AFGØRELSE TRUFFET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATERS REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET

den 25. april 2007

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side

(2007/339/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelse og midlertidig anvendelse

1.   Undertegnelsen af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«), godkendes hermed på Fællesskabets vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

2.   Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på Fællesskabets vegne er beføjet til at undertegne aftalen med forbehold af senere indgåelse.

3.   Frem til aftalens ikrafttræden anvendes den midlertidigt af Fællesskabet og af medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning fra den 30. marts 2008. Dette vil blive bekræftet ved undertegnelsen af aftalen med Amerikas Forenede Stater.

4.   En afgørelse om at ophøre med den midlertidige anvendelse af aftalen og meddele dette til Amerikas Forenede Stater i henhold til aftalens artikel 25, stk. 2, samt en afgørelse om at tilbagekalde en sådan meddelelse træffes enstemmigt af Rådet på vegne af Fællesskabet og medlemsstaterne i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EF-traktaten.

Artikel 2

Suspendering af trafikrettigheder

1.   Hvis der ikke er blevet indgået en aftale for næste fase inden 12 måneder efter påbegyndelsen af den gennemgang, der er omhandlet i aftalens artikel 21, stk. 3, kan enhver medlemsstat, inden for de følgende 15 dage, underrette Kommissionen om, hvilke trafikrettigheder med relation til den pågældende stats område, denne eventuelt måtte ønske at suspendere. Sådanne trafikrettigheder må ikke omfatte nogen af de rettigheder, der er nævnt i bilag I til aftalen.

2.   På grundlag af de meddelelser, der modtages fra medlemsstaterne, opstiller Kommissionen en liste over trafikrettigheder, der skal suspenderes, og fremsender den til Rådet. Formanden for Rådet giver derefter på vegne af Fællesskabet og dets medlemsstater meddelelse til Amerikas Forenede Stater om suspension af trafikrettighederne på listen, jf. aftalens artikel 21, stk. 3. De berørte medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på suspendering af sådanne rettigheder fra den første dag i Den Internationale Luftfartssammenslutnings (IATA) trafiksæson, der begynder tidligst 12 måneder efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om suspenderingen.

3.   Uanset stk. 2 i denne artikel kan Rådet med enstemmighed og på forslag af Kommissionen beslutte ikke at give meddelelse om suspendering eller efterfølgende trække den tilbage.

Artikel 3

Det Fælles Udvalg

1.   Fællesskabet og medlemsstaterne repræsenteres i Det Fælles Udvalg, der nedsættes i medfør af aftalens artikel 18, af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne.

2.   Fællesskabets og dets medlemsstaters holdning i Det Fælles Udvalg i spørgsmål, der er omfattet af aftalens artikel 14 og 20, eller spørgsmål, som ikke kræver vedtagelse af en beslutning med retsvirkning, vedtages af Kommissionen.

3.   I forbindelse med andre beslutninger i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under Fællesskabets kompetence, vedtages Fællesskabets og dets medlemsstaters holdning af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

4.   I forbindelse med andre beslutninger i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under medlemsstaternes kompetence, vedtages Fællesskabets og dets medlemsstaters holdning af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen eller medlemsstaterne.

5.   Fællesskabets og medlemsstaternes holdning i Det Fælles Udvalg forelægges af Kommissionen, undtagen på områder, der udelukkende hører under medlemsstaternes kompetence; i så fald forelægges den af formanden for Rådet, eller, hvis Rådet træffer afgørelse herom, af Kommissionen.

Artikel 4

Voldgift

1.   Kommissionen repræsenterer Fællesskabet og medlemsstaterne i voldgiftssager i medfør af aftalens artikel 19.

2.   Afgørelsen om at suspendere anvendelsen af ligebehandlingen i henhold til aftalens artikel 19, stk. 7, træffes af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3.   Enhver anden passende foranstaltning i spørgsmål, der hører under Fællesskabets kompetence, som skal træffes i medfør af aftalens artikel 19, besluttes af Kommissionen med bistand fra et særligt udvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne, der er udpeget af Rådet.

Artikel 5

Meddelelse til Kommissionen

1.   Medlemsstaterne giver straks meddelelse til Kommissionen om enhver afgørelse om at afslå, tilbagekalde, suspendere eller indskrænke tilladelser til luftfartsselskaber i Amerikas Forenede Stater, som de har truffet i medfør af aftalens artikel 4 og 5.

2.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 8.

3.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 9.

Artikel 6

Statsstøtte

1.   Hvis en medlemsstat mener, at påtænkt eller faktisk støtte fra en statslig enhed på Amerikas Forenede Staters territorium vil have de negative virkninger på konkurrencesituationen, der er omhandlet i aftalens artikel 14, stk. 2, skal denne gøre Kommissionen opmærksom på situationen, som så kan tage kontakt til den pågældende statslige enhed eller anmode om et møde i Det Fælles Udvalg, der er nedsat i medfør af aftalens artikel 18.

2.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen, hvis de kontaktes af Amerikas Forenede Stater i medfør af aftalens artikel 14, stk. 3.

LUFTTRANSPORTAFTALE

AMERIKAS FORENEDE STATER (i det følgende benævnt »USA«), som den ene part,

og

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

REPUBLIKKEN CYPERN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

REPUBLIKKEN FINLAND,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN UNGARN,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

KONGERIGET SPANIEN,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

der alle er parter i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og medlemmer af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »medlemsstaterne«),

og DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, som den anden part,

SOM NÆRER ØNSKE OM at fremme et internationalt luftfartssystem baseret på markedskonkurrence mellem luftfartsselskaber med mindst mulig indgriben og regulering fra det offentliges side,

SOM ØNSKER at lette udbygningen af mulighederne inden for international lufttransport, herunder ved at udvikle lufttransportnet, som imødekommer passagerers og befragteres ønske om gode lufttransportydelser

SOM ØNSKER at gøre det muligt for luftfartsselskaber at tilbyde rejsende og befragtere konkurrencedygtige priser og ydelser på åbne markeder,

SOM ØNSKER, at alle lufttransportindustriens sektorer, herunder også luftfartsselskabernes ansatte, nyder godt af en liberaliseret aftale,

SOM NÆRER ØNSKE OM at sikre den højeste grad af flyvesikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse i international lufttransport og bekræfter deres alvorlige bekymring over handlinger og trusler imod luftfartøjers sikkerhed, som bringer personer og ejendom i fare, påvirker driften af lufttransport i ugunstig retning samt underminerer offentlighedens tillid til den civile luftfarts sikkerhed,

SOM NOTERER SIG konventionen om international civil luftfart, som blev åbnet for undertegnelse den 7. december 1944 i Chicago,

SOM ANERKENDER, at statsstøtte kan have en negativ virkning på konkurrencesituationen i luftfartssektoren og kan bringe denne aftales grundlæggende mål i fare,

SOM BEKRÆFTER, hvor vigtigt det er at beskytte miljøet i forbindelse med udvikling og gennemførelse af international luftfartspolitik,

SOM NOTERER SIG vigtigheden af forbrugerbeskyttelse, herunder den beskyttelse, som er fastsat i konventionen om indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, udfærdiget den 28. maj 1999 i Montreal,

SOM AGTER at bygge videre på eksisterende aftaler for at åbne adgangen til markederne og skabe størst mulige fordele for forbrugere, luftfartsselskaber, arbejdskraft og befolkninger på begge sider af Atlanterhavet,

SOM ANERKENDER vigtigheden af at fremme deres luftfartsselskabers adgang til de globale kapitalmarkeder for at styrke konkurrenceevnen og fremme denne aftales mål,

SOM AGTER at blive et verdensforbillede for så vidt angår fremme af liberaliseringen inden for denne vigtige økonomiske sektor —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

Medmindre andet fremgår, forstås i denne aftale ved:

Artikel 2

Rimelig og lige adgang

Hver af parterne giver begge parters luftfartsselskaber rimelig og lige adgang til at konkurrere om at udbyde de internationale lufttransportydelser, der er omfattet af denne aftale.

