(1)

Kommissionen modtog den 2. december 2005 en klage indgivet i henhold til grundforordningens artikel 5 af CEFIC (European Chemical Industry Council) (ansøgeren) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af Fællesskabets samlede produktion af pentærythritol.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med importen af pentærythritol fra Folkerepublikken Kina (Kina), Ukraine, Rusland, Tyrkiet og Amerikas Forenede Stater (USA), og at der som følge heraf forvoldes væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

(3)

Den 17. januar 2006 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en procedure (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, EF-producenterne, de eksporterende producenter, importører, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for de pågældende eksporterende lande om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(5)

De klagende producenter, andre EF-producenter, eksporterende producenter, importører, brugere og leverandører fremsatte deres synspunkter. Alle parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(6)

For at give eksporterende producenter i Kina og Ukraine mulighed for at fremsætte krav om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen de relevante formularer til de kinesiske og ukrainske myndigheder og de eksporterende producenter i de pågældende to lande, som den vidste var berørt af sagen. Et selskab i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at det ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Den eneste ukrainske producent anmodede kun om individuel behandling.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at der kunne udtages stikprøver blandt eksportører/producenter i Kina. Da kun ét selskab samarbejdede og erklærede, at det var villigt til at indgå i stikprøven, var der dog ikke behov for stikprøveudtagning.

(8)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra tre EF-producenter, hvoraf en har to produktionsanlæg, tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, fem brugere, en leverandør, en eksporterende producent i Kina, en eksporterende producent i Tyrkiet, en eksporterende producent i Ukraine og en producent, som accepterede at samarbejde i et muligt referenceland, Chile.

(9)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en fastlæggelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(10)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina og Ukraine, som måske ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk status, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på fastsættelse af en normal værdi på grundlag af oplysningerne fra et muligt referenceland, i dette tilfælde Chile:

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar til 31. december 2005 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(12)

Den pågældende vare er pentærythritol (penta), som er tariferet under KN-kode 2905 42 00 . Det er en lugtfri, hvid, krystallinsk, massiv forbindelse, der fremstilles af formaldehyd og acetaldehyd, og er det mest brugte polyol til fremstilling af alkydharpikser i verden. Det vigtigste råmateriale er methanol, der anvendes til fremstilling af formaldehyd, acetaldehyd og natriumhydroxyd.

(13)

60-70 % af den pågældende vare finder endelig anvendelse i alkydharpikser, som hovedsageligt anvendes til coatings. Varen anvendes også i syntetiske smøremidler til kølekompressorer, rosinestere, der bruges i klæbemiddel som klæbeforbedrer, og pentærythritoltetranitrat (PETN).

(14)

På verdensplan produceres der tre kvaliteter, hvoraf den mest almindelige er penta mono. De to øvrige kvaliteter er teknisk kvalitet og nitreringskvalitet. Kvaliteten afhænger af renheden, som bestemmes på grundlag af indholdet af mono- og di-pentærythritol. F.eks. har kvaliteten penta mono et indhold af monopentærythritol på 98 % sammenlignet med 87 % for den tekniske kvalitet. Undersøgelsen viste, at produktionsprocessen er stort set den samme for de mest almindelige penta-kvaliteter, og produktionsomkostningerne var således også ens for alle de forskellige kvaliteter. Derudover blev det konstateret, at alle kvaliteterne har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(15)

Kvaliteten penta mono og penta teknisk kvalitet leveres i enkelte tilfælde også i mikroniseret form, hvilket betyder, at varen males efter produktionsprocessen. Kemisk set er mikroniseret penta nøjagtig samme vare, men på grund af malingen er omkostningerne og salgsprisen lidt højere.

(16)

Den tyrkiske eksporterende producent hævdede, at der ikke kun er tale om én type penta, som kan inddeles i tre forskellige kvaliteter: kvaliteten mono, teknisk kvalitet og nitreringskvalitet. Det blev navnlig hævdet, at mikroniseret penta bør betragtes som en anden type. Sidstnævnte påstand kunne accepteres, og mikroniseret penta, som udgør en meget lille del af EF-erhvervsgrenens produktion, og som i henhold til undersøgelsen ikke blev eksporteret til Fællesskabet fra nogen af de berørte lande, var ikke omfattet af varedækningen i forbindelse med denne undersøgelse. Der blev dog ikke fundet anledning til at inddele de tre forskellige kvaliteter i forskellige typer, da deres omkostningsstruktur og prisniveau er identiske. Det bør også understreges, at penta i stort omfang er en råvare, og at der efter den endelige kundes mening kun er tale om én vare. Denne påstand blev derfor afvist, og i forbindelse med undersøgelsen var der altså kun tale om én enkelt type.

(17)

I forbindelse med proceduren anses alle penta-kvaliteter for at være en og samme vare på grund af de fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, produktionsprocessen og de forskellige typers indbyrdes ombyttelighed set fra et brugersynspunkt.

(18)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og den penta, der produceres og sælges på de berørte landes hjemmemarked og på hjemmemarkedet i Japan, som indledningsvis blev overvejet som referenceland, samt den penta, som EF-erhvervsgrenen producerer og sælger i Fællesskabet, har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme anvendelsesformål.

(19)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at disse varer er den samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

I det følgende beskrives den generelle metode. I den efterfølgende redegørelse for undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for de berørte lande beskrives derfor kun aspekter, der er specifikke for hvert enkelt eksportland.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter undersøgt, om deres hjemmemarkedssalg af penta var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(22)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget af penta i repræsentative mængder kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende vare. I tilfælde, hvor mængden af penta, der solgtes til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde, og hvor den vejede gennemsnitspris svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne ved alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om disse salg havde været fortjenstgivende eller ej. I tilfælde, hvor det rentable salg af penta udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende vare, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det rentable salg af den pågældende vare, forudsat at dette udgjorde mindst 10 % af den samlede salgsmængde af penta.

