9.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/17

(1)

Ved skrivelse af 8. december 2006 fra Kongeriget Nederlandenes Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union gav den nederlandske regering i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, Kommissionen meddelelse om de gældende nationale bestemmelser om anvendelsen af korte chlorparaffiner (herefter benævnt SCCP), som Nederlandene finder det nødvendigt at opretholde efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/45/EF af 25. juni 2002 om tyvende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (korte chlorparaffiner) (1).

(2)

Meddelelsen af 8. december 2006 er Kongeriget Nederlandenes anden meddelelse vedrørende undtagelse fra bestemmelserne i direktiv 2002/45/EF. Den første anmodning om opretholdelse af gældende nationale bestemmelser blev indgivet den 17. januar 2003. I beslutning 2004/1/EF (2) besluttede Kommissionen, at Nederlandene i et vist omfang kunne opretholde de nationale bestemmelser indtil den 31. december 2006.

(3)

Det hedder i traktatens artikel 95, stk. 4 og 6:

»4.   Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.

(…)

6.   Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen […] de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.«

(4)

Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (3), med senere ændringer, indeholder bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater. Ifølge artikel 1, stk. 1, gælder direktivet for de farlige stoffer og præparater, der er anført i bilag I.

(5)

Ved direktiv 2002/45/EF, som er vedtaget med traktatens artikel 95 som retsgrundlag, blev der i bilag I til direktiv 76/769/EØF indsat et nyt punkt 42 om alkaner, C10-C13, chlor (SCCP), som indeholder bestemmelser om markedsføringen og anvendelsen af disse stoffer. I punkt 42.1 hedder det, at SCCP ikke må markedsføres til anvendelse som stoffer eller som bestanddele i andre stoffer eller præparater i koncentrationer på mere end 1 %:

(6)

I punkt 42.2 hedder det, at Kommissionen inden den 1. januar 2003 sammen med medlemsstaterne og Ospar-Kommissionen og under inddragelse af al relevant ny videnskabelig viden om sundheds- og miljørisici ved SCCP tager alle andre anvendelser af SCCP op til fornyet overvejelse, og at Europa-Parlamentet underrettes om resultatet af disse overvejelser.

(7)

I henhold til artikel 2, stk. 1, skal medlemsstaterne anvende gennemførelsesbestemmelserne senest fra den 6. januar 2004.

(8)

Direktiv 76/769/EØF ophæves med virkning fra den 1. juni 2009 og erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4) om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). SCCP er opført under punkt 42 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 med angivelse af de begrænsninger, der er fastlagt i direktiv 2002/45/EF.

(9)

De nationale bestemmelser, som Nederlandene har meddelt, blev indført ved »Besluit van 3 november 1999 houdende regels inzake het beperken van het gebruik van kortketenige gechloreerde paraffines (Besluit gechloreerde paraffines WMS), (Staatsblad van het Koninkrijk der Nederlanden, jaargang 1999, 478)«.

(10)

I henhold til artikel 1 finder den nederlandske beslutning anvendelse på chloralkaner med en kæde på 10-13 (inklusive) kulstofatomer og en chloreringsgrad på mindst 48 vægtprocent. I henhold til artikel 2, stk. 1, må de i artikel 1 omhandlede SCCP ikke anvendes:

(11)

Afsnit I.4 i beslutning 2004/1/EF indeholder en detaljeret beskrivelse af SCCP’s anvendelse og af den risikovurdering, der er blevet foretaget i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (5). Der fokuseres udelukkende på nye informationer, der er blevet tilgængelige siden januar 2004.

(12)

Foranlediget af resultaterne af den tidligere risikovurdering og udtalelserne fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE) vedtog Kommissionen i henhold til artikel 10 i forordning (EØF) nr. 793/93 Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2005 (6) om undersøgelses- og oplysningskrav for importører eller producenter af en række prioriterede stoffer. Forordningen pålægger industrien at tilvejebringe yderligere oplysninger om miljøeksponeringen og gennemføre en undersøgelse med simulering af biologisk nedbrydelighed til fastslåelse af halveringstiden i havmiljøet, hvilket ansås for nødvendigt af hensyn til risikovurderingens pålidelighed.

