21.12.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 311/1 |
KOMMISSIONENS UDTALELSE
af 20. december 2007
om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra Penly-kernekraftværket i Frankrig i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37
(Kun den franske udgave er autentisk)
(2007/C 311/01)
Den 6. juli 2007 modtog Kommissionen fra den franske regering i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37 almindelige oplysninger om den ændrede plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra Penly-kernekraftværket.
På grundlag af disse oplysninger og efter høring af ekspertgruppen har Kommissionen udfærdiget følgende udtalelse:
1) |
Afstanden mellem anlægget og det nærmeste punkt på en anden medlemsstats område, i dette tilfælde Det Forenede Kongerige, er 106 km. |
2) |
Den planlagte ændring vil medføre generelt lavere grænser for udledning af gasser og væsker, dog ventes grænseværdien for tritium i væskeform at blive højere. |
3) |
Under normal drift kommer den planlagte ændring ikke til at medføre en eksponering, der skulle påvirke befolkningens sundhed i andre medlemsstater. |
4) |
Skulle der ske uforudsete udslip af radioaktive stoffer som følge af en ulykke af den type og det omfang, som behandles i de oprindelige almindelige oplysninger, vil den påtænkte ændring af brændselshåndteringssystemet ikke give anledning til eksponeringer, der vil kunne påvirke folkesundheden i en anden medlemsstat. |
Kommissionen udtaler derfor konkluderende, at gennemførelse af den ændrede plan for bortskaffelse af radioaktivt affald i enhver form fra Penly-kernekraftværket hverken under normal drift eller i tilfælde af en ulykke af den type og det omfang, som behandles i de almindelige oplysninger, kan antages at ville medføre en radioaktiv kontaminering af en anden medlemsstats vande, jord eller luftrum.