31.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/37

(1)

Ved brev af 11. april 2005, modtaget af Kommissionen den 19. april 2005, anmeldte Slovakiet sin hensigt om at yde omstruktureringsstøtte til virksomheden Konas, s.r.o. Slovakiet fremsendte yderligere oplysninger ved breve af 30. juni 2005, modtaget den 12. juli 2005, og af 5. september 2005, modtaget den 8. september 2005, som svar på Kommissionens breve af henholdsvis 31. maj 2005 og 28. juli 2005.

(2)

I løbet af denne brevveksling blev det klart, at den pågældende støtte var iværksat i strid med bestemmelserne i EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Støtten blev således registreret som ulovlig støtte og fik et nyt sagsnummer, nemlig NN 66/2005.

(3)

Ved brev af 9. november 2005 underrettede Kommissionen Slovakiet om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(5)

De slovakiske myndigheder fremsendte deres bemærkninger til Kommissionen ved brev af 13. december 2005, modtaget den 20. december 2005. Slovakiet fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 3. januar 2006, der blev registreret den 10. januar 2006. Kommissionen modtog bemærkninger fra en interesseret part (støttemodtageren) ved brev af 30. november 2005, registreret som modtaget den 6. december 2005. Kommissionen videresendte disse bemærkninger til Slovakiet, som fik lejlighed til at udtale sig, hvilket Slovakiet valgte at gøre i forbindelse med fremsendelsen af sine egne bemærkninger i brev af 9. marts 2006, registreret som modtaget den 15. marts 2006.

(6)

Modtageren af den økonomiske støtte er Konas, s.r.o. (i det følgende benævnt »Konas«), en virksomhed, der fremstiller maskiner og udstyr til navnlig fire markedssegmenter, nemlig form- og presseværktøj, specialmaskiner, beskyttelsesskærme og andre maskintekniske produkter). Virksomheden ligger i en region, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

(7)

I henhold til de slovakiske myndigheders oplysninger er en række konkurrenter, såvel indenlandske som fra EU, aktive inden for samtlige disse markedssegmenter. Virksomheden ser muligheder for eksport på markedssegmentet for formværktøj.

(8)

Konas har 37 ansatte. Omsætningen var i 2004 19 mio. SKK (svarende til 500 000 EUR (3) og efter tredje kvartal i 2005 15 mio. SKK (svarende til 395 000 EUR). I henhold til de slovakiske myndigheder opfylder modtageren kriterierne for at blive betragtet som en lille virksomhed.

(9)

Den omhandlede foranstaltning vedrører afskrivning af en skattegæld, som den kompetente skattemyndighed, Lučenec Tax Office, har foretaget som led i en akkordordning med kreditorerne. Akkordordningen er indført i henhold til lov nr. 328/91 om konkurs og kreditorordninger (i det følgende benævnt »konkursloven«).

(10)

Akkordordninger med kreditorer (i det følgende benævnt »akkord« eller »akkordprocedure«) er en procedure, som under rettens tilsyn i lighed med konkursproceduren har til formål at foretage en gældssanering af forgældede virksomheder (4). Under konkursproceduren ophører virksomheden med at eksistere, og aktiverne sælges til en ny ejer, eller virksomheden træder i likvidation. I modsætning hertil fortsætter virksomheden under akkordproceduren med at drive sine forretninger uden ændringer i ejerforholdene.

(11)

Akkordproceduren indledes af den forgældede virksomhed. Formålet er at indgå en aftale med kreditorerne (i det følgende benævnt »aftale«), hvorefter den forgældede virksomhed betaler en del af sin gæld og resten afskrives. Aftalen skal godkendes af den tilsynsførende retsinstans.

(12)

Kreditorer, hvis fordringer, der er stillet sikkerhed for, f.eks. i form af pant, har forrang. For at blive godkendt skal forslaget om en akkord have opnået samtlige stemmer blandt kreditorer med forrang, hvorimod kvalificeret flertal af stemmerne blandt de øvrige kreditorer er tilstrækkeligt. Kreditorer med forrang stemmer enkeltvis og kan nedlægge veto over for forslaget.

(13)

Kreditorer med forrang har også en særstilling i konkursproceduren. Provenuet af salget af de sikrede aktiver i konkursen må udelukkende anvendes til at indfri tilgodehavender for kreditorer med forrang. Hvis disse tilgodehavender ikke alle kan indfries med provenuet fra dette salg, overføres det udestående beløb til den næste gruppe bestående af de øvrige kreditorers fordringer. I denne gruppe fordeles provenuet proportionelt.

(14)

I henhold til konkursloven skal en virksomhed, der indgiver en begæring om en akkord med kreditorerne, for den tilsynsførende ret fremlægge en liste over foranstaltninger med henblik på en omstrukturering og for løbende finansiering af driften efter akkorden.

(15)

Lov nr. 511/92 om skatteforvaltningen regulerer skatteinddrivelsesproceduren, som har til formål at indfri statens skattetilgodehavender gennem direkte salg af fast ejendom, løsøre eller virksomheden som helhed.

