6.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/56

(1)

Støtteforanstaltningen blev efter en skriftlig forespørgsel fra Kommissionens tjenestegrene anmeldt til Kommissionen ved brev af 19. april 2001. Da foranstaltningen på dette tidspunkt allerede var gennemført, blev støtten opført i registret over ikke-anmeldt støtte (statsstøttesag nr. NN 32/01).

(2)

Der blev fremsendt yderligere oplysninger ved brev af 13. februar 2002, modtaget den 18. februar 2002, ved brev af 5. juli 2002, modtaget den 9. juli 2002, og ved brev af 5. december 2002, modtaget den 10. december 2002. Herudover blev der den 25. juni 2002 afholdt et møde i Generaldirektoratet for Landbrug.

(3)

Ved brev af 2. oktober 2003 (SG (2003) D/232035) underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte (statsstøttesag nr. C 60/2003).

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(5)

Kommissionen modtog ved brev af 18. november 2003, modtaget den 25. november 2003, ved brev af 23. december 2003, modtaget den 5. januar 2004, og ved brev af 12. februar 2004, modtaget den 17. februar 2004, bemærkninger fra interesserede parter og de tyske regionale myndigheder, som har ydet støtten.

(6)

Tyskland fremsendte sine bemærkninger til Kommissionen ved brev af 5. november 2003, modtaget den 6. november 2003.

(7)

Tyskland fremsendte med brev af 7. marts 2005, modtaget den 9. marts 2005, supplerende bemærkninger til Kommissionen og anmodede om en vurdering af støtten jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (3).

(8)

Tilskud til vinbønders erhvervelse af andele i vinkooperativer i Rheinland-Pfalz

(9)

Foranstaltningen er gennemført på grundlag af de 4 nedenstående tyske støttedirektiver:

Förderrichtlinie zur Gewährung von Zuschüssen aus Mitteln des Landkreises Bernkastel-Wittlich zur Förderung von Winzern, die einer Winzergenossenschaft beitreten (Landkreis Bernkastel-Wittlich — støtte til vinbønder, som indtræder i et vinkooperativ).

Förderrichtlinie zur Gewährung von Zuschüssen aus Mitteln des Landkreises Cochem-Zell zur Förderung von Winzern, die einer Winzergenossenschaft/Erzeugergemeinschaft beitreten (Landkreis Cochem-Zell — støtte til vinbønder, som indtræder i et vinkooperativ/producentsammenslutning).

Förderrichtlinie zur Gewährung von Zuschüssen aus Mitteln des Landkreises Trier-Saarburg zur Förderung von Winzern, die einer Winzergenossenschaft/Erzeugergemeinschaft beitreten (Landkreis Trier-Saarburg — støtte til vinbønder, som indtræder i et vinkooperativ/producentsammenslutning).

Meddelelse fra de lokale myndigheder i Schweich, om forhøjelse af tilskuddene fra Landkreis Trier-Saarburg til vinbønder, som indtræder i et vinkooperativ/producentsammenslutning.

(10)

Støttedirektivet fra myndighederne i Bernkastel-Wittlich fastsætter, at støtten skal bruges til køb af andele i et bestemt kooperativ, nemlig kooperativet Moselland. Støttedirektivet fra myndighederne i Cochem-Zell indeholder lignende bestemmelser, som i praksis har ført til, at der udelukkende blev givet støtte til køb af andele i kooperativet Moselland. Støttedirektivet fra myndighederne i Trier-Saarburg og meddelelsen fra myndighederne i Schweich henviser ikke til en bestemt virksomhed, men generelt til vinkooperativer eller producentsammenslutninger, som er anerkendt jf. den tyske lov om markedsstrukturer.

(11)

Foranstaltningen har til formål at øge andelen af druer fra producentsammenslutninger og nedbringe andelen af fadvin solgt i fri handel, dvs. som ikke sælges via producentsammenslutninger. Det skulle hjælpe med at stabilisere priserne på fadvinsmarkedet. Samtidig var det meningen langfristet at nedlægge vinproduktionskapacitet på individuelle vinbrug, herunder navnlig de små vinproducenter, i vinområdet Mosel-Saar-Ruwer.

(12)

Med støtten fik vinbrug dækket en del af udgifterne til køb af andele i vinkooperativer/producentsammenslutninger (i det følgende benævnt producentsammenslutninger). Støtten blev givet, når vinbruget forpligtede sig til at beholde andelene i 5 år efter ansøgningstidspunktet. Endvidere skulle det samlede dyrkningsområde for hvert vinbrug henhøre under producentsammenslutningen og levere alle druer og al most og vin til producentsammenslutningen. Herudover skulle vinbruget standse sin egen vinproduktion.

