6.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/16


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 12. oktober 2006

om Tysklands statsstøtte nr. C 11/2005 (ex N 21/2005) til anlæg af en ethylenrørledning i Bayern

(meddelt under nummer K(2006) 4836)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2007/385/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med ovennævnte artikler (1) og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Den 2. december 2003 meddelte Tyskland Kommissionen sine intentioner om at anmelde en planlagt støtte til et rørledningsprojekt mellem Ludwigshafen (Baden-Württemberg) og Münchsmünster (Bayern).

(2)

For at sikre forenelighed med de gældende konkurrenceregler anmeldte Tyskland den 12. januar 2005 ovennævnte foranstaltning, der efter tysk opfattelse vedrører en generel infrastrukturforanstaltning og ikke udgør statsstøtte.

(3)

Den 16. marts 2005 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til den formodede statsstøtte. Kommissionens beslutning om procedurens indledning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2) den 26. april 2005. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til sagen.

(4)

Tyskland fremsendte den 19. april 2005 sine bemærkninger som svar på indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure (se punkt 5).

(5)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra forskellige interesserede parter. Association of Petrochemicals Producers in Europe - APPE (sammenslutningen af petrokemiske industrier i Europa), nogle bayerske virksomheder, der ikke er direkte implicerede i projektet (Mineraloelraffinerie Oberrhein GmbH & Co. KG (Miro), Bayernoil Raffineriegesellschaft mbH, Industriepark Gersthofen Service GmbH & Co. KG - IGS) og Østrig fremsatte i brev af 2. maj 2005, 12. maj 2005, 17. maj 2005, 3. juni 2005 og 8. juni 2005 positive bemærkninger. En producent af petrokemikalier, der ikke ønsker sit navn offentliggjort, fremsatte derimod kritiske bemærkninger den 24. maj 2005. Der blev taget hensyn til bemærkningerne fra Østrig, selv om de først blev modtaget efter den i Den Europæiske Unions Tidende fastsatte frist på 30 dage.

(6)

De modtagne bemærkninger blev videresendt til Tyskland den 16. og 20. juni 2005 med anmodning om en tysk reaktion herpå.

(7)

Den 14. juli 2005 fremsendte Tyskland sit svar til disse bemærkninger.

(8)

Den 28. oktober 2005 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 24. november 2005.

(9)

Siden slutningen af 2005 har der været talrige kontakter og en omfangsrig korrespondance mellem de forbundstyske og bayerske myndigheder, repræsentanter for den bayerske industri og Kommissionen.

(10)

Således fremsendte Tyskland den 8. februar 2006 et brev, hvori der som bilag var vedlagt yderligere breve fra virksomhederne BASF, Borealis, Clariant, Infraserv Gendorf, Infraserv Hoechst, MOL Group, OMV (Österreichische Mineralölverwaltung Aktiengesellschaft), Austria, OMV Germany, Ruhr Oel GmbH (ROG) samt breve fra Konsortiums Aethylen-Rohrleitungs-Gesellschaft (ARG) og Konsortiums Ethylen-Pipeline Süd GmbH & Co. KG (EPS) i deres egenskab af potentielle støttemodtagere. Den 21. februar 2006 fremsendte Bayern supplerende bemærkninger samt en revideret version af brevet fra Infraserv Hoechst. Den 5. februar 2006 fremsendte den producent af petrokemikalier, der havde fremsendt bemærkninger den 24. maj 2005, nye bemærkninger, hvori den planlagte støtte nu blev vurderet mere positivt, så længe der var sikret fri adgang mellem Rotterdam og Bayern.

(11)

I brev af 24. juli 2006, der indeholdt yderligere dokumenter, fremsendte Tyskland et revideret forslag vedrørende støtten til rørledningsprojektet. Brevet blev suppleret ved brev af 14. august og 7. september 2006, som især vedrørte Landesanstalt für Aufbaufinanzierung Förderbank Bayerns (herefter »LfA«), et kreditinstitut, der ejes 100 % af delstaten Bayern, deltagelse i projektet.

2.   BESKRIVELSE

2.1.   Projektet

(12)

Projektet består i anlæg af en 357 km lang rørledning fra Ludwigshafen til Münchsmünster med en gennemstrømningskapacitet på 400 000 ton om året. I øjeblikket transporteres der ikke ethylen mellem Ludwigshafen og Münchsmünster. De forventede transportmængder ses i tabel 1. Da udviklingen inden for produktion og forbrug af ethylen er forskellig, forventes der i de første år en nettostrøm i retning af Ludwigshafen, medens det i de efterfølgende år formentlig vil være omvendt. I tabellen er der ikke taget hensyn til eksplosionen i Basell polyethylenfabrikken (se punkt 24). Bliver anlægget genetableret med samme kapacitet, er det mindre sandsynligt at det nedlukkes i 2015, således at nettostrømmen fra 2015 vil blive reduceret betydeligt. En genopbygning med større kapacitet vil resultere i lavere transportmængder for den samlede prognoseperiode.

Tabel 1

Forventede transportmængder (i 1 000 ton/år)

 

2008-2009

2010-2014

Fra 2015

Producent

OMV

[…] (3)

[…]

[…]

Ruhr Öl

[…]

[…]

[…]

Aftager

Wacker

[…]

[…]

[…]

Borealis

[…]

[…]

[…]

Clariant

[…]

[…]

[…]

Vinnolit

[…]

[…]

[…]

Basell

[…]

[…]

[…]

Nye investorer

[…]

[…]

[…]

Nettotal

140

80

200

(13)

Transportgebyret fastlægges på grundlag af Aethylen-Rohrleitungs-Gesellschafts tariffer, dvs. 34,21 EUR pr. ton for hele strækningen eller 0,0957 EUR pr. metrisk ton og kilometer. Disse takster gælder for både deltagerne i konsortiet og andre brugere og justeres hvert år på basis af en uafhængig vurdering.