Artikel 3

Tilståelse af rettigheder

1.   Hver af parterne tilstår den anden parts luftfartsselskaber følgende rettigheder med henblik på gennemførelse af international lufttransport:

2.   Et luftfartsselskab kan for alle flyvninger frit vælge at:

uden nogen retningsbegrænsning eller geografisk begrænsning og uden at miste nogen trafikrettighed, som ellers gælder i medfør af denne aftale.

3.   Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse under forudsætning af, at

4.   Hver af parterne tillader ethvert luftfartsselskab at fastsætte frekvens og kapacitet af den internationale lufttransport, som det udbyder på grundlag af kommercielle markedsovervejelser. I overensstemmelse med denne ret foretager ingen af parterne ensidigt begrænsning af trafikmængde, frekvens eller regelmæssighed af den rute, eller den eller de typer af luftfartøjer, som anvendes af den anden parts luftfartsselskaber til driften, ej heller kræver parterne aflevering af ruteplaner, programmer for charterflyvning eller driftsplaner for den anden parts luftfartsselskaber, undtaget for så vidt det måtte være krævet af toldmæssige, tekniske, driftsmæssige eller miljømæssige årsager (i overensstemmelse med artikel 15), på ensartede vilkår, som er i overensstemmelse med konventionens artikel 15.

5.   Ethvert luftfartsselskab kan deltage i den internationale lufttransport, uden at der gælder nogen begrænsning for så vidt angår ændring på noget tidspunkt af antallet og typen af anvendte luftfartøjer, forudsat, a) at befordringen (undtaget rene fragttjenester) for amerikanske luftfartsselskabers vedkommende udgør en del af en rute, der betjener USA, og b) at befordringen for Fællesskabets luftfartsselskabers vedkommende (undtaget i) rene fragttjenester og ii) kombinerede tjenester mellem USA og ethvert medlem af ECAA fra datoen for undertegnelse af denne aftale) udgør en del af en rute, der betjener en medlemsstat.

6.   Intet i denne aftale skal anses for at tilstå:

7.   Fællesskabets luftfartsselskabers adgang til transportydelsen, der indkøbes af USA's regering, er omfattet af bilag 3.

Artikel 4

Bemyndigelse

Når en parts luftfartsselskaber forelægger korrekt udformede anmodninger om driftstilladelser og tekniske godkendelser, udsteder den anden part med mindst muligt tidsforbrug til procedurer passende tilladelser og godkendelser, forudsat at:

Artikel 5

Tilbagekaldelse af bemyndigelse

1.   Hver af parterne kan tilbagekalde, suspendere eller begrænse driftstilladelser eller tekniske godkendelser, eller på anden vis suspendere eller begrænse driften af et af den anden parts luftfartsselskaber, hvis:

2.   Medmindre umiddelbar indgriben er nødvendig for at forhindre yderligere overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1, litra c), udøves de rettigheder, der er fastsat i denne artikel, kun efter forudgående konsultation med den anden part.

3.   Denne artikel begrænser ikke en parts ret til at nægte, tilbagekalde, begrænse eller pålægge betingelser for driftstilladelsen eller den tekniske godkendelse af en eller flere af den anden parts luftfartsselskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 (flyvesikkerhed) eller artikel 9 (beskyttelse af luftfartens sikkerhed).

Artikel 6

Yderligere spørgsmål vedrørende ejerskab, investering og kontrol

Uanset alle andre bestemmelser i denne aftale gennemfører parterne bestemmelserne i bilag 4 i afgørelser i henhold til deres respektive love og forskrifter vedrørende ejerskab, investering og kontrol.

Artikel 7

Anvendelse af lovgivning

1.   En parts love og forskrifter vedrørende ankomst til og afgang fra dens territorium for luftfartøjer i international lufttransport eller vedrørende drift og navigation af sådanne luftfartøjer på dens territorium finder anvendelse på luftfartøjer, som bruges af den anden parts luftfartsselskaber, og skal overholdes af luftfartøjerne ved ankomst til, ophold på og afgang fra den første parts territorium.

2.   En parts love og forskrifter vedrørende adgang til eller afgang fra dens territorium for et luftfartøjs passagerer, besætninger og fragt (herunder bestemmelser vedrørende indrejse, klarering, pas, told og karantæne samt bestemmelser for post) skal efterkommes af den anden parts luftfartsselskaber af eller på vegne af dets passagerer, besætninger og fragt ved ankomst til, ophold på eller afgang fra den første parts territorium.

Artikel 8

Flyvesikkerhed (Safety)

1.   I forbindelse med den lufttransport, som er omfattet af denne aftale, skal parternes ansvarlige myndigheder anerkende gyldigheden af luftdygtighedsbeviser, duelighedsbeviser og tilladelser udstedt eller godkendt af den anden parts myndighed og stadig i kraft, forudsat at kravene til sådanne beviser og tilladelser mindst svarer til de gældende minimumsnormer ifølge konventionen. En parts ansvarlige myndigheder kan dog i forbindelse med flyvninger over denne parts eget territorium nægte at anerkende duelighedsbeviser og tilladelser for egne statsborgere, som er udstedt eller godkendt af den anden parts myndigheder.