(13)

Støtten ydes i form af direkte tilskud og rentetilskud til lån, der er optaget på kapitalmarkedet.

(14)

Omkostningerne for at erhverve en andel beløb sig normalt til 293,99 EUR. Hvis omkostningerne for en andel var mindre, blev støtten reduceret tilsvarende.

(15)

Der blev givet følgende støtte pr. andel (i EUR):

(16)

Tilskuddene fra Verbandsgemeinde Schweich blev givet oven i støtte (kumulativt) fra Landkreis Trier-Saarburg.

(17)

I Landkreis Cochem-Zell blev der givet rentetilskud til lån, som udelukkende var optaget til erhvervelse af virksomhedsandele, på op til 4,95 % i en periode på højst fire år.

(18)

I 2000 modtog producentsammenslutningerne følgende beløb (i EUR):

(19)

I alt blev der udbetalt 155 460 EUR i 2000. Foranstaltningen blev finansieret af de offentlige midler i de forskellige Landkreise og Gemeinde Schweich.

(20)

Foranstaltningen havde en løbetid på fire år (2000-2003) i Landkreis Cochem-Zell. De andre støtteordninger var begrænset til året 2000.

(21)

Støtten blev udbetalt direkte til producentsammenslutningerne, som solgte billige andele til nytiltrædende vinproducenter og vinbrug.

(22)

Herved kunne vinproducenter og vinbrug i de respektive Landkreise erhverve andele i producentsammenslutninger til en lavere pris.

(23)

Ved hjælp af foranstaltningen kunne producentsammenslutningerne øge deres egenkapital og sikre råvareleverancerne.

(24)

Efter en foreløbig vurdering blev foranstaltningen anset for at være støtte til vinbrug og producentsammenslutninger, som er uforenelig med det indre marked. Kommissionen har derfor indledt en formel procedure.

(25)

Kommissionens tjenestegrene havde modtaget en klage i forbindelse med indførelsen af støtteordningen. Klageren påpegede, at støtten sørgede for, at vinbønder kunne erhverve billige andele i de lokale producentsammenslutninger. Foruden at skaffe sig en kapitalforøgelse kunne producentsammenslutningerne derved også sikre deres råvareleverancer i form af most og råvin. Konkurrenterne blev herved dårligere stillet, hvad angår fremskaffelse af most og råvine.

(26)

Bemærkningerne fra interesseparterne hhv. de tyske regionale myndigheder, som har ydet støtten, lagde vægt på understøttelsen af en nødvendig strukturændring i et 2 000-årigt vinområde med vinavl på stejle arealer, hvis fortsatte beståen har enorm betydning for turisme- og restaurationssektoren. Foranstaltningen havde til formål at reducere produktionskapaciteten. Endvidere blev der anmodet om at anvende forordning nr. 1860/2004.

(27)

I sin stillingtagen lagde Tyskland vægt på den tilstrækkelige understøttelse af en nødvendig strukturændring i et 2 000-årigt vinområde med vinavl på stejle arealer, hvis fortsatte beståen har enorm betydning for turisme- og restaurationssektoren. Støtten skulle udligne ulemperne for vinproducenter og vinbrug, som skulle nedlægge deres egen produktionskapacitet for at opfylde den femårige afleveringsforpligtelse over for produktionssammenslutningerne, og må derfor anses for at være nedlæggelsesstøtte.

(28)

I den supplerende stillingtagen har Tyskland anmodet om, at forordning nr. 1860/2004 anvendes.

(29)

EF-traktatens artikel 36 finder anvendelse på vinavl og -fremstilling, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (4).

(30)

I henhold til Tysklands og interesseparters bemærkninger skyldtes vinproducenternes og vinbrugenes økonomiske vanskeligheder strukturelle forandringer i deres afsætningsmuligheder. Den sædvanlige markedsføring af fadvin fra egen vinproduktion blev stadig vanskeligere. Markedet efterspurgte nu enten råvarer (druer eller friskpresset most) eller kvalitets- og markedsorienterede vine. Private selskaber ville have kunnet indgå lignende kontrakter med vinbrugene og overtaget deres afsætningsrisiko.