(23)

Hvis det overskudsgivende salg af penta udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde af den pågældende vare, blev den pågældende vare ikke anset for at være solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen med rimelighed kunne anvendes som grundlag for fastsættelsen af normalværdien. I tilfælde, hvor hjemmemarkedsprisen på penta solgt af en producent ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode.

(24)

I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af hver enkelt producents egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) og fortjeneste.

(25)

Kommissionen undersøgte derfor, om de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(26)

De faktiske SA&G-omkostninger blev anset for pålidelige, hvis det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Fortjenstmargenen på hjemmemarkedet blev fastlagt på grundlag af salget på dette marked i normal handel.

(27)

I alle tilfælde, hvor disse betingelser ikke var opfyldt, undersøgte Kommissionen, om det var muligt at anvende oplysninger for andre eksportører eller producenter på hjemmemarkedet i oprindelseslandet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a). Når der kun fandtes pålidelige oplysninger for en enkelt eksporterende producent, var det ikke muligt at fastlægge et gennemsnit som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), og det blev undersøgt, om betingelserne i artikel 2, stk. 6, litra b), var opfyldt, dvs. om der kunne anvendes oplysninger vedrørende den pågældende eksportørs eller producents produktion og salg af varer inden for samme generelle kategori. Når disse oplysninger ikke var tilgængelige eller ikke blev indgivet af producenten, blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), dvs. på grundlag af enhver anden rimelig metode.

(28)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, altså på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(29)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for hver af de eksporterende producenter fastslået på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

(31)

Der blev modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra den eneste kendte eksporterende producent.

(32)

Producenten havde overordnet set et repræsentativt salg af samme vare på hjemmemarkedet, og alle salgstransaktioner kunne anses for at have fundet sted i normal handel.

(33)

Derudover blev det konstateret, at priserne på hjemmemarkedet varierede betragteligt alt afhængigt af salgsmåneden.

(34)

På denne baggrund og med henblik på en korrekt afspejling af den pågældende vares normale værdi i undersøgelsesperioden blev det i dette bestemte tilfælde anset for passende at fastsætte en normal værdi for den pågældende vare på månedsbasis.

(35)

For hver enkelt måned blev priserne på hjemmemarkedet anset for et passende grundlag for fastsættelse af den normale værdi. Den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af de faktiske priser, der blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Tyrkiet i hver enkelt måned i undersøgelsesperioden.

(36)

I alle tilfælde blev den pågældende vare solgt til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(37)

Med henblik på at sikre en korrekt sammenligning og på baggrund af variationerne i den normale værdi i undersøgelsesperioden blev det anset for passende at fastsætte en vejet gennemsnitlig eksportpris for hver enkelt måned i undersøgelsesperioden.

(38)

Der blev justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og kreditomkostninger samt for nedslag, provisioner og rabatter.

(39)

Det blev konstateret, at de oplyste forsikringsomkostninger, rabatter og emballeringsomkostninger afveg lidt fra de oplysninger, der fremgik af den eksporterende producents regnskaber. De beløb, der var blevet justeret med, blev derfor korrigeret i overensstemmelse hermed.

(40)

Undersøgelsen viste ydermere, at den eksporterende producent havde betalt et betydeligt beløb for konsulentydelser. Selskabet hævdede, at sådanne honorarer ikke berettiger en justering og derfor hverken bør fratrækkes eksportprisen eller salgsprisen på hjemmemarkedet. Det blev dog konstateret, at disse udgifter påvirkede omkostningerne og priserne på den pågældende vare og således påvirkede prissammenligneligheden. Beløbet blev derfor fordelt på det pågældende salg (salg på hjemmemarkedet, salg i Fællesskabet og salg til tredjelande) på grundlag af mængder og fratrukket salgsprisen som en justering, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(41)

Med hensyn til kreditomkostninger blev det konstateret, at den oplyste rente for undersøgelsesperioden ikke afspejlede de faktiske finansieringsomkostninger på kort sigt, som selskabet havde afholdt. Kreditomkostningerne blev derfor justeret i overensstemmelse hermed.

(42)

Da der findes et klart mønster i eksportpriserne, som varierer alt afhængigt af perioden, blev det anset, at et sådant element bør tages i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen. Sammenligningen blev derfor foretaget måned for måned mellem den vejede gennemsnitlige eksportpris og den vejede gennemsnitlige normale værdi for den pågældende vare.

(43)

På grundlag af ovenstående blev det fundet, at dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent, udtrykt som en procentdel af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, lå under minimumsværdien, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(44)

Det skal bemærkes, at dumpingmargenen også ville ligge under minimumsværdien, hvis der var blevet foretaget en sammenligning mellem en vejet gennemsnitlig normal værdi og individuelle eksporttransaktioner. En sådan sammenligning blev dog ikke anset for relevant. Mens der ganske vist var et mønster i eksportpriserne, som varierede betydeligt alt afhængigt af måneden (en forskel på op til 20 % af eksportprisen kunne konstateres mellem de forskellige måneder i undersøgelsesperioden — med betydeligt lavere priser fra maj til oktober 2005), fulgte de normale værdier for de enkelte måneder dog samme tendens. Denne udvikling skyldtes, at det vigtigste råmateriale, som tegner sig for en betydelig andel af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, fulgte samme udvikling. Den metode, der er beskrevet i betragtning 42, afspejler således det fulde dumpingbeløb.

