19.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/25

RÅDETS AFGØRELSE

af 8. november 2007

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Montenegro om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

(2007/818/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionen har på Det Europæiske Fællesskabs vegne ført forhandlinger med Republikken Montenegro om en aftale om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.

(2)	Aftalen blev i medfør til Rådets afgørelse vedtaget den 18. september 2007 undertegnet den 18. september 2007 på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af dens indgåelse.

(3)	Aftalen bør godkendes.

(4)	Ved aftalen nedsættes der et blandet tilbagetagelsesudvalg, som skal fastsætte sin forretningsorden. Der bør fastlægges en forenklet procedure for, hvordan Fællesskabets holdning fastlægges i dette tilfælde.

(5)	Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges stilling, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(6)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland, jf. dog artikel 4 i nævnte protokol.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Montenegro om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter den notifikation, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i aftalen (2).

Artikel 3

Kommissionen repræsenterer Fællesskabet i det ved aftalens artikel 18 nedsatte tilbagetagelsesudvalg.

Artikel 4

Den holdning, som Fællesskabet skal indtage i tilbagetagelsesudvalget til fastsættelsen af dettes forretningsorden i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, i aftalen, fastlægges af Kommissionen efter høring af et særligt udvalg, der udpeges af Rådet.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2007.

På Rådets vegne

R.PEREIRA

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 24.10.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Montenegro om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

REPUBLIKKEN MONTENEGRO, i det følgende benævnt »Montenegro«,

SOM ER BESLUTTEDE PÅ at udbygge deres samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,

SOM ØNSKER gennem denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre hurtige og effektive procedurer til identifikation og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Montenegros eller en af Den Europæiske Unions medlemsstaters område, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale skal være neutral i forhold til andre internationale rettigheder, forpligtelser og ansvar, som Fællesskabet, Den Europæiske Unions medlemsstater og Montenegro har ifølge folkeretten, navnlig den europæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som henhører under anvendelsesområdet for afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i henhold til den protokol om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke gælder for Kongeriget Danmark,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)	»kontraherende parter«: Montenegro og Fællesskabet

b)	»montenegrinsk statsborger«: enhver, som er statsborger i Montenegro i overensstemmelse med landets lovgivning

c)	»statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en medlemsstat som fastsat i fællesskabsbestemmelserne

d)	»medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Kongeriget Danmark

e)	»tredjelandsstatsborger«: enhver, der er statsborger i et andet land end Montenegro eller en medlemsstat

f)	»statsløs person«: enhver, der ikke har noget statsborgerskab

»opholdstilladelse«: en tilladelse, uanset hvilken type der er tale om, udstedt af Montenegro eller en medlemsstat, som gør det muligt for en person at opholde sig på den udstedende stats område. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning eller en ansøgning om opholdstilladelse

h)	»visum«: en tilladelse udstedt eller en afgørelse truffet af Montenegro eller en af medlemsstaterne, og som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats område. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum

i)	»begærende stat«: den stat (Montenegro eller en af medlemsstaterne), som fremsætter en tilbagetagelsesbegæring i medfør af artikel 7 eller en transitbegæring i medfør af artikel 14 i denne aftale

j)	»stat, som begæringen rettes til«: den stat (Montenegro eller en af medlemsstaterne), som en tilbagetagelsesbegæring i medfør af artikel 7 eller en transitbegæring i medfør af artikel 14 i denne aftale rettes til

k)	»kompetent myndighed«: enhver national myndighed i Montenegro eller en medlemsstat, som har til opgave at gennemføre denne aftale i medfør af artikel 19, stk. 1, litra a)

l)	»transit«: en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons passage gennem den stat, begæringen rettes til, under en rejse fra den begærende stat til bestemmelseslandet.

»tilbagetagelse«: at den begærende stat overfører, og at den stat, som begæringen rettes til, modtager personer (egne statsborgere, tredjelandsstatsborgere eller statsløse), som ulovligt er indrejst, opholder sig eller er bosiddende i den begærende stat, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

AFDELING I

MONTENEGROS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 2

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1. Montenegro tilbagetager på begæring af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte enhver person, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at den pågældende person er montenegrinsk statsborger.