(31)

I denne sammenhæng, som delvis beskrevet i afsnit 12, har de regionale myndigheder delvis betalt erhvervelsen af andele i producentsammenslutninger for vinbrugene. Købere af andele i de pågældende producentsammenslutninger var forpligtet til, at det samlede dyrkningsområde for hvert vinbrug skulle henhøre under producentsammenslutningen, og at alle druer og al most og vin skulle afleveres til producentsammenslutningen. Vinbrugene skulle forpligte sig til at beholde andelene i fem år, hvilket i praksis betød en nedlæggelse af deres egen vinproduktionsanlæg. Producentsammenslutningerne kunne — set i forhold til andre organisationer inden for fremstilling og markedsføring af vin — sikre deres råvareleverancer med forpligtelsen for vinproducenter og vinbrug til at aflevere alle druer og al most og vin til producentsammenslutningen i en periode på fem år (se punkt II.2).

(32)

Producentsammenslutningernes fordel i form af forpligtelsen for vinbrugene til at aflevere alle druer og al most og vin samt nedlæggelsen af deres egen vinproduktion er en strukturforanstaltning, som har styrket producentsammenslutningerne. Set for sig selv, kan fordelene i form af en sikret råvareleverance til producentsammenslutningerne begrundes med at være resultatet af en markedsrestruktureringsforanstaltning, som er i overensstemmelse med målene i artikel 39 i forordning 1493/1999.

(33)

I henhold til artikel 71, stk. 1, i forordning 1493/1999 gælder:

»Medmindre andet er bestemt i denne forordning, anvendes traktatens artikel 87, 88 og 89 på produktion af og handel med de af denne forordning omfattede produkter«.

(34)

Artikel 71, stk. 2, bestemmer, at:

»Afsnit II, kapitel II (Nedlæggelsespræmier) er ikke til hinder for, at der ydes national støtte med henblik på virkeliggørelse af mål af samme art som de mål, der tilstræbes med nævnte kapitel. Stk. 1 anvendes dog på sådan støtte.«

(35)

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, forbyder statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(36)

Den pågældende støtteordning blev finansieret med offentlige midler tilhørende tre Kreise og en Gemeinde i delstaten Rheinland-Pfalz. Støtten kan fordreje konkurrencevilkårene (5) og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne (6).

(37)

En række vinproducenter og vinbrug i Rheinland-Pfalz har købt andele i producentsammenslutninger med støtte fra de lokale myndigheder og dermed betalt en lavere pris for andelene (se afsnit 15). De skulle normalt have betalt det beløb, som er fratrukket den sædvanlige pris for andelene. Her drejer det sig derfor om en direkte økonomisk fordel for disse virksomheder, som blev finansieret ved hjælp af offentlige midler.

(38)

Rentetilskud på op til 4,95 %, som blev ydet til nogle vinproducenter og vinbrug i forbindelse med andelskøb (se afsnit 17), giver ligeledes disse vinbønder en økonomisk fordel finansieret med offentlige midler.

(39)

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, finder derfor anvendelse.

(40)

I det følgende (punkt V.3) undersøges, om punkt 9 i EF's rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren (7) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«) om støtte til kapacitetsnedskæring finder anvendelse på den nævnte støtte.

(41)

Kommissionen bekræfter den holdning, som den gav udtryk for i brevet om indledning af en formel procedure, nemlig at producentsammenslutningerne er blevet begunstiget ved hjælp af støtten til vinproducenter og vinbrug til køb af deres andele. Støtten til køb af andele var begrænset til andele i bestemte, anerkendte producentsammenslutninger (se afsnit 10). Vinproducenterne og vinbrugene skulle beholde andelene i en periode på 5 år.

(42)

Ifølge de tyske myndigheder var en omstrukturering af vinmarkedet absolut nødvendig. Selv om vinproducenterne kunne have erhvervet andele i producentsammenslutninger, da priserne herfor ikke var særlig høje, skete denne strukturforandring ikke, før de regionale og kommunale myndigheder igangsatte støtteordningen.

(43)

Producentsammenslutningerne kunne — set i forhold til andre virksomheder inden for fremstilling og markedsføring af vin — ved hjælp af indtræden af nye andelshavere, som købte andelene til reducerede priser eller modtog rentetilskud i forbindelse med køb af andele — udvide deres kapital og øge deres likviditet og skaffe sig yderligere indtægter. Det var en yderligere fordel for producentsammenslutningerne, at vinproducenterne i forbindelse med støtten til køb af andele blev forpligtet til at aflevere alle druer og al most og vin samt til at nedlægge deres egne produktionsanlæg.