2.   En parts ansvarlige myndigheder kan anmode om konsultationer med andre ansvarlige myndigheder vedrørende de sikkerhedsstandarder, der anvendes af de pågældende myndigheder i forbindelse med luftfartsfaciliteter, luftfartøjsbesætninger, luftfartøjer og driften af de luftfartsselskaber, der er underlagt de pågældende myndigheders kontrol. Sådanne konsultationer finder sted inden 45 dage fra anmodningen herom, medmindre andet aftales. Hvis de myndigheder, som har anmodet om konsultationerne, efter sådanne konsultationer finder, at de adspurgte myndigheder ikke på effektiv vis opretholder og administrerer sikkerhedsnormer og -krav på disse områder, som mindst svarer til de gældende minimumsnormer ifølge konventionen, underretter de førstnævnte myndigheder den anden parts myndigheder om disse konstateringer samt de skridt, som anses for nødvendige for at opfylde minimumsnormerne. Den anden parts myndigheder skal derefter iværksætte passende korrigerende foranstaltninger. De ansvarlige myndigheder, som har fremsat anmodningen om korrigerende foranstaltninger, forbeholder sig ret til at nægte, tilbagekalde eller begrænse driftstilladelsen til eller den tekniske godkendelse af et eller flere luftfartsselskaber, som der føres tilsyn med af myndigheder, der ikke iværksætter passende korrigerende foranstaltninger inden for et rimeligt tidsrum, og til umiddelbart at skride ind over for sådanne luftfartsselskaber, hvis dette er væsentligt for at forhindre, at en fortsat manglende overholdelse af forpligtelsen til at opretholde og administrere de nævnte normer og krav medfører en umiddelbar trussel mod flyvesikkerheden.

3.   Når der fremsendes anmodninger og meddelelser i medfør af denne artikel, fremsendes de samtidig til Europa-Kommissionen.

4.   Intet i denne artikel forhindrer, at parternes ansvarlige myndigheder drøfter sikkerhedsspørgsmål, herunder rutinemæssig anvendelse af sikkerhedsnormer og -krav eller nødsituationer, som måtte opstå.

Artikel 9

Beskyttelse af luftfartens sikkerhed (Security)

1.   Parterne bekræfter i overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold til international ret, at deres respektive forpligtelse over for den anden part til at beskytte den civile luftfarts sikkerhed mod ulovlig forstyrrelse udgør en integreret del af denne aftale. Uden at begrænse deres generelle rettigheder og forpligtelser i henhold til international ret skal parterne især handle i overensstemmelse med følgende aftaler: konventionen angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået om bord i luftfartøjer, udfærdiget den 14. september 1963 i Tokyo, konventionen om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, udfærdiget den 16. december 1970 i Haag, konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, udfærdiget den 23. september 1971 i Montreal, samt protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart, udfærdiget den 24. februar 1988 i Montreal.

2.   Parterne tilstår efter anmodning hinanden al nødvendig bistand i forbindelse med enhver trussel mod den civile luftfarts sikkerhed, herunder for at hindre ulovlig bemægtigelse af civile luftfartøjer og andre ulovlige handlinger rettet mod sådanne luftfartøjers sikkerhed, disses passagerer og besætning, lufthavne og luftnavigationsanlæg.

3.   Parterne handler i deres gensidige relationer i overensstemmelse med de normer vedrørende luftfartssikkerhed, og den relevante anbefalede praksis, som er fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart og indføjet som tillæg til konventionen. Parterne forlanger, at de, som driver luftfartsvirksomhed med luftfartøjer registreret hos den pågældende part, eller de, som driver luftfartsvirksomhed med luftfartøjer, og som har deres primære forretningssted eller fast bopæl på deres territorium, og de, som driver lufthavne på deres territorium, handler i overensstemmelse med sådanne bestemmelser om luftfartssikkerhed.

4.   Hver af parterne sikrer, at passende forholdsregler finder effektiv anvendelse inden for deres territorium med henblik på at beskytte luftfartøjer og til at undersøge deres passagerer, besætning, håndbagage, bagage, fragt og luftfartøjsforråd forud for samt under ombordstigning eller lastning, og at disse forholdsregler tilpasses til at imødegå de øgede risici for den civile luftfarts sikkerhed. Hver af parterne er enig i, at de af den anden part fastlagte bestemmelser vedrørende luftfartssikkerhed for udflyvning fra eller ophold på dennes territorium skal overholdes. Hver af parterne skal velvilligt overveje enhver anmodning fra den anden part om særlige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af en særskilt trussel.

5.   Parterne kan under fuld hensyntagen til og med gensidig respekt for hinandens højhedsret vedtage sikkerhedsforanstaltninger for adgangen til deres respektive territorier. Hvis det er muligt, skal en part i denne forbindelse tage hensyn til de sikkerhedsforanstaltninger, som allerede anvendes af den anden part, og eventuelle synspunkter, som fremføres af den anden part. Parterne anerkender dog, at intet i denne artikel begrænser en parts ret til at nægte adgang til sit territorium for flyvninger, som anses for at udgøre en trussel mod dens sikkerhed.

6.   Parterne kan iværksætte nødforanstaltninger, herunder ændringer, for at imødegå en specifik sikkerhedstrussel. Sådanne foranstaltninger meddeles umiddelbart den anden parts ansvarlige myndigheder.

7.   Parterne understreger vigtigheden af at arbejde frem mod forenelig praksis og normer med sigte på at øge lufttransportsikkerheden og mindske forskellene mellem deres love og forskrifter. Med dette mål for øje vil parterne fuldt udnytte og udvikle eksisterende kanaler til drøftelser af nuværende og foreslåede sikkerhedsforanstaltninger. Parterne forventer, at drøftelserne bl.a. andet vil dreje sig om nye sikkerhedsforanstaltninger, der foreslås eller overvejes af en af parterne, herunder en nyovervejelse af sikkerhedsforanstaltninger, som skyldes ændrede omstændigheder, foranstaltninger, som en af parterne foreslår for at imødekomme den anden parts sikkerhedskrav, mulighederne for en hurtigere tilpasning af normer i forbindelse med luftfartssikkerhedsforanstaltninger, og hvorvidt én parts krav er forenelige med den anden parts lovgivning. Sådanne drøftelser bør medvirke til at fremme tidlig underretning om og forudgående drøftelse af nye sikkerhedsinitiativer og -krav.

8.   Uden at foregribe et behov for umiddelbar indgriben for at beskytte transportsikkerheden bekræfter parterne, at de ved overvejelser af sikkerhedsforanstaltninger vil evaluere eventuelle negative virkninger på international lufttransport, og — medmindre de er forhindret af lovgivning — tage hensyn hertil, når de beslutter, hvilke foranstaltninger der er nødvendige og hensigtsmæssige for at løse de pågældende sikkerhedsproblemer.

9.   Ved ulovlig bemægtigelse af civile luftfartøjer eller andre ulovlige handlinger mod sådanne luftfartøjers sikkerhed, deres passagerer og besætning, lufthavn eller luftnavigationsanlæg, eller trussel herom, bistår parterne hinanden ved at lette udveksling af oplysninger samt andre passende forholdsregler med henblik på hurtig og sikker afslutning af en sådan hændelse eller trussel herom.

10.   Hvor en part har rimelig grund til at antage, at den anden part har fraveget denne artikels bestemmelser vedrørende luftfartssikkerhed, kan denne parts ansvarlige myndigheder anmode om øjeblikkelige konsultationer med den anden parts ansvarlige myndigheder. Fremkommer der ikke en tilfredsstillende løsning inden 15 dage fra datoen for en sådan anmodning, er det tilstrækkelig grund til at nægte, tilbagekalde, begrænse eller pålægge betingelser for driftstilladelsen eller den tekniske godkendelse af et eller flere af den pågældende parts luftfartsselskaber. Er der tale om en nødsituation, kan en part iværksætte forholdsregler, inden der er gået 15 dage.

