|
28.12.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 344/50 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 19. december 2007
om ændring af beslutning 2007/25/EF for så vidt angår forlængelse af dens anvendelsesperiode
(meddelt under nummer K(2007) 6395)
(EØS-relevant tekst)
(2007/876/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (1), særlig artikel 18, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens beslutning 2007/25/EF af 22. december 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza og transport af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere, til Fællesskabet (2) anvendes indtil den 31. december 2007. |
|
(2) |
Udbrud af aviær influenza forårsaget af den højpatogene aviær influenzavirusstamme H5N1 bliver imidlertid fortsat regelmæssigt påvist i visse lande, som er medlemmer af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). Sygdommen er derfor endnu ikke inddæmmet. Endvidere registreres der stadig tilfælde i forskellige lande rundt om i verden, hvor mennesker som følge af tæt kontakt med inficerede fugle bliver syge eller endda dør. |
|
(3) |
For at forhindre spredning af aviær influenzavirus via fugle holdt som selskabsdyr, der flyttes til Fællesskabets område fra et tredjeland, bør anvendelsesperioden for beslutning 2007/25/EF derfor forlænges indtil den 31. december 2008. |
|
(4) |
Beslutning 2007/25/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I artikel 6 i beslutning 2007/25/EF ændres »31. december 2007« til »31. december 2008«.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2007.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 245/2007 (EUT L 73 af 13.3.2007, s. 9).