de finder ikke anvendelse ved udførsel til Det Schweiziske Forbund af de varer, der er anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz af 22.7.1972.