22.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/1

RÅDETS FORORDNING (EURATOM) Nr. 300/2007

af 19. februar 2007

om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Fællesskab er en af de største donorer af økonomisk, finansiel, teknisk, humanitær og makroøkonomisk bistand til tredjelande. For at gøre Fællesskabets eksterne bistand mere effektiv er der udarbejdet nye rammer for planlægning og levering af bistand, bl.a. ved følgende forordninger: Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (2) for Fællesskabets bistand til kandidatlandene og potentielle kandidatlande, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (5), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (6), og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (7). Nærværende forordning er et supplerende instrument, der tager sigte på at støtte bestræbelserne på at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af en effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande.

(2)

Tjernobyl-ulykken i 1986 satte fokus på den nukleare sikkerheds globale betydning. Af hensyn til indfrielsen af målsætningen i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom-traktaten«) om at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger, der vil fjerne farerne for befolkningernes liv og sundhed, bør Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Fællesskabet«) kunne støtte nuklear sikkerhed i tredjelande.

(3)

Ved Kommissionens afgørelse 1999/819/Euratom (8) tiltrådte Fællesskabet konventionen af 1994 om nuklear sikkerhed, der som et af sine mål har at skabe og fastholde et højt nukleart sikkerhedsniveau i alle lande. Ved Kommissionens afgørelse 2005/510/Euratom (9) tiltrådte Fællesskabet også den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, der som et af sine mål har at skabe og fastholde et højt sikkerhedsniveau i alle lande for så vidt angår håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. I de to konventioner tilstræbes det, at målsætningerne indfries ved at forbedre de nationale foranstaltninger og det internationale samarbejde, herunder sikkerhedsrelateret samarbejde, hvis det er relevant.

(4)

Fællesskabet arbejder allerede i overensstemmelse med Euratom-traktatens kapitel 10 tæt sammen med Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) både om nuklear sikkerhedskontrol (til fremme af målene i afsnit II, kapitel 7, i Euratom-traktaten) og om nuklear sikkerhed.

(5)

Der er særligt behov for, at Fællesskabet fortsætter sin indsats for fremme af gennemførelsen af effektiv sikkerhedskontrol med nukleare materialer i tredjelande, idet det bygger på sine egne sikkerhedskontrolaktiviteter i Den Europæiske Union.

(6)

Der er et særligt behov for at bygge på de erfaringer, der allerede er høstet fra Tacis- og Phare-programmerne, herunder de relevante ekspertgruppers arbejde, navnlig vedrørende civilretligt ansvar på det nukleare område.

(7)

Der er behov for at finansiere ledsageforanstaltninger til støtte for denne forordnings mål, herunder uddannelse, forskning og støtte til gennemførelsen af internationale konventioner og traktater. Det vil være ønskeligt at koordinere aktioner under sådanne konventioner og traktater med Fællesskabets aktioner.

(8)

Ud over internationale konventioner og traktater har nogle medlemsstater indgået bilaterale aftaler om ydelse af teknisk bistand.

(9)

Rådet fremhæver i sin resolution af 18. juni 1992 om teknologiske problemer vedrørende nuklear sikkerhed »den særlige betydning, det tillægger nuklear sikkerhed i Europa, og anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at sætte sig som et grundlæggende og prioriteret mål for samarbejdet på fællesskabsplan på det nukleare område især med de andre europæiske lande og navnlig landene i Central- og Østeuropa og republikkerne i det tidligere USSR, at disse bringer sikkerhedsniveauet i deres nukleare anlæg op på et niveau, der svarer til det, der praktiseres i Fællesskabet, og fremmer gennemførelsen af de sikkerhedskriterier og -krav, der allerede er anerkendt på fællesskabsplan«. Finansiel bistand bør ydes under hensyn til disse mål, herunder når der er tale om støtte til eksisterende anlæg, der endnu ikke er sat i drift.

(10)

I henhold til konventionen om nuklear sikkerhed forstås ved »tilladelse«: en bevilling, som tilsynsmyndigheden udsteder til ansøgeren, hvorved ansøgeren får overdraget ansvaret for placering, udformning, opførelse, ibrugtagning, drift eller nedlæggelse af nukleare anlæg.