2. Montenegro tilbagetager også:

—	ugifte mindreårige børn af de i stk. 1 nævnte personer, uanset deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i den begærende medlemsstat

—	ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse og opholde sig på Montenegros område eller får ret dertil, medmindre de har en uafhængig opholdsret i den begærende medlemsstat.

3. Montenegro tilbagetager også personer, der har fået frataget eller givet afkald på montenegrinsk statsborgerskab efter indrejse på en medlemsstats område, medmindre en af medlemsstaterne som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.

4. Når Montenegro har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesbegæringen, udsteder Montenegros kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat straks og senest inden tre arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder Montenegros kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat inden 14 kalenderdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Montenegro ikke inden 14 kalenderdage har udstedt et rejsedokument, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (1).

5. Hvis den person, som skal tilbagetages, foruden montenegrinsk statsborgerskab også har et tredjelands statsborgerskab, tager den begærende medlemsstat hensyn til, til hvilken stat den pågældende ønsker at blive tilbagetaget.

Artikel 3

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1. Montenegro tilbagetager på begæring af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a)	på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af Montenegro. eller

b)	ulovligt og direkte indrejste på medlemsstatens område efter at have opholdt sig eller have været i transit på Montenegros område.

2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:

a)	tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i Montenegro, eller

den begærende medlemsstat har udstedt et visum eller en opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person før eller efter, at personen indrejste på den pågældende stats område, medmindre:

—	den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af Montenegro, som har en længere gyldighedsperiode end det, der er udstedt af den begærende medlemsstat, eller

—	det visum eller den opholdstilladelse, som den begærende medlemsstat har udstedt, er udstedt på grundlag af forfalskede dokumenter eller urigtige erklæringer eller

—	den pågældende person misligholder forpligtelser, som er knyttet til visummet.

3. Montenegro tilbagetager også på anmodning af en medlemsstat tidligere statsborgere i den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien, som ikke har erhvervet andet statsborgerskab, og hvis fødested og faste opholdssted var på Montenegros område pr. 27. april 1992, forudsat at dette kan bekræftes af de montenegrinske myndigheder på tidspunktet for indgivelsen af tilbagetagelsesbegæringen.

4. Når Montenegro har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesbegæringen, udsteder den begærende medlemsstat til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål (1).

AFDELING II

FÆLLESSKABETS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 4

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1. En medlemsstat tilbagetager på begæring af Montenegro og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte enhver person, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Montenegros område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at den pågældende person er statsborger i den pågældende medlemsstat.

2. En medlemsstat tilbagetager også:

ugifte mindreårige børn af de i stk. 1 nævnte personer, uanset deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Montenegro

ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse og opholde sig på den begærende medlemsstats område eller får ret dertil, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Montenegro.

3. En medlemsstat tilbagetager også personer, der har fået frataget eller givet afkald på en medlemsstats statsborgerskab efter indrejse på Montenegros område, medmindre Montenegros som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.

4. Når den medlemsstat, som begæringen rettes til, har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesbegæringen, udsteder dens kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat straks og senest inden tre arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat inden 14 kalenderdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode.

5. Hvis den person, som skal tilbagetages, foruden statsborgerskab i den medlemsstat, som begæringen rettes til, også har et tredjelands statsborgerskab, tager Montenegro hensyn til, til hvilken stat den pågældende ønsker at blive tilbagetaget.

Artikel 5

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1. En medlemsstat tilbagetager på begæring af Montenegro og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Montenegros område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a)	på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den medlemsstat, som begæringen rettes til, eller

b)	ulovligt og direkte indrejste på Montenegros område efter at have opholdt sig eller have været i transit på den medlemsstats område, som begæringen rettes til.

2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:

a)	tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den medlemsstat, begæringen rettes til, eller

Montenegro har udstedt et visum eller en opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person før eller efter, at personen indrejste på Montenegros område, medmindre

—	den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af den medlemsstat, som begæringen rettes til, som har en længere gyldighedsperiode end det, der er udstedt af Montenegro, eller

—	det visum eller den opholdstilladelse, som Montenegro har udstedt, er udstedt på grundlag af forfalskede dokumenter eller urigtige erklæringer eller

—	den pågældende person misligholder forpligtelser, som er knyttet til visummet.