(16)

Konas anmodede den 15. juli 2003 den tilsynsførende ret om at indlede en akkordprocedure, hvilket retten gjorde med en afgørelse truffet den 25. marts 2004. Kreditorerne mødtes den 8. juni 2004 og nåede til enighed om en omstrukturering af deres fordringer som foreslået af Konas. Retten bekræftede kreditorernes akkord med en afgørelse truffet den 25. juni 2004, der trådte i kraft den 2. august 2004. Retten afsluttede formelt akkordproceduren med en afgørelse truffet den 20. oktober 2004. Det bør imidlertid bemærkes, at skattemyndighederne har suspenderet afskrivningen i afventning af udkommet af Kommissionens procedure.

(17)

Kreditorerne enedes med Konas om følgende akkord: 13,3 % af gælden skulle tilbagebetales af Konas inden 90 dage efter kreditorakkordens ikrafttræden, og de resterende 86,7 % af gælden ville blive eftergivet af kreditorerne. Samtlige kreditorers fordringer blev behandlet på lige fod. Skattemyndighedernes tilgodehavende, som indgik i akkorden, beløb sig til 11 223 459 SKK (svarende til 295 000 EUR) og bestod i momstilgodehavender for tidsrummet mellem tredje kvartal 1995 og udgangen af 1997 og for flere måneder i henholdsvis 1998 og 1999. Skattemyndighederne indvilgede som eneste offentlige kreditor i at afskrive 9 730 739 SKK (svarende til 256 000 EUR). Følgende tabel opstiller de konkrete beløb pr. kreditor:

Tabel 1

Konas gældssaneringsakkord (i SKK)

(18)

De slovakiske myndigheder bekræftede, at Konas under akkorden over for såvel offentlige som private kreditorer har opfyldt sine forpligtelser inden de frister, der er fastlagt i kreditorakkorden.

(19)

Under akkordproceduren har skattemyndighederne handlet i sin egenskab af kreditor med forrang og således brugt sin særlige stemmeret til at godkende akkorden. Skattemyndighedernes forrang skyldes, at tilgodehavenderne under akkordproceduren, der beløb sig til 10 147 939 SKK (svarende til 267 051 EUR) var sikret gennem pant på Konas’ aktiver. Alle øvrige kreditorer stemte for den foreslåede akkord. Deres tilgodehavender var almindelige forretningstilgodehavender uden sikkerhedsstillelse.

(20)

I sin begæring om akkordproceduren indgivet til den tilsynsførende ret vedlagde Konas også en plan i to faser bestående i: a) en finansiel analyse af virksomheden og organisatoriske foranstaltninger, og b) foranstaltninger til genopretning af virksomhedens finansielle stabilitet.

(21)

I planen beskrev virksomheden først sin finansielle situation og angav, at selv om den stadig var forgældet, var den finansielle situation blevet stabiliseret i årene forud for indgivelsen af begæringen. Virksomheden konkluderede dernæst, at de kortfristede tilgodehavender og kontantbeholdningen ville være tilstrækkelige til at dække den resterende gæld, som i henhold til akkorden skulle betales. Virksomheden beskrev de organisatoriske foranstaltninger som følger: oprettelse af reserver for et beløb svarende til den gæld, der fortsat skulle betales under akkorden, styring af pengestrømmene under akkordproceduren med henblik på at hindre ineffektive udgifter, navnlig til energi og materialer, rettidig betaling af skatter og andre forpligtelser over for det offentlige, intensivering af markedsføringsaktiviteter, forøgelse af salg til de kunder, der giver størst fortjeneste, revurdering af antal ansatte, begrænsning af udgifter til sociale formål under akkordproceduren, bedre udnyttelse af det eksisterende anlæg, samt nedskæring i energiforbrug og –omkostninger.

(22)

Den finansielle omstrukturering beløb sig til 12 050 896 SKK (svarende til 317 000 EUR), den sanerede gæld gennem akkorden. I planen foreslog Konas at finansiere den resterende gæld på 1 602 769 SKK (svarende til 42 000 EUR) gennem kortfristede tilgodehavender (1 323 259 SKK eller 35 000 EUR) og disponibel kontantbeholdning (2 246 419 SKK eller 59 000 EUR).

(23)

I henhold til de slovakiske myndigheder udstedte skattemyndighederne mellem 1998 og 2000 otte fuldbyrdelsesordrer i medfør af deres beføjelser under skatteforvaltningsloven. Skattemyndighederne opstillede i april 2004 en liste over Konas’ udestående gæld på tidspunktet for akkordproceduren.

(24)

De slovakiske myndigheder bekræftede, at de under Europa-Kommissionens procedure har suspenderet den gældsafskrivning, der er aftalt under akkorden.

