29.3.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 88/51 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 27. marts 2007
om fastsættelse af en ordning for tildeling af kvoter til producenter og importører af hydrochlorfluorcarboner for perioden 2003 til 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000
(meddelt under nummer K(2007) 819_2)
(Kun den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den litauiske, den nederlandske, den polske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)
(2007/195/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 4, stk. 3, nr. ii), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Fællesskabets foranstaltninger, navnlig indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 3093/94 af 15. december 1994 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (2), ændret ved forordning (EF) nr. 2037/2000, har gennem en årrække ført til en begrænsning af det samlede forbrug af hydrochlorfluorcarboner (HCFC). |
(2) |
I forbindelse med denne begrænsning blev der indført kvoter for individuelle producenter og importører på grundlag af tidligere markedsandele, og kvoterne blev beregnet ud fra disse stoffers ozonnedbrydende potentiale. |
(3) |
Siden 1997 har markedet for disse stoffer været stabilt med hensyn til de forskellige anvendelsesområder. Næsten to tredjedele af HCFC blev anvendt til fremstilling af skum, indtil denne anvendelse blev forbudt den 1. januar 2003. |
(4) |
For ikke at stille HCFC-brugere, der fremstiller skumfrie produkter fra den 1. januar 2003, dårligere, hvilket ville ske, hvis tildelingssystemet skulle baseres på den historiske markedsandel for anvendelse af HCFC til skumprodukter, er det hensigtsmæssigt at indføre en ny tildelingsordning for HCFC-anvendelse efter denne dato, hvad angår fremstilling af skumfrie produkter. For perioden 2004-2009 blev en tildelingsordning, der udelukkende var baseret på den gennemsnitlige tidligere markedsandel af HCFC anvendt til fremstilling af andre produkter end skum, anset for den mest hensigtsmæssige. |
(5) |
Selv om det må tilstræbes at begrænse importørernes kvoter til deres respektive procentvise markedsandele i 1999 og for importørerne i de medlemsstater, der tiltrådte den 1. maj 2004 til gennemsnittet af deres procentvise markedsandele i 2002 og 2003, bør der dog også indføres bestemmelser om omfordeling til registrerede HCFC-importører af importkvoter, som ikke er blevet udnyttet eller tildelt i et givet år. |
(6) |
Kommissionens beslutning 2005/103/EF af 31. januar 2005 om fastsættelse af en ordning for tildeling af kvoter til producenter og importører af hydrochlorfluorcarboner for perioden 2003 til 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (3) bør ændres for at tage hensyn til en revideret basisdato for producenter og importører i medlemsstater, der tiltrådte den 1. maj 2004 og til den forøgede kvote for hydrochlorfluorcarboner (gruppe VIII) i bilag III til forordning (EF) nr. 2037/2000 som ændret ved tiltrædelsesakten af 2005 og virksomheders historiske markedsandel i de medlemsstater, der tiltrådte den 1. januar 2007. |
(7) |
For at gøre lovgivningen klar og overskuelig bør beslutning 2005/103/EF derfor erstattes. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
a) |
»markedsandel som kølemiddel«: en producents gennemsnitlige markedsandel af hydrochlorfluorcarboner med hensyn til salg af køleanlæg i årene 1997, 1998 og 1999 udtrykt som en procentvis andel af det samlede marked for køleanlæg |
b) |
»markedsandel som middel til fremstilling af skum«: en producents gennemsnitlige markedsandel af hydrochlorfluorcarboner med hensyn til salg med henblik på fremstilling af skum i årene 1997, 1998 og 1999 udtrykt som en procentvis andel af det samlede marked for fremstilling af skum |
c) |
»markedsandel for anvendelser som opløsningsmiddel«: en producents gennemsnitlige markedsandel af hydrochlorfluorcarboner med hensyn til salg til anvendelser som opløsningsmiddel i årene 1997, 1998 og 1999 udtrykt som en procentvis andel af det samlede marked for anvendelser som opløsningsmiddel. |
Artikel 2
Grundlag for beregning af kvoter
De vejledende mængder hydrochlorfluorcarboner, der er afsat til kølemidler, midler til fremstilling af skum og opløsningsmidler ud fra producenternes andel af de beregnede niveauer, jf. artikel 4, stk. 3, nr. i), litra e) og f), i forordning (EF) nr. 2037/2000, er anført i bilag I til denne beslutning.
Hver producents markedsandele på de angivne markeder er anført i bilag II (4).
Artikel 3
Kvoter for producenter
1. I 2007 må hver producent sikre, at den kvote af det beregnede niveau af hydrochlorfluorcarboner, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, nr. i), litra e), i forordning (EF) nr. 2037/2000, som producenten markedsfører eller selv anvender, ikke overskrider summen af følgende:
a) |
producentens markedsandel for kølemidler i forhold til den samlede, vejledende mængde, der er afsat til kølemidler i 2004 |
b) |
producentens markedsandel for opløsningsmidler i forhold til den samlede, vejledende mængde, der er afsat til opløsningsmidler i 2004. |
2. I 2008 og 2009 må hver producent sikre, at den kvote af det beregnede niveau af hydrochlorfluorcarboner, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, nr. i), litra f), i forordning (EF) nr. 2037/2000, som producenten markedsfører eller selv anvender, på et pro rata-grundlag ikke overskrider summen af følgende:
a) |
producentens markedsandel for kølemidler i forhold til den samlede, vejledende mængde, der er afsat til kølemidler i 2004 |
b) |
producentens markedsandel for opløsningsmidler i forhold til den samlede, vejledende mængde, der er afsat til opløsningsmidler i 2004. |
Artikel 4
Kvoter for importører
Det beregnede niveau for hydrochlorfluorcarboner, som hver importør må markedsføre eller selv anvende, må ikke overskride den procentvise andel, vedkommende fik tildelt i 1999, målt i procent af de beregnede niveauer, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, nr. i), litra d), e) og f), i forordning (EF) nr. 2037/2000.
Som en undtagelse må det beregnede niveau for hydrochlorfluorcarboner, som hver importør i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet må markedsføre eller selv anvende, ikke overskride den gennemsnitlige markedsandel i 2002 og 2003, målt i procent af de beregnede niveauer, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, nr. i), litra d), e) og f), i forordning (EF) nr. 2037/2002.
Dog vil de mængder, som ikke kan markedsføres, fordi nogle importører ikke har ansøgt om at indføre de kvoter, de har ret til, blive omfordelt blandt de importører, som har fået tildelt importkvoter.
De ikke-tildelte mængder vil blive fordelt mellem hver importør og beregnet i forhold til disse importørers allerede fastsatte kvoter.
Artikel 5
Beslutning 2005/103/EF ophæves.
Henvisninger til den ophævede beslutning betragtes som henvisninger til nærværende beslutning.
Artikel 6
Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2007.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
(2) EFT L 333 af 22.12.1994, s. 1.
(3) EUT L 33 af 5.2.2005, s. 65.
(4) Bilag II er hverken offentliggjort eller meddelt alle adressater, da det indeholder fortrolige oplysninger.
BILAG I
Vejledende mængder, der er tildelt i 2006, 2007 og 2008 i ton/ozonnedbrydende potentiale.
Marked |
2006 |
2007 |
2008 |
Kølemiddel |
2 054,47 |
2 094,63 |
1 744,59 |
Fremstilling af skum |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
Opløsningsmidler |
66,17 |
67,01 |
55,81 |
I alt |
2 120,64 |
2 161,64 |
1 800,40 |