29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/5

RÅDETS UDTALELSE

af 27. februar 2007

om Estlands opdaterede konvergensprogram, 2006-2010

(2007/C 72/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Estlands opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2010.

(2)

 I det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventes det, at væksten i det reelle BNP mindskes fra et toppunkt på 11 % i 2006 til 8

Formula

% i 2007 og 7

Formula

% pr. år i yderårene. Vurderet på baggrund af de i øjeblikket tilgængelige oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på forsigtige vækstantagelser. Det er imidlertid tydeligt, at den forventede udvikling på mellemlang sigt, nemlig en jævn opbremsning i væksten i forhold til det nuværende tempo, der rummer en tilbøjelighed til overophedning, er forbundet med risici. Programfremskrivningerne for inflationen forekommer realistiske.

(3)

I Kommissionens prognose fra efteråret 2006 anslås det offentlige overskud for 2006 til 2,5 % af BNP i forhold til et mål på 0,3 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Det langt bedre resultat, som også forventes i den nye opdatering, skyldes fremførslen som følge af det bedre end forventede resultat i 2005 og den overraskende store vækst i 2006. Der har været færre udgifter end budgetteret.

(4)

 Hovedmålene for den mellemfristede budgetstrategi i programmet er, at de offentlige finanser mindst skal holdes i balance, og at der skal sikres langsigtet holdbarhed på baggrund af den budgetmæssige virkning af befolkningens aldring. I budgetstrategien forventes det samlede offentlige underskud at falde fra 2 

Formula

% af BNP i 2006 til omkring 1 

Formula

% i 2007-2008 for derefter igen at stige til omkring 1 

Formula

% af BNP. Den primære saldo vil følge en lignende udvikling som følge af renteudgifternes ubetydelige vægt. Faldet i overskuddet i 2007 drives af en stigning i udgiftskvoten, mens indtægtskvoten følger en faldende tendens. Fra og med 2008 falder den samlede indtægts- og udgiftskvote samtidig, hvilket bl.a. afspejler indkomstskattereduktionerne og væksten i udgifterne, der forbliver under den kraftige vækst i det nominelle BNP. Det nye program afviger fra den hidtidige praksis med altid at sigte mod balance i de offentlige finanser (hvilket som regel er lykkedes fint i de seneste år) og sigter i stedet mod et stort overskud i hele programperioden, hvilket markerer et fremskridt, når det drejer sig om at tage hensyn til konjunkturudviklingen. I forhold til den forrige opdatering er målene fra og med 2007 opjusteret med mindst 1 procentpoint af BNP på baggrund af et gunstigere (og mere realistisk) makroøkonomisk scenario.

(5)

 Den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo renset for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, forventes at falde med ca. 1 procentpoint og nå

Formula

% af BNP i 2007 for igen at stige til over 1 % af BNP i 2008 og over 1

Formula

% af BNP i 2009 og 2010. Som i den forrige opdatering af konvergensprogrammet er den mellemfristede målsætning for budgetstillingen, der præsenteres i programmet, en balanceret budgetstilling i strukturelle termer, som programmet planlægger at fastholde i programperioden. Da den mellemfristede budgetmålsætning er mere krævende end den laveste benchmark (et anslået underskud på ca. 2 % af BNP), skulle opfyldelsen af den give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Den mellemfristede budgetmålsætning ligger inden for det bånd, der i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen er angivet for de medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, og er betydelig mere ambitiøs, end hvad der kræves i betragtning af gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på lang sigt.

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret. Programmets makroøkonomiske antagelser kan anses for forsigtige over programperioden. Indtægtsprognoserne forekommer som helhed troværdige. Den tilstræbte afdæmpning i væksten i udgifterne kunne imidlertid lettere nås, hvis rammerne for den mellemfristede finanspolitiske planlægning gøres mere bindende.

(7)

Under hensyntagen til denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden som skitseret i programmet. Den giver desuden en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving gennem programperioden. Den finanspolitiske stilling, der er angivet i programmet, er ikke helt i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i den forstand, at den er procyklisk under økonomiske opgangstider i 2007, hvor den strukturelle saldo skulle falde med omkring 1 % af BNP.

(8)

Den offentlige bruttogæld anslås at være faldet til 3,7 % af BNP i 2006, hvilket er langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge programmet forventes gældskvoten at falde med yderligere 2 procentpoint i programperioden.