(25)

I sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, rejste Kommissionen tvivl om, hvorvidt den anfægtede afskrivning ikke indeholdt statsstøtteelementer. Navnlig fandt Kommissionen, at skattemyndighedernes adfærd under akkorden næppe opfyldte kriterierne for det private kreditorprincip. Navnlig fandt Kommissionen, at skattemyndighederne befandt sig i en situation, der afveg fra de øvrige kreditorers i og med, at skattemyndighederne havde sikkerhedsstillelse for deres fordringer og mulighed for at iværksætte proceduren om tvangsinddrivelse af skattetilgodehavender. Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt akkordproceduren havde ført til det bedste resultat for staten som Konas’ kreditor i sammenligning med konkursproceduren eller proceduren for tvangsinddrivelse af skattetilgodehavender.

(26)

Kommissionen rejste derefter tvivl om den anfægtede støttes forenelighed med fællesmarkedet i sin egenskab af omstruktureringsstøtte. Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt de to vigtigste kriterier var opfyldt: tilstedeværelsen af en omstruktureringsplan til genetablering af virksomhedens langsigtede rentabilitet og begrænsning af støtten til det absolutte minimum.

(27)

For så vidt angår sagsforholdene, har modtageren oplyst, at den bogførte værdi af de behæftede aktiver til fordel for skattemyndighederne beløb sig til 3 254 000 SKK pr. 31. december 2003 og 3 001 000 SKK pr. 31. december 2004. De pågældende aktiver udgjorde modtagerens eneste faste ejendom, og al fremstillingsvirksomhed foregik i denne bygning.

(28)

Modtageren oplyste i sine bemærkninger, at i henhold til gældende slovakisk lovgivning på tidspunktet for akkorden udgjorde den undersøgte foranstaltning ikke en statsstøtteforanstaltning, men en frivillig aftale mellem kreditorer. Ifald Kommissionen skulle konkludere noget andet, ville Konas være udsat for forskelsbehandling sammenholdt med andre sager, hvor virksomheder havde ansøgt om en akkord forud for Slovakiets tiltrædelse af EU, og den deraf følgende afskrivning af gæld ikke var erklæret for statsstøtte. Modtageren tilføjede, at selv efter tiltrædelsen var den nationale lovgivning ikke i overensstemmelse med EU-retten, hvorfor modtageren selv i den bedste hensigt ikke kunne have vidst, at indgåelse af en akkord med kreditorerne kræver opfyldelse af yderligere kriterier.

(29)

Modtageren tilføjede, at skattegælden hovedsageligt stammede fra uklarheder i lovbestemmelserne.

(30)

Modtageren fandt, at skattemyndighedernes vurdering af Konas’ situation gik videre end den plan, der blev indgivet til retten i forbindelse med akkordproceduren.

(31)

I sit svar på indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure fremlagde de slovakiske myndigheder det synspunkt, at der kun kunne være tale om statsstøtte, hvis skattetilgodehavendet blev afskrevet i nationalregnskabet.

(32)

De slovakiske myndigheder hævdede, at skattemyndighederne, da de indgik i akkorden som foreslået af Konas, havde taget følgende faktorer i betragtning, hvoraf nogle også ville blive taget i betragtning af en kreditor, der driver forretning på markedsøkonomiske vilkår. For det første var den bogførte værdi af den sikkerhedsbehæftede faste ejendom på tidspunktet for akkorden kun 3,2 mio. SKK, selv om de sikrede tilgodehavender beløb sig til 10,1 mio. SKK. For det andet er konkursproceduren ret langvarig, og salg af aktiver i den pågældende region er meget problematisk. Med hensyn til statistikker har skattemyndighederne i konkursprocedurer mellem 1997 og 2005 kun i gennemsnit opnået 7 % af deres tilgodehavender. For det tredje tog skattemyndighederne hensyn til virkningerne af Konas’ likvidation på ledigheden i regionen (ca. 40 % på tidspunktet for akkorden), ikke kun for så vidt angår Konas’ afskedigelser, men også en anden regional virksomhed, der afhænger af Konas og beskæftiger ca. 400 ansatte. Endelig tog skattemyndighederne det forventede fremtidige skatteprovenu i betragtning.

(33)

For så vidt angår proceduren for tvangsinddrivelse af skattetilgodehavender, bekræftede de slovakiske myndigheder, at skattemyndighederne mellem 1998 og 2000 havde udstedt otte fuldbyrdelsesordrer over for Konas og nedbragt virksomhedens gæld med 8 106 672,42 SKK til 11 223 459 SKK, hvilket indgik i akkordproceduren i 2004. Konas har siden 2001 betalt alle skatter og afgifter til tiden.

(34)

De slovakiske myndigheder anfægter ikke, at den undersøgte foranstaltning udgør statsstøtte. De mener, at støtten er forenelig med fællesmarkedet i dens egenskab af omstruktureringsstøtte.