(14)

Anlæg af den planlagte rørledning forventes at koste 154 mio. EUR, dvs. 14 mio. EUR mere end oprindelig forventet. Grunden til den forventede omkostningsstigning er højere anlægsomkostninger (inklusive erhvervelse af rettigheder og miljøforanstaltninger) samt højere driftsomkostninger (elektricitet, forsikring). Efter de indledende juridiske skridt forventes de nødvendige undersøgelser gennemført i perioden indtil 2006; rørledningen forventes anlagt i 2007 og – ifølge det oprindelige projekt — taget i brug i september 2007. Som led i proceduren for at indhente de nødvendige tilladelser blev der i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (4) gennemført en sådan miljøvurdering.

(15)

Den planlagte rørledning skal drives efter Common-Carrier-princippet og princippet om fri adgang (»common carrier/fri adgang«), princippet om ikke-diskriminerende gebyrer (»non-discriminatory fees«) og »low profit«-princippet. Alle ethylenproducenter og –aftagere skal kunne anvende rørledningen på samme betingelser. Rørledningens ekstrakapacitet fastsættes på en sådan måde, at disse principper kan overholdes (den disponible ekstrakapacitet andrager ca. 50 %). Disse betingelser skal gælde i mindst 25 år.

2.2.   Støtten

(16)

Delstaten Bayern har planer om at yde et tilskud på 44,85 mio. EUR svarende til 29,9 % af investeringsomkostningerne på 150 mio. EUR eller 29,1 % på basis af de størst mulige omkostninger på 154 mio. EUR. Den planlagte investering fordeler sig således i perioden 2004-2008: 4,5 mio. EUR i 2004, 7,8 mio. EUR i 2005, 54,2 mio. EUR i 2006,86 mio. EUR i 2007 og 1,5 mio. EUR i 2008. Støtten må ikke overstige 29,9 % af omkostningerne og nedsættes tilsvarende, hvis de samlede omkostninger ligger under 150 mio. EUR.

(17)

Ifølge de tyske myndigheder vil projektet ikke være rentabelt uden støtten fra Bayern, da transportomkostningerne ville være meget højere (54,6 EUR pr. ton) og hermed ikke længere konkurrencedygtige. Endvidere ville den forventede interne forrentning selv med den planlagte støtte på 44,85 mio. EUR og under hensyntagen til indirekte fordele for deltagerne i konsortiet kun ligge på 1,2 %. Endvidere må det ikke glemmes, at transportmængderne og dermed også kapitalforrentningen vil blive lavere, hvis Basell-fabrikken genopføres med større kapacitet (se punkt 24).

2.3.   Støttemodtager

(18)

Støttemodtageren er Ethylen-Pipeline Süd GmbH & Co. KG (»EPS«) (5), som består af et konsortium, der blandt andet omfatter de petrokemiske selskaber (6) BASF AG, Borealis Polymere GmbH, Clariant GmbH, OMV Deutschland GmbH, ROG, Vinnolit GmbH & Co. KG og Wacker Chemie GmbH samt LfA Förderbank Bayern (7).

2.4.   Ethylenindustrien

(19)

Ethylen er en farveløs gasart og den simpleste umættede karbonhydrid (Alken). Dette olefin udvindes normalt i petrokemiske anlæg (dampkrakningsanlæg) af råolie (enten i form af råbenzin eller i form af gas, som det normalt sker i Europa); derved opstår ethylen og propylen i et fast forhold. Ethylen danner grundlag for en bred vifte af polymerer (f.eks. polyethylen, PVC og Polystyrol), der igen anvendes til fremstilling af plast til mange anvendelsesformål.

(20)

Ethylen er en bedøvende, kvælende og meget brandbar gas, som, når den kommer i kontakt med luft, bliver til en eksplosionsfarlig blanding, der klassificeres i højeste risikoklasse. Bortset fra nogle meget få undtagelser, hvor der anvendes kostbar søtransport, transporteres gassen derfor udelukkende i rørledninger, som forbinder producent og aftager direkte med hinanden. Siden 1960’erne har enkeltvirksomheder eller konsortier som ARG anlagt en række rørledningssystemer til transport af ethylen (af forskellig længde, hyppigt lokale). Transporten af de fleste ethylenderivater er derimod meget mere simpel.

(21)

Ifølge de tyske oplysninger rådede Vesteuropa i slutningen af 2002 over en produktionskapacitet på 23,2 mio. ton. Heraf tegnede alene Tyskland og Benelux-landene sig for over 10 mio. ton. Mellem 2002 og 2003 steg produktionen med 2,6 % til 20,7 mio. ton. Da forbruget i Vesteuropa er større end produktionen, måtte der i 2002 importeres i alt 0,24 mio. ton. Produktionskapaciteten i Central- og Østeuropa (inklusive de ti nye medlemsstater) androg i slutningen af 2002 2,24 mio. ton ved et forbrug på 2 mio. ton.

(22)

Efterspørgslen efter ethylen svarer til efterspørgslen efter plast, som igen svarer til væksten i BNP. Derfor forventes der i de kommende år en stigning i ethylenforbruget på ca. 2 % i Vesteuropa og ca. 5,5 % i Central- og Østeuropa. Ethylenproducenter, der ikke er tilsluttet en rørledning, konkurrerer indirekte med hinanden via konkurrencen på markederne for ethylenderivater.

(23)

Den petrokemiske industri i Europa har længe klaret sig godt. Konkurrencepresset stiger imidlertid som følge af strengere miljøkrav og hård konkurrence fra polyethylenleverandører i Mellemøsten, hvor gas er et billigere råstof. Da der ved anvendelse af gas imidlertid opstår færre biprodukter, har Europa i den henseende en teknisk konkurrencemæssig fordel. Desuden spiller transportomkostningerne en stor rolle, især i forbindelse med leverancer i det centrale Europa. Investeringer i udbygning af produktionskapaciteten i Mellemøsten gennemføres i reglen primært for at dække den hurtigt voksende efterspørgsel i Kina og de andre sydøstasiatiske lande. Hvis der imidlertid af en eller anden grund skulle ske en opbremsning i væksten på disse markeder, skal den europæiske kemiske industri under visse omstændigheder kunne klare det hårde konkurrencepres fra Mellemøsten.

