|
28.6.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 166/16 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 21. juni 2007
om afvisning af at optage visse aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer
(meddelt under nummer K(2007) 2576)
(EØS-relevant tekst)
(2007/442/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 2, fjerde afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF kan en medlemsstat i en periode på 12 år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen heraf, mens disse stoffer gradvist undersøges inden for rammerne af et arbejdsprogram. |
|
(2) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1112/2002 (2) og (EF) nr. 2229/2004 (3) fastsættes de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF. |
|
(3) |
I henhold til forordning (EF) nr. 2229/2004 har producenter i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet mulighed for at deltage i arbejdsprogrammets fjerde fase, ligesom der fastsættes bestemmelser om tilrettelæggelse af behandlingen af stoffer, der var på markedet i disse medlemsstater den 30. april 2004, og som ikke indgik i arbejdsprogrammet. |
|
(4) |
For visse aktivstoffers vedkommende indgav ingen producenter anmeldelse i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2229/2004. Da Kommissionen underrettede medlemsstaterne herom den 18. november 2005, indgav ingen af de nye medlemsstater interessetilkendegivelser inden fristens udløb. |
|
(5) |
For visse andre aktivstoffers vedkommende ophørte alle anmeldere med at deltage i arbejdsprogrammet. Kommissionen underrettede medlemsstaterne herom den 4. april 2006. Kun i tre tilfælde har medlemsstater valgt at fungere som anmeldere med henblik på videre deltagelse i arbejdsprogrammet, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2229/2004. |
|
(6) |
For visse aktivstoffer er der ikke blevet indsendt et fuldstændigt dossier, og ingen medlemsstater har udtrykt vilje til at fungere som anmelder. |
|
(7) |
Derfor bør de i betragtning 4, 5 og 6 omhandlede aktivstoffer ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og medlemsstaterne bør trække alle godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, tilbage. |
|
(8) |
Der er forelagt oplysninger om nogle af aktivstofferne, som er blevet evalueret af Kommissionen og eksperter fra medlemsstaterne, og der har vist sig et behov for fortsat anvendelse af de pågældende stoffer. Under disse omstændigheder er det derfor berettiget at forlænge fristen for tilbagetrækning af godkendelser for visse væsentlige anvendelsesformål, for hvilke der ikke findes effektive alternativer, på strenge vilkår, der tager sigte på at minimere den potentielle risiko. |
|
(9) |
For disse aktivstoffer, for hvilke der kun er en kort periode fra advisering til tilbagetrækning af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder sådanne stoffer, bør der indrømmes en frist til bortskaffelse, oplagring, afsætning og anvendelse af eksisterende lagre på højst 12 måneder, således at de eksisterende lagre kun kan anvendes i yderligere én dyrkningsperiode. I tilfælde med længere perioder mellem advisering og tilbagetrækning kan denne frist afkortes, således at den udløber ved udgangen af dyrkningsperioden. |
|
(10) |
Denne beslutning er ikke til hinder for, at der indgives en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF med henblik på en eventuel optagelse af disse aktivstoffer i dets bilag I. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Aktivstofferne i bilag I til nærværende beslutning optages ikke i bilag I til direktiv 91/414/EØF som aktivstoffer.
Artikel 2
Medlemsstaterne sikrer, at:
|
a) |
godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de i bilag I opførte aktivstoffer, trækkes tilbage senest den 22. december 2007 |
|
b) |
der fra datoen for offentliggørelse af denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer. |
Artikel 3
1. Uanset artikel 2 kan en medlemsstat, der er opført i kolonne B i bilag II, indtil senest den 30. juni 2010 opretholde sine godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder stoffer, som er opført i kolonne A, til anvendelsesformål, der er angivet i kolonne C i bilag II, forudsat at den overholder følgende betingelser:
|
a) |
det sikres, at der hverken forvoldes skader på menneskers eller dyrs sundhed eller at miljøet påvirkes uacceptabelt |
|
b) |
det sikres, at plantebeskyttelsesmidler, der stadig er på markedet, forsynes med ny mærkning, hvoraf de skærpede anvendelsesbetingelser fremgår |
|
c) |
der træffes alle fornødne risikobegrænsende foranstaltninger for at reducere eventuelle risici |
|
d) |
det sikres, at der gøres seriøse bestræbelser på at finde alternativer til disse anvendelsesformål. |
2. Medlemsstater, der gør brug af undtagelsen i stk. 1, underretter senest den 31. december hvert år Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, herunder navnlig om foranstaltninger, der træffes i henhold til litra a)-d).