(35)

De slovakiske myndigheder anfægter ikke Kommissionens konklusion om, at afskrivningen af gælden under akkorden ikke var betinget af gennemførelsen af den plan, som Konas havde forelagt for den tilsynsførende ret i henhold til konkursloven. De har imidlertid sendt Kommissionen et dokument fra januar 2005 med titlen »Evalueringsrapport over virksomheden på tidspunktet for akkorden« (i det følgende benævnt »evalueringsrapport«), udarbejdet af Konas og indsendt til skattemyndighederne. De slovakiske myndigheder anfører, at denne evalueringsrapport af virksomheden vil sætte Kommissionen i stand til at vurdere, hvorvidt støtten har været begrænset til det absolutte minimum.

(36)

Evalueringsrapporten beskriver først Konas’ aktivitet siden oprettelsen i 1992 og indeholder oplysninger om omsætning og driftsresultater mellem 1993 og 2003.

(37)

I henhold til evalueringsrapporten var årsagen til Konas’ vanskeligheder stor lånoptagelse i tilknytning til opstartsfasen i 1993, og produktionsmængden kunne ikke dække disse udgifter. Mellem 1994 og 1996 kumulerede Konas gæld, navnlig til skattemyndighederne, og denne gæld blev dernæst dels tvangsinddrevet, dels overført til følgende regnskabsår, indtil den til sidst blev betalt og delvis afskrevet under akkorden.

(38)

Evalueringsrapporten indeholder efterfølgende en kortfattet markedsanalyse med en undersøgelse af konkurrencevilkårene på alle de markedssegmenter, hvor Konas er aktiv (6). Den beskriver Konas’ markedsstilling og fremtidsudsigter på hvert af segmenterne og konkluderer, at der er et udtalt vækstpotentiel inden for fremstilling af værktøjer, beskyttelsesskærme og andre maskintekniske produkter. Derimod foreslås der nedskæringer inden for produktionen af specialmaskiner og skræddersyet ordreproduktion (produktion af utilgængelige reservedele, nødreparationer). Udsigterne til større efterspørgsel for virksomhedens produkter ligger i udviklingen af motorkøretøjsindustrien i Slovakiet og de klare tegn på større interesse fra EU-virksomheders side, understøttet af Slovakiets tiltrædelse af EU. Konas ser sig selv som konkurrencedygtig med hensyn til knowhow inden for teknologi med udviklingspotentiel.

(39)

Endvidere beskriver evalueringsrapporten Konas’ kapacitet som underudnyttet, et problem der bør løses gennem investeringer i en computerstyret fræsningsmaskine. De foranstaltninger, der skal iværksættes mellem 2004 og 2008, er opstillet i følgende tabel sammen med den allerede gennemførte finansielle omstrukturering.

Tabel 2

Omstruktureringsforanstaltninger i henhold til evalueringsrapporten (i SKK)

(40)

Endelig indeholder evalueringsrapporten prognoser for Konas’ driftsresultater for perioden 2005 til 2009, og disse viser, at ovennævnte foranstaltninger skulle kunne bidrage til større rentabilitet. Omsætningen vurderes at ville stige 10 % om året fra og med 2005.

(41)

I henhold til de slovakiske myndigheder stammer evalueringsrapporten fra januar 2005. Det er klart, at evalueringsrapporten blev udarbejdet for at vurdere Konas’ situation forud for akkorden og analysere fremtidsudsigterne for efter akkordens indgåelse.

(42)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt støtten var begrænset til det absolutte minimum, bekræftede de slovakiske myndigheder, at Konas den 31. marts 2004 havde 3,9 mio. SKK i kontantbeholdning, som skulle dække lønninger (730 000 SKK), forpligtelser over for kreditorerne under akkorden (1 602 769 SKK) og retsgebyrer i forbindelse med akkordproceduren (140 000 SKK).

(43)

Eftersom en del af de relevante begivenheder i denne sag fandt sted før Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af EU den 1. maj 2004, må Kommissionen først afgøre, om den er beslutningsdygtig i forhold til den anfægtede foranstaltning.

(44)

Foranstaltninger iværksat forud for tiltrædelsen og som ikke længere finder anvendelse efter tiltrædelsen, kan ikke undersøges af Kommissionen hverken under overgangsordningen i bilag IV, punkt 3, i tiltrædelsestraktaten eller under de procedurer, der er fastlagt i EF-traktatens artikel 88. Hverken tiltrædelsestraktaten eller EF-traktaten stiller krav om eller giver bemyndigelse til, at Kommissionen undersøger sådanne foranstaltninger.

(45)

Foranstaltninger, der er iværksat efter tiltrædelsen, falder imidlertid ind under Kommissionens kompetence under EF-traktaten. For at afgøre fra hvilket tidspunkt en foranstaltning er sat i værk, er det relevante kriterium det retligt bindende dokument, hvorved den kompetente nationale myndighed forpligter sig til at yde støtten (7).

(46)

Den kompetente myndigheds beslutning om at afskrive nogle af fordringerne blev truffet den 8. juni 2004, da skattemyndighederne godkendte den akkord, som Konas havde foreslået, dvs. efter tiltrædelsen.

