4.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/1

(1)

det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, hvor der blev lanceret en strategi, som var rettet mod bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre arbejdspladser og større social samhørighed, og som havde langsigtede beskæftigelsesmål,

(2)

de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (1), navnlig dem, der går ud på at forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene, at udvide og forbedre investeringerne i menneskelig kapital, at tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetencekrav og at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer til forskning og udvikling (FoU) og innovation,

(3)

de konklusioner, som Rådet og medlemsstaternes repræsentanter, forsamlet i Rådet, vedtog den 14.-15. november 2005 om den rolle, som udviklingen af færdigheder og kompetencer spiller for virkeliggørelsen af Lissabon-målene (2),

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (2006/962/EF) (3),

(5)

forslaget til henstilling om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, som snart bliver vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet,

(6)

Kommissionens meddelelse af 7. september 2007 om e-færdigheder i det 21. århundrede: fremme af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse (4),

(1)

uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv er et uomgængeligt nødvendigt middel til at fremme tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed, aktivt borgerskab og selvrealisering på det personlige og faglige plan. De fremmer den frie bevægelighed for europæiske borgere og bidrager til opfyldelse af Den Europæiske Unions mål og ambitioner i en tid, hvor den søger at tage udfordringerne i forbindelse med globaliseringen og en aldrende befolkning op. Alle borgere bør således gives mulighed for at tilegne sig den nødvendige viden til at kunne deltage aktivt i vidensamfundet og på arbejdsmarkedet,

(2)

målene om fuld beskæftigelse, kvalitet i arbejdet, arbejdsproduktivitet samt social samhørighed bedre kan nås, hvis de kommer til udtryk i klare prioriteter: at få flere i beskæftigelse og fastholde dem på arbejdsmarkedet, at øge udbuddet af arbejdskraft, at fremme arbejdstagernes og virksomhedernes omstillingsevne og at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og udvikling af kvalifikationer og kompetencer,

(1)

at give alle borgere i Europa nye muligheder for at forbedre deres viden-, kvalifikations- og kompetenceniveauer, tilpasse sig til de nye krav og overgå til nye og bedre job ved at kombinere de virkemidler, der allerede findes på europæisk og nationalt plan,

(2)

at foregribe de kvalifikationsbehov — og ligeledes de kvalifikationskløfter — der viser sig på de europæiske arbejdsmarkeder,

(3)

at forbedre matchningen af viden, kvalifikationer og kompetencer og samfundets behov og økonomien som et middel til øget konkurrenceevne og vækst samt større social samhørighed i Europa,

(1)

at gøre folk bedre rustet til nye job i vidensamfundet, især ved at:

(2)

at fortsætte arbejdet med validering af læringsresultater og gennemsigtighed omkring kvalifikationer, især ved at:

(3)

at løse finansierings- og kvalitetsspørgsmål ved at:

(1)

inden for rammerne af København-processen og samarbejdet inden for højere uddannelse at analysere behovet for merværdiskabende rådgivningsmekanismer med henblik på at styrke identifikationen af nye jobtyper og kvalifikationsbehov på europæisk plan og i den forbindelse at trække på de kvalifikationsaktiviteter og -projekter, der pågår i forskellige sektorer som led i politikker for livslang læring, virksomheder og social dialog. Disse mekanismer bør tage sigte på at udvikle en regelmæssig prognosticering af kvalifikationsbehov på mellemlang sigt og indkredse kvalifikationskløfter på kort sigt, der bestemmes efter de beskæftigelsesmæssige funktioner, referenceniveauerne i den europæiske kvalifikationsramme og nøglekompetencer.

Disse mekanismer bør baseres på:

(2)

at styrke det europæiske net for tidlig konstatering og prognosticering af kvalifikationsbehov (Skillsnet under Cedefop) og det europæiske prognosesystem vedrørende beskæftigelsestendenser,

(3)

at aflægge rapport om opfølgningen af denne resolution på europæisk og nationalt plan inden for rammerne af arbejdsprogrammet for almen uddannelse og erhvervsuddannelse med inddragelse af de nationale rapporter, der skal udarbejdes af medlemsstaterne hvert andet år.