20.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/31


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2007/121/FUSP

af 19. februar 2007

om forlængelse og ændring af fælles holdning 2004/179/FUSP om restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrien-området i Republikken Moldova

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. februar 2004 fælles holdning 2004/179/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger i form af indrejserestriktioner over for lederne i Transdnestrien-området i Republikken Moldova. Disse foranstaltninger udløber den 27. februar 2007.

(2)

På grundlag af en fornyet gennemgang af fælles holdning 2004/179/FUSP bør de restriktive foranstaltninger forlænges med en ny periode på tolv måneder,

(3)

Bilag I til fælles holdning 2004/179/FUSP bør ændres på grund af ændringer med hensyn til de hverv, der varetages af de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Gyldigheden af fælles holdning 2004/179/FUSP forlænges indtil den 27. februar 2008.

Artikel 2

Bilag I til fælles holdning 2004/179/FUSP erstattes med teksten i bilaget til nærværende fælles holdning.

Artikel 3

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2007.

På Rådets vegne

M. GLOS

Formand


(1)   EUT L 55 af 24.2.2004, s. 68. Senest forlænget ved fælles holdning 2006/95/FUSP (EUT L 44 af 15.2.2006, s. 31) og senest ændret ved afgørelse 2006/96/FUSP (EUT L 44 af 15.2.2006, s. 32).


BILAG

»BILAG I

Liste over personer, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, første led

1.

SMIRNOV, Igor Nikolayevich, »præsident«, født den 23. oktober 1941 i Khabarovsk, Den Russiske Føderation, russisk pas nr. 50No0337530

2.

SMIRNOV, Vladimir Igorevich, søn af Igor Smirnov og »formand for Statstoldkomitéen«, født den 3. april 1961 i Kupiansk, Kharkovskaya Oblast eller Novaya Kakhovka, Khersonskaya Oblast, Ukraine, russisk pas nr. 50No00337016

3.

SMIRNOV, Oleg Igorevich, søn af Igor Smirnov og »rådgiver for Statstoldkomitéen«, »medlem af Den Øverste Sovjet«, født den 8. august 1967 i Novaya Kakhovka, Khersonskaya Oblast, Ukraine, russisk pas nr. 60No1907537

4.

LEONTIYEV, Serghey Fedorovich, tidligere »vicepræsident«, født den 9. februar 1944 i Leontiyevka, Odesskaya Oblast, Ukraine, russisk pas nr. 50No0065438

5.

MARAKUTSA, Grigory Stepanovich, »medlem af Den Øverste Sovjet«, »særlig repræsentant for Den Øverste Sovjet for interparlamentariske forbindelser«, født den 15. oktober 1942 i Teya, Grigoriopolsky Raion, Republikken Moldova, gammelt sovjetisk pas nr. 8BM724835

6.

KAMINSKY, Anatoly Vladimirovich, »næstformand i Den Øverste Sovjet«, født den 15. marts 1950 i Chita, Den Russiske Føderation, gammelt sovjetisk pas nr. A25056238

7.

SHEVCHUK, Evgheny Vassilyevich, »formand for Den Øverste Sovjet«, født den 19. juni 1968 i Ribnitsa, Republikken Moldova, russisk pas nr. 51No3116878.

8.

LITSKAI, Valery Anatolyevich, »udenrigsminister«, født den 13. februar 1949 i Tver, Den Russiske Føderation, russisk pas nr. 51No0076099 udstedt den 9. august 2000.

9.

KHAZHEYEV, Stanislav Galimovich, »forsvarsminister«, født den 28. december 1941 i Chelyabinsk, Den Russiske Føderation

10.

ANTYUFEYEV, Vladimir Yuryevich, alias SHEVTSOV, Vadim, »minister for statens sikkerhed«, født i 1951 i Novosibirsk, Den Russiske Føderation, russisk pas

11.

KOROLYOV, Alexandr Ivanovich, »vicepræsident«, født i 1951 i Briansk, Den Russiske Føderation, russisk pas

12.

BALALA, Viktor Alekseyevich, tidligere »justitsminister«, født i 1961 i Vinnitsa, Ukraine

13.

AKULOV, Boris Nikolayevich, »Transdnestriens repræsentant i Ukraine«

14.

ZAKHAROV, Viktor Pavlovich, »offentlig anklager i Transdnestrien«, født i 1948 i Kamenca, Republikken Moldova

15.

LIPOVTSEV, Alexey Valentinovich, »næstformand for Toldkomitéen«

16.

GUDYMO, Oleg Andreyevich, »medlem af Den Øverste Sovjet«, »formand for Den Øverste Sovjets komité for sikkerhed, forsvar og fredsbevaring«, tidligere »viceminister for statens sikkerhed«, født den 11. september 1944 i Alma-Ata, Kasakhstan, russisk pas nr. 51No0592094

17.

KOSOVSKY, Eduard Alexandrovich, »formand for Transdnestriens Bank«, født den 7. oktober 1958 i Floresti, Republikken Moldova.«