30.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/94


RÅDETS FÆLLES AKTION 2007/203/FUSP

af 27. marts 2007

om forlængelse af mandatet for den EU-gruppe, som skal medvirke til at forberede oprettelsen af en eventuel international civil mission i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant

(ICM/EUSR-forberedelsesgruppe)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14 og artikel 25, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. september 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/623/FUSP om oprettelse af en EU-gruppe, som skal medvirke til at forberede oprettelsen af en eventuel international civil mission i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant (ICM/EUSR-forberedelsesgruppe) (1). Denne fælles aktion udløber den 31. marts 2007.

(2)

Den 27. februar 2007 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at mandatet for ICM/EUSR-forberedelsesgruppen forlænges.

(3)

Fælles aktion 2006/623/FUSP bør forlænges i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Fælles aktion 2006/623/FUSP forlænges indtil den 31. juli 2007.

Artikel 2

Det finansielle referencegrundlag på 869 000 EUR, som er fastsat i artikel 9, stk. 1, i fælles aktion 2006/623/FUSP, forhøjes med 807 000 EUR for at dække udgifterne i forbindelse med ICM/EUSR-forberedelsesgruppens mandat fra den 15. september 2006 til den 31. juli 2007.

Artikel 3

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2007.

På Rådets vegne

P. STEINBRÜCK

Formand


(1)  EUT L 253 af 16.9.2006, s. 29.