3. Den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse påhviler den medlemsstat, der har udstedt visummet eller opholdstilladelsen. Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt visa eller opholdstilladelser, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, gælder den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt dokumentet med den seneste udløbsdato. Hvis sådanne dokumenter ikke foreligger, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, som den pågældende person sidst udrejste af.

4. Når medlemsstaten har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesbegæringen, udsteder Montenegro til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, det til vedkommendes tilbagesendelse nødvendige rejsedokument.

AFDELING III

TILBAGETAGELSESPROCEDURE

Artikel 6

Principper

1. Enhver tilbagesendelse af en person, der skal tilbagetages i henhold til en af de i denne aftales artikel 2-5 fastlagte forpligtelser, er betinget af, at der fremsættes en tilbagetagelsesbegæring til den kompetente myndighed i den stat, som begæringen rettes til, jf. dog stk. 2.

2. Der kræves ingen tilbagetagelsesbegæring, når den person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og eventuelt et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den stat, som begæringen rettes til.

Artikel 7

Tilbagetagelsesbegæring

1. Enhver tilbagetagelsesbegæring skal indeholde følgende oplysninger:

a)	oplysninger om den pågældende person (f.eks. fulde navn, fødselsdato og om muligt fødested og seneste opholdssted) og i givet fald oplysninger om mindreårige ugifte børn og/eller ægtefæller

b)	angivelse af, på hvilken måde beviser eller umiddelbare vidnesbyrd for statsborgerskab, transit, betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer samt ulovlig indrejse og ulovligt ophold vil blive fremlagt

c)	fotografi af den person, som skal tilbagetages.

2. Tilbagetagelsesbegæringen skal så vidt muligt også indeholde følgende oplysninger:

a)	en erklæring om, at den person, der skal tilbagesendes, kan have brug for hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke til denne erklæring

b)	enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig ved den enkelte tilbagesendelse.

3. En fælles formular, der skal benyttes i forbindelse med tilbagetagelsesbegæringer, er knyttet til denne aftale som bilag 6.

Artikel 8

Vidnesbyrd om statsborgerskab

1. Bevis for statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan fremlægges i form af de i bilag 1 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal både medlemsstaterne og Montenegro gensidigt anerkende den pågældendes statsborgerskab uden yderligere efterforskning. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2. Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan fremlægges i form af de i bilag 2 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal medlemsstaterne og Montenegro anse den pågældende persons statsborgerskab for bevist, medmindre de kan fremlægge bevis for det modsatte. Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

3. Hvis ingen af de i bilag 1 eller 2 anførte dokumenter kan fremlægges, træffer den stats diplomatiske og konsulære repræsentation, som begæringen rettes til, på anmodning foranstaltninger til uden urimelig forsinkelse og senest inden fem arbejdsdage fra dagen for begæringen at afhøre den person, der skal tilbagetages, for at fastslå vedkommendes statsborgerskab.

Artikel 9

Bevismateriale i forbindelse med statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

1. Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 3 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis anerkendes gensidigt af medlemsstaterne og Montenegro uden yderligere efterforskning.

2. Umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 4 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, anser medlemsstaterne og Montenegro betingelserne for at være opfyldt, medmindre de kan fremlægge bevis for det modsatte.

3. Ulovlig indrejse eller bopæl eller ulovligt ophold dokumenteres ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis det krævede visum eller en anden tilladelse til ophold på den begærende stats område mangler. En erklæring fra den begærende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholdstilladelse, skal ligeledes indeholde umiddelbart vidnesbyrd for den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.

4. Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tidligere statsborgere i den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien, jf. artikel 3, stk. 3, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 5a til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis anerkendes af Montenegro uden yderligere efterforskning, forudsat at de montenegrinske myndigheder på tidspunktet for indgivelsen af tilbagetagelsesbegæringen kan bekræfte, at den pågældende havde fast bopæl i Montenegro pr. 27. april 1992.

5. Umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tidligere statsborgere i den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien, jf. artikel 3, stk. 3, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 5b til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, godtager Montenegro betingelserne, medmindre de kan fremlægge bevis for andet.

6. Hvis ingen af de i bilag 5a eller 5b anførte dokumenter kan fremlægges, træffer Montenegros diplomatiske og konsulære repræsentation på anmodning foranstaltninger til uden urimelig forsinkelse og senest inden tre arbejdsdage fra dagen for begæringen at afhøre den person, der skal tilbagetages, for at fastslå vedkommendes statsborgerskab.