(13)

Den berørte erhvervsorganisation (Euro Chlor) indgav oplysninger i 2004, hvoraf det fremgik, at anvendelsen af SCCP er faldet yderligere inden for alle anvendelsesområder siden 2001. Forbruget i EU i tekstiler og gummi var i 2003 faldet til en tredjedel af niveauet i 2001, og der har været et yderligere fald i 2004 (især i anvendelsen i tekstiler, maling samt fugemasser og klæbemidler). Forbruget i maling og fugemasser/klæbemidler faldt også med 50 % i samme periode. SCCP blev stadig i et vist omfang anvendt i skærevæsker til metalforarbejdning i 2003, men denne anvendelse ophørte i 2004 efter ikrafttrædelsen af direktiv 2002/45/EF. Mængden af korte chlorparaffiner, der blev anvendt i alt til alle anvendelsesformål, var mindre end 1 000 tons i 2003 og mindre end 600 tons i 2004 (7). Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 642/2005 gennemførte industrien flere laboratorieanalyser. De foreløbige analyseresultater tyder på, at SCCP kunne opfylde kriterierne for persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer (PBT). Den endelige analyserapport vil blive forelagt de britiske myndigheder, der fungerer som referent i henhold til forordning (EØF) nr. 793/93, så snart laboratoriet har bekræftet de endelige resultater.

(14)

Som referent for SCCP ajourførte de britiske myndigheder i august 2005 SCCP-miljørisikovurderingen (i det følgende benævnt risikovurderingen), som blev drøftet og vedtaget på det tredje møde i Det Tekniske Udvalg for Nye og Eksisterende Stoffer i 2005 (TCNES III 2005). For nogle af scenarierne blev de tidligere konklusioner ændret, og for visse andre miljømæssige endepunkter er der blevet identificeret nye risici for anvendelsesformål såsom flammehæmmende middel i bagsidebeklædninger til tekstiler, industriel anvendelse af maling og præparater til overfladebehandling samt kombineret blanding og forarbejdning af gummi. Tilpasningen af denne risikovurdering, der var baseret på mængden af SCCP i 2004, førte imidlertid til en ændring af konklusionerne og angivelse af risiko for anvendelser til bagsidebeklædning til tekstiler og blanding/forarbejdning af gummi. Kommissionen offentliggør i nær fremtid den godkendte ajourførte risikovurdering. Den ajourførte risikovurdering vil eventuelt blive forelagt til evaluering for Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici i anden halvdel af 2007.

(15)

Ud over de ovenfor anførte fællesskabsforanstaltninger og -aktioner er SCCP også omfattet af andre fællesskabsforskrifter. I Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF (8) opregnes SCCP blandt prioriterede farlige stoffer som omhandlet i artikel 16, stk. 3, i vandrammedirektivet. I henhold til vandrammedirektivet forelægger Kommissionen forslag med henblik på kontrol af standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af farlige stoffer inden 20 år efter vedtagelsen af forslagene og forslag til kvalitetskrav for koncentrationerne i overfladevand, sedimenter eller biota.

(16)

Den 17. juli 2006 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken og om ændring af direktiv 2000/60/EF. I dette forslag fastholdes klassificeringen af SCCP som prioriterede farlige stoffer, og der opstilles miljøkvalitetskrav til koncentrationer af sådanne stoffer i overfladevand. Forslaget indeholder ikke specifikke kontrolforanstaltninger for noget prioriteret farligt stof, da mange miljøbeskyttelsesforanstaltninger falder ind under andre gældende fællesskabsforskrifters anvendelsesområde, og det synes mere økonomisk og rimeligt at lade medlemsstaterne selv indarbejde de eventuelt påkrævede kontrolforanstaltninger i det indsatsprogram, de skal udarbejde for hvert vandområde ifølge artikel 11 i direktiv 2000/60/EF, når de gennemfører andre gældende EF-retsakter.

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (9) gennemfører bestemmelserne i to internationale instrumenter om persistente organiske miljøgifte, nemlig protokollen fra 1998 angående persistente organiske miljøgifte til UNECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (10) og Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (11). Forordningen trådte i kraft den 20. maj 2004. Forordningen er mere vidtrækkende end de internationale aftaler, for så vidt som den lægger vægt på at eliminere produktion og anvendelse af internationalt anerkendte persistente organiske miljøgifte.

(18)

Hverken forordning (EF) nr. 850/2004 eller de to internationale konventioner indeholder specifikke bestemmelser for SCCP. Begge konventioner indeholder imidlertid ordninger for fremsættelse af forslag om tilføjelse af andre stoffer og procedurer til evaluering af foreslåede stoffer.