(44)

Det er hensigtsmæssigt at referere til præmis 26 i EF-Domstolens dom i sag C-156/98 Kommissionen mod Tyskland  (8):

»Der kan i denne sag fastslås, at den indirekte fordel, som de virksomheder, der omfattes af EStG's § 52, stk. 8, tildeles, opstår som følge af medlemsstatens opgivelse af et skatteprovenu, som den normalt ville have opkrævet, idet det er denne opgivelse, som har givet investorerne muligheden for at erhverve andele i disse virksomheder på mere fordelagtige skattemæssige vilkår.«

(45)

Denne dom blev bekræftet i præmis 95 i Retten i Første Instans' sag T-93/02, Confédération nationale du Crédit Mutuel mod Kommissionen  (9):

»Det [er] ikke er nødvendigt for at konstatere, at der er en indgriben med statsmidler til fordel for en virksomhed, at denne er den direkte modtager. Det fremgår således af artikel 87, stk. 2, litra a), EF, at støtte af social karakter til enkelte forbrugere kan falde inden for anvendelsesområdet af artikel 87, stk. 1, EF. En medlemsstats afståelse fra at opkræve skatter kan på samme måde indebære en indirekte overførsel af statsmidler, som kan kvalificeres som støtte til fordel for andre økonomiske operatører end dem, som skattefordelen var rettet direkte til (Domstolens dom af 19.9.2000, sag C-156/96 Tyskland/Kommissionen, Sml.2000, I-6857, præmis 24-28).«

(46)

I lyset af de ovenfor citerede domme afgør Kommissionen, at støtten til vinproducenter og vinbrug til køb af andele i bestemte producentsammenslutninger og ejerskab af disse andele i mindst fem år medførte en stigning i producentsammenslutningernes egenkapital, som ellers ikke ville være sket. Køb af sådanne virksomhedsandele med statsstøtte udgør en indirekte overførsel af statslige midler til producentsammenslutningerne. Den heraf følgende stigning i producentsammenslutningernes kapital udgør en indirekte økonomisk fordel, som skal behandles som en anden type statsstøtte end den, der blev givet til vinproducenter og vinbrug.

(47)

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, finder derfor anvendelse.

(48)

Herefter må det undersøges, om en af undtagelserne eller dispensationerne fra det grundliggende forbud mod støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, kan gøres gældende.

(49)

I henhold til de foreliggende oplysninger kan ingen af undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, og artikel 87, stk. 3, litra a), b) og d), anvendes, idet der ikke er tale om

(50)

Den eneste mulige undtagelse, som eventuelt kan anvendes, er således artikel 87, stk. 3, litra c).

(51)

Med brev af 13. februar 2002 foreslog de tyske myndigheder at vurdere foranstaltningen ud fra rammebestemmelsernes punkt 9.

(52)

I henhold til punkt 9 kan der ydes støtte til nedskæring af produktionskapacitet, hvis den er forenelig med andre fællesskabsordninger til nedskæring af produktionskapacitet og opfylder følgende betingelser:

(53)

Støtten lader til at have en positiv virkning i form af en koncentration af landbrugsproduktionen og til at have ført til en vis stabilisering af prissituationen på fadvinsmarkedet. Støtten var begrænset til tre Landkreise og en Gemeinde i Rheinland-Pfalz. Støttedirektivet fra myndighederne i Bernkastel-Wittlich fastsatte, at støtten skulle bruges til køb af aktier i et bestemt kooperativ, nemlig kooperativet Moselland. Støttedirektivet fra myndighederne i Cochem-Zell indeholdt lignende bestemmelser, som i praksis førte til, at der udelukkende blev givet støtte til køb af aktier i kooperativet Moselland. Støttedirektivet fra myndighederne i Trier-Saarburg og fra myndighederne i Schweich henviste ikke til en bestemt virksomhed, men generelt til vinkooperativer eller producentsammenslutninger, som er anerkendt jf. den tyske lov om markedsstrukturer. Private virksomheder, som beskæftiger sig med vinfremstilling eller vinhandel, kunne altså ikke deltage i foranstaltningen. Ordningen var begrænset til en periode på højst fire år.

(54)

Ifølge rammebestemmelsernes punkt 9.6 bør alle erhvervsdrivende i den pågældende sektor have adgang til ordningen på samme vilkår. Som nævnt ovenfor, kan denne betingelse ikke anses for at være opfyldt. Kommissionen har derudover modtaget en klage fra en markedsdeltager, som har gjort opmærksom på, at støtten til bestemte kooperativer i forbindelse med foranstaltningen på ingen måde er i vinsektorens generelle interesse, da private virksomheder, som fremstiller og sælger vin, ikke kunne deltage i den.