Artikel 10

Frister

1. Tilbagetagelsesbegæringen forelægges den kompetente myndighed i den stat, begæringen rettes til, højst ét år efter, at den begærende stats kompetente myndigheder har fået kendskab til, at en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl. Hvis der foreligger retlige eller faktuelle hindringer for, at begæringen kan fremlægges i tide, forlænges fristen på anmodning af den begærende stat, men kun så længe hindringerne består.

2. Svar på en tilbagetagelsesanmodning skal afgives skriftligt inden 12 kalenderdage i alle tilfælde. Denne frist begynder at løbe på datoen for modtagelsen af tilbagetagelsesbegæringen. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, betragtes overførslen som accepteret.

3. Hvis der foreligger retlige eller faktuelle hindringer for, at begæringen kan besvares inden for 12 kalenderdage, kan fristen på behørig anmodning forlænges med indtil seks kalenderdage. Hvis der ikke er afgivet svar inden den forlængede frists udløb, betragtes overførslen som accepteret.

4. Afvisning af en tilbagetagelsesbegæring skal begrundes.

5. Efter at der er givet samtykke eller i givet fald efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, overføres den pågældende person inden tre måneder. På anmodning af den begærende stat kan denne frist forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller praktiske problemer.

Artikel 11

Overførsels- og befordringsmåde

1. Før en person tilbagesendes, træffer de kompetente myndigheder i Montenegro og den berørte medlemsstat på forhånd skriftligt forberedelser vedrørende tilbagesendelsesdatoen, indrejsestedet, eventuel ledsagelse og anden information, der er relevant for overførslen.

2. Befordringen kan ske ad luftvejen eller over land. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af Montenegros og medlemsstaternes nationale luftfartsselskaber og kan finde sted med såvel rutefly som charterfly. Ledsagede tilbagesendelser er ikke begrænset til bemyndigede personer fra den begærende stat, idet der skal blot være tale om bemyndigede personer fra Montenegro eller en af medlemsstaterne.

Artikel 12

Tilbagetagelser, der er behæftet med fejl

Den begærende stat tilbagetager alle personer, som er tilbagetaget af den anden part, hvis det inden tre måneder efter overførslen af den pågældende person konstateres, at kravene i denne aftales artikel 2-5 ikke er opfyldt.

I sådanne tilfælde anvendes procedurebestemmelserne i denne aftale tilsvarende, og der skal fremlægges alle disponible oplysninger om den pågældende persons faktiske identitet og nationalitet.

AFDELING IV

TRANSITOPERATIONER

Artikel 13

Principper

1. Medlemsstaterne og Montenegro bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelseslandet.

2. Montenegro tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis Montenegro anmoder herom, forudsat at den videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side er sikret.

3. Montenegro eller en medlemsstat kan afvise transit:

hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, dødsstraf eller forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning i bestemmelseslandet eller et transitland, eller

b)	hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person vil blive genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i den stat, som begæringen rettes til, eller et transitland, eller

c)	hvis det kan begrundes med hensynet til offentlig sundhed, den indre sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den stat, som begæringen rettes til.

4. Montenegro eller en medlemsstat kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold som omhandlet i stk. 3, som lægger hindringer i vejen for transitoperationen, eller hvis den videre rejse i eventuelle transitlande eller tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side ikke længere er sikret. I sådanne tilfælde skal den begærende stat straks tilbagetage den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person.

Artikel 14

Transitproceduren

1. Den kompetente myndighed i den stat, som begæringen rettes til, forelægges skriftligt en transitbegæring, som skal indeholde følgende oplysninger:

a)	transittype (ad luftvejen, søvejen eller over land), andre mulige transitlande og planlagt endeligt bestemmelsesland

b)	oplysninger om den pågældende person (f.eks. fulde navn, pigenavn, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, pseudonymer, fødselsdato og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt rejsedokumentets art og nummer)

c)	planlagt indrejsested, tidspunkt for tilbagesendelsen og angivelse af, om der er tale om ledsaget tilbagesendelse

d)	en erklæring om, at betingelserne i artikel 13, stk. 2, efter den begærende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke vides nogen grund til en afvisning i henhold til artikel 13, stk. 3.