(19)

På Det Europæiske Fællesskabs vegne foreslog Kommissionen den 9. september 2005 sammen med de medlemsstater, der har undertegnet protokollen om persistente organiske miljøgifte, at ændre protokollen og tilføje SCCP i bilag II. Den taskforce, der er oprettet i henhold til protokollen med henblik på at behandle forslag til tilføjelse af yderligere stoffer, støttede på sit møde i september 2006 den konklusion i SCCP-dossieret, at SCCP skal betragtes som persistente organiske miljøgifte efter definitionen i protokollen, og at risikoprofilen frembød tilstrækkelig information til at påvise, at SCCP har potentiale til grænseoverskridende transport over store afstande gennem luften (LRAT). Taskforcen konkluderede generelt, at farekarakteristikaene sammen med tilsynsdataene tydede på, at der forelå en mulighed for miljøpåvirkning som følge af LRAT. Taskforcen fandt, at informationerne i taskforce B’s undersøgelse af SCCP (risikostyringsmetoder) var nøjagtige, selv om der var behov for yderligere oplysninger om mange aspekter med henblik på en socioøkonomisk evaluering af forskellige risikostyringstiltag. I december 2006 tog protokollens parter de konklusioner, som taskforcen havde foreslået angående det tekniske indhold i SCCP-dossieret, til efterretning og vedtog, at stoffet skulle betragtes som en persistent organisk miljøgift efter definitionen i protokollen, og opfordrede taskforcen til at fortsætte med taskforce B-undersøgelsen af SCCP og se nærmere på mulighederne for en risikostyringsstrategi.

(20)

Desuden foreslog Kommissionen den 29. juni 2006 på Det Europæiske Fællesskabs vegne sammen med de medlemsstater, der har undertegnet Stockholm-konventionen, at ændre konventionen og tilføje SCCP i de relevante bilag. På sit andet møde fra den 6.-10. november 2006 konkluderede Undersøgelsesudvalget vedrørende Persistente Organiske Miljøgifte, at SCCP opfylder screeningkriterierne i bilag D til konventionen, således som det fremgår af beslutning POPRC-2/8 (12). Det anbefales desuden i beslutningen, at der udarbejdes en foreløbig risikoprofil i overensstemmelse med bilag E til konventionen.

(21)

Såfremt SCCP på et tidspunkt tilføjes i et af de relevante bilag til Stockholm-konventionen, vil Kommissionen foreslå passende foranstaltninger efter direktiv 76/769/EØF eller forordning (EF) nr. 850/2004 for at skærpe de gældende begrænsninger.

(22)

Proceduren i forbindelse med Kongeriget Nederlandenes første meddelelse af 17. januar 2003 i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, er beskrevet i afsnit II i beslutning 2004/1/EF.

(23)

Den 16. december 2003 meddelte Kommissionen i henhold til artikel 95, stk. 6, Kongeriget Nederlandene sin beslutning 2004/1/EF af samme dato, hvori Kommissionen godkendte de nationale bestemmelser om SCCP, som Nederlandene havde givet meddelelse om den 21. januar 2003, for så vidt som de ikke finder anvendelse på anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater i koncentrationer på under 1 %, der er beregnet til anvendelse som blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling eller fugemasser og som flammehæmmende middel i gummi, plast eller tekstiler. Undtagelsen var gældende til 31. december 2006.

(24)

Efter vedtagelsen af beslutning 2004/1/EF, hvorved Nederlandene i et vist omfang fik tilladelse til at opretholde deres nationale bestemmelser, har Nederlandene ikke bragt deres nationale bestemmelser i overensstemmelse med bestemmelserne i beslutningen.

(25)

I stedet har Nederlandene nedlagt påstand for EF-Domstolen om annullering af beslutning 2004/1/EF på grundlag af traktatens artikel 230 (ref. sag T-234/04, tidligere sag C-103/04). Sagen verserer fortsat for Retten i Første Instans. I påstanden bestrider Nederlandene, at en tilladelse er nødvendig for at gennemføre nationale foranstaltninger vedrørende anvendelser af SCCP, som ikke er omtalt i direktiv 2002/45/EF.

(26)

Ved skrivelse af 8. december 2006 fra Kongeriget Nederlandenes Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union gav den nederlandske regering under henvisning til traktatens artikel 95, stk. 4, for anden gang Kommissionen meddelelse om de gældende nationale bestemmelser om anvendelsen af SCCP, som Nederlandene påtænker at opretholde efter vedtagelsen af direktiv 2002/45/EF.

