29.3.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 72/17 |
RÅDETS UDTALELSE
af 27. februar 2007
om Sveriges opdaterede konvergensprogram, 2006-2009
(2007/C 72/05)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 3,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen,
efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —
AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:
(1) |
Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2006-2009. |
(2) |
Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventer, at den reale BNP-vækst vil falde fra 4,0 % i 2006 til 3,0 % i gennemsnit i resten af programperioden, selv om den fortsat vil ligge tæt på den potentielle vækst. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på realistiske vækstantagelser, idet væksten i 2006 muligvis har været endnu højere. Programmets fremskrivninger for inflationen forekommer også realistiske. |
(3) |
I 2006 skønnes det offentlige overskud ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2006 at blive på 2,8 % af BNP sammenlignet med en forventet vækst på 0,9 % i den forrige opdatering af konvergensprogrammet; forskellen afspejler primært en basiseffekt fra overskuddet i 2005, som blev meget højere end ventet. På grundlag af de disponible likviditetsdata ser det ud til, at 2006-overskuddet på grund af både lavere udgifter på den primære saldo og højere skatteindtægter formentlig vil blive højere end prognosen fra Kommissionens tjenestegrene. |
(4) |
Det opdaterede program bekræfter, at et budgetoverskud på 2 % af BNP i gennemsnit over konjunkturforløbet er den centrale rettesnor i finanspolitikken understøttet af flerårige udgiftslofter. I forslaget til finanslov i foråret 2007 vil regeringen revurdere det nuværende mål for det offentlige overskud under hensyntagen til Eurostats beslutning om klassificeringen af fuldt finansierede pensionsordninger under anden søjle (2). Efter udløbet af overgangsperioden for gennemførelse af denne beslutning (foråret 2007) vil overskuddet blive omtrent 1 % af BNP lavere hvert år, og gældskvoten vil blive opjusteret med omkring 0,5 % af BNP. Den budgetstrategi, der fremlægges i opdateringen, forventer en nedgang i overskuddet i 2007 (fra 3,0 % af BNP i 2006 til 2,4 %) og en gradvis let fremgang derefter (til 3,1 % i 2009); overskuddet på den primære saldo følger en lignende kurs. Både udgifts- og indtægtskvoten er gradvis for nedadgående igennem hele programperioden. Strategien er lagt an på at give den største effekt i den sidste del af programperioden, og de betydelige skattenedsættelser i 2007 er kun delvis finansieret. I forhold til den forrige opdatering er den forventede kurs i overskuddet (et fald i begyndelsen efterfulgt af en gradvis forbedring) den samme, men med en højere nettolångivningsstilling igennem programperioden. |
(5) |
Den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, ventes at holde sig over 2 % af BNP igennem programperioden, jf. kravet om at sikre holdbarheden i de offentlige finanser. Som i den foregående opdatering af konvergensprogrammet svarer den mellemfristede budgetmålsætning, der fremlægges i programmet, til ovennævnte målsætning om et overskud på budgettet på 2 % af BNP i gennemsnit over konjunkturforløbet (dvs. strukturelt set), som programmet forventer at fastholde igennem programperioden. Da den mellemfristede budgetmålsætning er betydeligt mere krævende end den laveste benchmark (et anslået underskud på ca. 1 % af BNP), skulle opfyldelsen af den give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Den mellemfristede budgetmålsætning er også betydeligt mere krævende, end hvad gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på lang sigt stiller krav om. |
(6) |
Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret fra og med 2007. De makroøkonomiske udsigter og fremskrivningerne for skatteindtægterne synes at afspejle plausible antagelser, selv om der knytter sig en vis usikkerhed til resultatet af den fremtidige kapitalvindingsskat. Udgiftsmålene understøttes af påviseligt gode tidligere resultater på dette punkt takket være ovennævnte udgiftslofter. |
(7) |
I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden, således som det er planlagt i programmet. Desuden ser budgetstillingen ud til at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving i hele programperioden. Der er dog en risiko for, at den finanspolitik, programmet lægger op til, kan blive procyklisk i 2007, hvor de økonomiske opgangstider ventes at fortsætte. Dette vil ikke være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. |
(8) |
Den offentlige gæld skønnes at være faldet til 46,5 % af BNP i 2006, et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Programmet venter, at gældskvoten vil fortsætte sin nedadgående kurs og falde med 13,5 procentpoint igennem programperioden. |
(9) |
Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Sverige er lavere end EU-gennemsnittet, og pensionsudgifterne forventes at holde sig stabile som en procentdel af BNP på lang sigt under indflydelse af den betydelige udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet. Udgangsbudgetstillingen med et stort overskud på den primære saldo bidrager til nedbringelsen af bruttogælden og akkumuleringen af aktiver. Fastholdelse af sunde statsfinanser med fortsatte overskud som planlagt vil bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed. Generelt set synes Sverige at stå over for en lav risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed. |
(10) |
Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra november 2006 om udmøntningen af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Desuden giver det systematisk oplysninger om de direkte budgetudgifter eller budgetbesparelser som følge af de vigtigste planlagte reformer i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger ser ud til at tage højde for virkningerne på de offentlige finanser af de foranstaltninger, der beskrives i det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram. Navnlig planlægger begge programmer gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at øge arbejdskraftudbuddet. |
(11) |
Budgetstillingen i programmet er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. |
(12) |
Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse mangler i de krævede og frivillige data (3). |
Den generelle konklusion er, at den mellemfristede budgetstilling er sund, og at budgetstrategien er et godt eksempel på en finanspolitik, der føres i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Det vil dog være vigtigt at imødegå risikoen for en procyklisk udvikling ved at sikre, at en forværring i den strukturelle budgetstilling i 2007 begrundet i de strukturreformer, som tager sigte på at fremme en større deltagelse på arbejdsmarkedet, ikke videreføres i de efterfølgende år.
Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger (4)
|
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
Realt BNP (% ændring) |
KP dec. 2006 |
2,7 |
4,0 |
3,3 |
3,1 |
2,7 |
KOM nov. 2006 |
2,7 |
4,0 |
3,3 |
3,1 |
— |
|
KP dec. 2005 |
2,4 |
3,1 |
2,8 |
2,3 |
— |
|
HICP-inflation (5) (%) |
KP dec. 2006 |
1,3 |
1,9 |
2,2 |
1,5 |
1,9 |
KOM nov. 2006 |
0,8 |
1,5 |
1,6 |
1,8 |
— |
|
KP dec. 2005 |
1,5 |
1,5 |
2,0 |
2,0 |
— |
|
Outputgab (% af potentielt BNP) |
KP dec. 2006 (6) |
– 0,7 |
0,0 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
KOM nov. 2006 (10) |
– 0,5 |
0,2 |
0,5 |
0,6 |
— |
|
KP dec. 2005 (6) |
– 0,4 |
– 0,1 |
0,1 |
– 0,1 |
— |
|
Offentlig saldo (% af BNP) |
KP dec. 2006 |
3,0 |
3,0 |
2,4 |
2,7 |
3,1 |
KOM nov. 2006 |
3,0 |
2,8 |
2,4 |
2,5 |
— |
|
KP dec. 2005 |
1,6 |
0,9 |
1,2 |
1,7 |
— |
|
Primær saldo (% af BNP) |
KP dec. 2006 |
4,6 |
4,5 |
4,1 |
4,2 |
4,6 |
KOM nov. 2006 |
4,6 |
4,5 |
4,1 |
4,3 |
— |
|
KP dec. 2005 |
3,2 |
2,5 |
3,0 |
3,6 |
— |
|
Konjunkturkorrigeret saldo (% af BNP) |
KP dec. 2006 (6) |
3,4 |
3,0 |
2,2 |
2,5 |
3,0 |
KOM nov. 2006 |
3,3 |
2,7 |
2,1 |
2,1 |
— |
|
KP dec. 2005 (6) |
1,8 |
0,9 |
1,1 |
1,7 |
— |
|
Strukturel saldo (7) (% af BNP) |
KP dec. 2006 (8) |
3,0 |
3,0 |
2,2 |
2,5 |
3,0 |
KOM nov. 2006 (9) |
2,9 |
2,7 |
2,1 |
2,1 |
— |
|
KP dec. 2005 |
1,8 |
0,9 |
1,1 |
1,7 |
— |
|
Offentlig gæld (% af BNP) |
KP dec. 2006 |
50,3 |
46,5 |
41,5 |
37,4 |
33,0 |
KOM nov. 2006 |
50,4 |
46,7 |
42,6 |
38,7 |
— |
|
KP dec. 2005 |
50,9 |
49,4 |
47,8 |
46,0 |
— |
|
Kilde Konvergensprogrammet (KP), Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2006 (KOM), beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene. |
(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). De dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende websted:
http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm
(2) Se Eurostats pressemeddelelse nr. 30/2004 af 2. marts 2004 og nr. 117/2004 af 23. september 2004.
(3) Blandt de manglende krævede data kan nævnes visse deflatorer, skattetrykket og væksten på relevante udenlandske markeder.
(4) Budgetfremskrivningerne afspejler ikke virkningen af Eurostats beslutning af 2. marts 2004 om klassificeringen af fuldt finansierede pensionsordninger, som skal gennemføres i forbindelse med indberetningen i foråret 2007. Medregnes denne virkning, vil den offentlige saldo ifølge det opdaterede program være på 2,0 % af BNP i 2005, 2,0 % i 2006, 1,3 % i 2007, 1,6 % i 2008 og 2,0 % i 2009, mens den offentlige gæld vil være på 50,9 % af BNP i 2005, 47,0 % i 2006, 42,0 % i 2007, 37,9 % i 2008 og 33,5 % i 2009.
(5) Inflationstallene i konvergensprogrammet er skønnet fra december til december, hvorimod Kommissionens tal er årlige gennemsnit. Dette forklarer forskellen mellem Kommissionens tal og HICP-tallene for 2005 og 2006. Programmet forudsætter også, at HICP vil følge UND1X (nationalt forbrugerprisindeks, der ikke medregner ændringer i indirekte skatter, subsidier og renteudgifter på realkreditlån) i 2008 og 2009. HICP ventes imidlertid at blive 0,5 procentpoint højere end UND1X- inflationen i 2007, hvilket forstærker programmets forventede nedgang i HICP-inflationen i 2008.
(6) Beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet.
(7) Konjunkturkorrigeret saldo (som i de foregående rækker) uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
(8) Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger taget fra programmet (0,4 % af BNP i 2005, underskudsformindskende).
(9) Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger taget fra Kommissionens prognose fra efteråret 2006 (0,4 % af BNP i 2005, underskudsformindskende).
(10) Baseret på en skønnet potentiel vækst på henholdsvis 2,6 %, 3,2 %, 3,1 % og 3,0 % i perioden 2005-2008.
Kilde
Konvergensprogrammet (KP), Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2006 (KOM), beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.