En fælles formular for transitbegæring er vedføjet denne aftale som bilag 7.

2. Den stat, som begæringen rettes til, underretter inden for en frist på fem kalenderdage skriftligt den begærende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, samt bekræfter indrejsested og -tidspunkt eller i modsat fald underretter den begærende stat om afvisningen af indrejsetilladelsen med en begrundelse herfor.

3. Hvis transitoperationen foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for lufthavnstransitvisum.

4. De kompetente myndigheder i den stat, som begæringen rettes til, skal efter konsultation mellem parterne være behjælpelige ved den pågældende transitoperation, navnlig ved at holde opsyn med de pågældende personer og stille passende faciliteter til rådighed til dette formål.

AFDELING V

UDGIFTER

Artikel 15

Befordrings- og transitudgifter

Uden at de kompetente myndigheders ret til at sikre sig godtgørelse af udgifter i forbindelse med tilbagetagelsen fra den person, der skal tilbagetages, eller fra tredjepart anfægtes, bæres alle befordringsudgifter i forbindelse tilbagetagelse og transit i henhold til denne aftale indtil det endelige bestemmelseslands grænse af den begærende stat.

AFDELING VI

DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL

Artikel 16

Databeskyttelse

Overdragelse af personoplysninger finder kun sted, hvis det er nødvendigt, for at Montenegros eller en medlemsstats kompetente myndigheder kan gennemføre aftalen. Bearbejdning og behandling af personoplysninger i et givet tilfælde sker efter Montenegros nationale lovgivning og, dersom den registeransvarlige er en medlemsstats kompetente myndighed, efter bestemmelserne i direktiv 95/46/EF (2) og den pågældende medlemsstats nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden gælder følgende principper:

a)	Personoplysninger skal behandles på en redelig og lovformelig måde.

b)	Personoplysningerne indsamles med det specifikke, udtrykkelige og legitime formål at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende eller modtagende myndighed på en måde, der er uforenelig med dette mål.

Personoplysningerne skal være tjenlige, relevante og ikke overdrevent omfattende i forhold til det formål, hvormed de indsamles og/eller bearbejdes; yderligere personoplysninger kun må vedrøre følgende:

—	oplysninger om den person, der skal overføres (dvs. fulde navn, eventuelle tidligere navne, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, og pseudonymer, køn, civilstand, fødselsdato og -sted, nuværende og eventuel tidligere nationalitet)

—	pas, identitetskort eller kørekort (nummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted)

—	ophold på rejsen og rute

—	andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal tilbagesendes, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale.

d)	Personoplysningerne skal være nøjagtige og om fornødent være ført ajour.

e)	Personoplysningerne skal opbevares på en måde, der gør det muligt at identificere den pågældende person i et tidsrum, der ikke må være længere end, hvad der er nødvendigt for det formål, til hvilket oplysningerne opbevares, eller for den videre bearbejdning af oplysningerne.

Såvel den meddelende som den modtagende myndighed træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger, hvis de bearbejdes i strid med bestemmelserne i denne artikel, navnlig fordi oplysningerne ikke er tjenlige, relevante eller nøjagtige, eller fordi de er overdrevent omfattende i forhold til formålet med bearbejdningen. Dette gælder også fremsendelse til den anden part af enhver berigtigelse, sletning eller spærring af oplysninger.

g)	På begæring underretter den modtagende myndighed den meddelende myndighed om, hvorledes de fremsendte oplysninger er blevet brugt, og om hvilke resultater der er opnået ved behandlingen af dem.

h)	Personoplysninger må kun meddeles til de kompetente myndigheder. Meddelelse til andre organer kræver den meddelende myndigheds forudgående samtykke.

i)	De meddelende og de modtagende myndigheder udarbejder en skriftlig oversigt over meddelelsen og modtagelsen af personoplysninger.

Artikel 17

Neutralitetsklausul

1. Denne aftale indskrænker ikke de rettigheder og forpligtelser, som Fællesskabet, medlemsstaterne og Montenegro har i henhold til folkeretten, især

—	konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som ændret ved protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling

—	internationale konventioner om bestemmelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger

—	den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

—	konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

—	mellemstatslige aftaler om udlevering og transit

—	multilaterale konventioner og aftaler om tilbagetagelse af udenlandske statsborgere.

