28.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/51


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 19. december 2007

om EF-tilskud for 2007 til dækning af Belgiens, Tysklands, Frankrigs, Nederlandenes og Finlands udgifter til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter

(meddelt under nummer K(2007) 6405)

(Kun den finske, den franske, den nederlandske, den svenske og den tyske udgave er autentiske)

(2007/877/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 23, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2000/29/EF kan der ydes EF-tilskud til medlemsstaterne til dækning af direkte udgifter til nødvendige foranstaltninger, som er truffet eller planlægges truffet for at bekæmpe skadegørere, der er indslæbt fra tredjelande eller fra andre områder i Fællesskabet, med henblik på at udrydde dem eller, hvis dette ikke er muligt, at holde dem under kontrol.

(2)

Belgien, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Finland har hver især udarbejdet et program for foranstaltninger til udryddelse af skadegørere på planter, der indslæbes til deres områder. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed samt de dermed forbundne udgifter. Belgien, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Finland har ansøgt om et EF-tilskud til programmerne inden for den frist, der er fastsat i direktiv 2000/29/EF, og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1040/2002 af 14. juni 2002 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende ydelse af et finansielt plantebeskyttelsesbidrag fra Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2051/97 (2).

(3)

Kommissionen har på grundlag af de af Belgien, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Finland forelagte tekniske oplysninger kunnet foretage en præcis og tilbundsgående analyse af situationen og har kunnet konkludere, at de i artikel 23 i direktiv 2000/29/EF fastsatte betingelser for ydelse af EF-tilskud er opfyldt. Der bør derfor ydes et EF-tilskud til dækning af udgifterne til disse programmer.

(4)

EF-tilskuddet kan dække op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter. Det finansielle bidrag, som Fællesskabet yder til det af Tyskland forelagte program samt en del af Nederlandenes program, bør imidlertid nedsættes i overensstemmelse med direktivets artikel 23, stk. 5, tredje afsnit, idet der i forvejen er ydet EF-tilskud til de programmer, disse medlemsstater har underrettet om, ved henholdsvis Kommissionens beslutning 2006/885/EF (3) for Tyskland og ved Kommissionens beslutning 2005/789/EF (4) for Nederlandene.

(5)

I henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF skal Kommissionen undersøge, hvorvidt indslæbningen af den pågældende skadegører skyldes utilstrækkelige undersøgelser eller kontrolforanstaltninger, og træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige på grundlag af resultaterne af disse undersøgelser.

(6)

I henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5) finansieres plantesundhedsforanstaltninger af Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finansiel kontrol af sådanne foranstaltninger sker efter artikel 9, 36 og 37 i samme forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det godkendes, at der ydes et EF-tilskud for 2007 til dækning af Belgiens, Tysklands, Frankrigs, Nederlandenes og Finlands udgifter til nødvendige foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF til bekæmpelse af skadegørere, der er omfattet af de udryddelsesprogrammer, som er anført i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

1.   Det samlede tilskud, der er nævnt i artikel 1, er på 694 273 EUR.

2.   Det maksimale EF-tilskud til hvert af programmerne er fastsat i bilaget.

Artikel 3

Udbetalingen af EF-tilskuddet som fastsat i bilaget er betinget af, at:

a)

der er fremlagt bevis for de gennemførte foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1040/2002

b)

den pågældende medlemsstat har indgivet en betalingsanmodning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1040/2002.

Tilskuddet udbetales uden at foregribe resultatet af Kommissionens undersøgelser i henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene og Republikken Finland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2007/41/EF (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 51).

(2)  EFT L 157 af 15.6.2002, s. 38. Ændret ved forordning (EF) nr. 738/2005 (EUT L 122 af 14.5.2005, s. 17).

(3)  EUT L 341 af 7.12.2006, s. 43.

(4)  EUT L 296 af 12.11.2005, s. 42.

(5)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1437/2007 (EUT L 322 af 7.12.2007, s. 1).


BILAG

UDRYDDELSESPROGRAMMER

Tegnforklaring:

a= År for gennemførelsen af udryddelsesprogrammet.

AFSNIT I

Programmer, for hvilke EF-tilskuddet svarer til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter

Medlemsstat

Skadegørere, der bekæmpes

Berørte planter

År

Tilskudsberettigede udgifter

(EUR)

Maksimalt EF-tilskud (EUR) pr. program

Belgien

Diabrotica virgifera

Majs

2005 og 2006

67 331

33 665

Finland

Bemisia tabaci

Euphorbia pulcherrima

2006 og 2007

109 262

54 631

Frankrig

Diabrotica virgifera

Majs

2005 og 2006

871 548

435 774

Nederlandene

Diabrotica virgifera

Majs

2005

282 557

141 278


AFSNIT II

Programmer, for hvilke EF-tilskuddet er nedtrappet

Medlemsstat

Skadegørere, der bekæmpes

Berørte planter

År

a

Tilskudsberettigede udgifter

(EUR)

Procentsats

Maksimalt EF-tilskud

(EUR)

Tyskland

Anoplophora glabripennis

Diverse træer

2006

3

26 950

45

12 127

Nederlandene

Diabrotica virgifera

Majs

2005

(Alsmeer-området)

3

37 330

45

16 798


Samlet EF-tilskud (EUR)

694 273