(27)

Formålet med meddelelsen af 8. december 2006 er det samme som formålet med meddelelsen af 17. januar 2003, nemlig at opnå godkendelse af bestemmelserne i Besluit gechloreerde paraffines WMS. Eftersom Nederlandenes meddelelse ikke indeholder oplysninger om nye nationale bestemmelser, går Kommissionen ud fra, at den af meddelelsen omhandlede nationale foranstaltning er den samme, som den, der blev givet meddelelse om i januar 2003, nemlig Besluit van 3 november 1999 houdende regels inzake het beperken van het gebruik van kortketenige gechloreerde paraffines (Besluit gechloreerde paraffines WMS), (Staatsblad van het Koninkrijk der Nederlanden, jaargang 1999,478).

(28)

Ved skrivelser af hhv. 15. og 20. december 2006 meddelte Kommissionen den nederlandske regering, at den havde modtaget meddelelsen i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, og at den seksmånedersperiode, den har til at behandle anmodningen i henhold til artikel 95, stk. 6, begyndte den 9. december 2006, dvs. dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

(29)

Ved skrivelse af 30. januar 2007 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Nederlandenes meddelelse. Kommissionen offentliggjorde ligeledes en meddelelse om anmodningen i Den Europæiske Unions Tidende  (13) for at informere andre berørte parter om de nationale bestemmelser, Nederlandene påtænker at opretholde, og om de anførte grunde hertil. Ved udløbet af fristen for indgivelse af bemærkninger (30 dage efter offentliggørelsen) havde ingen medlemsstater eller andre berørte parter fremsat bemærkninger.

(30)

Kommissionen konkluderede i betragtning 38 og 39 i ovennævnte beslutning 2004/1/EF, at Nederlandenes anmodning kunne antages til behandling. Nærværende beslutning henviser til denne beslutning. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at nævne de aspekter, der gør, at de meddelte nationale bestemmelser ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2002/45/EF.

(31)

De meddelte nationale bestemmelser afviger fra kravene i direktiv 2002/45/EF i følgende henseende:

(32)

I henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, og stk. 6, første afsnit, skal Kommissionen påse, at alle de i denne artikel fastsatte betingelser for, at en medlemsstat kan opretholde de gældende nationale bestemmelser, som fraviger en harmoniseringsforanstaltning vedtaget af Fællesskabet, er til stede.

(33)

Navnlig skal Kommissionen vurdere, om de nationale bestemmelser er berettigede ud fra de vigtige behov, der er henvist til i traktatens artikel 30, eller vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, og om de holder sig inden for rammerne af, hvad der er nødvendigt for at nå de forfulgte legitime mål. I henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen desuden, hvis den mener, at de nationale bestemmelser opfylder ovennævnte betingelser, kontrollere, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de er en hindring for det indre markeds funktion.

(34)

Det skal bemærkes, at Kommissionen, når den undersøger, om de nationale bestemmelser, der er meddelt i henhold til artikel 95, stk. 4, er berettigede, skal tage udgangspunkt i »de grunde«, som den pågældende medlemsstat anfører. Dertil kommer, at Kommissionens afgørelse skal foreligge inden for den tidsfrist, der er fastsat i EF-traktatens artikel 95, stk. 6. Det betyder, at det i henhold til traktatens bestemmelser påhviler den medlemsstat, der fremsætter anmodningen om opretholdelse af de nationale foranstaltninger, at bevise, at disse er berettigede. I betragtning af fremgangsmåden i EF-traktatens artikel 95, stk. 4 og 6, navnlig den stramme frist til at træffe afgørelse, må Kommissionen i reglen nøjes med at undersøge, om de af medlemsstaten forelagte oplysninger er relevante, uden selv at forsøge at finde eventuelle begrundelser.

(35)

Når Kommissionen er i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til at revidere de af Fællesskabets harmoniseringsforanstaltninger, som de nationale bestemmelser afviger fra, kan den dog tage hensyn til disse oplysninger i sin vurdering af de meddelte nationale bestemmelser.

(36)

De nationale bestemmelsers berettigelse på grund af vigtige behov er indgående behandlet i afsnit III.2 i beslutning 2004/1/EF. Det konkluderes i beslutningen (betragtning 55 og 56), at de nationale bestemmelser kan være berettigede for at beskytte miljøet, i det omfang de forbyder brugen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater til metalforarbejdning. Da der ikke foreligger yderligere oplysninger, hvoraf det fremgår, at de legitime formål, der søges opnået, kan opnås ved hjælp af mindre restriktive foranstaltninger, herunder især en lavere koncentrationsværdi for SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater, konkluderedes det, at de nationale bestemmelser ikke synes at være for vidtrækkende i forhold til formålet.