(55)

De tyske myndigheder har meddelt, at støtten er en foranstaltning til nedskæring af vinbrugs produktionskapacitet. Dette blev begrundet med, at vinbønderne forpligtede sig til at aflevere alle druer og al most og vin til producentsammenslutningerne og dermed langfristet nedlagde deres egen produktionskapacitet.

(56)

I henhold til rammebestemmelsernes punkt 9.2 kan støtte til nedskæring af produktionskapacitet kun godkendes, hvis den indgår i et program for omstrukturering af sektoren med faste mål og en særskilt tidsplan. Den foreliggende foranstaltning blev gennemført, uden at der blev udarbejdet et sådant omstruktureringsprogram.

(57)

I henhold til rammebestemmelsernes punkt 9.4 skal støttemodtagerens modydelse være af tilfredsstillende omfang. Modydelsen vil normalt bestå i en definitiv og uigenkaldelig beslutning om at fjerne eller uigenkaldeligt nedlægge den pågældende produktionskapacitet. Der skal indhentes retligt bindende tilsagn fra støttemodtageren om, at nedlæggelsen/lukningen er definitiv og uigenkaldelig. De tyske myndigheder har anført, at der ikke forelå nogen retligt bindende tilsagn fra vinproducenterne om endeligt at nedlægge deres egen produktionskapacitet. For produktionen af vin er forpligtelsen til at aflevere druer, most og vin lig med nedlæggelse af produktionskapaciteten, men kun i den femårige periode, som forpligtelsen gælder for. Kommissionen afgør derfor, at denne betingelse ikke er opfyldt.

(58)

Denne betingelse er ikke udtrykkeligt fastholdt i støtteretningslinjerne.

(59)

Rammebestemmelsernes punkt 9.6 bestemmer, at støttebeløbet bør være strengt begrænset til kompensation for tabet af aktiver plus et incitamentskabende beløb, som ikke må overstige 20 % af aktivernes værdi. Rammebestemmelsernes punkt 9.7 fastsætter desuden, at mindst halvdelen af omkostningerne ved sådan støtte bør dækkes ved hjælp af et bidrag fra sektoren, enten gennem frivillige bidrag eller obligatoriske afgifter.

(60)

De tyske myndigheder har ikke forelagt nogen præcise beregninger af vinbrugernes værditab på aktiver (hvis der overhovedet er et værditab). Det kan således i øjeblikket ikke udelukkes, at der foreligger en overkompensation for tab, og at støtten overstiger 50 % af de faktiske omkostninger for støtteforanstaltningen. Kommissionen anser derfor ikke disse betingelser for opfyldt.

(61)

Støtten har ingen indflydelse på målene for den fælles markedsordning for vin.

(62)

Da støtten til vinproducenterne og vinbrugene af ovenstående grunde ikke er forenelig med punkt 9 i rammebestemmelserne, er der tale om virksomhedsstøtte, som er uforenelig med det indre marked.

(63)

Ingen andre begrundelser i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), finder anvendelse.

(64)

For så vidt angår producentsammenslutninger, er Kommissionen positiv over for etableringen af producentsammenslutninger i landbrugssektoren, hvor landbrugere slutter sig sammen for at koncentrere udbuddet og tilpasse produktionen til efterspørgslen på markedet. Støtte kan godkendes til oprettelse af en sådan organisation (rammebestemmelsernes punkt 10.5) eller ved en betydelig udvidelse af aktivitetsområdet med nye produkter eller sektorer (rammebestemmelsernes punkt 10.6). Der er hverken tale om det ene eller det andet i det foreliggende tilfælde.

(65)

I henhold til rammebestemmelsernes punkt 10.8 skal støtte, der ydes til producentsammenslutninger, og som ikke er igangsætningsomkostninger, såsom investeringer, vurderes efter de herfor gældende regler. Da den pågældende foranstaltning kun består i en forhøjelse af producentsammenslutningernes kapital, foreligger der ingen investering, og dette punkt kan derfor ikke bruges til at vurdere foreneligheden.

(66)

Af ovenstående grunde er støtten til producentsammenslutningerne ikke forenelig med punkt 10 i rammebestemmelserne. Der er derfor tale om en virksomhedsstøtte, som er uforenelig med det indre marked.

(67)

Ingen andre begrundelser i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), finder anvendelse.