(47)

Spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltningen finder anvendelse efter tiltrædelsen, er dermed besvaret.

(48)

Kommissionen erklærer sig derfor kompetent til at vurdere den anfægtede foranstaltning i medfør af EF-traktatens artikel 88.

(49)

Ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(50)

Afskrivning af gæld til en offentlig myndighed, f.eks. skattemyndighederne, involverer statsmidler. Da støtten er til fordel for en enkelt virksomhed, er foranstaltningen selektiv. Virksomheden er aktiv inden for fremstilling af industrimaskiner og –udstyr, en sektor med samhandel mellem medlemsstaterne.

(51)

I sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, gav Kommissionen udtryk for sin tvivl med hensyn til, om foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at give modtagervirksomheden en markedsmæssig fordel, som den sædvanligvis ikke ville være i stand til at opnå. Med andre ord var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt statens adfærd var i overensstemmelse med det private kreditorprincip.

(52)

Det blev fastslået, at akkorden indebar ensartede gældseftergivelsesvilkår for både skattemyndigheden og de private kreditorer: 13,3 % af gælden skulle tilbagebetales til kreditorerne inden for en nærmere angivet periode, og modtageren efterkom dette krav. De resterende 86,7 % blev afskrevet.

(53)

Forud for akkorden befandt skattemyndighederne sig imidlertid i en juridisk og økonomisk gunstigere situation end de private kreditorer. Det bør derfor nærmere undersøges, hvorvidt skattemyndighederne bragte alle midler i anvendelse for at opnå størst mulig tilbagebetaling af deres tilgodehavender, som en kreditor, der driver forretning på markedsøkonomiske vilkår, ville have gjort.

(54)

De slovakiske myndigheder anfører, at den undersøgte foranstaltning efter deres opfattelse udgør statsstøtte. De anerkender, at spørgsmålet om statsstøtte eller ej på tidspunktet for akkorden ganske simpelt ikke var med i betragtningerne. Modtageren anfører på sin side, at foranstaltningen blot udgør en frivillig aftale mellem kreditorer og ikke statsstøtte.

(55)

Kommissionen kan ikke godtage argumentet om, at akkordproceduren og proceduren for ydelse af statsstøtte ikke kan overlappe hinanden (8). Det er ikke hensigten eller formen af statens indgriben men følgerne, der afgør, hvorvidt en indgriben, der indebærer statsmidler, giver en virksomhed en fordel, som den ellers ikke ville få på markedet.

(56)

På lignende vis kan Kommissionen ikke acceptere modtagerens argument om, at modtageren selv i den bedste hensigt ikke kunne have vidst, at afskrivning kan udgøre statsstøtte. EU-reglerne om statsstøtte fandt anvendelse i Slovakiet i form af statsstøtteloven nr. 231/1999. I deres svar til modtagerens bemærkninger påpegede de slovakiske myndigheder med rette, at en vurdering af, om den pågældende foranstaltning udgjorde statsstøtte, ikke var et spørgsmål for skattemyndighederne, men derimod henhørte under statsstøttekontorets kompetence forud for tiltrædelsen og under Kommissionens kompetence efter tiltrædelsen.

(57)

Kommissionens tvivl som angivet i beslutningen om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, om hvorvidt det private kreditorprincip var opfyldt, er ikke fjernet.

(58)

For det første var skattemyndighederne i modsætning til private kreditorer berettiget til at iværksætte tvangsinddrivelse på eget initiativ gennem salg af fast ejendom, maskiner eller virksomheden som helhed.

(59)

Skattemyndigheder gjorde faktisk brug af denne retlige beføjelse ved en række lejligheder for at fuldbyrde fordringerne på Konas (se betragtning 33), og Konas’ gæld over for skattemyndighederne blev nedbragt betydeligt mellem 1998 og 2000. I sine bemærkninger til beslutningen om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, anførte de slovakiske myndigheder, at skattemyndighederne ikke iværksatte yderligere tvangsfuldbyrdelser efter 2001, da Konas indfriede sine skatteforpligtelser i tide. Det står imidlertid ikke klart, hvorfor skattemyndighederne ophørte med tvangsinddrivelsen af Konas’ gæld fra før 2001. Denne gæld fra de tidligere år indgik slutteligt i akkordproceduren i 2003.

(60)

Endvidere bemærker Kommissionen sig, at i henhold til oplysningerne fra de slovakiske myndigheder i deres bemærkninger til beslutningen om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, stemte den bogførte værdi af den sikkerhedsbehæftede faste ejendom (3,2 mio. SKK) ikke overens med de sikrede tilgodehavenders beløb (10,1 mio. SKK). Dette betyder, at statens krav til sikkerhedsstillelse var utilstrækkelig.