(24)

Ethylenindustrien i Bayern består af to ethylenfabrikker, der ligger i Münchsmünster-Gendorf-Burghausen og ejes af OMV og Ruhr-Öl Germany samt af en række ethylenaftagere, der fremstiller polyethylen og andre produkter af ethylen: Basell GmbH (Münchsmünster), Clariant GmbH, Vinnolit GmbH & Co. KG (Gendorf), Borealis Polymere GmbH, Wacker-Chemie (Burghausen). I Basells fabrik skete der den 12. december 2005 en større ulykke, og der er behov for store investeringer for at genoptage polyethylenproduktionen. Der er endnu ikke taget stilling til en eventuel genopbygning; og Basell henviser til, at beslutningen afhænger af, om der anlægges en rørledning fra Ludwigshafen til Münchsmünster.

(25)

Tabel 2 viser ethylenproduktionen og leverancerne mellem de deltagende virksomheder.

Tabel 2

Nuværende produktion og leverancer

I ton (tal fra 2003)

 

OMV Deutschland GmbH, Burghausen

Ruhr Oel GmbH, Münchsmünster

Basell GmbH, Münchsmünster (inden eksplosionen)

[…]

[…]

Clariant GmbH, Gendorf

[…]

[…]

Vinnolit GmbH & Co. KG, Gendorf

[…]

[…]

Borealis Polymere GmbH, Burghausen

[…]

[…]

Wacker-Chemie, Burghausen

[…]

[…]

Samlet produktion

350 000

320 000

2.5.   Paneuropæisk olefinrørledningsnet

(26)

Ifølge de tyske oplysninger skal den planlagte rørledning være en del af et paneuropæisk rørledningsnet for olefiner. De eksisterende ethylenrørledninger har i dag en samlet længde på ca. 2 500-3 000 km, hvortil ca. 50 % af industrien er tilsluttet, sammenholdt med næsten 100 % i USA. De nuværende regionale rørledningssystemer, der ikke er indbyrdes forbundet med hinanden, er følgende:

Nordvesteuropa (Rotterdam-Ludwigshafen), inklusive forbundne kemiske rørledninger (med en ethylenrørledning), Rotterdam Havn-Maasvlakte; rørledningen Rotterdam-Moerdijk-Antwerpen; Aethylen-Rohrleitungs-Gesellschaft ARG’s rørledning, rørledningen Wesseling (Köln)-Frankfurt (156 km); rørledningen Frankfurt-Ludwigshafen (68 km)

Ethylen- og Propylenrørledningen Antwerpen-Feluy (Valloniet)

Centraleuropa (Stade-Leuna-Neratovice)

Frankrig (Marseille/Berre-Feyzin-Carling); strækningen Mittelmeer-Viriat (Bourg-en-Bresse) blev etableret i 1970’erne, strækningen Viriat-Carline (396 km) i 2001

Det Forenede Kongerige: Grangemouth-Wilton, Grangemouth-Stanlow, Stanlow-Wilton; den nye ethylenrørledning Teesside-Saltend (150 km) blev anlagt i 2001

Norditalien (Ravenna-Porto Marghera-Mantua)

Bayern: rørledningen Münchsmünster-Gendorf (112 km), Gendorf-Burghausen

Østeuropa (Slovakiet-Ukraine).

(27)

Den planlagte rørledning skal forbindes med de eksisterende rørledninger mellem Münchsmünster og Gendorf/Burghausen samt mellem Ludwigshafen og Wesseling. Der overvejes endvidere følgende udvidelser af rørledningsnettet, f.eks.

i Den Tjekkiske Republik, f.eks. Münchsmünster-Litvinov, herunder mulighed for et kredssystem i Centraleuropa

til Italien og Kroatien, f.eks. Burghausen-Porto Maghiera

til Østrig, f.eks. Burghausen-Schwechat med mulighed for en yderligere forbindelse over Slovakiet til Ungarn

til Frankrig, f.eks. Ludwigshafen-Carling.

Den planlagte rørledning vil med disse udvidelser udgøre en vigtig forbindelse mellem den petrokemiske industri i Vest- og Østeuropa.

(28)

I de breve, der var vedlagt Tysklands brev af 8. februar 2006, gav OMV, som ejer fabrikkerne i Bayern (Burghausen) og i Østrig (Schwechat ved Wien), og som for nylig udvidede sin kapacitet i Schwechat, udtryk for, at selskabet, hvis der træffes en positiv afgørelse om EPS-projektet, har planer om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge ombygningen af den nuværende rørledning fra Schwechat (ca. 150 km i vestlig retning) til en ethylenrørledning samt forlængelse af denne til Burghausen. Det forventes, at arbejdsgruppens resultater vil foreligge i slutningen af 2006. Selskabet anførte endvidere, at der var iværksat en analyse vedrørende dette projekt, som kunne være afsluttet efter 7 til 14 års forløb. MOL Group (som også omfatter det slovakiske Slovnaft og det ungarske TVK), der er førende i Centraleuropa og ikke deltager i EPS-projektet, støtter ligeledes EPS-projektet, men indrømmer dog, at gruppen som første fase prioriterer en forbindelse til den nuværende ukrainske ethylenrørledning gennem Slovakiet (Pressburg) og Ungarn (Szashalombatta (Budapest)/Tiszaujvaros). Under konsultationerne mellem Kommissionen og Tyskland er der nævnt andre feasibility-undersøgelser, f.eks. om rørledningsforbindelsen til Den Tjekkiske Republik, mellem Leuna i Østtyskland og Polen (under ledelse af det polske selskab PKN Orlen) og mellem Ludwigshafen og Carling i Frankrig (under ledelse af BASF og Total).