2. Intet i denne aftale er til hinder for, at en person tilbagesendes under andre formelle eller uformelle ordninger.

AFDELING VII

GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE

Artikel 18

Det blandede tilbagetagelsesudvalg

1. De kontraherende parter bistår hinanden med aftalens gennemførelse og fortolkning. I dette øjemed nedsætter de et blandet tilbagetagelsesudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«, der navnlig har til opgave:

a)	at overvåge anvendelsen af denne aftale

b)	at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til at sikre en ensartet anvendelse af denne aftale

c)	at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte medlemsstater og Montenegro i medfør af artikel 19

d)	at rette henstillinger om ændringer af denne aftale og bilagene hertil.

2. Udvalgets afgørelser er bindende for de kontraherende parter.

3. Udvalget består af repræsentanter for Fællesskabet og Montenegro. Fællesskabet repræsenteres ved Kommissionen.

4. Udvalget træder sammen, når der er behov herfor, på anmodning af en af de kontraherende parter.

5. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 19

Gennemførelsesprotokoller

1. På anmodning af Montenegro eller en medlemsstat udarbejder Montenegro og medlemsstaten en gennemførelsesprotokol med regler om:

a)	udpegelse af kompetente myndigheder, grænseovergangssteder og udveksling af oplysninger om kontaktsteder

b)	betingelserne i forbindelse med ledsaget tilbagesendelse, herunder transit for tredjelandsstatsborgere og statsløse personer under ledsagelse

c)	andre hjælpemidler og dokumenter ud over dem, der er anført i bilag 1 til 5 til denne aftale.

2. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet meddelelse herom til det i artikel 18 nævnte udvalg.

3. Montenegro accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden medlemsstat, hvis denne anmoder herom, forudsat at det er praktisk muligt.

Artikel 20

Forbindelse til bilaterale tilbagetagelsesaftaler eller -ordninger med medlemsstater

Bestemmelserne i denne aftale går forud for bestemmelserne i enhver bilateral aftale eller ordning vedrørende tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse, som er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Montenegro i medfør af artikel 19, for så vidt bestemmelserne i den bilaterale aftale er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale.

AFDELING VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Territorial anvendelse

1. Denne aftale gælder for det område, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og for Montenegros område.

2. Denne aftale gælder ikke for Kongeriget Danmarks område.

Artikel 22

Ikrafttræden, varighed og udløb

1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

2. Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken de kontraherende parter meddeler hinanden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet.

3. Denne aftale indgås på ubestemt tid.

4. Hver af de kontraherende parter kan efter officiel notifikation til den anden part og efter forudgående konsultation i det i artikel 18 omhandlede udvalg helt eller delvis, midlertidigt suspendere gennemførelsen af aftalen, for så vidt angår tredjelandsstatsborgere og statsløse personer begrundet i hensynet til sikkerheden, beskyttelse af den offentlige orden eller folkesundheden. Suspensionen får virkningen på andendagen efter dagen for notifikationen.

5. Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved en officiel notifikation herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for en sådan notifikation.

Artikel 23

Bilag

Bilag 1 til 7 udgør en integrerende del af denne aftale.

Udfærdiget i Bruxelles den attende september to tusinde og syv i to eksemplarer på hvert af parternes officielle sprog, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

Az Európai Közösség részéről

Għall-Komunitá Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

För Europeiska gemenskapen

Za Evropsku Zajednicu

За Република Черна гора

Por la República de Montenegro

Za Republiku Ċerná Hora

For Republikken Montenegro

Für die Republik Montenegro

Montenegro Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία του Μαυροβουνίου

For the Republic of Montenegro

Pour la République du Monténégro

Per la Repubblica del Montenegro

Melnkalnes Republikas vārdā

Juodkalnijos Respublikos vardu

A Montenegrói Köztársaság részéről

Għar-Repubblika ta' Montenegro

Voor de Republiek Montenegro

W imieniu Republiki Czarnogóry

Pela República do Montenegro

Pentru Republica Muntenegru

Za Čiernohorskú republiku

Za Republiko Črno goro

Montenegron tasavallan puolesta

För Republiken Montenegro

Za Republiku Crnu Goru

(1) Efter modellen i Rådets henstilling af 30. november 1994.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