11.   Uafhængigt af lufthavnsinspektioner, som gennemføres for at fastslå, om der er overensstemmelse med de i stk. 3 omhandlede luftfartssikkerhedsnormer og -praksis, kan en part anmode den anden part om at samarbejde ved en vurdering af, hvorvidt specifikke sikkerhedsforanstaltninger hos den sidstnævnte part er i overensstemmelse med den anmodende parts krav. Parternes ansvarlige myndigheder forhåndskoordinerer de lufthavne, der skal vurderes, og datoerne for vurderingen samt fastlægger en procedure for bearbejdning af sådanne vurderingers resultater. Den anmodende part kan efter overvejelse af vurderingens resultater beslutte, at den anden part anvender sikkerhedsforanstaltninger af en tilsvarende standard på sit territorium, således at transitpassagerer, -bagage og/eller -fragt ikke behøver at blive screenet igen på den anmodende parts territorium. En sådan beslutning meddeles den anden part.

Artikel 10

Kommercielle muligheder

1.   En parts luftfartsselskaber har ret til at etablere repræsentationer på den anden parts territorium for at markedsføre og sælge lufttransportydelser og varetage de dertil knyttede aktiviteter.

2.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til (i overensstemmelse med den andens parts love og bestemmelser om indrejse, ophold og beskæftigelse) at medtage og beskæftige personale på den anden parts territorium, som varetager ledelse, markedsføring, tekniske opgaver, driftsopgaver og anden specialistvirksomhed, som kræves til at understøtte udbuddet af lufttransportydelser.

4.   Hver af parternes luftfartsselskaber må på den anden parts territorium sælge lufttransportydelser direkte og/eller, efter luftfartsselskabets valg, via dets salgsagenter eller andre mellemled udpeget af luftfartsselskabet. Luftfartsselskaberne har ret til at sælge og enhver person skal frit kunne købe sådanne ydelser i den lokale eller en frit omsættelig valuta.

5.   Hvert luftfartsselskab har ret til på anmodning at omveksle indtægter, som overstiger beløb, der udbetales lokalt, og overføre dem fra den anden parts territorium til hjemlandet eller, hvis det ikke strider mod generelt gældende love eller forskrifter, til et eller flere lande efter selskabets eget valg. Omveksling og overførsel tillades umiddelbart, uden restriktioner og uden at være underkastet nogen afgifter, til den gældende vekselkurs for transaktioner og overførsel, der gælder på det tidspunkt, hvor anmodningen om overførsel indgives første gang.

6.   Hver af parternes luftfartsselskaber har ret til at betale lokalt påløbne omkostninger på den anden parts territorium, herunder køb af brændstof, i den lokale valuta. Efter eget valg kan parternes luftfartsselskaber betale sådanne omkostninger på den anden parts territorium i frit omsættelig valuta i overensstemmelse med de lokale valutaforskrifter.

7.   I forbindelse med drift og udbud af ruter, der er omfattet af denne aftale, kan hver parts luftfartsselskaber frit indgå samarbejdsaftaler om markedsføring, f.eks. blokeret kapacitet og fælles rutenumre, med:

under forudsætning af, at i) alle parter i sådanne aftaler har de fornødne bemyndigelser, og ii) samarbejdet opfylder bestemmelserne i de love og forskrifter, som parterne normalt anvender på drift og udbud af international lufttransport.

8.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til at indgå i franchising- eller brandingordninger med selskaber, herunder luftfartsselskaber, i hver af parternes område eller i tredjelande, forudsat at luftfartsselskaberne har de fornødne bemyndigelser og opfylder bestemmelserne i de love og forskrifter, som parterne normalt anvender på sådanne ordninger. Bilag 5 finder anvendelse på sådanne ordninger.

9.   Hver parts luftfartsselskaber kan indgå aftaler om at stille luftfartøjer med besætning til rådighed for international lufttransport med:

under forudsætning af, at alle parter i sådanne aftaler har de fornødne bemyndigelser og opfylder bestemmelserne i de love og forskrifter, som parterne normalt anvender på sådanne aftaler. Parterne kan ikke kræve af hverken den ene eller den anden parts luftfartsselskaber, som stiller luftfartøjer til rådighed, at de skal have trafikrettigheder i henhold til denne aftale til de ruter, som luftfartøjet skal benyttes til.

10.   Uanset andre bestemmelser i denne aftale har parternes luftfartsselskaber og indirekte fragttransportudbydere i forbindelse med international lufttransport ret til uden begrænsninger at vælge landtransport af fragt til og fra destinationer på parternes territorium eller i tredjelande, herunder transport til og fra alle lufthavne med toldfaciliteter, og i givet fald til at transportere fragt under toldkontrol efter gældende love og forskrifter. Sådan fragt skal, uanset om der er tale om overflade- eller lufttransport, have adgang til lufthavnens toldmyndigheder og -faciliteter. Luftfartsselskaber kan vælge at udføre deres egen overfladetransport eller at indgå aftale herom med andre overfladetransportører, herunder overfladetransport, som udføres af andre luftfartsselskaber og indirekte udbydere af lufttransport af fragt. Sådanne intermodale fragttjenester kan tilbydes til en samlet pris for den kombinerede luft- og overfladetransport, forudsat at afsenderne oplyses korrekt om omstændighederne ved transporten.

Artikel 11

Told og afgifter

1.   Luftfartøjer, som benyttes i international lufttransport af et af den anden parts luftfartsselskaber, såvel som deres sædvanlige udstyr, jordbaseret udstyr, beholdninger af brændstof, smøreolie, teknisk forråd, reservedele (herunder motorer), luftfartøjsforråd (herunder fødevarer, drikkevarer, alkohol, tobak og andre produkter, som sælges eller bruges af passagerer i begrænsede mængder under flyvningen) og andre produkter, som udelukkende bruges i forbindelse med drift eller servicering af luftfartøjer, der benyttes i international lufttransport, er ved ankomsten på en parts territorium på et gensidigt grundlag og forudsat, at udstyr, forsyninger og beholdninger forbliver om bord på luftfartøjet, fritaget for alle importrestriktioner, ejendomsskatter, kapitalafgifter, told, punktafgifter og andre lignende afgifter, som a) opkræves af de nationale myndigheder eller Det Europæiske Fællesskab og b) ikke bygger på omkostningerne ved de leverede ydelser.

2.   Med undtagelse af afgifter baseret på omkostningen ved en leveret ydelse, er følgende genstande på et gensidigt grundlag også fritaget for skatter, told og afgifter, som er omhandlet i stk. 1:

3.   Det i stk. 1 og 2 omhandlede udstyr og forråd kan forlanges opbevaret under de kompetente myndigheders opsyn eller kontrol.

4.   Undtagelserne i medfør af denne artikels bestemmelser finder også anvendelse i situationer, hvor en parts luftfartsselskaber har indgået ordninger med andre luftfartsselskaber om lån eller overførsel på den anden parts territorium af de i stk. 1 og 2 omhandlede genstande, forudsat at disse andre luftfartsselskaber er indrømmet lignende undtagelser af den anden part.

