13.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/26


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22 december 2006

om godkendelse af beredskabsplaner for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease

(meddelt under nummer K(2006) 6806)

(EØS-relevant tekst)

(2007/24/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 56,

under henvisning til Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (1), særlig artikel 17, stk. 4, andet afsnit,

under henvisning til Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (2), særlig artikel 21, stk. 4, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 92/40/EØF og 92/66/EØF fastsættes de bekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved udbrud af henholdsvis aviær influenza og Newcastles disease, og visse forebyggende foranstaltninger, der skal give de kompetente myndigheder og landbrugsbefolkningen mere viden om og gøre dem bedre forberedt på disse sygdomme. I henhold til disse direktiver skal medlemsstaternes beredskabsplaner for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease godkendes af Kommissionen.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2004/402/EF af 26. april 2004 om godkendelse af beredskabsplaner for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease (3) godkendtes sådanne beredskabsplaner for de nuværende medlemsstater. I bilaget til nævnte beslutning anføres de medlemsstater, hvis planer er godkendt.

(3)

Bulgarien og Rumænien tiltræder Fællesskabet den 1. januar 2007. Bulgarien og Rumænien har derfor forelagt deres beredskabsplaner for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease for Kommissionen til godkendelse.

(4)

Disse beredskabsplaner som ændret af Bulgarien og Rumænien i overensstemmelse med de forslag, der blev fremsat i forbindelse med vurderingen af planerne, opfylder kriterierne i direktiv 92/40/EØF og 92/66/EØF og gør det muligt at nå de tilstræbte mål i disse direktiver, hvis de ajourføres regelmæssigt og gennemføres effektivt, og de bør derfor godkendes.

(5)

Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør beslutning 2004/402/EF ophæves og erstattes med nærværende beslutning.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De beredskabsplaner for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease, som Bulgarien forelagde for Kommissionen den 7. november 2006, godkendes.

Artikel 2

De beredskabsplaner for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease, som Rumænien forelagde for Kommissionen den 9. november 2006, godkendes.

Artikel 3

I bilaget er opstillet listen over de medlemsstater, hvis beredskabsplaner for bekæmpelse af af aviær influenza og Newcastle disease er godkendt.

Artikel 4

Beslutning 2004/402/EF ophæves.

Artikel 5

Denne beslutning anvendes med forbehold af og da fra datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved tiltradelses akten af 2004 (EUT L 236 af 23.9.2004, s. 33).

(2)  EFT L 260 af 5.9.1992, s. 1. Senest ændret ved tiltradelses akten af 2004.

(3)  EUT L 123 af 27.4.2004, s. 111.


BILAG

Liste over de i artikel 3 omhandlede medlemsstater

Kode

Land

AT

Østrig

BE

Belgien

BG

Bulgarien

CY

Cypern

CZ

Tjekkiet

DE

Tyskland

DK

Danmark

EE

Estland

EL

Grækenland

ES

Spanien

FI

Finland

FR

Frankrig

HU

Ungarn

IE

Irland

IT

Italien

LV

Letland

LT

Litauen

LU

Luxembourg

MT

Malta

NL

Nederlandene

PL

Polen

PT

Portugal

RO

Rumænien

SE

Sverige

SI

Slovenien

SK

Slovakiet

UK

Det Forenede Kongerige