24.2.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 57/8 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 190/2007
af 23. februar 2007
om ophævelse af forordning (EF) nr. 1819/2004 om undtagelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1342/2003 for så vidt angår betænkningstiden for udstedelse af visse eksportlicenser for korn, ris og kornprodukter
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 18,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (2), særlig artikel 10, stk. 2, og artikel 19, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 8, stk.1, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (3) udstedes eksportlicenser for de produkter, der er omhandlet i nævnte afsnit, den tredje arbejdsdag efter datoen for indgivelse af ansøgningen, medmindre Kommissionen træffer særlige foranstaltninger inden da. Kommissionens forordning (EF) nr. 1819/2004 (4) fraviger denne bestemmelse under hensyn til forsyningssituationen på Fællesskabets marked for korn og ris i produktionsåret 2004/05. I medfør af denne fravigelse udstedes de pågældende eksportlicenser på dagen for indgivelse af ansøgningen, når restitutionsbeløbet er lig med 0. |
(2) |
Da de markedsbetingelser, der berettiger denne fravigelse, ikke længere er til stede, bør forordning (EF) nr. 1819/2004 ophæves. |
(3) |
Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1819/2004 ophæves.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2007.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).
(2) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 797/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 1).
(3) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1996/2006 (EUT L 398 af 30.12.2006, s. 1).
(4) EUT L 320 af 21.10.2004, s. 13.