(11)

Når der ydes bistand til et nukleart anlæg antages formålet at være, at bistanden kan få maksimal effekt, idet dette dog ikke berører princippet om, at ansvaret for anlæggets sikkerhed fortsat påhviler operatøren og den stat, der har jurisdiktion over anlægget.

(12)

I retningslinjerne for styrket operationel samordning for så vidt angår ekstern bistand fra 2001 understreges det, at der er behov for en styrkelse af koordinationen af EU's eksterne bistand.

(13)

Med henblik på vedtagelsen af de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen bistås af et udvalg.

(14)

Denne forordning træder i stedet for Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 af 29. december 1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien (10), Rådets afgørelse 98/381/EF, Euratom af 5. juni 1998 om et fællesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (11) og Rådets afgørelse 2001/824/EF, Euratom af 16. november 2001 om et yderligere bidrag fra Det Europæiske Fællesskab til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (12). Disse instrumenter bør derfor ophæves.

(15)

Denne forordning, der sikrer finansiel bistand til fremme af målsætningerne i Euratom-traktaten, berører ikke Fællesskabets og dets medlemsstaters respektive kompetence inden for de pågældende områder, navnlig for så vidt angår nuklear sikkerhedskontrol.

(16)

Der anføres i forordningen et finansielt referencebeløb som omhandlet i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (13), som er medtaget i forordningen for hele instrumentets løbetid, uden at budgetmyndighedens beføjelser som fastsat i Euratom-traktaten derved berøres.

(17)

Euratom-traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 203 til vedtagelse af denne forordning.

(18)

For at sikre en effektiv gennemførelse af instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område bør denne forordning anvendes fra 1. januar 2007 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

MÅL

Artikel 1

Generelle mål og anvendelsesområde

Fællesskabet finansierer foranstaltninger til at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 2

Formål

Finansiel, økonomisk og teknisk bistand i henhold til denne forordning ydes som supplement til andre former for bistand, som Det Europæiske Fællesskab yder inden for rammerne af instrumentet for humanitær bistand, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, stabilitetsinstrumentet, det europæiske instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder og instrumentet for samarbejde med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier. Til gennemførelse af disse mål ydes der ved denne forordning støtte til følgende foranstaltninger:

a)

fremme af en effektiv nuklear sikkerhedskultur på alle niveauer, navnlig gennem:

—

fortsat støtte til tilsynsmyndigheder, organisationer, der yder teknisk bistand, og styrkelse af regelsættet, navnlig vedrørende udstedelse af tilladelser

—

ved navnlig at trække på operatørernes erfaringer, programmer for bistand på stedet og ekstern bistand samt rådgivning og tilknyttede aktiviteter med sigte på forbedring af sikkerhedsaspekterne i forbindelse med udformning, drift og vedligeholdelse af kernekraftværker, der nu har tilladelse, og andre eksisterende kernekraftværker med henblik på opnåelse af høje sikkerhedsniveauer

—

støtte til sikker transport, behandling og bortskaffelse af brugt nukleart brændstof og radioaktivt affald, og

—

udarbejdelse og gennemførelse af strategier for dekommissionering af eksisterende anlæg og oprydning på tidligere nukleare anlæg

b)

fremme af effektive regelsæt, procedurer og systemer for at sikre passende beskyttelse mod ioniserende stråling fra radioaktivt materiale, navnlig fra højaktive strålekilder, og sikker bortskaffelse heraf

c)

etablering af de nødvendige regelsæt og metoder til gennemførelse af nuklear sikkerhedskontrol, herunder hensigtsmæssig opgørelse og kontrol med fissile materialer på stats- og operatørniveau

d)

etablering af effektive ordninger vedrørende forebyggelse af ulykker med strålingsmæssige følger og mindskelse af eventuelle følger heraf, beredskabsplaner, katastrofeberedskab og indsats, civilbeskyttelse og rehabiliteringsforanstaltninger

e)

foranstaltninger til fremme af internationalt samarbejde (herunder inden for rammerne af relevante internationale organisationer, navnlig IAEA) på ovennævnte områder, herunder gennemførelse og overvågning af internationale konventioner og traktater, udveksling af oplysninger samt uddannelse og forskning.