(29)

For industrien er det vigtigt at være tilsluttet et tilstrækkeligt stort rørledningsnet for olefiner, da regionale flaskehalse i råstofforsyningen dermed reduceres, forsyningsfleksibilitet og -sikkerheden forbedres og fleksibiliteten ved udvælgelse af produktionssteder for nye investeringer bliver større. Derfor går industrisammenslutningen også ind for, at de individuelle systemer for ethylen og/eller propylen forbindes med hinanden og udvides, således at der opstår et mere omfattende rørledningsnet for olefiner (8).

(30)

Tyskland og ejerne af de rørledninger, der skal forbindes med den ledning, der skal anlægges mellem Ludwigshafen og Münchsmünster, har under proceduren givet Kommissionen tilsagn om, at disse rørledninger vil blive drevet efter Common-Carrier-princippet og princippet om fri adgang. Der drejer sig om følgende rørledninger:

Rørledningerne i ARG-systemet: rørledningen Wesseling-Köln-Frankfurt, der ejes og drives af Infraserv Höchst (9) og rørledningen mellem Frankfurt-Ludwigshafen (68 km), der ejes og drives af BASF.

Rørledninger, som forsyner industriområderne i Bayern: rørledningen Münchsmünster-Gendorf (112 km), der ejes og opereres af Infraserv Gendorf (10), og rørledningen Gendorf-Burghausen, der ejes og opereres af OMV.

(31)

Ifølge Tyskland vil det paneuropæiske rørledningsnet og navnlig dette projekt sikre den petrokemiske industris fremtid i Bayern på lang sigt og dermed ca. 17 700 arbejdspladser i branchen.

3.   BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(32)

Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure, da den betvivlede rigtigheden af det tyske argument om, at tilskuddet ikke udgør statsstøtte men er en almindelig infrastrukturforanstaltning. Kommissionen betvivlede endvidere, at støtten er forenelig med fællesmarkedet. Fordelene i form af miljøbeskyttelse, transportsikkerhed og aflastning af vejnet syntes ikke-eksisterende eller yderst begrænsede. Selv om rørledningen ville være af strategisk betydning for den kemiske industri i Bayern, kunne den resultere i en ulovlig konkurrenceforvridning. Den beregnede rentabilitet for projektet forekom ganske vist lav, men der syntes at være mulighed for betydelige indirekte fordele for de berørte ethylen- og propylenproducenter. Rørledningen ville gøre det muligt at transportere store mængder mellem virksomhederne langs ledningen, men samtidig var der også mulighed for leverancer til andre regioner, hvorved der kunne skabes direkte konkurrence med ethylen fra andre producenter uden for Bayern, Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. Virkninger på propylenmarkedet kunne ikke udelukkes.

(33)

Kommissionen fastslog endvidere, at dette projekt i et vist omfang kunne sammenlignes med propylenrørledningen mellem Rotterdam, Antwerpen og Ruhr-området, som Kommissionen havde godkendt støtte til den 16. juni 2004 (11). Der var dog vigtige forskelle: der transporteres ikke store mængder ethylen mellem rørledningens to endepunkter, og transport ad vandvejen og med jernbane udgjorde et reelt alternativ i forbindelse med propylenrørledningen. Det var kun i forbindelse med ethylenrørledningen, at der var planer om nedslag af transportgebyrer for større mængder, langtidskontrakter og forudbestilling, hvilket gav anledning til, at Kommissionen betvivlede, at betingelserne for konsortiets deltagere og de øvrige brugere faktisk var ens. Ifølge Kommissionens beregninger var støtteintensiteten på 50 %, medens den i det andet tilfælde var under 30 %.

4.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(34)

I forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure er der modtaget positive bemærkninger fra APPE og Østrig, der henviser til fordelene for Europa og betydningen af udvidelsen af rørledningsnettet for olefiner. De bayerske virksomheder Miro, Bayernoil og IGS, der ikke er direkte involveret i projektet, ytrede sig positivt, især på grund af projektets betydning for den petrokemiske industris fremtid i Bayern. Den ethylenproducent, der ikke ønsker sit navn offentliggjort, erklærede derimod den 24. maj, at der var tale om en ren regional defensiv investering med henblik på at give lokale producenter en fordel på markedet, og at olefinindustriens konkurrenceevne på ingen måde ville blive forbedret af projektet. Han gik dog stærkt ind for et omfattende olefinrørledningsnet i Europa.

(35)

De virksomheder, der var direkte involveret i EPS-projektet, støttede imidlertid enstemmigt projektet i de breve, der var vedføjet Tysklands brev af 8. februar 2006 og betegnede projektet som første skridt hen imod et omfattende europæisk net. OMV og MOL redegjorde detaljeret for deres holdning (se begrundelse 28). Hvad angår forbindelsen mellem de planlagte og de nuværende rørledninger, har BASF, Infraserv Gendorf og Infraserv Hoechst givet tilsagn om fri adgang og ikke-diskriminerende prisprincipper (se begrundelse 30).

(36)

Den 5. februar 2006 fremsatte den konkurrent, der ikke ønskede sit navn offentliggjort, yderligere bemærkninger, hvori han vurderede projektet positivt, hvis begge de to private rørledninger, der forbinder Bayern med ARG-nettet, åbnes.

