13.3.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 73/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 243/2007
af 6. marts 2007
om godkendelse af 3-fytase (Natuphos) som fodertilsætningsstof
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. |
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3. |
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af enzympræparatet 3-fytase produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) til fravænnede smågrise, slagtesvin og slagtekyllinger. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (herefter benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af henholdsvis 15. juni 2006 og 17. maj 2006, at 3-fytase produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet (2). Det blev endvidere konkluderet, at enzympræparatet 3-fytase produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ville udelukke en godkendelse. Autoriteten anbefaler i sin udtalelse, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. Den mener ikke, at der er behov for særlige krav vedrørende overvågning efter markedsføringen. I udtalelsen gennemgås ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium. Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. marts 2007.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).
(2) Udtalelse fra ekspertpanelerne for henholdsvis tilsætningsstoffer og produkter eller stoffer, der anvendes i foder (FEEDAP), og genetisk modificerede organismer om sikkerheden og effektiviteten ved enzympræparatet Natuphos® (3-fytase) produceret af Aspergillus niger. Vedtaget af FEEDAP-panelet den 15. juni 2006 og af gmo-panelet den 17. maj 2006. The EFSA Journal (2006) 369, s. 1-19.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof (handelsnavn) |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelsen gyldig til |
||||||||
Antal enheder aktivt stof pr. kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer. |
|||||||||||||||||
4a1600 |
BASF Aktiengesellschaft |
3-fytase EC 3.1.3.8 (Natuphos 5 000 G Natuphos 5 000 L Natuphos 10 000 G Natuphos 10 000 L) |
Tilsætningsstoffets sammensætning: 3-fytase produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) med en aktivitet på mindst: Fast form: 5 000 FTU/g Flydende: 5 000 FTU/ml Aktivstoffets karakteristika: 3-fytase produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) Analysemetode (1): Kolorimetri med måling af det uorganiske phosphat, der frigives af enzymet fra fytatsubstrat. |
Smågrise (fravænnede) |
— |
500 FTU |
|
|
2.4.2017 |
||||||||
Slagtesvin |
|
280 FTU |
|
|
|||||||||||||
Poulets d'engraissement |
— |
375 FTU |
|
|
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/html/crlfaa/