Kommissionen sikrer, at de vedtagne foranstaltninger er i overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs generelle strategiske politikrammer for det pågældende partnerland og navnlig med målene for Fællesskabets politikker og programmer for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde i henhold til artikel 179 og 181 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

AFSNIT II

GENNEMFØRELSE: PROGRAMMERING OG TILDELING AF MIDLER

Artikel 3

Strategidokumenter og vejledende programmer

1.   Fællesskabets bistand i henhold til denne forordning gennemføres på grundlag af flerårige strategidokumenter og vejledende programmer.

2.   De flerårige strategidokumenter for et eller flere lande udgør det generelle grundlag for gennemførelsen af bistand i henhold til artikel 2 og udarbejdes for en periode på op til syv år. De indeholder Fællesskabets strategi for ydelse af bistand i henhold til denne forordning under hensyn til de pågældende landes behov, Fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de vigtigste partneres aktiviteter.

3.   I forbindelse med udarbejdelsen af disse strategidokumenter sikrer Kommissionen, at de er i overensstemmelse med de strategier og foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til andre fællesskabsinstrumenter vedrørende ekstern bistand.

4.   Strategidokumenter indeholder flerårige vejledende programmer med angivelse af de prioriterede samarbejdsområder, der er udvalgt med henblik på fællesskabsfinansiering, specifikke mål og forventede resultater samt vejledende finansielle tildelinger samlet og for hvert prioriteret område. De finansielle tildelinger kan eventuelt angives i form af et beløbsinterval. De vejledende programmer udarbejdes i samarbejde med det eller de berørte partnerlande.

Artikel 4

Vedtagelse af programmeringsdokumenter

1.   De i artikel 3 omhandlede strategidokumenter og vejledende programmer vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2. De dækker en periode, der ikke er længere end denne forordnings anvendelsesperiode.

2.   Strategidokumenterne gennemgås midtvejs, eller når det er nødvendigt, og kan revideres efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

3.   Vejledende programmer revideres om fornødent under hensyntagen til eventuelle revisioner af de relevante strategidokumenter. I ekstraordinære tilfælde kan der foretages tilpasninger af de flerårige tildelinger på grund af særlige omstændigheder, som f.eks. vigtige uforudsete udviklinger eller ekstraordinære resultater. Revision af vejledende programmer foretages efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

AFSNIT III

GENNEMFØRELSE: ØVRIGE BESTEMMELSER

Artikel 5

Handlingsprogrammer

1.   Kommissionen vedtager handlingsprogrammer, der er udarbejdet på grundlag af de i artikel 3 omhandlede strategidokumenter og vejledende programmer. Handlingsprogrammerne, der sædvanligvis udarbejdes hvert år, indeholder de specifikke oplysninger vedrørende gennemførelsen af bistanden i medfør af denne forordning.

Kommissionen kan undtagelsesvis, f.eks. når der endnu ikke er vedtaget et handlingsprogram, på basis af de i artikel 3 omhandlede strategidokumenter og vejledende programmer træffe foranstaltninger, der ikke er omhandlet i et handlingsprogram efter samme fremgangsmåder, som gælder for handlingsprogrammerne.

2.   I handlingsprogrammerne fastlægges mål, indsatsområder, påtænkte foranstaltninger, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der gives en kortfattet beskrivelse af de operationer, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Handlingsprogrammerne kan tage hensyn til eventuelle erfaringer fra tidligere bistand, hvis det er relevant.

3.   Handlingsprogrammer samt eventuelle revisioner og udvidelser af disse vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2, eventuelt efter samråd med partnerlandet eller partnerlandene i den pågældende region.

Artikel 6

Særlige foranstaltninger

1.   Uanset artikel 3-5, kan Kommissionen i tilfælde af uforudsete og uopsættelige behov eller omstændigheder træffe særlige foranstaltninger, der ikke er omhandlet i de i artikel 3 omhandlede strategidokumenter eller vejledende programmer eller de handlingsprogrammer, der er nævnt i artikel 5.