(68)

Kommissionens erfaringer har vist, at meget små støttebeløb ikke opfylder kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, såfremt visse betingelser er opfyldt.

(69)

I henhold til forordning nr. 1860/2004 påvirker støtte, hvor den samlede støtte til en enkelt virksomhed ikke overstiger 3 000 EUR i en treårig periode, og hvor det samlede støttebeløb ikke overstiger 0,3 % af den årlige landbrugsproduktions værdi, ikke samhandlen mellem medlemsstaterne og hverken fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencesituationen og opfylder således ikke kriterierne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(70)

Ifølge artikel 5 i forordning nr. 1860/2004 gælder dette også for støtte, som er bevilget før forordningens ikrafttrædelse, hvis støtten opfylder betingelserne i artikel 1 og 3.

(71)

Artikel 1 begrænser anvendelsen til landbrugssektoren. Foranstaltningen vedrører afsætning af vin. De begrænsninger, der er fastsat i artikel 1, litra a) til c), finder ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(72)

Foranstaltningerne udgør derfor ikke støtte op til et maksimumsbeløb på 3 000 EUR, da ikke alle kriterierne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er opfyldt. For at undgå en dobbeltberegning, anvendes denne grænse kun på vinbrugsniveau.

(73)

Kommissionen konstaterer ud fra de ovennævnte grunde, at subventionen af erhvervelse af virksomhedsandele ikke udgør støtte op til et maksimumsbeløb på 3 000 EUR, hvis betingelserne i forordning nr. 1860/2004 er opfyldt. Hvis det beløb, der er tildelt vinproducenter hhv. vinbrug, overskrider denne grænse, anses hele beløbet for at udgøre en støtte.

(74)

Kommission beslutter, at de tilskud og rentetilskud, der er ydet i forbindelse med foranstaltningen, udgør virksomhedsstøtte, som ikke er omfattet af nogen af undtagelserne fra det generelle forbud mod støtte, og dermed er uforenelige med det indre marked. Kommissionen konstaterer også, at Tyskland uretmæssigt har gennemført den pågældende foranstaltning.

(75)

Når en uretmæssigt ydet statsstøtte anses for uforenelig med det indre marked, er den naturlige konsekvens af denne konstatering et krav om tilbagesøgning med henblik på i videst muligt omfang at genetablere den konkurrencesituation, der bestod, inden støtten blev ydet.

(76)

Nærværende beslutning vedrører den pågældende ordning og skal ligesom tilbagesøgningen af støtten i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (10) straks gennemføres.

(77)

For at fjerne den direkte og indirekte fordel for vinproducenter og vinbrug samt producentsammenslutninger, men samtidig undgå en dobbeltberegning af støtten, skal Tyskland søge støtten tilbagebetalt fra de virksomheder, som har fået den udbetalt. Forpligtelsen til at tilbagesøge støtten fra producentsammenslutningerne har ingen indflydelse på muligheden for, at støtte op til 3 000 EUR, der er ydet til vinproducenter og vinbrugere, ikke udgør støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis betingelserne i forordning nr. 1860/2004 er opfyldt. Hvis det beløb, der er tildelt vinproducenter hhv. vinbrug, overskrider denne grænse, anses hele beløbet for at udgøre en støtte og skal tilbagesøges fra den producentsammenslutning, som den endelige støttemodtager har erhvervet andele i.

(78)

Denne beslutning har ingen indflydelse på de berørte producentsammenslutningers mulighed for at kræve et tilsvarende beløb tilbage fra vinproducenter og vinbrug eller deres mulighed for at gøre brug af andre retsmidler, hvis der er en mulighed herfor ifølge tysk ret.

(79)

I Cochem-Zell skal den støtte, som skal tilbagesøges hos vinproducenter og vinbrug, hvis der er tale om rentetilskud, være lige med modtagne rentetilskud. Forpligtelsen til at tilbagesøge støtten fra vinproducenterne og vinbrugene har ingen indflydelse på muligheden for, at støtte op til 3 000 EUR, der er ydet til vinproducenter og vinbrugere, ikke udgør støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis betingelserne i forordning nr. 1860/2004 er opfyldt. Hvis det beløb, der er tildelt vinproducenter hhv. vinbrug, overskrider denne grænse, anses hele beløbet for at udgøre en støtte og skal tilbagesøges i fuldt omfang.

(80)

Denne beslutning har ingen indflydelse på de berørte vinproducenters og vinbrugs mulighed for at gøre brug af andre retsmidler over for producentsammenslutningerne, hvis der er en mulighed herfor ifølge tysk ret -