6.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 107/2007

af 5. februar 2007

om fastsættelse af, i hvilket omfang de ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet under det kontingent, som blev åbnet for 2007 ved forordning (EF) nr. 2172/2005, med henblik på import af levende kvæg med en vægt på over 160 kg og med oprindelse i Schweiz, kan imødekommes

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2172/2005 af 23. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser for et årligt toldkontingent for import af levende kvæg med en vægt på over 160 kg og med oprindelse i Schweiz som omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (2), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2172/2005 fastsættes mængden for det årlige toldfrie toldkontingent, for hvilken EF-erhvervsdrivende kan ansøge om importrettigheder, til 4 600 dyr i overensstemmelse med artikel 3 i nævnte forordning.

(2)

De mængder, for hvilke der er ansøgt om importrettigheder, gør det muligt at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet efter artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2172/2005, for kontingentperioden fra 1. januar til 31. december 2007, imødekommes i et omfang på 100 % af de ansøgte importrettigheder.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 6. februar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 346 af 29.12.2005, s. 10. Ændret ved forordning (EF) nr. 1869/2006 (EUT L 358 af 16.12.2006, s. 49).