BILAG 1

LISTE OVER DOKUMENTER, HVIS FREMLÆGGELSE BETRAGTES SOM BEVIS PÅ STATSBORGERSKAB

(ARTIKEL 2, STK. 1, ARTIKEL 4, STK. 1, OG ARTIKEL 8, STK. 1)

Når den stat, som begæringen rettes til, er en af medlemsstaterne:

—	pas af enhver art (nationale pas, diplomatpas, tjenestepas, kollektive pas og erstatningspas inkl. børnepas)

—	identitetskort af enhver art (også midlertidige og foreløbige)

—	tjenestebøger og militære identitetskort

—	søfartsbøger og skibsføreres tjenestekort.

Når den stat, som begæringen rettes til, er Montenegro:

—

rejsedokumenter (nationale pas eller kollektive pas) udstedt af Republikken Montenegros indenrigsministerium efter den 15. juni 1997 (»blå pas«) og rejsedokumenter (diplomatpas og tjenestepas) udstedt af Republikken Montenegros udenrigsministerium samt rejsedokumenter, som udstedes i medfør af den nye lov om rejsedokumenter

—	identitetskort udstedt af Republikken Montenegros indenrigsministerium efter den 1. maj 1994 og identitetskort, som udstedes i medfør af den nye lov om identitetskort

—	tjenestebøger og militære identitetskort for den montenegrinske hær

—	søfartsbøger og skibsføreres tjenestekort.

BILAG 2

LISTE OVER DOKUMENTER, HVIS FREMLÆGGELSE BETRAGTES SOM UMIDDELBART VIDNESBYRD FOR STATSBORGERSKAB

(ARTIKEL 2, STK. 1, ARTIKEL 4, STK. 1, OG ARTIKEL 8, STK. 2)

Når den stat, som begæringen rettes til, er enten en af medlemsstaterne eller Montenegro:

—	fotokopier af et af de dokumenter, der er anført i bilag 1 til denne aftale

—	kørekort eller fotokopier deraf

—	fødselsattester eller fotokopier deraf

—	alle andre formelle dokumenter udstedt af den stat, som begæringen rettes til, og som kan hjælpe til at fastslå den pågældende persons nationalitet

—	nationalitetsattest og andre officielle dokumenter, der omtaler eller klart angiver statsborgerskab

Når den stat, som begæringen rettes til, er Montenegro:

—	pas udstedt af Republikken Montenegros indenrigsministerium før den 15. juni 1997 (»røde pas«) og fotokopier deraf

—	identitetskort udstedt af Republikken Montenegros indenrigsministerium før den 1. maj 1994 og fotokopier deraf.

BILAG 3

FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER, DER BETRAGTES SOM BEVIS FOR OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR TILBAGETAGELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE PERSONER

(ARTIKEL 3, STK. 1, ARTIKEL 5, STK. 1, OG ARTIKEL 9, STK. 1)

—	ind- eller udrejsestempler eller lignende dokumentation i den pågældende persons rejsedokument eller andet bevis for ind- eller udrejse (f.eks. fotografisk materiale)

—	billetter udstedt på navn og/eller passagerlister for befordring med fly, tog, bus eller skib, som viser, at den pågældende person har befundet sig i det land, som begæringen rettes til, samt personens rejserute på dette lands område

—	officielle erklæringer, bl.a. fra personale ved grænsemyndighederne og andre vidner, som har været vidne til den pågældende persons passage af grænsen

—	officielle erklæringer fra den pågældende person i forbindelse med retslige eller administrative procedurer, som viser, at den pågældende person har befundet sig i det land, som begæringen rettes til, samt personens rejserute på dette lands område.

BILAG 4

FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER, DER BETRAGTES SOM UMIDDELBART VIDNESBYRD FOR OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR TILBAGETAGELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE PERSONER

(ARTIKEL 3, STK. 1, ARTIKEL 5, STK. 1, OG ARTIKEL 9, STK. 2)

—	beskrivelse af stedet for og de nærmere omstændigheder ved pågribelsen af den pågældende person efter ankomsten til den begærende stat, affattet af de relevante myndigheder i denne stat

—	oplysninger om en persons identitet og/eller ophold afgivet af en international organisation (f.eks. UNHCR)

—	beretninger/bekræftelse af oplysninger afgivet af familiemedlemmer, rejsefæller osv.

