|
7.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 179/53 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 4. juli 2007
om tildeling af ekstra havdage til Portugal i ICES-afsnit VIIIc og IXa med undtagelse af Cadizbugten
(meddelt under nummer K(2007) 3186)
(Kun den portugisiske udgave er autentisk)
(2007/474/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig bilag IIB, punkt 9, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I punkt 7 i bilag IIB til forordning (EF) nr. 41/2007 fastsættes det maksimale antal dage, som EF-fartøjer med en længde overalt på 10 m og derover, der medfører trawl med en maskestørrelse på mindst 32 mm, garn med en maskestørrelse på mindst 60 mm eller langliner til bundfiskeri, må være til stede i ICES-afsnit VIIIc og IXa med undtagelse af Cadizbugten, jf. punkt 1 i bilag IIB, i perioden 1. februar 2007 til 31. januar 2008. |
|
(2) |
I henhold til bilag IIB, punkt 9, kan Kommissionen på grundlag af det endelige ophør med fiskerivirksomheden siden den 1. januar 2004 tildele medlemsstaterne et ekstra antal dage, hvor fartøjer, der medfører sådanne fiskeredskaber, må være til stede i det pågældende geografiske område. |
|
(3) |
Den 10. oktober 2006, 14. november 2006 og 12. marts 2007 fremsendte Portugal dokumentation for, at fartøjer, der har indstillet fiskeriet siden den 1. januar 2004, i 2003 tegnede sig for henholdsvis 9,61 % af fiskeriindsatsen i det pågældende område fra portugisiske fartøjer, der medfører trawl med en maskestørrelse på mindst 32 mm, 6,75 % af fiskeriindsatsen fra portugisiske fartøjer, der medfører garn med en maskestørrelse på mindst 60 mm, og 14,12 % af fiskeriindsatsen fra portugisiske fartøjer, der medfører langliner til bundfiskeri. |
|
(4) |
På basis af de indsendte oplysninger og beregningsmetoden i punkt 9.1 i bilag IIB bør Portugal i perioden 1. februar 2007 til 31. januar 2008 tildeles 21 ekstra havdage for fartøjer, der medfører redskaber henhørende under redskabsgruppen i punkt 3, litra a), 15 ekstra havdage for fartøjer, der medfører redskaber henhørende under redskabsgruppen i punkt 3, litra b), og 30 ekstra havdage for fartøjer, der medfører redskaber henhørende under redskabsgruppen i punkt 3, litra c). |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Det maksimale antal dage, som fiskerfartøjer, der fører portugisisk flag og medfører fiskeredskaber som omhandlet i punkt 3, litra a), i bilag IIB til forordning (EF) nr. 41/2007, og som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i det pågældende bilags punkt 7.1, må være til stede i ICES-afsnit VIIIc og IXa med undtagelse af Cadizbugten, jf. det pågældende bilags tabel I, ændres til 237 dage om året.
2. Det maksimale antal dage, som fiskerfartøjer, der fører portugisisk flag og medfører fiskeredskaber som omhandlet i punkt 3, litra b), i bilag IIB til forordning (EF) nr. 41/2007, og som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i det pågældende bilags punkt 7.1, må være til stede i ICES-afsnit VIIIc og IXa med undtagelse af Cadizbugten, jf. det pågældende bilags tabel I, ændres til 231 dage om året.
3. Det maksimale antal dage, som fiskerfartøjer, der fører portugisisk flag og medfører fiskeredskaber som omhandlet i punkt 3, litra c), i bilag IIB til forordning (EF) nr. 41/2007, og som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i det pågældende bilags punkt 7.1, må være til stede i ICES-afsnit VIIIc og IXa med undtagelse af Cadizbugten, jf. det pågældende bilags tabel I, ændres til 246 dage om året.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2007.
På Kommissionens vegne
Joe BORG
Medlem af Kommissionen