(45)

Eftersom den samarbejdsvillige eksporterende producent syntes at tegne sig for hele den tyrkiske eksport af den pågældende vare til Fællesskabet, var der ingen grund til at antage, at der var nogen eksporterende producent, som ikke samarbejdede.

(46)

Følgelig bør proceduren, for så vidt angår Tyrkiet, afsluttes, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(47)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina og Ukraine fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(48)

Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(49)

En eksporterende producent i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Kommissionen efterprøvede i nødvendigt omfang alle oplysningerne i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling ved at aflægge selskabet kontrolbesøg.

(50)

Undersøgelsen viste, at dette selskabs ansøgning om markedsøkonomisk behandling måtte afvises, da selskabet ikke opfyldte kravene i kriterium i), ii) og iii) ovenfor.

(51)

Da de største aktionærer er statsejede virksomheder, og de direktører, som er blevet udpeget af disse aktionærer, har et uforholdsmæssigt stort og kontrollerende antal pladser i bestyrelsen, blev det fastslået, at staten kunne udøve betydelig indflydelse på selskabets forretningsbeslutninger vedrørende den daglige ledelse samt på overskudsfordelingen, udstedelse af nye aktier, forøgelse af kapitalen, ændring af vedtægterne og opløsning af selskabet, og at sådanne beslutninger således ikke blev truffet på grundlag af markedsvilkårene.

(52)

Derudover afspejlede selskabets regnskaber ikke den reelle finansielle situation, da selskabet foretog en række ubegrundede omfordelinger, som vedrørte afskrivningen af anlægsaktiver, hvilket udgør en overtrædelse af IAS (International Accounting Standards) 1-13. Dette sammenholdt med den kendsgerning, at selskabets revisorer ikke udtrykte nogen forbehold over for eller redegjorde for den praksis, der blev konstateret, udgjorde en klar overtrædelse af internationale regnskabsstandarder.

(53)

Hvad angår vurderingen af de oprindelige aktiver, kunne selskabet ikke redegøre for grundlaget for denne vurdering. Sluttelig kunne selskabet ikke forelægge dokumentation for betaling af leje af kontorbygningen. Begge disse mangler tyder på, at der er overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(54)

Det rådgivende udvalg blev hørt, og de direkte berørte parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte resultater. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen bemærkninger. EF-erhvervsgrenen fik også mulighed for at fremsætte bemærkninger, og den tilsluttede sig afgørelserne med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(55)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at den kinesiske eksporterende producent ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(56)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af nævnte artikel, med undtagelse af de tilfælde, hvor selskaberne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for at blive indrømmet individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(57)

Den kinesiske eksporterende producent, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, ønskede også individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Som beskrevet i betragtning 51 blev det dog fastslået, at staten via sine repræsentanter i selskabets bestyrelse udøvede en betydelig indflydelse på eksportpriserne og –mængderne samt salgsbetingelserne, således at disse ikke kunne anses for frit fastsat. En sådan statslig indgriben i den daglige ledelse af selskabet medførte endvidere, at risikoen for omgåelse ikke kunne udelukkes, hvis denne eksportør blev indrømmet en individuel told.

(58)

Følgelig og fordi det blev fastslået, at den kinesiske eksporterende producent ikke levede op til alle kravene for at blive indrømmet individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, måtte anmodningen om individuel behandling afvises.

(59)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Ukraine havde ikke fremsat ønske om markedsøkonomisk behandling og anmodede kun om individuel behandling. Der findes dog ingen andre kendte producenter af penta i Ukraine, hvilket bekræftes af, at den eksport af penta fra Ukraine til Fællesskabet, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst om, svarede til de mængder, som Eurostat havde oplyst. Det var derfor unødvendigt at fastslå, om denne eksporterende producent burde indrømmes individuel behandling, da der under alle omstændigheder ville blive indført en landsdækkende told.

(60)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af priserne eller en beregnet værdi i et referenceland.

(61)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Japan som egnet referenceland til at fastsætte den normale værdi for Kina og Ukraine, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Ingen af de interesserede parter modsatte sig dette forslag.

(62)

Kommissionen henvendte sig til den kendte producent af penta i Japan og anmodede om samarbejde i forbindelse med denne procedure. Producenten ønskede dog ikke at samarbejde.

(63)

Indledningsvis blev de lande, der er berørt af denne procedure ikke udvalgt, enten fordi de ikke ønskede at samarbejde, eller fordi deres hjemmemarked kunne være fordrejet på grund af den dumping, der finder sted. Kommissionen anmodede derfor om samarbejde fra alle andre kendte producenter i Chile, Taiwan, Brasilien og Republikken Korea, som er de andre lande, hvor der produceres penta.

(64)

Kun producenten i Chile indvilgede i at samarbejde. Selv om der kun var en producent i Chile, var der betydelig konkurrence på Chiles hjemmemarked for penta i undersøgelsesperioden på grund af import fra Kina, Taiwan, USA, Sverige og Republikken Korea, da der hverken findes kvoter eller andre kvantitative importrestriktioner.

(65)

På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at det er rimeligst og mest hensigtsmæssigt at anvende Chile som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(66)

Denne producent blev derfor tilsendt et spørgeskema med en anmodning om oplysninger om salgspriser på hjemmemarkedet og produktionsomkostninger for samme vare, og oplysningerne i besvarelsen blev kontrolleret hos producenten.

(67)

Undersøgelsen viste dog, at den samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producent ikke foretog dumping. Der var ikke nogen åbenlys fordrejning af det tyrkiske pentamarked, og den produktionsproces og de råmaterialer, som den tyrkiske producent anvender, svarer mere til dem, som den kinesiske og den ukrainske eksporterende producent anvender.