2.   For de særlige foranstaltninger fastlægges mål, aktivitetsområder, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der gives en beskrivelse af de operationer, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen.

3.   Hvis omkostningerne i forbindelse med de særlige foranstaltninger overstiger 5 mio. EUR, vedtages foranstaltningerne af Kommissionen, eventuelt efter samråd med partnerlandet eller partnerlandene i den pågældende region, og efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

4.   Hvis omkostningerne i forbindelse med de særlige foranstaltninger ikke overstiger 5 mio. EUR, underretter Kommissionen skriftligt Rådet og det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 19, om foranstaltningerne senest en måned efter vedtagelsen heraf.

Artikel 7

Støtteberettigelse

1.   Følgende kan få adgang til finansiering i henhold til denne forordning med henblik på gennemførelse af handlingsprogrammer i henhold til artikel 5, og de særlige foranstaltninger, der er nævnt i artikel 6, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål som fastlagt i artikel 2:

a)

partnerlandene og -regionerne og deres institutioner

b)

decentrale instanser i partnerlandene såsom regioner, departementer, provinser og kommuner

c)

blandede organer oprettet af partnerlandene og -regionerne og Fællesskabet

d)

internationale organisationer, herunder regionale organisationer, FN-organer, -tjenester og -missioner, de internationale finansielle institutioner og udviklingsbanker, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål

e)

Fællesskabets Fælles Forskningscenter og EU-agenturer

f)

følgende enheder eller organer i medlemsstaterne, partnerlandene og -regionerne og ethvert andet tredjeland, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål:

i)

offentlige og halvoffentlige organer, lokale myndigheder eller administrationer og sammenslutninger heraf

ii)

selskaber, virksomheder og andre organisationer og erhvervsdrivende i den private sektor

iii)

finansielle institutioner, som foretager, fremmer og finansierer private investeringer i partnerlandene og -regionerne

iv)

ikke-statslige aktører som defineret i stk. 2

v)

fysiske personer.

2.   De ikke-statslige aktører, der kan opnå finansiel støtte i henhold til denne forordning, er bl.a.: ikke-statslige organisationer, organisationer, der repræsenterer oprindelige folk, lokale borgergrupper og erhvervssammenslutninger, kooperativer, fagforeninger, organisationer for økonomiske og sociale interesser, lokale organisationer (herunder netværk) inden for decentralt regionalt samarbejde og decentral regional integration, forbrugerorganisationer, kvinde- og ungdomsorganisationer, organisationer inden for undervisning, kultur, forskning og videnskab, universiteter, kirker og religiøse sammenslutninger og trossamfund, medierne og alle ikke-statslig sammenslutninger og uafhængige stiftelser, som vil kunne bidrage til udviklingen af den eksterne dimension af de interne politikker.

Artikel 8

Foranstaltningstyper

1.   EF-finansieringen kan bl.a. antage form af:

a)

projekter og programmer

b)

sektorspecifik støtte

c)

bidrag til garantifonde i overensstemmelse med artikel 16

d)

i ekstraordinære tilfælde gældslettelsesprogrammer i henhold til et internationalt vedtaget gældslettelsesprogram

e)

tilskud til finansiering af foranstaltninger

f)

tilskud til dækning af driftsomkostninger

g)

finansiering af programmer for parvist samarbejde mellem en medlemsstats eller et partnerlands eller en regions offentlige institutioner, nationale offentlige organer eller privatretlige organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

h)

bidrag til internationale fonde, især fonde forvaltet af internationale eller regionale organisationer

i)

bidrag til nationale fonde, som er oprettet af partnerlande og regioner for at anspore til fælles finansiering fra en række donorer, eller bidrag til fonde, som er oprettet af en eller flere donorer med henblik på en fælles gennemførelse af foranstaltninger

j)

menneskelige og materielle ressourcer, som er nødvendige for en effektiv administration og overvågning af projekter og programmer fra partnerlandenes og regionernes side.

2.   Aktiviteter, der er omfattet af og berettiget til finansiering i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (14), kan ikke finansieres i henhold til nærværende forordning.

