21.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 104/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 437/2007

af 20. april 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (1), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 2320/2002 skal Kommissionen, når det er nødvendigt, vedtage foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed i hele Fællesskabet. Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (2) var den første retsakt, der fastlagde sådanne foranstaltninger.

(2)

Foranstaltningerne i forordning (EF) 622/2003 bør tages op til fornyet vurdering i lyset af følgerne for driften af lufthavnene og for passagererne.

(3)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2320/2002 er de foranstaltninger, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 622/2003, hemmelige og må ikke offentliggøres. Det samme gælder nødvendigvis for ændringsretsakter til sidstnævnte forordning.

(4)

Forordning (EF) nr. 622/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 622/2003 ændres som beskrevet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3 i den nævnte forordning finder anvendelse, for så vidt angår bilagets fortrolige karakter.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 5. maj 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2007.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand


(1)  EUT L 355 af 30.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 849/2004 (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 1).

(2)  EUT L 89 af 5.4.2003, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1862/2006 (EUT L 358 af 16.12.2006, s. 36).


BILAG

I overensstemmelse med artikel 1 er bilaget hemmeligt og må ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.