(68)

Følgelig blev det konkluderet, at det er rimeligt at anse Tyrkiet for referenceland i forbindelse med denne procedure.

(69)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i det analoge land.

(70)

Den normale værdi blev fastsat som beskrevet i betragtning 32-35.

(71)

Alt eksportsalget til Fællesskabet fra de kinesiske og ukrainske eksporterende producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(72)

Da en gennemsnitlig normal værdi for hele undersøgelsesperioden af de grunde, der er omhandlet i betragtning 33-37, ikke blev anset for repræsentativ, blev der fastsat gennemsnitlige eksportpriser for hver enkelt måned.

(73)

Der blev, hvor det var relevant og berettiget, justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, og håndteringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger samt bankgebyrer.

(74)

For hver af de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt måned for det analoge land sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet for hver enkelt måned, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(75)

I Kinas tilfælde udgjorde den mængde penta, som den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede, betydeligt mindre end 70 % af den samlede mængde penta, som blev importeret fra det pågældende land i undersøgelsesperioden ifølge Eurostats oplysninger. For de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina måtte dumpingmargenen således fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18. Det blev således anset for nødvendigt at fastsætte dumpingmargenen på grundlag af de af den samarbejdsvillige producents transaktioner, hvor der var den højeste dumpingmargen. Denne fremgangsmåde fandtes også nødvendig for at undgå at belønne manglende samarbejdsvilje, og fordi der ikke var tegn på, at en ikke-samarbejdsvillig part havde foretaget dumping på et lavere niveau.

(76)

Derfor blev der beregnet en gennemsnitlig dumpingmargen for landet som helhed, hvor cif-værdien for begge grupper eksportører (samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige) blev benyttet som faktor ved vægtningen.

(77)

Som beskrevet i betragtning 59 blev det for Ukraines vedkommende på grund af den høje grad af samarbejdsvilje anset for passende at fastsætte dumpingmargenen for landet som helhed på samme niveau som den dumpingmargen, der var fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(78)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenen følgende:

(79)

Ingen af producenterne i Rusland og USA samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Følgelig, og da der ikke fandtes noget bedre grundlag, blev dumpingmargenen for landet som helhed foreløbigt fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, dvs. oplysninger i klagen.

(80)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende:

(81)

Det fremgik af undersøgelsen, at samme vare fremstilles af fem producenter i Fællesskabet, hvoraf den ene har to produktionsanlæg. Klagen blev indgivet på vegne af to af disse producenter. Efter indledningen besluttede en tredje producent sig for at støtte proceduren ved at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. De to øvrige producenter, som begge afgav generelle oplysninger om produktion og salg, gav udtryk for deres støtte i forbindelse med proceduren.

(82)

Den samlede produktion i Fællesskabet blev med henvisning til grundforordningens artikel 4, stk. 1, foreløbigt beregnet ved en sammenlægning af de tre samarbejdsvillige producenters produktion og de to øvrige producenters produktion på grundlag af de oplysninger, disse havde afgivet. På dette grundlag blev Fællesskabets samlede produktion af samme vare beregnet til 115 609 tons i undersøgelsesperioden.

(83)

De tre EF-producenter, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, tegner sig for 94 % af produktionen af samme vare i Fællesskabet. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(84)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af de kendte producenters salg i Fællesskabet plus import fra alle tredjelande under den relevante KN-kode ifølge Eurostats oplysninger. I den forbindelse bør det bemærkes, at kun en af de to ikke-klagende EF-producenter forelagde salgstal for hele den betragtede periode. Derfor blev den anden producents salg ikke taget i betragtning, da der kun blev forelagt oplysninger om undersøgelsesperioden. Da disse salgsmængder var små, påvirkes det overordnede billede ikke af, at de ikke tages i betragtning. Som vist i nedenstående tabel faldt forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare og samme vare med 12 % i løbet af den betragtede periode. Efterspørgslen var stabil mellem 2003 og 2004, mens den i undersøgelsesperioden faldt med 9 % i forhold til det foregående år.

(85)

Kommissionen overvejede, om følgevirkningerne af importen af penta med oprindelse i Kina, USA, Tyrkiet, Rusland og Ukraine skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4. Der skal mindes om, at det blev fastslået, at importen fra Tyrkiet ikke var til dumpingpriser, og følgelig bør proceduren afsluttes, for så vidt angår import fra det land.

(86)

De gennemsnitlige dumpingmargener, der er blevet fastsat for hvert af de fire øvrige lande, efter udeladelse af Tyrkiet, ligger over minimumstærsklen som defineret i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og importmængden fra hvert af disse lande er ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7, idet de tegnede sig for en markedsandel på henholdsvis 1,8 % for Kina, 1,5 % for Rusland, 3,7 % for Ukraine og 1,9 % for USA i undersøgelsesperioden.

(87)

Importmængderne fra Kina, Rusland og Ukraine steg betydeligt i den betragtede periode, og priserne viste samme tendens, hvorved EF-erhvervsgrenens priser helt klart blev underbudt.

(88)

Som nævnt ovenfor er det blevet fastslået, at den pågældende vare, som importeres fra de berørte lande, og samme vare, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Derudover sælges alle varerne via samme salgskanaler til de samme kunder, og de konkurrerer således med hinanden.

