28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 87/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 328/2007

af 27. marts 2007

om fravigelse for 2007 af forordning (EF) nr. 596/2004 og (EF) nr. 633/2004 for så vidt angår datoerne for udstedelse af eksportlicenser for æg og fjerkrækød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), særlig artikel 3, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (2), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 596/2004 (3) og artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 633/2004 (4) om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for henholdsvis æg og fjerkrækød udstedes eksportlicenserne onsdagen efter den uge, hvor licensansøgningerne er indgivet, medmindre Kommissionen inden da har truffet en særforanstaltning.

(2)

På grund af helligdagene i 2007 og den uregelmæssige offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende i de dage, er perioden mellem ansøgningernes indgivelse og licensernes udstedelse for kort til at sikre en god forvaltning af markedet. Denne periode bør derfor forlænges.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 596/2004 og artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 633/2004 udstedes licenserne for 2007 på de datoer, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

Denne fravigelse finder anvendelse, medmindre Kommissionen inden disse udstedelsesdatoer har truffet en særforanstaltning som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 596/2004 og i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 633/2004.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 679/2006 (EUT L 119 af 4.5.2006, s. 1).

(2)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 77. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 679/2006.

(3)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 33. Ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006 (EUT L 321 af 26.11.2006, s. 11).

(4)  EUT L 100 af 6.4.2004, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006.


BILAG

Periode for indgivelse af licensansøgninger

Udstedelsesdag

2.-6. april 2007

12. april 2007

23.-27. april 2007

3. maj 2007

30. april-4. maj 2007

10. maj 2007

21.-25. maj 2007

31. maj 2007

6.-10. august 2007

16. august 2007

17.-21. december 2007

28. december 2007

24.-28. december 2007

4. januar 2008