Artikel 4
Eventuelle frister, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF, skal være så korte som muligt.
For godkendelser, der tilbagekaldes i henhold til artikel 2, udløber fristen senest den 22. december 2008.
For godkendelser, der tilbagekaldes i henhold til artikel 3, udløber fristen senest den 31. december 2010.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/31/EF (EUT L 140 af 1.6.2007, s. 44).
BILAG I
Liste over aktivstoffer, der ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF som aktivstoffer
Del A
2-hydroxyethylbutylsulfid
2-naphthyloxyacetamid
3-phenyl-2-propenal (kanelaldehyd)
Aminosyrer/gamma-aminosmørsyre
Ammoniumcarbonat
Asfalte
Calciumchlorid
Calciumhydroxid
Casein
Chitosan
Cis-Zeatin
Citronellol
Ekstrakt af citrusfrugt/ekstrakt af grapefrugt
Ekstrakt af citrusfrugt/ekstrakt af grapefrugtkerner
Pulver af nåletræsnåle
Daphneolie
EDTA og salte deraf
Ekstrakt af pebermynte
Planteekstrakt af rødeg, figenkaktus, sumak, mangrove
Fedtsyrer/isobutyrinsyre (CAS-nr. 79-31-2)
Fedtsyrer/isovalerianesyre (CAS-nr. 503-74-2)
Fedtsyrer/kaliumsalt — caprylsyre (CAS-nr. 124-07-2)
Fedtsyrer/kaliumsalt — talloliefedtsyre (CAS-nr. 61790-12-3)
Fedtsyrer/valerianesyre
Folinsyre
Myresyre
Hvidløgspulp
Gelatine
Ferripyrophosphat
Lanolin
Lecithin
Mælkealbumin
Sennepspulver
Olein
Paraffinolie/(CAS-nr. 64741-88-4)
Paraffinolie/(CAS-nr. 64741-89-5)
Paraffinolie/(CAS-nr. 64741-97-5)
Paraffinolie/(CAS-nr. 64742-55-8)
Paraffinolie/(CAS-nr. 64742-65-0)
Paraffinolie/(CAS-nr. 8012-95-1)
Jordolie/(CAS-nr. 74869-22-0)
Jordolie/(CAS-nr. 64742-55-8/64742-57-7)
Planteolier/olivenolie
Planteolier/æterisk olie (eugenol)
Planteolier/guajaktræsolie
Planteolier/hvidløgsolie
Planteolier/citrongræsolie
Planteolier/orangeolie
Planteolier/fyrrenåleolie
Planteolier/sojaolie
Planteolier/solsikkeolie
Planteolier/ylang-ylangolie
Styrenpolymerer og acrylamid
Repellenter (smag), vegetabilske eller animalske/ekstrakt af fødevarekvalitet/fosforsyre og fiskemel
Propolis
Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske/æteriske olier
Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske/fedtsyrer, fiskeolie
Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske/rå tallolie (CAS-nr. 93571-80-3)
Kaliumhydrogencarbonat
Del B
1-methoxy-4-propenylbenzen (anethol)
1-methyl-4-isopropylidencyclohex-1-en (terpinolen)
2-ethyl-1,6-dioxaspiro (4,4) nonan (chalcogran)
2-ethyl-1,6-dioxaspiro (4,4) nonan
2-methoxypropan-1-ol
2-methoxypropan-2-ol
2-methyl-3-buten-2-ol
2-methyl-6-methylen-2,7-octadien-4-ol (ipsdienol)
2-methyl-6-methylen-7-octen-4-ol (ipsenol)
2,6,6-trimethylbicyclo[3.1.1]hept-2-en (alpha-pinen)
4,6,6-trimethyl-bicyclo[3.1.1]hept-3-enol, ((S)-cis-verbenol)
3-methyl-3-buten-1-ol
3,7,7-trimethylbicyclo[4.1.0]hept-3-en (3-caren)
(E)-2-methyl-6-methylen-2,7-octadien-1-ol (myrcenol)
(E)-9-dodecen-1-yl-acetat
(8E, 10E) 8,10-dodecadien 1-yl-acetat
(E, Z)-8,10-tetradecadienyl
(E/Z)-9-dodecenylacetat; (E/Z)-9-dodecen-1-ol; (Z)-11-tetradecen-1-yl-acetat
(1R)-1,3,3-trimethyl-4,6-dioxatricyclo[3.3.1.0]nonan (lineatin)
Methyl-p-hydroxybenzoat
p-hydroxybenzoesyre
Del C
Agrobacterium radiobacter K 84
Bacillus sphaericus
Bacillus subtilis stamme IBE 711
Baculovirus GV
Neodiprion sertifer nuclear polyhedrosis-virus
Del D
Brodifacoum
Chloralose
Chlorphacinon
Tricalciumphosphat
Del F
Formaldehyd
Glutaraldehyd
HBTA (højtkogende tjæresyre), anmeldt som desinfektionsmiddel