(61)

Det er fast retspraksis, at kontinuerlig henstand fra statens side med hensyn til inddrivelse af forpligtelser som følge af skatte- eller socialsikringslovgiving i sig selv giver en fordel ved at lette de byrder, som normalt belaster modtagerens budget (9). Det synes faktisk, at skattemyndighedernes manglende inddrivelse af Konas’ skattebetalinger kombineret med klart utilstrækkelig sikkerhed for statens tilgodehavender over en periode på to år (2001-2002) udgjorde statsstøtte. Da disse begivenheder fandt sted forud for tiltrædelsen og ikke fortsattes efterfølgende, er Kommissionen ikke kompetent til at vurdere foreneligheden af den pågældende indgriben med fællesmarkedet. Hvis den tidligere manglende inddrivelse allerede udgjorde statsstøtte, kan der imidlertid ikke længere henvises til det private kreditorprincip, når først gælden senere (delvis) afskrives.

(62)

I henhold til proceduren for tvangsinddrivelse af skyldig skattegæld kan skattemyndighederne direkte sælge skyldners aktiver (tilgodehavender og andre likvide midler, løsøre og fast ejendom). På tidspunktet for akkorden havde modtageren en kontantbeholdning på 3,9 mio. SKK (10). Modtagerens kontantbeholdning alene ville have været større end skattemyndighederne udbytte under akkorden (1,5 mio. SKK). Hertil kommer, at modtageren havde kortfristede tilgodehavender til en bogført værdi af 1,4 mio. SKK og fast ejendom til en bogført værdi af 3 mio. SKK.

(63)

Endelig indebærer tvangsinddrivelsen af skattetilgodehavender ikke nogen gebyrer i modsætning til konkursproceduren. Da det drejer sig om en procedure, der indledes og overvåges af skattemyndighederne selv, kan det antages, at den ville kunne gennemføres hurtigt.

(64)

Kommissionen råder ikke over tilstrækkelige oplysninger, der sætter den i stand til at vurdere udbyttet fra et eventuelt salg af aktiverne under en konkursprocedure i tilfælde af modtagerens likvidation. Så vidt Kommissionen ved, overvejede hverken Konas eller skattemyndighederne muligheden for en konkurs, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere beregninger.

(65)

Kommissionen konkluderer derfor, at i hvert fald tvangsinddrivelsen af skattetilgodehavenderne i modtagers aktiver ville have frembragt et større udbytte end akkorden.

(66)

Endelig bemærker Kommissionen, at det er fast retspraksis (11), at socioøkonomiske faktorer, som f.eks. regional beskæftigelse og forventet fremtidigt skatteprovenu, er udelukket vurderingen om overholdelse af det private kreditorprincip. Skattemyndighederne kan ikke sammenlignes med en forretningspartner, såsom en leverandør, der er modtagerens kreditor. Det er vigtigt at bemærke sig, at leverandørers tilgodehavender og statens tilgodehavender er af væsensforskellig karakter. Da forholdet mellem leverandøren og den insolvente virksomhed er baseret på et kontraktforhold, kan leverandører undtagelsesvis lide nød fra tabet af en forretningspartner. Hvis den insolvente virksomhed træder i likvidation, bliver leverandører nødt til at finde en ny kunde eller indgå en kontrakt med den nye ejer. Jo mere afhængig leverandøren er af den insolvente virksomhed, jo større er den dermed forbundne risiko. I modsætning hertil er forholdet mellem staten og den insolvente virksomhed baseret på en offentlig lovgivning og afhænger således ikke af parternes vilje. Enhver ny ejer, der måtte overtage aktiverne efter likvidationen af virksomheden, vil helt automatisk skulle betale skatter og afgifter. Hertil kommer, at staten aldrig afhænger af en enkelt skatteyder. Endelig og mest vigtigt, når staten inddriver skatter, gør den det ikke med gevinst for øje og heller ikke på et kommercielt grundlag eller ud fra kommercielle betragtninger. Analogien med en forretningspartner er derfor ikke velbegrundet.

(67)

Kommissionen konkluderer derfor, at tab af fremtidigt skatteprovenu ikke kan tages med i betragtning, når overholdelse af det private kreditorprincip vurderes.

(68)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at kriterierne for opfyldelse af det private kreditorprincip i den foreliggende sag ikke er tilstede, og at staten har givet modtageren en fordel, som modtageren ellers ikke ville have været i stand til at opnå på markedet.

(69)

Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(70)

Den statsstøtte, der er ydet til modtageren, omfatter beløbet for den afskrevne gæld til skattemyndighederne under akkordproceduren, dvs. 9 730 739 SKK (svarende til 256 000 EUR).

(71)

Foranstaltningen har først og fremmest til formål at hjælpe en kriseramt virksomhed. I sådanne tilfælde er det muligt at anvende undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), forudsat at følgende relevante betingelser er opfyldt: I henhold til denne undtagelsesbestemmelse kan støtte tillades til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(72)

Rednings- og omstruktureringsstøtte til virksomheder i vanskeligheder reguleres for indeværende af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (12) (i det følgende benævnt de »nye rammebestemmelser«), som erstattede den tidligere tekst vedtaget i 1999 (13) (i det følgende benævnt »1999-rammebestemmelserne«).