(89)

Det blev konstateret, at importen fra USA ikke underbyder EF-erhvervsgrenens priser (jf. betragtning 141). De amerikanske eksportørers prisadfærd syntes rent faktisk at være helt forskellig fra prisadfærden blandt eksportørerne i de øvrige berørte lande. USA har rent faktisk formået at øge sin markedsandel i Fællesskabet med priser, som ligger over de tre øvrige landes priser. Dette kan forklares med, at en af de amerikanske eksporterende producenter har klaret sig overordentlig godt inden for et andet markedssegment, hvor der kan opnås højere priser. Under disse forhold blev det vurderet, at en kumulativ vurdering af importen fra USA med dumpingimporten fra Kina, Rusland og Ukraine ikke var hensigtsmæssig set i lyset af konkurrencevilkårene mellem importen fra USA samt på den ene side dumpingimporten fra de tre berørte lande og på den anden side den samme vare fra Fællesskabet.

(90)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at alle betingelser for kumulering af importen af penta med oprindelse i Kina, Rusland og Ukraine var opfyldt.

(91)

Importmængderne fra Kina, Rusland og Ukraine steg ifølge Eurostat betydeligt fra 1 235 tons i 2002 til 5 136 tons i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel steg løbende fra 1 % til 7 % i samme periode. Dette skal ses på baggrund af et faldende forbrug.

(92)

Prisoplysningerne vedrørende den samlede import fra de tre berørte lande kom fra Eurostat. Følgende tabel viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for importen fra Kina, Rusland og Ukraine. I den betragtede periode faldt disse priser med 13 %.

(93)

For at fastsætte prisunderbuddet analyserede Kommissionen data vedrørende undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af nedslag og rabatter. Disse priser blev sammenlignet med priserne ved import fra de tre berørte lande. Hvad angår Rusland, blev Eurostats oplysninger anvendt til fastsættelse af den vejede gennemsnitlige eksportpris, da der ikke var samarbejdsvilje. Hvad angår Kina og Ukraine, blev der sammenlignet med de samarbejdsvillige producenters eksportpriser, netto, uden rabatter og om nødvendigt justeret til priser cif, frit Fællesskabets grænse med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen. Priserne blev betragtet som repræsentative i begge tilfælde, da der kun findes en pentaproducent i Ukraine, og da, for så vidt angår Kina, den samarbejdsvillige producents eksport udgør ca. halvdelen af al den penta, der eksporteres fra Kina til EF.

(94)

Denne sammenligning viste, at i undersøgelsesperioden var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen på henholdsvis 11,3 % for Kina, 6,2 % for Ukraine og 11,9 % for Rusland.

(95)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en analyse af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(96)

Produktionen faldt med 3 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Stigningen i 2004 skyldtes en stigning i en af producenternes produktionskapacitet. Der var følgende udvikling i produktionsmængderne:

(97)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet på EF-erhvervsgrenens produktionsanlæg under hensyntagen til afbrydelser af produktionen. Produktionskapaciteten steg med 6 % i den betragtede periode. Stigningen forekom hovedsageligt i 2004 og skyldtes, at en producent på den ene side havde held til at løse et flaskehalsproblem og på den anden side omstrukturerede sit andet produktionsanlæg.

(98)

Som følge af faldet i produktionsmængderne og en let stigning i kapaciteten faldt kapacitetsudnyttelsesgraden fra 95 % i 2002 til 87 % i undersøgelsesperioden.

(99)

Lagerbeholdningerne blev mere end fordoblet i den betragtede periode, hvilket afspejler EF-erhvervsgrenens voksende problemer med at sælge sine varer på markedet i Fællesskabet.

(100)

EF-erhvervsgrenens salg af penta til uafhængige kunder på markedet i Fællesskabet faldt støt fra 64 663 tons i 2002 til 54 543 tons i undersøgelsesperioden, dvs. 16 %. Faldet i salgsmængder var således mere markant end faldet i Fællesskabets forbrug, der faldt med 12 % i samme periode som nævnt ovenfor. EF-erhvervsgrenen har altså oplevet et fald i markedsandelen på tre procentpoint. Markedsandelen faldt fra 78 % i 2002 til 75 % i undersøgelsesperioden.

(101)

De gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet faldt med 11 % i den betragtede periode. Der var en begrænset prisstigning mellem 2002 og 2003, hvorefter priserne faldt igen og nåede lavpunktet i undersøgelsesperioden med 1 040 EUR pr. ton.

(102)

Prisfaldene i den betragtede periode skal ses på baggrund af EF-erhvervsgrenens forsøg på at konkurrere med dumpingimporten. Det nuværende prisniveau er dog uholdbart, da EF-erhvervsgrenen er tvunget til sælge til priser, der ligger under omkostningerne, for at blive på markedet.

(103)

I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet kraftigt fra 12,6 % i 2002 til – 11,5 % i undersøgelsesperioden. I 2004 havde EF-erhvervsgrenen stadig en beskeden fortjeneste, men situationen ændredes dramatisk i undersøgelsesperioden, hvor den begyndte at lide tab. Hovedårsagen til denne udvikling er, at stigningen i råmaterialepriserne, herunder navnlig methanol, som tegner sig for ca. 25 % af produktionsomkostningerne, ikke kunne overvæltes på slutkunderne på grund af det lave prisniveau for importen fra de berørte lande.

(104)

Ligesom der var et fald i rentabiliteten, blev også likviditeten forringet i den betragtede periode, og den blev negativ i undersøgelsesperioden. Faldet i den negative likviditets absolutte niveau i slutningen af perioden skyldes faldet i produktions- og salgsmængden.

(105)

Investeringerne viste en positiv tendens i den betragtede periode. De største investeringer blev dog foretaget i 2003, hvor EF-erhvervsgrenen stadig var rentabel. Investeringerne i undersøgelsesperioden vedrørte løsning af flaskehalsproblemer hos en producent og modernisering af produktionsudstyret med henblik på opfyldelse af miljøkravene hos en anden producent.

(106)

Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare var negativt i undersøgelsesperioden og faldt betydeligt i den betragtede periode, hvilket afspejler ovennævnte negative tendens for rentabiliteten.