3.   Fællesskabsfinansieringen må i princippet ikke anvendes til betaling af skatter, told eller afgifter i modtagerlandene.

Artikel 9

Støtteforanstaltninger

1.   EF-finansieringen kan anvendes til at dække udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for gennemførelsen af denne forordning og realiseringen af dens mål, f.eks. undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse og publikation, udgifter i forbindelse med edb-net til informationsudveksling og alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen måtte pådrage sig til forvaltningen af programmet. Den kan også anvendes til at dække udgifter til administrativ assistance i Kommissionens delegationer til forvaltning af projekter, som finansieres i henhold til denne forordning.

2.   Støtteforanstaltningerne er ikke nødvendigvis omfattet af en flerårig programmering og kan derfor finansieres uden om strategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer. De kan dog også finansieres inden for rammerne af flerårige vejledende programmer. Kommissionen vedtager støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af flerårige vejledende programmer, efter bestemmelserne i artikel 6.

Artikel 10

Samfinansiering

1.   Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, kan gøres til genstand for samfinansiering, bl.a. med:

a)

medlemsstaterne, især disses offentlige og halvoffentlige organer

b)

andre donorlande, især disses offentlige og halvoffentlige organer

c)

internationale og regionale organisationer, især internationale og regionale finansieringsinstitutioner

d)

selskaber, virksomheder og andre organisationer og erhvervsdrivende i den private sektor og andre ikke-statslige aktører som omhandlet i artikel 7, stk. 2

e)

partnerlande og -regioner, som modtager midler.

2.   I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles projektet eller programmet i flere tydeligt identificerbare delprojekter, som hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres. I tilfælde af samlet samfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved projektet eller programmet mellem de partnere, som deltager i finansieringen, og midlerne sammenlægges, således at det ikke er muligt at identificere finansieringskilde i forbindelse med en specifik aktivitet under projektet eller programmet.

3.   I tilfælde af samlet samfinansiering kan Kommissionen modtage og forvalte midler på vegne af de enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), til gennemførelse af fælles foranstaltninger. I så tilfælde gennemfører Kommissionen foranstaltningerne centralt, enten direkte eller indirekte, ved at uddelegere opgaven til de EF-agenturer og -organer, der er oprettet af Fællesskabet. Midlerne behandles som formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (15).

Artikel 11

Forvaltningsprocedurer

1.   Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1602/2002.

2.   I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 54 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 beslutte at overlade offentligretlige opgaver og navnlig budgetgennemførelsesopgaver til de organer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, litra c), nævnte forordning, hvis de har en anerkendt international status og overholder de internationalt anerkendte forvaltnings- og kontrolsystemer, og der bliver ført tilsyn med dem af en offentlig myndighed.

3.   I tilfælde af decentral forvaltning kan Kommissionen beslutte at benytte partnerlandenes eller -regionernes procedurer for udbud og tildeling af tilskud.

Artikel 12

Budgetforpligtelser

1.   Budgetforpligtelser indgås ved afgørelser, som Kommissionen træffer i medfør af artikel 5, 6 eller 9.

2.   EF-finansieringen kan juridisk set bl.a. tage form af:

—

finansieringsaftaler

—

tilskudsaftaler

—

indkøbskontrakter

—

arbejdskontrakter.

Artikel 13

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.   Aftaler, der indgås i henhold til denne forordning, skal indeholde bestemmelser, som garanterer beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, særlig i forbindelse med svig, korruption og andre uregelmæssigheder, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (16), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (17), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (18).

2.   I aftalerne anføres det udtrykkeligt, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage dokumentrevision og revision på stedet for alle kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget EF-midler. Det skal også udtrykkeligt fastsættes, at Kommissionen kan foretage kontrol og inspektioner på stedet i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96.

3.   I alle kontrakter, der indgås i forbindelse med bistandsgennemførelsen, skal Kommissionens og Revisionsrettens rettigheder som anført i stk. 2 sikres både under og efter kontraktgennemførelsen.