(73)

I henhold til de nye rammebestemmelsers overgangsbestemmelser finder de anvendelse på vurderingen af enhver rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er ydet uden Kommissionens forudgående godkendelse, hvis al støtten eller en del heraf er blevet ydet efter den 1. oktober 2004, datoen for de nye rammebestemmelsers offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende (punkt 104, første afsnit). Ulovlig støtte ydet før den 1. oktober 2004 undersøges på grundlag af de rammebestemmelser, der anvendes på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet (punkt 104, andet afsnit).

(74)

Kommissionen bemærker, at skattemyndighedernes godkendelse af akkorden blev udstedt den 8. juni 2004 med virkning fra den 2. august 2004. Derfor er støtten ydet ulovligt før den 1. oktober 2004. Det betyder, at de rammebestemmelser, der skal finde anvendelse, er 1999-rammebestemmelserne, der var gældende på tidspunktet for støttens ydelse.

(75)

Kommissionen tager til efterretning, at modtageren er en lille virksomhed som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (14).

(76)

I henhold til 1999-rammebestemmelsernes punkt 5, litra c), anses en virksomhed for at være kriseramt, når den, uanset dens selskabsform, efter de nationale regler opfylder betingelserne for konkursbehandling mv.

(77)

Modtageren var del i en akkordprocedure, som er en af de muligheder, der er til rådighed for insolvente virksomheder under konkursloven. Modtageren er derfor berettiget til omstruktureringsstøtte.

(78)

Kommissionen rejste i sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, tvivl med hensyn til, om støtten var forenelig med kriterierne for omstruktureringsstøtte som omhandlet i 1999-rammebestemmelserne af de grunde, der er opstillet under del III ovenfor.

(79)

I henhold til 1999-rammebestemmelserne skal omstruktureringsstøtte være knyttet til og betinget af gennemførelsen af en bæredygtig og sammenhængende omstruktureringsplan med henblik på et genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. Medlemsstaten forpligter sig til at følge denne plan, som skal godkendes af Kommissionen. Hvis det ikke lykkes virksomheden at gennemføre planen, anses det for misbrug af støtten.

(80)

I al væsentlighed skal omstruktureringsplanen inden for en rimelig tidshorisont og på basis af en realistisk vurdering kunne gøre virksomheden rentabel på længere sigt. Den skal beskrive de omstændigheder, der førte til virksomhedens vanskeligheder, og kortlægge hensigtsmæssige foranstaltninger til at rette op på vanskelighederne. Omstruktureringsplanen må ikke kun bestå i finansiel støtte, der sigter på at dække tidligere gæld og tab, den skal også tackle årsagerne til tabene.

(81)

I sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt skattemyndighederne havde truffet deres beslutning om at afskrive Konas’ gæld på betingelse af gennemførelsen af en omstruktureringsplan af den type, der er beskrevet i betragtning 80. Denne tvivl er ikke blevet fjernet. Formelt set var skattemyndighederne i deres egenskab af støttetildelende myndighed ikke forpligtet eller bemyndiget til at evaluere den liste over foranstaltninger, som Konas fremsendte til den tilsynsførende ret (se betragtning 20 ff. ovenfor) i forbindelse med akkordproceduren, eller til at afskrive deres tilgodehavender på betingelse af en behørigt overvåget gennemførelse af disse foranstaltninger. Der er ingen direkte tilknytning mellem skattemyndighedernes ydelse af støtten og de af modtageren foreslåede foranstaltninger. Kommissionen konkluderer derfor, at den første formelle betingelse ikke var opfyldt.

(82)

Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure fremlagde de slovakiske myndigheder imidlertid en evaluering af virksomheden som beskrevet under betragtning 35 ff. ovenfor. Evalueringsrapporten omhandler klart Konas’ situation på tidspunktet for akkorden med kreditorerne. Den beskriver de omstændigheder, der førte til virksomhedens vanskeligheder, og kortlægger foranstaltninger til at rette op på vanskelighederne.

(83)

Omstruktureringen er ikke begrænset til gældssanering. Modtageren planlægger investeringer i ny teknologi og it samt iværksættelse af fremsynede tiltag inden for uddannelse og markedsføring. Evalueringsrapporten analyserer Konas’ stilling og udsigter på de specifikke markedssegmenter, hvor virksomheden er aktiv.