5.   BEMÆRKNINGER FRA TYSKLAND

(37)

I sine bemærkninger til procedurens indledning fastholdt Tyskland, at der ikke var tale om statsstøtte, da der ikke indrømmes nogen selektiv fordel, og da der er tale om en ikke-diskriminerende infrastruktur, som alle brugere har fri adgang til. Tyskland understregede endvidere, at det i betragtning af problemerne med at transportere ethylen, investeringernes omfang og langsigtede karakter, den indbyrdes afhængighed mellem ethylen og propylen kunne resultere i en dominovirkning med følgevirkninger for andre industrideltagere, hvis en enkelt deltager fra den bayerske ethylenproducerende eller -forbrugende industri trækker sig ud: nedlukning af et produktionssted vil medføre lavere rentabilitet hos de tilbageblevne producenter, hvilket ville resultere i yderligere lukninger hos andre ethylenproducenter og -forbrugere. På denne måde ville et stort antal arbejdstagere muligvis miste deres job. Eksplosionen i Basellfabrikken i Münchsmünster kunne være starten på en sådan kædereaktion. Tyskland fremhævede projektets integrering i et mere omfattende europæisk net, rørledningens særlige betydning for et isoleret område som Bayern og de følger, som et svigt i det bayerske net kunne medføre for andre europæiske områder, da den bayerske rørledning udgør en vigtig forbindelse mellem rørledningerne i Vesteuropa og de rørledninger, der allerede findes eller er planlagt i Østeuropa. Tyskland understregede de forventede positive virkninger, som projektet ville have for den europæiske industris forsyningssikkerhed, fleksibilitet og konkurrenceevne på globalt plan. Støtten ville afhjælpe et markedssvigt, da projektet ikke ville være økonomisk rentabelt uden offentlig støtte. Tyskland fremhævede endvidere, at den forventede interne rente for EPS ved den planlagte støtte på 70 mio. EUR kun var på 1,3 %, hvilket var bevis for, at de deltagende virksomheder først og fremmest var interesseret i forsyningssikkerhed på lang sigt og ikke i fortjeneste på kort sigt. Tyskland tilføjede, at konkurrencen ikke ville blive fordrejet på grund af projektet, da deltagerne accepterer »low profit-princippet«, og da alle brugere ville få fri adgang til rørledningen uden forskelsbehandling.

(38)

Tyskland understregede den næsten enstemmige støtte til projektet. Hvad angår de kritiske bemærkninger fra den konkurrent, der ikke ønskede sit navn offentliggjort, henviste Tyskland til, at den pågældende gik ind for det europæiske net og fremhævede, at EPS-projektet — i modsætning til denne konkurrents opfattelse — var nødvendigt for dette net. Hvad angår forbindelsen til de to private rørledninger henviste Tyskland for det første til konkurrenceretten, der ville forhindre, at der opstod forskelsbehandling, at rørledningsejerne misbrugte deres stilling og desuden til de forhandlinger, der ville blive ført mellem EPS og ejerne af de private rørledninger for at sikre fri adgang. Under henvisning til projektets lave fortjenestemargen afviste Tyskland Kommissionens betænkeligheder med hensyn til, at støtteintensiteten var højere end nødvendig. Tyskland fremlagde udførlige oplysninger om de støtteberettigede omkostninger, beregningen af investeringsafkastet, markedssituationen (inklusive propylen og derivater), tredjelandsimport, de forventede transportmængder samt den forventede ethylen gennemstrømning samt vedrørende projektdeltagernes produktion og forbrug samt de rørledninger, der forventes forbundet med EPS-rørledningen.

6.   VURDERING

6.1.   Forekomst af statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1

(39)

Ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte en støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(40)

Den støtte, som Tyskland har plan om at yde, bevilges direkte af en statslig myndighed. Der er derfor tale om statsstøtte.

(41)

Operatøren af rørledningen, EPS, udøver en økonomisk aktivitet som består i udbud af transporttjenester og skal derfor betragtes som en virksomhed i medfør af artikel 87, stk. 1.

(42)

Hvis støtten giver konsortiet mulighed for at etablere rørledningen og drive den i 25 år uden at bære de samlede omkostninger herved, opnår det en økonomisk fordel. Da investeringen i rørledningen hænger snævert sammen med eksisterende og planlagte investeringer i produktionskapaciteten for ethylen og propylen samt for ethylenderivater, medfører støtten en fordel, ikke kun for transporten men også for produktion af ethylen og derivater heraf.

(43)

Denne fordel skal betragtes som selektiv, og rørledningen kan ikke betragtes som »offentlig infrastruktur«. Statslig finansiering af anlæg eller drift af transportinfrastruktur betragtes imidlertid ikke altid som statsstøtte i medfør af artikel 87, stk. 1. »Fra et økonomisk synspunkt tager de offentlige myndigheder sig normalt af denne form for varer og tjenesteydelser, fordi prissystemet ikke kan gøre det effektivt. Varer som infrastrukturer kan i reglen ikke deles, men benyttes kollektivt af alle borgere, uanset om de betaler for dem eller ej. Et sådant offentligt gode, som det offentlige stiller til rådighed, gavner samfundet kollektivt og tildeles ikke en særskilt virksomhed eller industri (ikke-udelukkelsesprincippet)« (12).. Der er således også andre kriterier, der har betydning, ikke kun spørgsmålet om ejerforhold.

(44)

Den infrastruktur, der er omhandlet i det foreliggende tilfælde — i modsætning til havne, lufthavne og motorveje — tjener ikke almenvellet, men derimod den pågældende erhvervsgrens økonomiske interesser. Den medfører udelukkende fordele for nogle virksomheder, i det foreliggende tilfælde et meget begrænset antal markedsdeltagere i en bestemt branche inden for den kemiske industri i en bestemt del af en bestemt medlemsstat. Rørledningen er ganske vist bestemt til ethylentransport, og alle konsortiedeltagere er producenter eller aftagere af ethylen med en direkte interesse i rørledningen. Rørledningen forbliver konsortiets ejendom og begrænsningerne i udnyttelsen, der er en forudsætning for tildeling af støtten, gælder kun 25 år. Anlæg og drift af rørledningen var ikke genstand for offentligt udbud. Der er derfor tale om et selektivt projekt.

(45)

Hertil kommer, at anlæg af rørledninger til kemikalier normalt ikke hører ind under statens kompetenceområde. Anlæg af sådanne rørledninger indebærer en økonomisk aktivitet, som normalt hører ind under den pågældende industris kompetence- og interesseområde. Med etablering af rørledningen og de planlagte transportydelser vil EPS udøve en økonomisk aktivitet som direkte og indirekte vil forrente investeringen. Beslutninger om investeringer i kemikalierørledninger er hyppigt en fast bestanddel i beslutninger om investeringer og afvikling af investeringer i produktionskapacitet. Nogle af de seneste tids rørledninger er etableret med eller uden støtte; støtte hertil er dog godkendt på basis af fællesskabsbestemmelserne for statsstøtte med regionalt sigte eller støtte til miljøbeskyttelse.