Artikel 14

Regler for deltagelse og oprindelse

1.   Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres under denne forordning, er åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, eller juridiske personer, der er etableret i en af EF-medlemsstaterne, et land, der er eller har været defineret som støttemodtager i et handlingsprogram under denne forordning, et land, der er støtteberettiget i henhold til førtiltrædelsesinstrumentet eller det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument eller en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som ikke er en EU-medlemsstat.

2.   Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde tillade deltagelse af fysiske personer, der er statsborgere i, eller juridiske personer, der er etableret i et land, som har traditionelle økonomiske, handelsmæssige eller geografiske forbindelser med et modtagerland.

3.   Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudsaftaler, der finansieres under denne forordning, er også åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, eller juridiske personer, der er etableret i ethvert andet land end de i stk. 1 nævnte, når der er aftalt gensidig adgang til deres eksterne bistand. Der gives gensidig adgang, når et land betragter medlemsstaterne og det pågældende modtagerland som støtteberettigede på lige vilkår.

Der gives gensidig adgang til tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres under denne forordning, under andre af Fællesskabets øvrige eksterne støtteinstrumenter, ved en særlig afgørelse vedrørende et givet land eller en given regional landegruppe. En sådan afgørelse vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 19, stk. 2, og gælder i en periode på mindst et år.

Der gives gensidig adgang til tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres under denne forordning under andre af Fællesskabets øvrige eksterne støtteinstrumenter, på grundlag af en sammenligning mellem Fællesskabet og andre donorer, og det foregår på sektorplan eller landeplan, hvad enten der er tale om et donor- eller modtagerland. Afgørelsen om at give et donorland adgang til denne gensidighed baseres på, hvor transparent, konsekvent og proportionel en hjælp denne donor yder, herunder hvilken kvalitativ og kvantitativ karakter hjælpen har. Modtagerlandene konsulteres som led i den procedure, der er beskrevet i dette stykke.

Gensidig adgang til tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres under denne forordning, til de mindst udviklede lande som fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand indrømmes automatisk til medlemmer af OECS's Komité for Udviklingsbistand.

4.   Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbskontakter eller tilskudsaftaler, der finansieres under denne forordning, er åben for internationale organisationer.

5.   Eksperter kan være af en hvilken som helst nationalitet. Dette anfægter ikke de kvalitative og finansielle krav, der er fastsat i Fællesskabets udbudsregler.

6.   Alle leverancer og materialer, som indkøbes under aftaler, der finansieres under denne forordning, skal have oprindelse i Fællesskabet eller i et land, der er støtteberettiget i henhold til denne artikel. I denne forordning forstås »oprindelse« således, som det er fastlagt i de relevante fællesskabsbestemmelser om oprindelsesregler til toldmæssige formål.

7.   Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde tillade deltagelse af fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer, der er etableret i andre lande end de i stk. 1, 2 og 3, omhandlede samt indkøb af leverancer og materialer af anden oprindelse end den i stk. 6 nævnte. Undtagelser kan begrundes med, at varerne og tjenesteydelserne ikke markedsføres i de berørte lande, at sagen er yderst hastende, eller at reglerne om berettigelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre et projekt, et program eller en foranstaltning.

8.   Når Fællesskabets finansiering vedrører en foranstaltning, som gennemføres via en international organisation, er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle fysiske eller juridiske personer, der er berettigede i henhold til stk. 1, 2 og 3, og for alle fysiske eller juridiske personer, der er berettigede i henhold til den pågældende organisations regler, idet det påses, at alle donorer behandles ens. De samme regler gælder for leverancer, materialer og eksperter.

Når Fællesskabets finansiering vedrører en foranstaltning, som samfinansieres med et tredjeland, der er omfattet af gensidighed som fastlagt i stk. 2, eller med en regional organisation eller en medlemsstat, er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle fysiske eller juridiske personer, der er berettigede i henhold til stk. 1, 2 og 3, og for alle fysiske eller juridiske personer, der er berettigede i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland eller den pågældende regionale organisation eller medlemsstat. De samme regler gælder for leverancer, materialer og eksperter.

9.   Tilbudsgivere, som er blevet tildelt kontrakter i henhold til denne forordning, skal respektere de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i de relevante ILO-konventioner.

Artikel 15

Tilskud

I henhold til artikel 114 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 kan der ydes tilskud til fysiske personer.