(107)

Der var ingen tegn på, at EF-erhvervsgrenen, som består af store selskaber, der også fremstiller andre varer, havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter, og det blev derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen var i stand til at rejse kapital til sine aktiviteter i den betragtede periode.

(108)

Der var følgende udvikling i beskæftigelsen, produktiviteten og lønningerne:

(109)

Antallet af beskæftigede steg med 3 % i den betragtede periode. Dette var resultat af en EF-producents omstrukturering, som medførte interne ændringer med hensyn til antallet af beskæftigede inden for fremstilling af penta, om end det samlede antal beskæftigede hos selskabet forblev stabilt. Som følge af den lille stigning i antallet af beskæftigede og faldet i produktionsmængder, viste produktiviteten en negativ tendens i den betragtede periode.

(110)

Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 4 % i den betragtede periode, hvilket var mindre end stigningen i inflationen i samme periode.

(111)

Mens forbruget i Fællesskabet faldt med 12 % i den betragtede periode, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde med 16 %, og parallelt hermed steg importmængden fra Kina, Rusland og Ukraine med mere end 300 % og importmængden fra USA med over 700 %. Dette medførte, at EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele, hvorimod de berørte eksporterende lande kunne vinde markedsandele.

(112)

Der er redegjort for dumpingmargenerne for Kina, Rusland, Ukraine og USA i afsnittet om dumping ovenfor. Dumpingmargenerne ligger klart over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(113)

Fællesskabet er ikke ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping eller subsidiering, da der ikke tidligere er foretaget sådanne undersøgelser.

(114)

Analysen af skadesindikatorerne viser, at EF-erhvervsgrenens situation blev markant forværret efter 2002 og nåede sit lavpunkt i undersøgelsesperioden, hvor EF-erhvervsgrenen havde et tab på 11,5 %.

(115)

I en situation, hvor forbruget faldt i den betragtede periode, faldt Fællesskabets produktion med 3 % og kapacitetsudnyttelsesgraden med 8 % i samme periode. Salget på markedet i Fællesskabet faldt med 16 % udtrykt i mængde og med 25 % udtrykt i værdi. Denne udvikling afspejles også i forøgelsen af lagerbeholdningerne, som blev næsten fordoblet i den betragtede periode. Dette medførte et fald i markedsandelen fra 78 % i 2002 til 75 % i undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige enhedspriser faldt med 11 % i den betragtede periode, hvilket ikke afspejlede stigningen i råmaterialeomkostningerne i samme periode. For ikke at miste markedsandele og at opretholde produktionen, havde EF-erhvervsgrenen ikke andet valg end at følge prisniveauet for dumpingimporten. Dette medførte et betydeligt fald i rentabiliteten i undersøgelsesperioden.

(116)

De fleste af de andre skadesindikatorer bekræfter også den negative situation for EF-erhvervsgrenen. Investeringsafkastet og likviditeten var negativ, og produktiviteten faldt. Investeringerne viste dog en positiv tendens. De investeringer, der blev foretaget i undersøgelsesperioden, som var det år, hvor EF-erhvervsgrenen led tab, gik dog til løsning af flaskehalsproblemer og modernisering af maskiner med henblik på opfyldelse af miljøkravene frem for til investeringer i nyt produktionsudstyr. Den beskedne stigning i antallet af beskæftigede skyldtes en producents omstrukturering og ikke, at pågældende producent ansatte nyt personale på et tidspunkt, hvor den økonomiske situation blev forværret.

(117)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(118)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de berørte lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kan have skadet EF-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(119)

Hvad angår Tyrkiet, hvis markedsandel var på 8,6 % i undersøgelsesperioden, mindes der om, at den dumpingmargen, der blev fastsat, lå under minimumsværdien. Importen fra Tyrkiet blev derfor ikke taget i betragtning i forbindelse med analysen af dumpingimportens betydning for den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. De fire øvrige landes samlede markedsandel var på 9 % i undersøgelsesperioden.

(120)

Importmængden fra Kina, Rusland og Ukraine er vokset betydeligt i den betragtede periode, både i absolutte tal og målt i markedsandele. Mængden i 2002 var rent faktisk nærmest ubetydelig, da den kun var på 1 235 tons, mens den i løbet af den betragtede periode steg med 316 % for at ende på 5 136 tons i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel steg i samme periode fra 1 % til 7 %. De vejede gennemsnitlige importpriser faldt med 13 %, hvilket medførte et klart prisunderbud i undersøgelsesperioden. Den betydelige stigning i importen fra de tre berørte lande og disse landes erobring af markedsandele i den betragtede periode med priser, der lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser, faldt sammen med den åbenbare forværring af EF-erhvervsgrenens overordnede finansielle situation i samme periode.

(121)

EF-erhvervsgrenen har gjort gældende, at selv med en begrænset markedsandel har dumpingimporten forårsaget alvorlige forstyrrelser på markedet på grund af forretningens karakter. Penta er en råvare, og den laveste pris, der tilbydes på markedet, er i stort omfang afgørende for markedsprisen, da andre producenter må tilpasse sig denne, hvis de ønsker at bevare deres ordrer. Dette fremgår af, at EF-erhvervsgrenens priser har vist en faldende tendens i den betragtede periode, mens priserne på det vigtigste råmateriale, methanol, er steget kraftigt. EF-erhvervsgrenen fastholder, at den ikke var i stand til at overvælte stigningen i råmaterialepriserne på sine kunder på grund af dumpingimportens kraftige pristryk. Dette førte til et markant fald i rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten.