5.   Intet i denne aftale hindrer parterne i at opkræve skat, told eller afgifter på varer, som sælges til passagerer med andet formål end fortæring om bord, på en strækning mellem to destinationer på en parts territorium, hvor udstigning og påstigning er tilladt.

6.   Hvis to eller flere medlemsstater for brændstof leveret til amerikanske luftfartsselskaber på disse medlemsstaters territorium påtænker at se bort fra dispensationen i artikel 14, litra b) i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003, skal Det Fælles Udvalg overveje sagen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, litra e).

7.   En part kan på sine luftfartsselskabers vegne anmode om bistand fra den anden part for at blive fritaget for told, skatter og afgifter opkrævet af statslige og lokale regeringer og myndigheder for de varer, der er anført i stk. 1 og 2, samt for afgifter i forbindelse med brændstofleverancer på de i denne artikel nævnte vilkår, undtagen den del af afgifterne, som bygger på omkostningerne ved at levere ydelsen. Som svar på en sådan anmodning underretter den anden part det relevante regeringskontor eller den relevante myndighed om den anmodende parts synspunkter og opfordrer til, at disse gives en velvillig overvejelse.

Artikel 12

Brugerafgifter

1.   Brugerafgifter, som kan pålægges den anden parts luftfartsselskaber af parternes kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer, skal være passende, rimelige, ikke uretmæssigt diskriminerende og retfærdigt fordelt på de forskellige brugergrupper. I alle tilfælde må den anden parts luftfartsselskaber ved ansættelsen af en eventuel brugerafgift ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab på ansættelsestidspunktet.

2.   Brugerafgifter, som pålægges den anden parts luftfartsselskaber, skal afspejle, men må ikke overstige, de fulde omkostninger, som påløber for de kompetente afgiftsopkrævende myndigheder og organer ved at stille passende faciliteter og tjenester i lufthavne og på lufthavnsområdet til rådighed samt luftnavigations- eller luftfartssikkerhedsfaciliteter og -tjenester i lufthavnen eller lufthavnssystemet. Afgifterne kan omfatte et rimeligt afkast på aktiver efter afskrivning. De faciliteter og tjenester, som der opkræves afgift for, skal være effektive og have den bedst mulige økonomi.

3.   Parterne opmuntrer til konsultationer mellem deres respektive kompetente afgiftsopkrævende myndigheder og organer og de luftfartsselskaber, som benytter tjenester og faciliteter. De opmuntrer også de kompetente afgiftsopkrævende myndigheder og organer og luftfartsselskaberne til at udveksle alle oplysninger, der er nødvendige for at tillade en korrekt nyvurdering af afgifternes rimelighed i overensstemmelse med principperne i stk. 1 og 2. Hver af parterne opmuntrer sine kompetente afgiftsopkrævende myndigheder til at give brugere et rimeligt varsel om forslag til ændring af brugerafgifter, så brugerne kan fremføre deres synspunkter, inden der foretages ændringer.

4.   I forbindelse med bilæggelse af tvister i henhold til artikel 19 anses ingen af parterne for at have overtrådt en bestemmelse i denne artikel, medmindre a) parten undlader at foretage en nyvurdering af en afgift eller praksis, som den anden part har klaget over, inden for et rimeligt tidsrum, eller b) hvis parten efter en sådan nyvurdering ikke gør alt, hvad den kan, for at ændre en afgift eller praksis, som ikke er i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 13

Takster

1.   Takster for international lufttransport, der gennemføres i medfør af denne aftale, fastsættes frit og skal hverken godkendes af eller fremlægges for parterne.

2.   Uanset stk. 1 gælder følgende:

Artikel 14

Statsstøtte

1.   Parterne erkender, at statsstøtte kan have en negativ virkning på luftfartsselskabers rimelige og lige muligheder for at konkurrere om at udbyde den internationale lufttransport, der er omfattet af denne aftale.

2.   Hvis en part mener, at statsstøtte eller påtænkt statsstøtte fra den anden parts side til fordel for eller til dennes luftfartsselskaber har eller ville have en negativ virkning på den første parts luftfartsselskabers rimelige og lige muligheder for at konkurrere, kan denne fremsende sine observationer til den anden part. Herudover kan parten anmode om et møde i Det Fælles Udvalg, jf. artikel 18, med henblik på at overveje spørgsmålet og reagere på passende vis, hvis bekymringerne viser sig at være legitime.

3.   Hver af parterne kan tage kontakt til de ansvarlige statslige myndigheder på den anden parts territorium, herunder myndigheder på stats-, provins- eller lokalplan, hvis den mener, at subventioner eller støtte, som gives af disse myndigheder eller er under overvejelse, vil have den negative virkning på konkurrencemulighederne, der er omhandlet i stk. 2. Hvis en part beslutter at træde i direkte kontakt med myndighederne, underretter den straks den anden part herom ad de diplomatiske kanaler. Parten kan også anmode om et møde i Det Fælles Udvalg.

4.   Spørgsmål, som bringes op i medfør af denne artikel, kunne f.eks. være statslige enheders kapitalindsprøjtninger, krydssubsidier, tilskud, garantier, ejerskab samt skattelempelser og -fritagelser.

Artikel 15

Miljø

1.   Parterne erkender, hvor vigtigt det er at beskytte miljøet i forbindelse med udvikling og gennemførelse af international luftfartspolitik. Parterne er bevidste om, at omkostninger og fordele ved foranstaltninger til miljøbeskyttelse må afvejes nøje ved udviklingen af international luftfartspolitik.

2.   Når en part overvejer forslag til miljøforanstaltninger, bør den evaluere, om der er negative virkninger for udøvelsen af de rettigheder, der er fastsat i denne aftale, og hvis sådanne foranstaltninger vedtages, bør parten foretage det fornødne for at afbøde eventuelle negative virkninger.

3.   Når der indføres miljøforanstaltninger, skal de følge miljøstandarderne for luftfart, som er fastsat af den Organisation for International Civil Luftfart i bilag til konventionen, undtagen hvor der er givet underretning om forskelle. Parterne anvender miljøforanstaltninger, som påvirker luftfartsydelser omfattet af denne aftale, i overensstemmelse med artikel 2 og artikel 3, stk. 4.

4.   Hvis en part mener, at et spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse på luftfartsområdet giver anledning til bekymring for så vidt angår anvendelse eller gennemførelse af denne aftale, kan den anmode om et møde i Det Fælles Udvalg, jf. artikel 18, med henblik på at overveje spørgsmålet og reagere på passende vis, hvis bekymringerne viser sig at være legitime.

Artikel 16

Forbrugerbeskyttelse

Parterne bekræfter vigtigheden af at beskytte forbrugerne, og en part kan anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at drøfte spørgsmål om forbrugerbeskyttelse, som den anmodende part anser for at være væsentlige.