Hydrogenperoxid
Pereddikesyre
Phoxim
Natrium-p-toluensulfonchloramid
Del G
1,3,5-tir-(2-hydroxyethyl)-hexa-hydro-s-triazyn
2-mercaptobenzothiazol
2-methoxy-5-nitrofenol, natriumsalt
3-(3-benzyloxycarbonyl-methyl)-2-benzothiazolinon (benzolinon)
Biohumus
Cumylphenol
Kobberkompleks: 8-hydroxyquinolin med salicylsyre
Ethanedial (glyoxal)
Flufenzin
Flumetsulam
Hexamethylentetramin
Lactofen
Jasmonsyre
N-phenylphthalatsyre
BILAG II
Liste over godkendelser, jf. artikel 3, stk. 1
|
Kolonne A |
Kolonne B |
Kolonne C |
|
Aktivstof |
Medlemsstat |
Anvendelsesformål |
|
Chitosan (gruppe A) |
Polen |
Grøntsager og prydplanter |
|
Pulver af nåletræsnåle (gruppe A) |
Letland |
Hindbær, løg, gulerødder, radiser, kålroer og gladiolus |
|
Calciumchlorid (gruppe A) |
Nederlandene |
Cicorierødder |
|
Spanien |
Æbler og pærer |
|
|
Calciumhydroxid (gruppe A) |
Nederlandene |
Frugttræplantager og -planteskoler |
|
Cis-zeatin (gruppe A) |
Portugal |
Planteekstrakt anvendt som vækstreguleringsmiddel til korn, grøntsager, i frugtplantager, vinmarker, til citrusfrugter og prydplanter samt i skovbruget |
|
Ekstrakt af citrusfrugt/ekstrakt af grapefrugt (gruppe A) |
Polen |
Grøntsager, behandling af prydplanter og frø heraf, desinficering af redskaber til indendørs brug |
|
EDTA og salte deraf (gruppe A) |
Polen |
Træer i planteskoler |
|
Ekstrakt af pebermynte (gruppe A) |
Polen |
Behandling af frø inden udsåningen |
|
Planteekstrakt af rødeg, figenkaktus, sumak, mangrove (gruppe A) |
Polen |
Sukkerroer |
|
Fedtsyrer/isovalerianesyre (gruppe A) |
Polen |
Kartofler, majs, korn og bederoer |
|
Fedtsyrer/isobutyrinsyre (gruppe A) |
Polen |
Kartofler, majs, korn og bederoer |
|
Fedtsyrer/kaliumsalt-caprylsyre (CAS-nr. 124-07-2)(gruppe A) |
Polen |
Bekæmpelse af mos og ukrudt i haver og rekreative områder |
|
Folinsyre (gruppe A) |
Spanien |
Frugtplantager, oliven, citrusfrugter, jordbær og grøntsager |
|
Myresyre (gruppe A) |
Nederlandene |
Cicorier |
|
Hvidløgspulp (gruppe A) |
Polen |
Grøntsager og prydplanter |
|
Lanolin (gruppe A) |
Slovakiet |
Skovplantager |
|
Lecithin (gruppe A) |
Østrig |
Solbær og frugtgrøntsager |
|
Tyskland |
Prydplanter, frugtplantager, små bær, krydderier, krydderurter og grøntsager |
|
|
Paraffinolie(CAS-nr. 64741-88-4) (gruppe A) |
Polen |
Læggekartofler |
|
Paraffinolie(CAS-nr. 8012-95-1) (gruppe A) |
Ungarn |
Frugttræer, vinstokke, peberfrugter, agurker, sukkerroer, prydplanter og bær |
|
Spanien |
Korn |
|
|
Planteolier/orangeolie (gruppe A) |
Polen |
Hovedsalat |
|
Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske/rå tallolie(CAS-nr. 93571-80-3) (gruppe A) |
Litauen |
Skovplantager |
|
Repellenter (smag), vegetabilske eller animalske/ekstrakt af fødevarekvalitet/fosforsyre og fiskemel (gruppe A) |
Polen |
Kartofler, bederoer, korn, raps og bælgafgrøder |
|
1-methoxy-4-propenylbenzoesyre (anethol) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
Spanien |
Mandler, kirsebær, blommer, æbler, meloner og pærer |
|
|
1-methyl-4-isopropylidencyclohex-1-en (terpinolen) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
2,6,6-trimethylbicyclo[3.1.1]hept-2-en (alpha-pinen) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
4,6,6-trimethyl-bicyclo[3.1.1]hept-3-enol, ((S)-cis-verbenol) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
2-ethyl-1,6-dioxaspiro (4,4) nonan (chalcogran) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