(46)

Ifølge EF-Domstolenes faste retspraksis er kriteriet for begrænsning af samhandelen opfyldt, hvis den begunstigede virksomhed udøver en økonomisk aktivitet, der er genstand for samhandelen mellem medlemsstaterne. Betragter man ikke kun ethylen, men også propylen samt ethylen- og propylenderivater, fastslår Kommissionen, at dette gælder konsortiedeltagernes økonomiske aktivitet. Den fordel, der opstår som følge af støtten, fordrejer dermed konkurrencen mellem medlemsstaterne eller truer med at fordreje den.

(47)

Med denne vurdering kan der trækkes visse paralleller til støttesag C 67/03, C 68/03 og C 69/03. Disse sager vedrørte en støtte, som Tyskland, Nederlandene og Belgien havde ydet til etablering af en propylenrørledning fra Rotterdam via Antwerpen til Ruhr-distriktet. I denne støttesag traf Kommissionen en positiv beslutning og gav derfor klart udtryk for, at denne støtte udgjorde statsstøtte (13).

(48)

Af de ovenfor anførte grunde er der tale om statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

6.2.   Forenelighed

(49)

EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, indeholder bestemte undtagelser og fritagelser for det generelle forbud om støtte i stk. 1. Kommissionen har i forskellige retningslinjer og fællesskabsrammebestemmelser bestemt, under hvilke betingelser disse undtagelser og fritagelser kan anvendes. Retningslinjerne og fællesskabsrammebestemmelserne finder dog ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde. Forskrifterne i rammebestemmelserne for statsstøtte på miljøområdet (14) gælder ganske vist for statsstøtte, der giver støttemodtagerne mulighed for at reducere deres egen miljøforurening; de gælder imidlertid ikke for investeringer, der har til formål at reducere støttemodtagernes konkurrenters miljøforurening. Ethylentransport via en rørledning kan heller ikke betragtes som en tilpasning af proceduren for ethylenproduktion, men skal betragtes som en særskilt tjenesteydelse. Det understreges af, at rørledningen anlægges af en ny enhed, som udelukkende er etableret for at anlægge rørledningen og udbyde transportydelser for ethylen. Selv om ejerne af EPS er aktive inden for produktion og forarbejdning af ethylen, vedrører den nye aktivitet primært transport. Endvidere er der i øjeblikket ikke nogen ethylentransport mellem Ludwigshafen og Münchsmünster. Projektet medfører derfor ikke umiddelbart nogen reduktion af de deltagende virksomheders emissioner. Derimod opstår der via projektet direkte en ny transportaktivitet, som nødvendigvis i et vist omfang vil medføre emissioner og belaste miljøet. Rammebestemmelserne for statsstøtte på miljøområdet finder derfor ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(50)

Bestemmelserne i EF-traktatens afsnit V (transport) finder heller ikke anvendelse. Ifølge EF-traktatens artikel 73 er støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, forenelige med traktaten. Artikel 80 i EF-traktaten begrænser imidlertid anvendelsesområdet for bestemmelserne i kapitler om transport: »Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje«. Artikel 73 finder derfor ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(51)

Rørledningen er en del af et større paneuropæisk rørledningsnet for ethylen, som er i den europæiske petrokemiske industris interesse og ligeledes af interesse for virksomheder, der ligger i støtteberettigede områder. Der tages ikke hensyn hertil i de forskellige retningslinjer og rammebestemmelser. Det skal derfor undersøges, om støtten kan være direkte omfattet af en undtagelse efter traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Det skal undersøges, om foranstaltningen opfylder Fællesskabets målsætninger, om den er nødvendig og forholdsmæssig, og hvorvidt den kan fordreje konkurrencen.

6.2.1.   Bidrag til Fællesskabets målsætninger

(52)

Den planlagte rørledning spiller en central rolle for det paneuropæiske ethylenrørledningsnet, som skal forbinde de nuværende net med de forskellige »industriøer«, der findes i Fællesskabet. Dette net forbedrer den europæiske økonomis konkurrenceevne i al almindelighed og den petrokemiske industri i særdeleshed, hvilket er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser, da konkurrencedygtigheden er et af de centrale Lissabon-mål. Som det korrekt anføres fra tysk side, øger rørledningen forsyningsfleksibiliteten og -sikkerheden — f.eks. i forbindelse med ulykker eller nødvendige reparationsarbejder — hvorved de samlede omkostninger falder og produktions- og leveringsbetingelserne for ethylen og ethylenderivater forbedres. Nettet vil også bidrage til at mindske de regionale flaskehalse i råvareforsyningen. Det vil endvidere bidrage til at løse det nuværende problem, der består i, at efterspørgslen efter ethylen og propylen ikke vokser i samme forhold, som det faste forhold mellem disse stoffer som følge af den kemiske produktionsproces. Nettet vil også bidrage til at øge fleksibiliteten ved udvælgelse af placering af nyinvesteringer, hvilket giver producenterne mulighed for at vælge produktionssteder med de laveste omkostninger. Af disse årsager anses nettet normalt for at være af stor betydning for den petrokemiske industri (15).

(53)

Desuden giver rørledningsnettet alle ethylenproducenter og -brugere mulighed for at købe og sælge ethylen langs rørledningen og de hermed forbundne net. Hermed udvides det geografisk relevante marked, som for de bayerske producenter i øjeblikket er begrænset til Bayern. De forskellige former for normale markedstransaktioner, f.eks. »Swapping«, sikrer, at alle aktører får fordel af et større geografisk relevant marked, således at det må antages, at nettet ikke kun forbedrer konkurrenceevnen men også konkurrencen mellem de forskellige aktører på markedet. Det vil medføre et betydeligt incitament til yderligere omkostningsnedsættelser og en forbedring af konkurrenceevnen inden for den berørte industri.

