4.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 1/11


RÅDETS AFGØRELSE

af 1. januar 2007

om rækkefølgen for udøvelse af formandshvervet for Rådet

(2007/5/EF, Euratom)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 203, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 116, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2005/902/EF, Euratom (1) har Rådet fastsat rækkefølgen for udøvelse af formandshvervet for Rådet for de stater, ader var medlemmer af EU pr. 1. januar 2006.

(2)

Den Europæiske Union bliver den 1. januar 2007 udvidet med to nye medlemsstater.

(3)

Rækkefølgen for udøvelse af formandshvervet for Rådet bør derfor fastsættes således, at de nye medlemsstater medtages, og der bør vedtages en ny afgørelse til erstatning for afgørelse 2005/902/EF, Euratom —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Rækkefølgen for medlemsstaternes udøvelse af formandshvervet fra 1. januar 2007 er fastsat i bilaget.

2.   Rådet kan med enstemmighed på forslag fra de berørte medlemsstater beslutte, at en medlemsstat udøver formandshvervet i en anden periode end den, der følger af bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra den 1. januar 2007.

Afgørelse 2005/902/EF, Euratom ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. januar 2007.

På Rådets vegne

F.-W. STEINMEIER

Formand


(1)   EUT L 328 af 15.12.2005, s. 60.


BILAG

Tyskland

januar-juni

2007

Portugal

juli-december

2007

Slovenien

januar-juni

2008

Frankrig

juli-december

2008

Den Tjekkiske Republik

januar-juni

2009

Sverige

juli-december

2009

Spanien

januar-juni

2010

Belgien

juli-december

2010

Ungarn

januar-juni

2011

Polen

juli-december

2011

Danmark

januar-juni

2012

Cypern

juli-december

2012

Irland

januar-juni

2013

Litauen

juli-december

2013

Grækenland

januar-juni

2014

Italien

juli-december

2014

Letland

januar-juni

2015

Luxembourg

juli-december

2015

Nederlandene

januar-juni

2016

Slovakiet

juli-december

2016

Malta

januar-juni

2017

Det Forenede Kongerige

juli-december

2017

Estland

januar-juni

2018

Bulgarien

juli-december

2018

Østrig

januar-juni

2019

Rumænien

juli-december

2019

Finland

januar-juni

2020