Artikel 16

Midler, der stilles til rådighed for Den Europæiske Investeringsbank eller andre finansielle formidlere

De i artikel 8, stk. 1, litra c) og h), omhandlede midler forvaltes af finansielle formidlere, Den Europæiske Investeringsbank eller en anden bank eller organisation, som har den nødvendige kapacitet til at forvalte disse midler. Kommissionen skal fra sag til sag vedtage gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, navnlig hvad angår risikodeling, vederlag til den finansielle formidler, som står for gennemførelsen, anvendelse og tilbagebetaling af renter på midlerne samt afslutning af operationen.

Artikel 17

Evaluering

Kommissionen evaluerer regelmæssigt resultaterne af politikkerne og programmerne samt programmeringens effektivitet for at efterprøve, om målene er nået, og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige operationer. Kommissionen sender vigtige evalueringsrapporter til det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 19. Der tages højde for resultaterne, når programmerne udformes, og midlerne tildeles.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Rapport

Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de i henhold til denne forordning trufne foranstaltninger, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om gennemførelsen af bistanden. Rapporten fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Rapporten skal indeholde oplysninger for det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultaterne og gennemførelsen af budgetforpligtelser og -betalinger efter land, region og samarbejdssektor.

Artikel 19

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes følgende procedure:

a)

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster. Det udtaler sig med det flertal, der efter Euratom-traktatens artikel 118, stk. 2, gælder for afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget vægtes de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, som anført i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen

b)

Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, meddeles de omgående Rådet af Kommissionen. Kommissionen kan i så fald udsætte anvendelsen af de foranstaltninger, den har vedtaget, i et tidsrum på 30 dage

c)

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for det i litra b) nævnte tidsrum.

3.   Udvalget vedtager sin forretningsorden på forslag af formanden på grundlag af en standardforretningsorden, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Udvalget fastlægger i sin forretningsorden særlige konsultationsregler, som gør det muligt for Kommissionen om nødvendigt at vedtage særlige foranstaltninger efter en hasteprocedure.

De principper og betingelser for aktindsigt, der gælder for Kommissionen, gælder også for udvalget.

Europa-Parlamentet og Rådet holdes regelmæssigt underrettet af Kommissionen om udvalgets arbejde. De skal med henblik herpå have tilsendt dagsordener for udvalgets møder og udvalgets afstemningsresultater og mødeprotokoller samt lister over de myndigheder og organer, hvortil de personer, som medlemsstaterne udpeger som deres repræsentanter, er knyttet.

4.   En observatør fra Den Europæiske Investeringsbank deltager i udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører banken.

Artikel 20

Finansielt referencegrundlag

Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 524 mio. EUR.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den flerårige finansielle ramme.

Artikel 21

Revision

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder en evaluering af gennemførelsen af denne forordning i de første tre år, eventuelt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag med de fornødne ændringer af instrumentet.

Artikel 22

Ophævelse

1.   Følgende instrumenter ophæves fra den 1. januar 2007:

—

forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000

—

afgørelse 98/381/EF, Euratom

—

afgørelse 2001/824/EF, Euratom.

2.   De ophævede instrumenter finder fortsat anvendelse på retsakter og forpligtelser til gennemførelsen af budgetterne for årene forud for 2007.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2007.

På Rådets vegne

M. GLOS

Formand

(1)  Udtalelse af 14.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EU).

(2)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

(3)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

(4)  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

(5)  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1.

(6)  EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.

(7)  EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41. Berigtiget ved EUT L 29 af 3.2.2007, s. 16.

(8)  EFT L 318 af 11.12.1999, s. 20. Ændret ved afgørelse 2004/491/Euratom (EUT L 172 af 6.5.2004, s. 7).

(9)  EUT L 185 af 16.7.2005, s. 33.

(10)  EFT L 12 af 18.1.2000, s. 1. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1).

(11)  EFT L 171 af 17.6.1998, s. 31.

(12)  EFT L 308 af 27.11.2001, s. 25.

(13)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(14)  EFT L 163 af 2.7.1996, s. 6. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(15)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(16)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(17)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(18)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 8.