(9)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen i Estland er blandt de laveste i EU, idet de aldersrelaterede udgifter forventes at falde som andel af BNP i de kommende årtier under indflydelse af den store udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet. Bruttogældens nuværende niveau er meget lavt i Estland, og en fastholdelse af sunde offentlige finanser — i overensstemmelse med budgetplanerne i programperioden — vil bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Estland ser som helhed ud til at stå over for en lav risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som de reformer, der er anført i rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram, har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver desuden en række oplysninger om de direkte budgetudgifter eller -besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger tager udtrykkelig hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. I begge programmer understreges det blandt andet, at en forsigtig finanspolitik er et afgørende element for den makroøkonomiske stabilisering.

(11)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle krævede og de fleste af de frivillige data (2).

Den samlede konklusion er, at den mellemfristede budgetstilling er sund, og budgetstrategien er et godt eksempel på en finanspolitik, der gennemføres i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Den planlagte svækkelse af budgetoverskuddet i 2007 under økonomiske opgangstider medfører imidlertid en procyklisk finanspolitik.

På baggrund af ovenstående vurdering opfordres Estland til at søge at opnå et højere budgetoverskud i 2007 end planlagt i programmet for at fremme makroøkonomisk stabilitet og fortsat medvirke til at korrigere den eksterne ubalance.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

 

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Realt BNP

(% ændring)

KP dec. 2006

10,5

11,0

8,3

7,7

7,6

7,5

KOM nov. 2006

10,5

10,9

9,5

8,4

—

—

KP nov. 2005

6,5

6,6

6,3

6,3

6,3

—

HICP-inflation

(%)

KP dec. 2006

4,1

4,4

4,3

4,4

3,5

3,2

KOM nov. 2006

4,1

4,4

4,2

4,6

—

—

KP nov. 2005

3,5

2,6

2,6

2,7

2,7

—

Outputgab

(% af potentielt BNP)

KP dec. 2006  (3)

0,2

2,0

1,2

0,2

– 0,3

– 0,7

KOM nov. 2006 (7)

0,0

1,2

0,9

– 0,6

—

—

KP nov. 2005  (3)

– 0,4

– 0,6

– 0,7

– 0,5

– 0,1

—

Offentlig saldo

(% af BNP)

KP dec. 2006

2,3

2,6

1,2

1,3

1,6

1,5

KOM nov. 2006

2,3

2,5

1,6

1,3

—

—

KP nov. 2005

0,3

0,1

0,0

0,0

0,0

—

Primær saldo

(% af BNP)

KP dec. 2006

2,5

2,8

1,4

1,4

1,7

1,6

KOM nov. 2006

2,5

2,7

1,8

1,5

—

—

KP nov. 2005

0,5

0,3

0,2

0,1

0,1

—

Konjunkturkorrigeret saldo

(% af BNP)

KP dec. 2006  (3)

2,2

2,0

0,8

1,2

1,7

1,7

KOM nov. 2006

2,3

2,2

1,4

1,5

—

—

KP nov. 2005  (3)

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

—

Strukturel saldo (4)

(% af BNP

KP dec. 2006  (5)

2,2

1,4

0,4

1,2

1,7

1,7

KOM nov. 2006 (6)

2,2

1,5

1,0

1,3

—

—

KP nov. 2005

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

—

Offentlig bruttogæld

(% af BNP)

KP dec. 2006

4,5

3,7

2,6

2,3

2,1

1,9

KOM nov. 2006

4,5

4,0

2,7

2,1

—

—

KP nov. 2005

4,6

4,4

3,3

3,0

2,8

—

Konvergensprogrammet (KP), Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2006 (KOM), beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). Alle de dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

(2)  Der mangler bl.a. variabler for arbejdsmarkedet og data om den private sektors udlån/låntagning.

(3)  Beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet.

(4)  Konjunkturkorrigeret saldo (som i de foregående rækker) uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.

(5)  Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger taget fra programmet (0,6 % af BNP i 2006 og 0,4 % i 2007; alle underskudsformindskende).

(6)  Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger taget fra Kommissionens prognose fra efteråret 2006 (0,2 % af BNP i 2005, 0,6 % af BNP i 2006, 0,4 % af BNP i 2007 og 0,2 % i 2008; alle underskudsformindskende).

(7)  Baseret på en skønnet potentiel vækst på henholdsvis 9,1 %, 9,6 %, 9,9 % og 9,9 % i perioden 2005-2008.

Kilde:

Konvergensprogrammet (KP), Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2006 (KOM), beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.