(122)

Hvis udviklingen undersøges nærmere, fremgår det ikke desto mindre, at den markante forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation fandt sted i undersøgelsesperioden. I årene forud for undersøgelsesperioden steg importen fra Kina, Rusland og Ukraine kraftigt fra 1 235 tons i 2002 til 4 752 tons i 2004, dvs. med 285 %, mens priserne ved salg fra disse lande faldt med 9 % i samme periode. Virkningerne af denne stigning i importen for EF-erhvervsgrenens situation var dog ikke dramatiske, dvs. at mens salgsmængderne faldt med 9 % og priserne med 1 %, forblev fortjenesten i 2004 på et rimeligt niveau (5,7 %). I undersøgelsesperioden var faldet i EF-erhvervsgrenens salg på 7 % sammenfaldende med en yderligere stigning i importen fra de berørte lande på 8 %, hvilket var en relativt beskeden stigning sammenlignet med stigningen de foregående to år. Det var dog først i undersøgelsesperioden, at EF-erhvervsgrenen oplevede et kraftigt fald i rentabiliteten, som faldt til –11,5 %, og en markant forværring af sin finansielle situation.

(123)

På grundlag af ovenstående fremgår det, når der tages hensyn til hele den betragtede periode, at der er en vis sammenhæng mellem udviklingen i dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Dumpingimporten alene synes dog ikke at forklare det markante fald i EF-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden. Det kan derfor ikke konkluderes, at dumpingimporten har haft en afgørende rolle for den skade, der er blevet påført EF-erhvervsgrenen, og som var størst i undersøgelsesperioden.

(124)

Forbruget af penta i Fællesskabet faldt med 12 % i den betragtede periode. Dette fald synes at hænge sammen med faldet i efterspørgslen efter alkydharpikser i farve- og lakindustrien, som tegner sig for ca. 70 % af den endelige anvendelse af penta på markedet i Fællesskabet. Et besøg hos en industriel bruger af penta, som fremstiller alkydharpikser til farve- og lakindustrien, afslørede, at efterspørgslen efter alkyd forventes at falde endnu kraftigere fremover på grund af de kommende ændringer af miljølovgivningen, som vil indføre begrænsninger for emissionen af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra farver og lakker, som anvendes i henholdsvis byggebranchen og industrien. Da emissionen af flygtige organiske forbindelser fra alkydharpikser er større end ved andre teknologier, forventes brugen af alkydharpikser at falde.

(125)

EF-erhvervsgrenens salg faldt med 16 %, udtrykt i mængde, og med tre procentpoint, udtrykt som markedsandele, dvs. fra 78 % i 2002 til 75 % i undersøgelsesperioden. Importmængderne fra Kina, Rusland og Ukraine steg med 316 % i den betragtede periode, hvorved markedsandelen steg fra 1 % til 7 %, og importen således overtog de markedsandele, som EF-erhvervsgrenen havde tabt. Faldet i efterspørgslen efter penta forklarer således ikke som sådan forværringen af EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(126)

Udviklingen i forbruget fra år til år viser dog, at faldet i forbruget i forhold til de foregående år var meget kraftigere mellem 2004 og undersøgelsesperioden, hvor det faldt med 9 %. Forbruget forblev rent faktisk stabilt mellem 2003 og 2004, hvorimod det steg med 3 % mellem 2002 og 2003. Da faldet i forbruget faldt sammen med den periode, hvor EF-erhvervsgrenen begyndte at lide tab, kan det således ikke udelukkes, at faldet i efterspørgslen efter penta på markedet i Fællesskabet havde betydning for den skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(127)

Import fra andre tredjelande (de fem største):

(128)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, er de vigtigste tredjelande, hvorfra der importeres penta, Chile, Indien og Taiwan. Når importen fra Tyrkiet lægges til importen fra andre tredjelande, steg den samlede importmængde fra andre tredjelande med 12 % fra 8 586 tons i 2002 til 9 636 tons i undersøgelsesperioden. Dette svarer til en stigning i deres samlede markedsandel fra 10 % til 13 %. Priserne på importen fra tredjelande lå langt over EF-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. Markedsandelen for import fra andre tredjelande, som konkurrerede med dumpingimporten, blev således forøget med tre procentpoint med priser, som lå over EF-erhvervsgrenens priser.

(129)

Det bør dog bemærkes, at importen fra andre tredjelande fulgte en anden tendens end tendensen for dumpingimporten, idet importen fra andre tredjelande toppede i 2004, hvorimod importen fra tredjelande i undersøgelsesperioden, som var det år, hvor EF-erhvervsgrenen led tab, igen faldt og var 22 % lavere end i det foregående år. I den samme periode faldt deres salgsmængde også med 11 % og deres markedsandel med to procentpoint. Dette kan tyde på, at fra 2004 blev også producenterne i andre tredjelande påvirket af de lave markedspriser. Ikke desto mindre forblev deres priser også i undersøgelsesperioden højere end EF-erhvervsgrenens priser.

(130)

Det blev også undersøgt, om EF-erhvervsgrenens eksport til lande uden for Fællesskabet kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode, eller ej. Eksporten til lande uden for Fællesskabet udgjorde næsten halvdelen af EF-erhvervsgrenens salg af samme vare i den betragtede periode. Eksportmængderne steg med 3 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvorimod de gennemsnitlige eksportpriser faldt med 7 %.

(131)

Selv om eksportsalget steg lidt, udtrykt i mængde, har den omstændighed, at de gennemsnitlige eksportpriser var lavere end de gennemsnitlige salgspriser på markedet i Fællesskabet i hele den betragtede periode og endda lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed, påvirket EF-erhvervsgrenens overordnede finansielle situation negativt, om end det ikke har haft direkte følger for rentabiliteten på markedet i Fællesskabet. Det kan derfor ikke udelukkes, at den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, også er en indirekte følge af den negative udvikling i rentabiliteten på eksportmarkederne, da en sådan negativ udvikling f.eks. ville påvirke EF-erhvervsgrenens evne til at foretage nye investeringer eller ansætte nyt personale.