(54)

Udbygningen af nettet vil være en fordel for alle virksomheder, der er tilsluttet nettet, selv om Kommissionen er klar over, at forbindelsen for den bayerske industri til ARG-området er vigtigere end for ARG-området selv.

(55)

Trods den dokumentation, der er fremlagt, og de tilsagn, der er afgivet af Tyskland og deltagerne som beskrevet under betragtning 28, skal Kommissionen være opmærksom på, at tilslutningen til rørledningen i nogle tilfælde ikke er definitivt fastlagt. Det gælder også for de planlagte rørledninger, som skal forbinde Bayern med Den Tjekkiske Republik og Østrig og Slovakiet, og som er af væsentlig betydning for den videre udbygning af nettet. Den foreliggende dokumentation, forretningslogikken bag projektet og de involverede parters støtte til projektet (herunder de østrigske myndigheder) tyder på, at disse forbindelser sandsynligvis vil blive gennemført, selv om der endnu ikke er fuldstændig garanti for gennemførelsen af disse projekter. Under de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i dette tilfælde, vil det imidlertid være urealistisk at forvente, at sådanne usikkerhedsmomenter kunne undgås. Anlæg af de omhandlede rørledninger indebærer betydelige omkostninger og beslutninger om den form for investeringer er desuden nøje forbundet med andre beslutninger om investering og afvikling af investeringer i selve ethylen- og propylenproduktionskapaciteten, som også indebærer yderligere betydelige omkostninger. Alle disse beslutninger skal naturligvis være nøje afpasset efter den forventede markedsudvikling, og det tager derfor tid, inden hele nettet er udviklet. Den planlagte rørledning skal betragtes som første skridt mod etablering af nettet og fjernelse af usikkerhed. Undladelse af at investere i rørledningsprojektet betyder derimod, at nettet helt bestemt ikke færdiggøres. I den henseende udgør den bayerske rørledning en vigtig forbindelse mellem de vesteuropæiske rørledninger og de øvrige rørledninger i Central- og Østeuropa.

(56)

Som anført i betragtning 30 har operatørerne af de ledninger, der skal tilsluttes den planlagte rørledning, i forbindelse med vurderingen af denne konkurrencesag forpligtet sig til at indrømme fri adgang uden forskelsbehandling, selv om de tyske konkurrenceregler ikke indeholder krav herom. Disse tilsagn er et bidrag til fællesskabsmålet om fri konkurrence. De resulterer i øget markedsgennemsigtighed, forbedrer konkurrenceevnen og bidrager til at forhindre eventuelle konkurrencefordrejninger. Kommissionen lægger meget stor vægt på, at alle disse rørledninger drives efter »Common-Carrier-prinicppet« og princippet om fri adgang og finder, at disse principper også vil være af stor betydning for fremtidige rørledninger. Den fastslår, at disse principper allerede gælder for nogle andre rørledninger, især dem, der indgår i ARG-nettet, og at konkurrencereglerne vil begrænse konkurrencefordrejninger i de medlemsstater, hvor rørledningerne ikke formelt drives efter disse principper.

(57)

Rørledningen resulterer muligvis indirekte i miljøfordele på grund af de mindre transportomkostninger og anvendelse af det mest effektive transportmiddel. Transport af råstoffer som ethylen og olie i rørledninger er mere miljøvenlig end de andre transportformer, der benyttes til derivater og slutprodukter. PVC-forbruget afhænger i vidt omfang af det generelle forbrugsniveau og industriproduktionen, og der er ingen grund til at tro, at det forholder sig anderledes i Bayern end andre steder. I en situation uden rørledningen, og hvis det antages, at der sker en afmatning inden for den petrokemiske industri i Bayern, ville det være nødvendigt at transportere store mængder af ethylenderivater samt mellem- og slutprodukter til Bayern. Endvidere giver rørledningen brugerne langs hele strækningen mulighed for at investere i produktionskapaciteter og hermed vælge et produktionssted, der ligger nærmere kunderne og/eller et produktionssted, der er mindre belastende for miljøet. En generel afmatning inden for den petrokemiske industri i Bayern er ganske vist ikke sandsynlig. Derfor er de mulige fordele for usikre til, at der kan tages positive hensyn til dem ved vurderingen af støtten. På den anden side må det imidlertid antages, at rørledningen i det mindste ikke vil have nogen negativ indvirkning på miljøet.

6.2.2.   Støttens nødvendighed og proportionalitet

(58)

Støttens størrelse er begrænset til det nødvendige minimum, og projektet synes egnet til at nå det tilstræbte mål. Ifølge de tyske oplysninger er den interne rente ca. 1,2 %, når der tages hensyn til de indirekte fordele for konsortiets deltagere, og den er klart under 1 %, når der udelukkende tages hensyn til alle direkte fordele. Disse satser er lave sammenlignet med de normale satser inden for sektoren. Det må derfor antages, at projektet ikke ville blive gennemført uden støtten.

(59)

Det tilføjes, at støtteintensiteten er 29,1 % (og under ingen omstændigheder overstiger 29,9 %); den ligger derfor klart under de 50 %, der var forudset i anmeldelsen, og som dannede grundlag for Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

(60)

Støtten er proportional, da mindst 70 % af omkostningerne bæres af støttemodtagerne. En støtteintensitet på 29,1 % kan sammenlignes med de støtteintensiteter, der er tilladt ifølge fællesskabsrammebestemmelserne for støtte på miljøområdet og retningslinjerne for statsstøtte med regional sigte. Den ligger under den intensitet, der er tilladt for andre åbne transportinfrastrukturer. Vigtigere end støtteintensiteten er imidlertid det forventede udbytte, der i dette tilfælde er på 1,2 % under hensyntagen til de indirekte fordele for deltagerne og klart under 1 %, når der tages hensyn til de direkte fordele.