2-methyl-3 buten-2-ol (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
3,7,7-trimethylbicyclo[4.1.0]hept-3-en (3-caren) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
(E)-2-methyl-6-methylen-2,7-octadien-1-ol (myrcenol) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
2-methyl-6-methylen-2,7-octadien-4-ol (ipsdienol) (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
Methyl-p-hydroxybenzoat (gruppe B) |
Polen |
Skovplantager |
|
Brodifacoum (gruppe D) |
Tyskland, Spanien |
Rodenticid: Må kun anvendes til forud tilberedt lokkemad, der er behørigt anbragt i særligt konstruerede beholdere. Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr |
|
Polen |
Rodenticid og talpicid: Må kun anvendes til forud tilberedt lokkemad, der er behørigt anbragt i særligt konstruerede beholdere. Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr |
|
|
Chloralose (gruppe D) |
Frankrig |
Anvendes til at bekæmpe kragefugle og muldvarpe. Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr. Er kun godkendt til anvendelse i lokkemad under kontrollerede forhold i overensstemmelse med særlige nationale lovbestemmelser |
|
Chlorphacinon (gruppe D) |
Frankrig, Tyskland, Spanien |
Rodenticid: Må kun anvendes til forud tilberedt lokkemad, der er behørigt anbragt i særligt konstruerede beholdere. Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr |
|
Glutaraldehyd (gruppe F) |
Belgien |
Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr. Desinficering af landbrugsredskaber, transportkøretøjer, tomme lokaler til champignondyrkning og tomme lokaler til oplagring af planteprodukter |
|
Frankrig |
Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr. Desinficering af landbrugsredskaber og tomme lokaler til oplagring af planteprodukter |
|
|
Polen |
Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr. Desinficering af landbrugsredskaber, transportkøretøjer, tomme lokaler til oplagring af planteprodukter og drivhuse |
|
|
Hydrogenperoxid (gruppe F) |
Frankrig |
Desinficering af drivhuse, landbrugsmaskiner og kunstvandingsrør |
|
Nederlandene |
Blomsterløg og cicorie |
|
|
Det Forenede Kongerige |
Blomsterløg, kartoffelknolde og desinficering af drivhuse, lagerlokaler samt landbrugsredskaber og -maskiner |
|
|
Pereddikesyre (gruppe F) |
Frankrig |
Desinficering af drivhuse, landbrugsmaskiner og kunstvandingsrør |
|
Polen |
Desinficering af drivhuse, lagerlokaler og landbrugsredskaber og -maskiner |
|
|
Nederlandene |
Blomsterløg |
|
|
Det Forenede Kongerige |
Blomsterløg, kartoffelknolde og desinficering af drivhuse, lagerlokaler samt landbrugsredskaber og -maskiner |
|
|
Phoxim |
Slovenien |
Insecticid til anvendelse på jord |
|
1,3,5 tir-(2-hydroxyethyl)-hexa-hydro-s-triazyn (gruppe G) |
Polen |
Udstyr, drivhuse, maskiner og andre landbrugsredskaber |
|
Hexamethylentetramin (gruppe G) |
Slovakiet |
Skovplantager |
|
Biohumus (gruppe G) |
Polen |
Prydplanter og plantegødning |
|
Flufenzin (gruppe G) |
Ungarn |
Frugttræer, vinstokke, bær, grøntsager og prydtræer |
|
Ethanedial (glyoxal) (gruppe G) |
Polen |
Forbeholdt erhvervsmæssige brugere med passende beskyttelsesudstyr. Desinficering af landbrugsredskaber, transportkøretøjer, drivhuse og tomme lokaler til oplagring af planteprodukter |
|
N-phenylphthalatsyre (gruppe G) |
Ungarn |
Grøntsager, solsikker, soja, lucerne, lupiner, blodkløver, raps, ris, surkirsebær, æbler og vinstokke |