(84)

I modsætning til den liste over foranstaltninger, der blev indgivet til retten under akkordproceduren, indeholder evalueringsrapporten de elementer, som efter 1999-rammebestemmelserne skal indgå i en omstruktureringsplan. Kommissionen mener, at evalueringsrapporten i al væsentlighed er en omstruktureringsplan for perioden 2004 til 2008, da den er udformet med henblik på at genoprette Konas’ langsigtede rentabilitet og synes hensigtsmæssig i betragtning af modtagervirksomhedens størrelse. Den finansielle omstrukturering i form af akkorden med kreditorerne udgør første fase i denne omstrukturering. Konas’ største problem var gæld indgået i sidste halvdel af 1990’erne. Konas har siden 2001 til tiden tilbagebetalt sine løbende forpligtelser til det offentlige. Kommissionen har ingen grund til at betvivle Konas’ evne til at genoprette sin langsigtede rentabilitet efter gennemførelsen af de foranstaltninger, der er indeholdt i evalueringsrapporten, herunder gældssaneringen.

(85)

Kommissionen bemærker, at formelt set blev evalueringsrapporten ikke forelagt før efter akkorden med kreditorerne var indgået. Alligevel står det klart, at evalueringsrapporten er direkte knyttet til akkordproceduren. Den blev indsendt til skattemyndighederne før foranstaltningens anmeldelse til Kommissionen på et tidspunkt, hvor de slovakiske myndigheder var af det synspunkt, at der kun kunne være tale om statsstøtte, hvis skattetilgodehavendet blev afskrevet i nationalregnskabet. Det forholder sig imidlertid stadig sådan, at støtten ikke formelt fra skattemyndighedernes side i deres egenskab af støttetildelende myndighed var gjort betinget af planens gennemførelse.

(86)

Kommissionen mener, at der undtagelsesvis i denne specifikke sag kan rettes op på denne formelle mangel. En sådan undtagelse kan for det første begrundes i punkt 55 i 1999-rammebestemmelserne, som fastlægger, at der kan stilles mindre strenge betingelser for tildeling af omstruktureringsstøtte til små virksomheder som modtageren. For det andet kan der gøres en undtagelse, fordi støtten, selv om den allerede er tildelt, endnu ikke er blevet udbetalt til modtageren (gældsafskrivning kræver yderligere administrative tiltag fra skattemyndighedernes side, jf. betragtning 16). I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (15) har Kommissionen besluttet at knytte følgende betingelser til nærværende beslutning.

(87)

For det første skal de slovakiske myndigheder sikre behørig gennemførelse af evalueringsrapporten. For det andet skal de underrette Kommissionen om, hvordan de vil sikre sig, at evalueringsrapporten gennemføres. Endelig må de slovakiske myndigheder ikke udbetale støtte (dvs. afskrive tilgodehavender på skattemyndighederne regnskab), før de har meddelt Kommissionen deres tilsagn om at sikre evalueringsrapporten gennemført, og hvordan de agter at sørge for dette.

(88)

I overensstemmelse med punkt 40 i 1999-rammebestemmelserne skal støttens beløb og intensitet begrænses til det strengt nødvendige minimum, så omstruktureringen gennemføres som funktion af modtagerens finansielle aktiver. Støttemodtageren skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen af egne midler.

(89)

I sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt dette kriterium var opfyldt. Denne tvivl er fjernet i lyset af de oplysninger om modtagerens omstrukturering, som er indeholdt i evalueringsrapporten.

(90)

I henhold til evalueringsrapporten beløber omstruktureringen sig til 23 050 896 SKK. Omstruktureringen finansieredes dels gennem et kontant bidrag fra Konas (betaling af udestående gæld efter akkorden på 1 602 769 SKK), dels gennem optagelse af banklån uden statsstøtteelementer til et samlet beløb på 8 mio. SKK. Disse bidrag udgør klart modtagerens egne midler og eksterne midler uden statsstøtteelementer og dækker ca. 42 % af omkostningerne ved omstruktureringen. Kommissionen behøver ikke afgøre, hvorvidt de øvrige finansieringskilder til Konas’ omstrukturering (beskrevet som »Konas’ midler« i evalueringsrapporten, jf. tabel 2 under betragtning 39) udgør et reelt bidrag til omkostningerne ved omstruktureringen.

(91)

1999-rammebestemmelserne indeholder ingen tærskler for, hvornår modtagerens bidrag betragtes som tilstrækkeligt.

(92)

I lyset af Kommissionens praksis i anvendelse af 1999-rammebestemmelserne og ændringen af dens politik med indførelse af tærskler under de nye rammebestemmelser (16) mener Kommissionen, at et bidrag på 42 % kan betragtes som betydeligt, og at støtten var begrænset til det absolutte minimum.

(93)

Kommissionen bemærker for fuldstændighedens skyld, at i overensstemmelse med punkt 55 i 1999-rammebestemmelserne vil omstruktureringsstøtte til små virksomheder normalt ikke være knyttet til modydelser. Konkurrencefordrejninger forårsaget af den undersøgte støtte er begrænsede, hvorfor modydelser derfor ikke er nødvendige.

(94)

Kommissionen finder, at de slovakiske myndigheder ulovligt har afskrevet Konas’ skattegæld i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Støtten er imidlertid forenelig med fællesmarkedet som omstruktureringsstøtte, forudsat at udbetalingen af støtten gøres betinget af omstruktureringsplanens gennemførelse —