12.1.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 7/17 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 20. december 2006
om ændring af beslutning 2005/648/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for Newcastle disease i Bulgarien
(meddelt under nummer K(2006) 6717)
(EØS-relevant tekst)
(2007/10/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 7,
under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (2), særlig artikel 22, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Newcastle disease er en meget smitsom virussygdom hos fjerkræ og fugle, og der er en risiko for, at sygdomsagensen indslæbes i forbindelse med den internationale handel med levende fjerkræ og fjerkræprodukter. |
(2) |
Kommissionens beslutning 2005/648/EF af 8. september 2005 om beskyttelsesforanstaltninger over for Newcastle disease i Bulgarien (3) blev vedtaget som en reaktion på udbrud af Newcastle disease i det administrative distrikt Vratsa. Ved nævnte beslutning suspenderedes import af levende fjerkræ, strudsefugle, opdrættet og vildtlevende fjervildt samt af rugeæg, fersk kød, tilberedt kød og kødprodukter fra disse arter. |
(3) |
Bulgarien har bekræftet udbrud af Newcastle disease i en kommune i det administrative distrikt Dobrich og i en kommune i det administrative distrikt Razgrad i Bulgarien. |
(4) |
Under hensyntagen til den epidemiologiske situation vedrørende Newcastle disease i Bulgarien, og da Bulgarien har gennemført visse sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger og har fremsendt supplerende oplysninger om sygdomssituationen til Kommissionen, anses situationen i Bulgarien fortsat for tilfredsstillende, bortset fra i distrikterne Vratsa, Blagoevgrad, Kardzhali og Burgas (undtagen kommunerne Burgas og Sungurlare), i kommunen Dobrichka i distriktet Dobrich og i kommunen Kubrat i distriktet Razgrad. Suspensionen af import bør derfor begrænses til kun at omfatte disse områder. |
(5) |
Bilaget til beslutning 2005/648/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2005/648/EF erstattes af bilaget til nærværende beslutning.
Artikel 2
Medlemsstaterne træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).
(3) EUT L 238 af 15.9.2005, s. 16. Senest ændret ved beslutning 2006/571/EF (EUT L 227 af 19.8.2006, s. 58).
BILAG
»BILAG
Det administrative distrikt Blagoevgrad
Det administrative distrikt Burgas, undtagen kommunerne Burgas og Sungurlare
Det administrative distrikt Vratsa
Det administrative distrikt Kardzhali
Kommunen Kubrat i det administrative distrikt Razgrad
Kommunen Dobrichka i det administrative distrikt Dobrich«