6.2.3.   Forhindring af konkurrencefordrejning

(61)

Støtten fordrejer konkurrencen, især på ethylenmarkedet. For det første medfører støtten »eksport« af overskudsproduktion af ethylen til Ludwigshafen og muligvis videre til ARG-nettet. Da støtten ikke umiddelbart påvirker produktionsomkostningerne og transportomkostningerne lægges oveni, vil virkningerne på priserne være begrænset. OMV og ROG kommer til at konkurrere direkte med ethylenproducenter, der ligger andre steder langs de forbundne net; OMV’s og Ruhr Oels kapacitetsforøgelse vil dog være ubetydelig i forhold til den eksisterende kapacitet i ARG-området og støttemodtagernes markedsandele er små.

(62)

Støtten fordrejer endvidere konkurrencen på markederne for ethylenderivater samt mellem- og færdigprodukter af plast. I kraft af støtten kan industrivirksomheder inden for denne branche i Bayern arbejde mere effektivt. Disse virkninger på konkurrencen er imidlertid kun indirekte og ikke særlig store.

(63)

På baggrund af de globale udbuds- og efterspørgselsbetingelser er det ikke sandsynligt, at stigningen i ethylenproduktionen i Bayern vil resultere i nogen nævneværdig nedgang i ethylenproduktionen i andre dele af Fællesskabet. PVC-efterspørgslen stiger i vidt omfang parallelt med den generelle økonomiske vækst. For Vesteuropa forventes således en vækst på 2 %, og for Østeuropa en vækst på 5,5 %. Desuden vil virkningerne være koncentreret om ethylenmarkedet i Tyskland, dvs. den anmeldende medlemsstat. Virkningerne langs rørledningsnettet i Belgien og Nederlandene vil være indirekte og kan ligeledes berøre støttemodtagernes anlæg, især BASF-fabrikken i Antwerpen.

(64)

Endelig forventes det, at tilsagnene fra operatørerne af de rørledninger, der vil blive forbundet med den planlagte ledning, vil kunne forhindre yderligere fordrejninger af konkurrencen mellem de forskellige brugere af disse rørledninger. Som nævnt i betragtning 56 er det af stor betydning, at rørledningen drives efter »Common-Carrier-princippet« og princippet om fri adgang.

(65)

I sin beslutning om indledning af den formelle procedure gav Kommissionen udtryk for betænkeligheder med hensyn til takstnedsættelserne ved langtidskontrakter og store mængder. Tyskland har i denne forbindelse præciseret, at der ikke er planer om sådanne takstnedsættelser, prisnedslag, hvilket ligeledes vil få en positiv indvirkning på konkurrencen og begrænse hindringerne for adgang til markedet.

6.2.4.   Afvejning mellem fællesskabsinteresse og konkurrencefordrejninger

(66)

Det fremgår af det ovenfor anførte, at støtten er af fællesskabsinteresse, og at dette forhold opvejer de begrænsede konkurrencefordrejninger, der kan forventes. Støtten kan derfor anses for at være forenelig med fællesmarkedet.

7.   KONKLUSION

(67)

Den statsstøtte svarende til 29,9 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger, som Tyskland har planer om at yde konsortiet EPS til anlæg af en ethylenrørledning mellem Ludwigshafen og Münchsmünster er forenelig med fællesmarkedet op til et maksimalt støttebeløb på 44 850 000 EUR —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Tyskland påtænkte statsstøtte på 29,9 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger til fordel for Ethylen-Pipeline Süd GmbH & Co. KG (EPS) er forenelig med fællesmarkedet op til et maksimalt støttebeløb på 44 850 000 EUR, jf. artikel 87, stk. 3, litra c), EF-traktaten.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 100 af 26.4.2005, s. 18.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  Fortrolig udgave.

(4)  EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

(5)  EPS består egentlig af to virksomheder:

Ethylen-Pipeline Süd GmbH & Co, KG, der er ansvarlig for projektering, anlæg og drift af rørledningen, med en komplementar, Ethylen-Pipeline Süd Geschäftsführungs GmbH, uden kapitalandele, og flere kommanditister med interessere i selskabskapitalen på 700 000 EUR, nemlig BASF, OMV og Ruhr Öl, som hver ejer 20 %, samt Borealis Clairant, Vinnolit og Wacker, med hver 10 % (LfA Förderbank Bayern deltager hverken som komplementar eller kommanditist i Ethylen-Pipeline Süd GmbH & Co. KG og hæfter heller ikke for projektets finansiering.

Ethylen-Pipeline Süd Geschäftsführungs GmbH, der driver Ethylen-Pipeline Süd GmbH & Co. KG, og af hvis egenkapital på 28 000 EUR LfA ejer 25,1 %. Den øvrige del af egenkapitalen indehaves af Ethylen-Pipeline Süd Geschäftsführungs GmbH's industripartnerne.

(6)  BASF er både producent og aftager af ethylen, OMV og Ruhr Öl er producenter og Borealis, Clariant, Vinnolit og Wacker er aftagere. En stor ethylenaftager i Bayern, Basell, deltager ikke i rørledningsprojektet.

(7)  Se punkt 11.

(8)  Sammenlign oplæg fra sammenslutningen for den petrokemiske industri i Europa (APPE): «The Development of a European Olefins Pipelines Network and Its Benefits», maj 2003 (se på internettet under http://www.petrochemistry.net/templates/shwPressroom.asp?TID=4&SNID=16).

(9)  Infraserv Höchst ejes af Clariant (32 %), Aventis (30 %), Celanese (27,2 %), Nutrinova (4 %), Lil Europe (3,8 %) og Basell (3 %).

(10)  Infraserv Gendorf ejes af Clariant (50 %) og Vinnolit (11 %), som begge er medlemmer af konsortiet. De resterende 39 % ejes af Celanese.

(11)  Se begrundelse 47.

(12)  XXV. Beretning om Konkurrencepolitikken 1995, KOM(96) 126 endelig udg., punkt 175, s. 85

(13)  Beslutning 2005/170/EF (EUT L 56 af 2.3.2005, s. 15).

(14)  EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske energinet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og beslutning 1229/2003/EF (EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1).