(132)

Salgsmængderne for den ikke-klagende EF-producent, som forelagde oplysninger om hele den pågældende periode, faldt endnu mere markant end EF-erhvervsgrenens salg. Det ser således ud til, at denne producent er i samme situation som de klagende EF-producenter. Det fremgår således klart, at denne producent ikke har bidraget til den skade, som er påført EF-erhvervsgrenen.

(133)

Priserne på råmaterialet methanol er steget kraftigt i den betragtede periode. Ifølge de statistikker, der er offentliggjort på webstedet for Methanex, som er verdens største producent og forhandler af methanol, steg den europæiske kontraktpris fra 125 EUR pr. ton i januar 2002 til 235 EUR pr. ton i december 2005. Dette har bidraget til, at produktionsomkostningerne pr. enhed er steget med 10 % i den betragtede periode, og at rentabiliteten derefter er faldet, fordi enhedssalgspriserne faldt med 13 % i samme periode.

(134)

Kraftigt stigende priser på råmaterialer kan ikke som sådan anses at have haft skadevoldende virkninger for EF-erhvervsgrenen. Den negative udvikling i rentabiliteten skyldtes snarere, at EF-producenterne ikke kunne overvælte disse højere udgifter til råmaterialer på kunderne gennem en forøgelse af deres salgspriser på grund af det lave prisniveau på markedet i Fællesskabet. Mens methanolpriserne steg med 88 % i den betragtede periode, var stigningen dog kun på 2 % i undersøgelsesperioden. Selv om markedsprisen på penta var lav i undersøgelsesperioden, kan prisudviklingen for det vigtigste råmateriale, methanol, således ikke forklare, hvorfor EF-erhvervsgrenen begyndte at lide så store tab i undersøgelsesperioden.

(135)

De foreliggende oplysninger tyder på, at selv med en begrænset markedsandel har dumpingimporten fra Kina, Rusland og Ukraine udøvet prispres på EF-erhvervsgrenens priser. En mere detaljeret analyse tyder dog ikke på en direkte årsagssammenhæng mellem forværringen af EF-erhvervsgrenens finansielle situation og udviklingen med hensyn til dumpingimporten.

(136)

Den betydelige forværring af EF-erhvervsgrenens rentabilitet og dens overordnede finansielle situation fandt sted mellem 2004 og undersøgelsesperioden, hvor dumpingimporten kun steg med 8 % sammenlignet med en stigning på 285 % i løbet af de tre foregående år, hvor EF-erhvervsgrenen stadig var rentabel. Faldet i efterspørgslen efter penta på markedet i Fællesskabet faldt ydermere sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Det fremgår ydermere, at prisstigningen på det vigtigste råmateriale, methanol, var langt mindre markant i undersøgelsesperioden end i de foregående år og derfor ikke kan forklare den pludselige og dramatiske forværring af rentabiliteten i undersøgelsesperioden.

(137)

At EF-erhvervsgrenen eksporterer næsten halvdelen af sin produktion til priser, der ligger under produktionsomkostningerne, skal ses som en faktor, der har bidraget yderligere til den generelle negative situation for EF-erhvervsgrenen, om end det ikke påvirker rentabiliteten på markedet i Fællesskabet direkte.

(138)

Det kan således ikke konkluderes, at dumpingimporten isoleret set har medført en væsentlig skade. Undersøgelsen af andre faktorer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, afslørede, at skaden også kunne tilskrives faldet i forbruget, EF-erhvervsgrenens eksportresultater og importen fra andre tredjelande.

(139)

Importmængderne steg fra 169 tons i 2002 til 1 355 tons i undersøgelsesperioden. Dette medførte en stigning i markedsandelen fra 0,2 % til 1,9 % i samme periode.

(140)

De gennemsnitlige priser ved import fra USA faldt i den betragtede periode, men lå over de priser, som producenterne i Kina, Rusland og Ukraine krævede:

(141)

Prisunderbuddet blev fastsat som beskrevet i betragtning 93. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for USA var –19,5 % i undersøgelsesperioden, dvs. at den gennemsnitlige importpris var betydeligt højere end den pris, som EF-erhvervsgrenen krævede på markedet i Fællesskabet. Som beskrevet nedenfor blev der heller ikke udøvet noget pristryk på grund af den amerikanske import.

(142)

Parallelt med væksten i importen fra USA oplevede EF-erhvervsgrenen bl.a., at salget, markedsandelen og priserne faldt i den betragtede periode, hvilket indebærer, at det i betragtning 117 kan konkluderes, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade. Det skal dog bemærkes, at priserne på importen fra USA ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser, men rent faktisk lå betydeligt højere end EF-erhvervsgrenens priser. Ydermere blev der foretaget en sammenligning af priserne ved import fra USA og EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende pris for samme vare på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med henblik på at nå frem til en fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen kunne forventes at opnå, hvis ikke der forekom dumping. Sammenligningen viste, at underbudsniveauet var under bagatelgrænsen. På dette grundlag finder Kommissionen ikke, at denne import har bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(143)

Da der ikke er nogen direkte årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt, bør denne antidumpingprocedure afsluttes, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 2 og 3.

(144)

Klageren og alle andre berørte parter underrettedes om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agter at afslutte denne procedure. Efterfølgende tilkendegav klageren sine synspunkter, som imidlertid ikke var af en sådan art, at de kunne ændre ovenstående konklusioner —