|
8.12.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 323/42 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 6. december 2007
om ændring af beslutning 2005/731/EF og 2005/734/EF for så vidt angår forlængelsen af deres anvendelsesperiode
(meddelt under nummer K(2007) 5887)
(EØS-relevant tekst)
(2007/803/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens beslutning 2005/731/EF af 17. oktober 2005 om supplerende krav til overvågning af aviær influenza hos vilde fugle (2) og 2005/734/EF af 19. oktober 2005 om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (3) udløber den 31. december 2007. |
|
(2) |
Da der imidlertid for nylig er forekommet udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ og vilde fugle i Fællesskabet, og der fortsat forekommer udbrud i tredjelande, bør gyldighedsperioden for nævnte beslutninger forlænges. |
|
(3) |
Beslutning 2005/731/EF og 2005/734/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I artikel 4 i beslutning 2005/731/EF ændres »31. december 2007« til »31. december 2008«.
Artikel 2
I artikel 4 i beslutning 2005/734/EF ændres »31. december 2007« til »31. december 2008«.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2007.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).
(2) EUT L 274 af 20.10.2005, s. 93. Senest ændret ved beslutning 2007/105/EF (EUT L 46 af 16.2.2007, s. 54).
(3) EUT L 274 af 20.10.2005, s. 105. Senest ændret ved beslutning 2007/105/EF.