Artikel 17

Edb-reservationssystemer

1.   De, der handler med edb-reservationssystemer på én parts territorium, har ret til at medtage, opretholde og frit stille deres edb-reservationssystem til rådighed for rejsebureauer og rejseselskaber, hvis hovedaktivitet er distribution af rejseprodukter på den anden parts territorium, under forudsætning af at det eller de pågældende edb-reservationssystemer overholder alle den anden parts relevante forskrifter.

2.   Ingen part kan på sit territorium pålægge eller tillade, at der pålægges den anden parts forhandlere af edb-reservationssystemer strengere krav med hensyn til præsentation (herunder parametrene for redigering og visning), drift, praksis, forhandling eller ejerskab end de krav, der gælder for partens egne forhandlere af edb-reservationssystemer.

3.   En parts ejere/operatører af edb-reservationssystemer, som opfylder den anden parts relevante forskrifter og krav, skal have samme mulighed for at eje edb-reservationssystemer på den anden parts territorium, som partens egne ejere/operatører.

Artikel 18

Det Fælles Udvalg

1.   Et fælles udvalg bestående af parternes repræsentanter mødes mindst én gang årligt for at gennemføre konsultationer om denne aftale og evaluere dens gennemførelse.

2.   En part kan også anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at søge at løse problemer i forbindelse med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. For så vidt angår artikel 20 og bilag 2, kan Det Fælles Udvalg dog kun overveje spørgsmål, som vedrører en af deltagernes vægring ved at gennemføre afgivne tilsagn og virkningen af konkurrencebeslutninger på anvendelsen af denne aftale. Et sådant møde skal begynde på den tidligst mulige dato, men dog højst 60 dage fra modtagelsen af anmodningen, medmindre andet aftales.

3.   Det Fælles Udvalg gennemgår senest ved sit første årlige møde og derefter, når det er hensigtsmæssigt, den overordnede gennemførelse af aftalen, herunder eventuelle virkninger af begrænsninger i luftfartsinfrastruktur for udøvelsen af de rettigheder, der er fastsat i artikel 3, virkningen af sikkerhedsforanstaltninger, som iværksættes i medfør af artikel 9, virkningen af konkurrencevilkårene, herunder på området edb-reservationssystemer, og eventuelle samfundsmæssige virkninger af aftalens gennemførelse.

4.   Det Fælles Udvalg fremmer samarbejdet ved:

5.   Parternes fælles mål er at skabe flest mulig fordele for forbrugere, luftfartsselskaber, arbejdskraft og befolkninger på begge sider af Atlanterhavet ved at udvide denne aftale til at omfatte tredjelande. Det Fælles Udvalg skal derfor arbejde på at udarbejde et forslag vedrørende de betingelser og procedurer, herunder alle nødvendige ændringer af denne aftale, som vil være påkrævede, for at tredjelande kan tiltræde aftalen.

6.   Det Fælles Udvalg træffer beslutninger ved konsensus.

Artikel 19

Voldgift

1.   Alle tvister vedrørende anvendelse eller fortolkning af denne aftale (undtagen sager i medfør af artikel 20 eller bilag 2), som ikke kan løses ved et møde i Det Fælles Udvalg, kan efter aftale mellem parterne henvises til en person eller et organ med henblik på en beslutning. Hvis parterne ikke kan enes om en aftale herom, henvises tvisten efter anmodning fra en af parterne til voldgift i overensstemmelse med nedenstående procedure.

2.   Medmindre parterne aftaler andet, nedsættes der en voldgiftsret med tre medlemmer som følger:

3.   Medmindre andet aftales, fastlægger voldgiftsretten grænserne for sin jurisdiktion i overensstemmelse med denne aftale og fastsætter selv sin forretningsorden. Efter anmodning fra en af parterne kan voldgiftsretten, når den er trådt sammen, anmode den anden part om at iværksætte midlertidige afhjælpende foranstaltninger frem til voldgiftsrettens endelige beslutning. Efter voldgiftsrettens anvisning eller på anmodning af en af parterne afholdes der senest 15 dage efter voldgiftsrettens konstituering et møde, således at voldgiftsretten kan konstatere, hvad der præcis kræves en voldgiftsbeslutning om, og hvilke procedurer der skal følges.

4.   Medmindre andet aftales eller noget andet anvises af voldgiftsretten, er forløbet således:

5.   Voldgiftsretten skal søge at fremlægge en skriftlig beslutning inden 30 dage efter afslutning af høringen, eller, hvis der ikke afholdes en høring, inden 30 dage efter indgivelse af det sidste svar. Voldgiftsretten træffer en flertalsbeslutning.

6.   Parterne kan indgive anmodninger om afklaring af beslutningen inden 10 dage efter fremlæggelsen, og eventuelle afklaringer udsendes inden 15 dage efter modtagelse af anmodningen.

7.   Hvis voldgiftsretten beslutter, at aftalens bestemmelser er overtrådt, og den ansvarlige part ikke ophører med overtrædelsen og iværksætter afhjælpende foranstaltninger eller ikke når til enighed med den anden part om en gensidigt tilfredsstillende løsning inden 40 dage efter meddelelsen af voldgiftsrettens beslutning, kan den anden part suspendere anvendelsen af ligebehandlingen i medfør af denne aftale, indtil parterne når frem til en aftale om bilæggelse af tvisten. Intet i dette stykke kan udlægges som en begrænsning af begge parters ret til at iværksætte forholdsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med international ret.

8.   Udgifterne til voldgiftsretten, herunder voldgiftsdommernes honorar og omkostninger, bæres ligeligt af parterne. Eventuelle omkostninger, som opstår for formanden for Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart, eller en viceformand for dette Råd, i forbindelse med proceduren i stk. 2, litra b), anses for at være udgifter til voldgiftsretten.

Artikel 20

Konkurrence

1.   Parterne erkender, at konkurrence blandt luftfartsselskaber på det transatlantiske marked er vigtig for at fremme denne aftales mål, og bekræfter, at de anvender deres respektive konkurrenceregler for at beskytte og fremme konkurrence generelt og ikke de enkelte konkurrenter.

2.   Parterne erkender, at der kan forekomme forskelle i anvendelsen af deres respektive konkurrenceregler på international luftfart, som kan påvirke det transatlantiske marked, og at konkurrencen blandt luftfartsselskaberne på dette marked kan fremmes ved at mindske disse forskelle mest muligt.

3.   Parterne erkender, at samarbejde mellem deres respektive konkurrencemyndigheder kan fremme konkurrence på markederne og potentielt fremme en tilnærmelse af forskrifter og mindske forskellene mellem deres respektive fremgangsmåder ved granskning af aftaler mellem luftfartsselskaber. Parterne fremmer derfor samarbejdet mest muligt, under hensyntagen til myndighedernes forskellige ansvarsområder, kompetencer og procedurer, i overensstemmelse med bilag 2.

