30.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/33


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. oktober 2007

om ændring af Rådets direktiv 92/33/EØF for at forlænge fravigelsen af betingelserne for import af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter fra tredjelande

(meddelt under nummer K(2007) 5218)

(2007/699/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/33/EØF af 28. april 1992 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø (1), særlig artikel 16, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen skal i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/33/EØF træffe afgørelse om, hvorvidt formerings- og plantemateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø, der er produceret i et tredjeland og frembyder de samme garantier med hensyn til leverandørens forpligtelser, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning, på alle disse punkter kan ligestilles med formerings- og plantemateriale, bortset fra frø, der er produceret i Fællesskabet og opfylder kravene og betingelserne i nævnte direktiv.

(2)

Der foreligger imidlertid endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om de gældende betingelser i tredjelande til, at Kommissionen på nuværende tidspunkt kan træffe afgørelse vedrørende noget tredjeland.

(3)

For ikke at ødelægge handelsmønstrene bør det fortsat være tilladt for medlemsstaterne ved import fra tredjelande af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø, at anvende betingelser, der svarer til dem, der gælder for tilsvarende EF-produkter, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 92/33/EØF. Anvendelsesperioden for fravigelsen i henhold til direktiv 92/33/EØF for sådan import bør derfor forlænges til efter den 31. december 2007.

(4)

Direktiv 92/33/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv 92/33/EØF ændres »31. december 2007« til »31. december 2012«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 157 af 10.6.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/124/EF (EUT L 339 af 6.12.2006, s. 12).