—

dokumenter, bon’er og regninger af enhver art (f.eks. hotelregninger, kort til læge- eller tandlægekonsultationer, adgangskort til offentlige eller private institutioner, billejekontrakter, kreditkortkvitteringer osv.), som tydeligt viser, at den pågældende person har opholdt sig i den stat, som begæringen rettes til

—	oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har brugt en rejsearrangørs eller et rejsebureaus tjenesteydelser.

BILAG 5

LISTE OVER DOKUMENTER, DER BETRAGTES SOM BEVIS ELLER UMIDDELBART VIDNESBYRD FOR OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR TILBAGETAGELSE AF TIDLIGERE STATSBORGERE I DEN TIDLIGERE SOCIALISTISKE FØDERATIVE REPUBLIK JUGOSLAVIEN

(ARTIKEL 3, STK. 3, ARTIKEL 9, STK. 4, OG ARTIKEL 9, STK. 5)

Bilag 5a (dokumenter, der betragtes som bevis)

—	fødselsattest eller fotokopier deraf udstedt af den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien

—

officielle dokumenter eller fotokopier deraf udstedt af Montenegro, den tidligere Forbundsrepublik Jugoslavien, den tidligere Statsunion Serbien og Montenegro eller den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien med angivelse af fødested og/eller fast opholdssted, jf. artikel 3, stk. 3.

Bilag 5b (dokumenter, der betragtes som umiddelbart bevis)

—	andre dokumenter eller attester eller fotokopier deraf, som peger i retning af fødested og/eller fast opholdssted på Montenegros område

—	officielle erklæringer fra den pågældende person i forbindelse med retslige eller administrative procedurer.

BILAG 6

BILAG 7

FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 2, STK. 4, OG ARTIKEL 4, STK. 4

Indtil Republikken Montenegro har etableret diplomatiske og konsulære repræsentationer på EU-medlemsstaternes område, udstedes de i artikel 2, stk. 4, nævnte rejsedokumenter af Republikken Serbiens diplomatiske repræsentation eller konsulat i overensstemmelse med aftalememorandummet mellem Republikken Montenegro og Republikken Serbien eller af de diplomatiske repræsentationer eller konsulater for andre stater, som repræsenterer Montenegro.

Hvis den stat, som begæringen rettes til, ikke har nogen diplomatisk repræsentation eller noget konsulat i Republikken Montenegro, udstedes det rejsedokument, som er omhandlet i artikel 4, stk. 1, af den diplomatiske repræsentation eller konsulatet for den medlemsstat, som repræsenterer den stat, som begæringen rettes til. Rejsedokumentet udstedes på vegne af den stat, som begæringen rettes til, efter forudgående tilladelse.

FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 3, OG ARTIKEL 5

Parterne vil sørge for, at tredjelandssatsborgere, som ikke (længere) opfylder de gældende retlige betingelser for indrejse i, ophold eller bopæl på deres respektive områder, tilbagesendes til vedkommendes oprindelsesland.

FÆLLES ERKLÆRING OM ARTIKEL 3, STK. 1

Parterne er enige om, at en person er »indrejst direkte« fra Montenegros område som omhandlet i disse bestemmelser, hvis den pågældende er ankommet ad luftvejen, ad søvejen eller over land til medlemsstatens område uden i mellemtiden at være indrejst i noget tredjeland. Lufthavnstransit i et tredjeland betragtes ikke som indrejse i dette land.

FÆLLESERKLÆRING OM DANMARK

De kontraherende parter noterer sig, at denne aftale ikke gælder for Kongeriget Danmarks område eller for danske statsborgere. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Montenegro og Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.

FÆLLESERKLÆRING OM ISLAND OG NORGE

De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge, navnlig på basis af aftalen af 18. maj 1999 om disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Montenegro indgår en tilbagetagelsesaftale med Island og Norge med samme indhold som denne aftale.

FÆLLESERKLÆRING OM SCHWEIZ

De kontraherende parter noterer sig, at Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz har undertegnet en aftale om Schweiz’ associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne. Det er hensigtsmæssigt, at Montenegro, når denne associeringsaftale træder i kraft, indgår en tilbagetagelsesaftale med Schweiz med samme indhold som denne aftale.