4.   Det Fælles Udvalg orienteres årligt om resultaterne af samarbejdet i medfør af bilag 2.

Artikel 21

Forhandlinger om næste fase

1.   Parternes fælles mål er at fortsætte udbygningen af markedsadgangen og at skabe flest mulig fordele for forbrugere, luftfartsselskaber, arbejdskraft og befolkninger på begge sider af Atlanterhavet, herunder lette investeringerne for bedre af afspejle realiteterne i den globale luftfartsindustri, styrke det transatlantiske lufttransportsystem og indføre rammer, der vil tilskynde andre lande til at åbne deres egne lufttrafikmarkeder. Parterne påbegynder forhandlinger senest 60 dage efter datoen, hvor den foreløbige anvendelse af denne aftale påbegyndes, og har som mål at udvikle den næste fase hurtigst muligt.

2.   Derfor skal dagsordenen for forhandlingerne om næste fase omfatte følgende spørgsmål af primær interesse for den ene af eller begge parterne:

3.   Parterne gennemgår deres fremskridt hen imod en aftale for næste fase senest 18 måneder efter den dato, hvor forhandlingerne skal påbegyndes i henhold til stk. 1. Hvis parterne ikke er nået til en aftale om næste fase inden 12 måneder efter påbegyndelsen af gennemgangen, forbeholder hver part sig ret til derefter at suspendere de rettigheder, der er angivet i denne aftale. En sådan suspendering vil tidligst få virkning ved starten af Den Internationale Luftfartssammenslutnings (IATA) trafiksæson, der begynder tidligst 12 måneder efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om suspenderingen.

Artikel 22

Forhold til andre aftaler

1.   I aftalens foreløbige anvendelsesperiode i henhold til artikel 25 suspenderes de bilaterale aftaler, der er opført i del 1 i bilag 1, undtagen i det omfang, der er fastsat i del 2 i bilag 1.

2.   Efter aftalens ikrafttræden i henhold til artikel 26 afløser denne aftale de bilaterale aftaler, der er opført i del 1 i bilag 1, undtagen i det omfang, der er fastsat i del 2 i bilag 1.

3.   Hvis parterne tiltræder multilaterale aftaler eller støtter en beslutning vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart eller en anden international organisation, som drejer sig om områder, der er omfattet af denne aftale, drøfter de i Det Fælles Udvalg, om denne aftale skal tilpasses for at tage højde herfor.

Artikel 23

Ophør

Hver af parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt skriftligt via de diplomatiske kanaler meddele den anden part sin beslutning om at bringe aftalen til ophør. En sådan meddelelse sendes samtidig til Organisationen for International Civil Luftfart. Aftalen ophører ved midnat (GMT) ved udgangen af Den Internationale Luftfartssammenslutnings (IATA) trafiksæson, som er i kraft et år fra datoen på den skriftlige opsigelse af aftalen, medmindre opsigelsen trækkes tilbage efter aftale mellem parterne inden udgangen af denne periode.

Artikel 24

Registrering hos ICAO

Denne aftale og alle ændringer heraf registreres hos Organisationen for International Civil Luftfart.

Artikel 25

Midlertidig anvendelse

Frem til aftalens ikrafttræden i henhold til artikel 26 gælder følgende:

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne aftale træder i kraft én måned efter datoen på den sidste note i en udveksling af diplomatiske noter mellem parterne, hvor de bekræfter, at alle nødvendige ikrafttrædelsesprocedurer for denne aftale er afsluttet. I forbindelse med denne udveksling fremsender Amerikas Forenede Stater til Det Europæiske Fællesskab den diplomatiske note til Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, og Det Europæiske Fællesskab fremsender til Amerikas Forenede Stater den eller de diplomatiske noter fra Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater. Den eller de diplomatiske noter fra Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater skal omfatte meddelelser fra hver medlemsstat, som bekræfter, at den pågældende medlemsstats procedurer for aftalens ikrafttræden er afsluttet.

BILAG 1

Del 1

De følgende bilaterale luftfartsaftaler mellem Amerikas Forenede Stater og medlemsstater suspenderes eller afløses af aftalen, som fastsat i aftalens artikel 22:

Del 2

Uanset dette bilags del 1, gælder for områder, som ikke er omfattet af definitionen af »territorium« i aftalens artikel 1, at aftalerne i litra e) (Danmark-USA), litra g) (Frankrig-USA) og litra v) (UK-USA) i del 1 fortsat finder anvendelse i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i disse aftaler.

Del 3

Uanset denne aftales artikel 3, har amerikanske luftfartsselskaber ikke ret til at levere rene fragttjenester, som ikke er en del af en rute, der betjener USA, til eller fra destinationer i medlemsstaterne, undtagen til og fra destinationer i Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Storhertugdømmet Luxembourg, Malta, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik.

Del 4

Uanset andre bestemmelser i denne aftale, gælder denne del for kombinationslufttrafik (rute- og charterflyvning) mellem Irland og USA med virkning fra begyndelsen af IATA-vintersæsonen 2006/07 og til udgangen af IATA-vintersæsonen 2007/08.

BILAG 2

Samarbejde om konkurrencespørgsmål i lufttransportsektoren

Artikel 1

Det samarbejde, som beskrives i dette bilag, gennemføres af Department of Transportation i USA og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt »deltagerne«), i overensstemmelse med deres respektive funktioner i konkurrencespørgsmål i lufttransportsektoren, der vedrører USA og Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 2

Formål

Formålet med samarbejdet er:

Artikel 3

Definitioner

I forbindelse med dette bilag betyder »konkurrenceregler« de love, procedurer og praksis, som gælder for deltagernes udøvelse af deres respektive funktioner i forbindelse med granskning af aftaler og andre samarbejdsarrangementer mellem luftfartsselskaber på det internationale marked. For Det Europæiske Fællesskab omfatter det, men er ikke begrænset til, artikel 81, 82 og 85 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og gennemførelsesbestemmelserne til traktaten samt eventuelle ændringer heraf. For Department of Transportation omfatter det, men er ikke begrænset til, afsnit (section) 41308, 41309 og 41720 i kapitel (Title) 49 i United States Code og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt retspræcedens i henhold hertil.

Artikel 4

Samarbejdsområder

Med forbehold af artikel 5, stk. 1, litra a) og b), iværksætter deltagerne følgende typer samarbejde:

Artikel 5

Anvendelse og offentliggørelse af oplysninger

1.   Uanset andre bestemmelser i dette bilag forventes ingen af deltagerne at videregive oplysninger til den anden deltager, hvis videregivelse af disse oplysninger til den anmodende deltager:

2.   Deltagerne skal i videst mulig omfang opretholde fortroligheden af oplysninger, som de modtager som fortrolige fra den anden deltager i medfør af dette bilag, og afslå enhver anmodning om videregivelse af sådanne oplysninger til en tredjepart, som ikke er godkendt til at modtage dem af den deltager, der har stillet oplysningerne til rådighed. Hver deltager meddeler den anden, når oplysninger, som foreslås udvekslet under drøftelser eller på nogen anden måde, kan tænkes at skulle offentliggøres i en offentlig høring.

3.   Hvis en deltager i medfør af dette bilag videregiver fortrolige oplysninger til den anden deltager til de formål, der er anført i artikel 2, bør den modtagende deltager udelukkende anvende oplysningerne til dette formål.