(37)

Desuden konkluderedes det i betragtning 66 i beslutning 2004/1/EF, for så vidt angår de øvrige anvendelser af SCCP som stoffer, at de nationale bestemmelser under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, i det omfang de forbyder de øvrige anvendelser af SCCP, kan forblive i kraft i en begrænset periode for ikke at afbryde eksisterende foranstaltninger, der måtte anses for berettigede i lyset af en kommende risikovurdering.

(38)

På grundlag af udtalelsen fra SCTEE af 3. oktober 2003 konkluderedes det i betragtning 68 i beslutning 2004/1/EF vedrørende forbuddet mod anvendelse af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater, at de nationale bestemmelser ikke var berettigede undtagen for anvendelse i plast, hvor der eventuelt kunne opstå problemer.

(39)

Kort fortalt godkendtes de nationale bestemmelser i beslutning 2004/1/EF, for så vidt som de ikke gælder for anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater i koncentrationer på under 1 %, der er beregnet til anvendelse som blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling eller fugemasser samt som flammehæmmende middel i gummi eller tekstiler. Beslutningen var baseret på de på det pågældende tidspunkt foreliggende videnskabelige fakta og på forsigtighedsprincippet.

(40)

Nederlandenes nye anmodning indeholder ingen nye oplysninger i forhold til anmodningen fra 2003.

(41)

På den anden side har udviklingen på europæisk plan gjort, at vidensgrundlaget er blevet større. Det synes at fremgå af resultaterne af den undersøgelse af biologisk nedbrydelighed, der er blevet gennemført i medfør af forordning (EF) nr. 642/2005, at mineraliseringsgraden er langsom, og at persistenskriteriet for PBT-stoffer således vil blive opfyldt.

(42)

Af udkastet til den ajourførte risikovurdering, som de britiske myndigheder forelagde på TCNES III-mødet i 2005, fremgik det med baggrund i de seneste forbrugsdata for SCCP, at der blev identificeret nye risici for bestemte anvendelser. Den britiske referent har navnlig identificeret nye risici i forbindelse med anvendelsen af SCCP til bagsidebeklædning til tekstiler og blanding/forarbejdning af gummi. Den ajourførte risikovurdering, som blev godkendt ved skriftlig procedure, vil blive offentliggjort af Kommissionen i nær fremtid. Den vil eventuelt blive sendt til gennemsyn i Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici.

(43)

Hvis de nyidentificerede risici kræver yderligere risikostyringstiltag for andre anvendelser af SCCP end til metalforarbejdning og indfedtning af læder, vil Kommissionen vedtage nye risikobegrænsende foranstaltninger ud over dem, der allerede er vedtaget i direktiv 2002/45/EF. Det er endnu uklart, hvilket omfang sådanne nye begrænsninger vil få. Endvidere kunne den igangværende evaluering af Fællesskabets anmeldelser af SCCP som kandidater til tilføjelse i henholdsvis UNECE-protokollen og Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte og en eventuel faktisk tilføjelse af stofferne i den ene eller begge disse internationale aftaler føre til yderligere begrænsninger i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004.

(44)

Under alle omstændigheder er det muligt, at sådanne begrænsninger ville ramme anvendelser, der for nærværende er tilladt efter fællesskabslovgivningen, men som allerede er forbudt efter national nederlandsk lovgivning.

(45)

Under disse omstændigheder og under hensyn til forsigtighedsprincippet kan de nationale bestemmelser, der finder anvendelse i Nederlandene, betragtes som værende berettigede i deres helhed, indtil der under fuld iagttagelse af de nyeste videnskabelige fakta vedtages fællesskabsforanstaltninger i henhold til direktiv 76/769/EØF eller forordning (EF) nr. 850/2004.

(46)

I henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen kontrollere, at de påtænkte bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling. Ifølge Domstolens retspraksis er betingelsen for, at der ikke er tale om forskelsbehandling, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens.

(47)

De nationale bestemmelser er af generel karakter og finder anvendelse på anvendelserne af SCCP, uanset om stofferne fremstilles i Nederlandene eller importeres fra andre medlemsstater. Da der ikke findes noget bevis på det modsatte, kan det konkluderes, at de nationale bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

(48)

Nationale bestemmelser, der i højere grad end et fællesskabsdirektiv begrænser anvendelsen af et produkt, bliver almindeligvis betragtet som en hindring for samhandelen, fordi produkter, der på lovlig vis markedsføres og anvendes i resten af Fællesskabet, som følge af anvendelsesforbuddet ikke må markedsføres i den pågældende medlemsstat. Hensigten med artikel 95, stk. 6, er at forhindre, at begrænsninger baseret på kriterierne i stk. 4 og 5 anvendes af uretmæssige grunde og i virkeligheden er økonomiske foranstaltninger, der skal forhindre indførsel af produkter fra andre medlemsstater som et middel til indirekte at beskytte den nationale produktion.