Artikel 6

Gennemførelse

1.   Hver deltager udpeger en repræsentant, som skal være ansvarlig for samordningen af de aktiviteter, der iværksættes i medfør af dette bilag.

2.   Dette bilag og alle aktiviteter, som iværksættes af en deltager i medfør heraf,

BILAG 3

Transportydelser, der indkøbes af USA's regering

Fællesskabets luftfartsselskaber har ret til at transportere passagerer og fragt på rute- og charterflyvninger, hvor et af den amerikanske regerings civile regeringskontorer, instanser eller organer 1) varetager transportydelserne på egne vegne eller som led i en ordning, der finansieres af regeringen eller af midler, der er til rådighed for regeringen, eller 2) leverer transportydelserne til eller på vegne af et andet land eller en international organisation eller en anden organisation uden at modtage refusion, og den pågældende transport finder sted a) mellem en destination i USA og en destination i en medlemsstat, undtagen — dog kun for så vidt angår passagertransport — mellem destinationer, hvor der findes en statsaftale for en rute mellem to byer, eller b) mellem to destinationer uden for USA. Dette punkt finder ikke anvendelse for transportydelser, der varetages eller finansieres af forsvarsministeriet eller et militært regeringskontor.

BILAG 4

Yderligere spørgsmål vedrørende ejerskab, investering og kontrol

Artikel 1

Ejerskab til en parts luftfartsselskaber

1.   Det er tilladt statsborgere i en eller flere medlemsstater at eje aktier i et amerikansk luftfartsselskab, dog med to begrænsninger. For det første er det ikke tilladt, at udenlandske statsborgere samlet ejer mere end 25 procent af et selskabs stemmeberettigede aktier. For det andet er det ikke tilladt, at udenlandske statsborgere udøver faktisk kontrol over et amerikansk luftfartsselskab. Med forbehold af den samlede begrænsning på 25 procent for udenlandske statsborgeres ejerskab af stemmeberettigede aktier, gælder følgende:

2.   Det er tilladt statsborgere i USA at eje en andel af et luftfartsselskab i Fællesskabet, dog med to begrænsninger. For det første skal medlemsstaterne og/eller statsborgere i medlemsstaterne have ejermajoriteten. For det andet skal luftfartsselskabet være undergivet disse staters og/eller statsborgeres effektive kontrol.

3.   Med hensyn til artikel 4, litra b), og artikel 5, stk. 1, litra b), i denne aftale behandles en stat, der er medlem af ECAA på datoen for denne aftales undertegnelse, og statsborgere i en sådan stat som henholdsvis en medlemsstat og statsborgere i en medlemsstat. Det Fælles Udvalg kan beslutte, at denne bestemmelse skal finde anvendelse for nye medlemmer af ECAA og disses statsborgere.

4.   Uanset stk. 2 forbeholder Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater sig ret til at begrænse amerikanske statsborgeres investeringer i stemmeberettigede aktier i et af Fællesskabets luftfartsselskaber, der foretages efter denne aftales undertegnelse, til et niveau svarende til det niveau, som USA tillader for udenlandske statsborgere i amerikanske luftfartsselskaber, forudsat udøvelsen af denne ret er forenelig med international ret.

Artikel 2

Ejerskab af og kontrol over luftfartsselskaber i tredjelande

1.   Ingen af parterne må udøve rettigheder, der følger af lufttrafikaftaler med et tredjeland, til at afslå, tilbagekalde, suspendere eller indskrænke tilladelser eller godkendelser til luftfartsselskaber i dette tredjeland med den begrundelse, at en væsentlig andel af selskabet ejes af den anden part, af dennes statsborgere eller af begge i forening.

2.   USA må ikke udøve rettigheder, der følger af lufttrafikaftaler, til at afslå, tilbagekalde, suspendere eller indskrænke tilladelser eller godkendelser til luftfartsselskaber i Fyrstendømmet Liechtenstein, Det Schweiziske Forbund, en stat, der er medlem af ECAA på datoen for denne aftales undertegnelse, eller et land i Afrika, der anvender open sky-luftfartsaftaler med USA på datoen for denne aftales undertegnelse, med den begrundelse, at den faktiske kontrol over selskabet indehaves af en eller flere medlemsstater, af statsborgere i en eller flere medlemsstater eller af begge i forening.

3.   Det Fælles Udvalg kan beslutte, at ingen af parterne må udøve de rettigheder, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel, i forhold til et bestemt lands eller bestemte landes luftfartsselskaber.

Artikel 3

Kontrol over luftfartsselskaber

1.   Det Europæiske Fællesskabs gældende regler for ejerskab og kontrol over Fællesskabets luftfartsselskaber fremgår af artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber. I henhold til denne forordning er medlemsstaterne ansvarlige for udstedelse af licens til Fællesskabets luftfartsselskaber. Medlemsstaterne anvender forordning (EØF) nr. 2407/92 i henhold til deres nationale regler og procedurer.

2.   Amerikas Forenede Staters gældende regler fremgår af afsnit 40102(a)(2), 41102 og 41103 i kapitel 49 i United States Code (U.S.C.), hvorefter en licens, det være sig i form af et certifikat, en dispensation eller en »commuter license«, udstedt af Department of Transportation, der tillader et amerikansk luftfartsselskab at udøve lufttransport som befordrer, kun kan indehaves af amerikanske statsborgere som defineret i U.S.C., kapitel 49, afsnit 40102(a)(15). Ifølge det pågældende afsnit skal bestyrelsesformanden og to tredjedele af bestyrelsen og de øvrige ledende medarbejdere i et selskab være amerikanske statsborgere, mindst 75 procent af de stemmeberettigede aktier skal være ejet af amerikanske statsborgere, og selskabet skal rent faktisk kontrolleres af amerikanske statsborgere. Dette krav skal som udgangspunkt være opfyldt af ansøgeren, og et amerikansk luftfartsselskab, der er indehaver af en licens, skal vedblivende opfylde det.

3.   Den praksis, hver af parterne følger med hensyn til anvendelse af den pågældende parts love og forskrifter, fremgår af tillægget til dette bilag.

BILAG 5

Franchising og branding

Fælles erklæring

Repræsentanter for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater bekræftede, at den lufttransportaftale, der blev paraferet den 2. marts 2007 i Bruxelles og forventes underskrevet den 30. april 2007, skal bekræftes på andre sprog enten ved brevveksling før aftalens undertegnelse eller ved afgørelse truffet af Det Fælles Udvalg efter aftalens undertegnelse.

Denne fælles erklæring er en integrerende del af lufttransportaftalen.

KONSULTATIONSMEMORANDUM

Skriftlig erklæring, som formandskabet skal forelægge USA ved undertegnelsen på vegne af EF og dets medlemsstater

Denne aftale vil, indtil den træder i kraft, blive anvendt midlertidigt af medlemsstaterne i god tro og i overensstemmelse med bestemmelserne i gældende national ret.