(49)

Som tidligere fastslået er det virkelige formål med de nationale bestemmelser at beskytte miljøet mod de risici, der er forbundet med anvendelsen af SCCP. Da der ikke foreligger noget bevis for, at de nationale bestemmelser i virkeligheden er foranstaltninger, der har til formål at beskytte den nationale produktion, kan det konkluderes, at de ikke er en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(50)

Denne betingelse kan ikke fortolkes således, at den udelukker godkendelsen af enhver national bestemmelse, der med sandsynlighed vil påvirke gennemførelsen af det indre marked. Det er faktisk således, at enhver national bestemmelse, der fraviger en harmoniseringsforanstaltning, som skal bidrage til at gennemføre og opnå et velfungerende indre marked, i sagens natur udgør en bestemmelse, som med sandsynlighed vil påvirke det indre marked. For at bevare det nyttige i proceduren for undtagelser i traktatens artikel 95 skal begrebet »en hindring for det indre markeds funktion« i artikel 95, stk. 6, forstås som en uforholdsmæssig påvirkning i forhold til det forfulgte mål.

(51)

Det er blevet fastslået, at de nationale bestemmelser midlertidigt kan opretholdes under henvisning til beskyttelsen af miljøet, og at de på basis af de tilgængelige oplysninger må anses for at være den eneste mulige løsning, hvis man vil sikre det høje beskyttelsesniveau, som Nederlandene tilstræber. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at det, indtil man finder frem til passende risikobegrænsende foranstaltninger, kan konkluderes, at kravet om, at der ikke må foreligge en hindring for det indre markeds funktion, er opfyldt.

(52)

Som meddelt i afsnit I.3 i denne beslutning blev der taget en række initiativer på fællesskabsplan for at indsamle de nødvendige oplysninger for at fjerne eller reducere usikkerhederne angående risikovurderingen af SCCP på det tidspunkt, da beslutning 2004/1/EF blev vedtaget. Resultaterne af den ajourførte risikovurdering viser, at der findes yderligere risici, hvilket formodentlig vil nødvendiggøre, at Kommissionen vedtager passende risikostyringstiltag.

(53)

Under Stockholm-konventionen såvel som under UNECE-protokollen om persistente organiske miljøgifte er der igangværende undersøgelser af SCCP, som kan føre til, at de tilføjes i disse internationale instrumenter. Dette ville betyde, at der skal træffes foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004.

(54)

Da sådanne nye fællesskabsforanstaltninger meget vel kommer til at berøre anvendelser af SCCP, som for nærværende stadig er tilladte efter direktiv 76/769/EØF, men som allerede er forbudte efter national nederlandsk lovgivning, og når henses til forsigtighedsprincippet, kan det konkluderes, at de nationale bestemmelser kan opretholdes midlertidigt af miljøbeskyttelseshensyn, for så vidt som de ikke er mere vidtrækkende end det, som er nødvendigt for at opnå det tilstræbte mål, og for så vidt som de forbyder anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater i skærevæsker til metalforarbejdning, som flammehæmmende middel i gummi, plast og tekstiler og som blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling og fugemasser. Undtagelsen bør derfor indrømmes for de nationale bestemmelser i deres helhed.

(55)

Hertil kommer, at de nationale bestemmelser, for så vidt som de midlertidigt kan opretholdes, ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke er en hindring for det indre markeds funktion.

(56)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at de nationale bestemmelser kan godkendes inden for de ovenfor specificerede rammer. Imidlertid mener Kommissionen, at godkendelsen skal ophøre, når fællesskabsforanstaltningerne vedrørende SCCP vedtages i henhold til direktiv 76/769/EØF eller forordning (EF) nr. 850/2004, afhængigt af hvilket instrument der er det mest hensigtsmæssige —

—

datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens direktiv om tilpasning, for så vidt angår SCCP, af bilag I til direktiv 76/769/EØF

—

datoen for ikrafttrædelsen af en forordning om ændring, for så vidt angår SCCP, af forordning (EF) nr. 850/2004.