29.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 384/79 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2024/2006
af 22. december 2006
om overgangsforanstaltninger vedrørende undtagelse fra forordning (EF) nr. 2076/2002 samt beslutning 98/270/EF, 2002/928/EF, 2003/308/EF, 2004/129/EF, 2004/141/EF, 2004/247/EF, 2004/248/EF, 2005/303/EF og 2005/864/EF for så vidt angår fortsat anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse aktivstoffer, der ikke er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, på grund af Rumæniens tiltrædelse
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 42, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2002 (1) samt Kommissionens beslutning 98/270/EF (2), 2002/928/EF (3), 2003/308/EF (4), 2004/129/EF (5), 2004/141/EF (6), 2004/247/EF (7), 2004/248/EF (8), 2005/303/EF (9) og 2005/864/EF (10) er det fastsat, at visse aktivstoffer ikke optages i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (11), og at medlemsstaterne skal trække alle godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer, tilbage. |
(2) |
Da de eksisterende godkendelser i Rumænien skal trækkes tilbage senest den 31. december 2006, har Rumænien anmodet om overgangsforanstaltninger, der gør det muligt for landet at indrømme en begrænset frist for visse af de pågældende aktivstoffer, inden for hvilken bestående lagre kan anvendes. |
(3) |
Rumænien bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at den fortsatte anvendelse af stoffet hverken har skadelig indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet, samt at de nødvendige risikobegrænsende foranstaltninger er truffet. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Uanset artikel 1 i Kommissionens beslutning 98/270/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet fenvalerat, være så kort som muligt og udløbe senest den 30. juni 2008.
Artikel 2
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2002/928/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet benomyl, være så kort som muligt og udløbe senest den 31. december 2007.
Artikel 3
Uanset artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2002 skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstofferne acifluorfen, bensultap, bromopropylat, fenpropathrin, fomesafen, imazapyr, nonylphenolethoxylat, oxadixyl, prometryn, quinalphos, terbufos eller triforin, være så kort som muligt og udløbe senest den 30. juni 2008.
Artikel 4
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2003/308/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet metalaxyl, være så kort som muligt og udløbe senest den 30. juni 2008.
Artikel 5
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2004/129/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstofferne borsyre, imazethapyr, methidathion eller triadimefon, være så kort som muligt og udløbe senest den 30. juni 2008.
Artikel 6
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2004/141/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet amitraz, være så kort som muligt og udløbe senest den 31. december 2007.
Artikel 7
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2004/247/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet simazin, være så kort som muligt og udløbe senest den 31. december 2007.
Artikel 8
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2004/248/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet atrazin, være så kort som muligt og udløbe senest den 31. december 2007.
Artikel 9
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2005/303/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet kasugamycin, være så kort som muligt og udløbe senest den 31. december 2007.
Artikel 10
Uanset artikel 3 i Kommissionens beslutning 2005/864/EF skal enhver begrænset frist, som Rumænien i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF giver til at destruere, afhænde, markedsføre og anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet endosulfan, være så kort som muligt og udløbe senest den 31. december 2007.
Artikel 11
Rumænien sikrer, at fortsat anvendelse som omhandlet i artikel 1-10 hverken har skadelig indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet.
Rumænien sørger for, at der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger.
Hvis et plantebeskyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, og der for de pågældende stoffer er fastsat forskellige datoer i artikel 1-10, er det den tidligste dato, der gælder.
Artikel 12
Denne forordning træder i kraft med forbehold af og da på datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 319 af 23.11.2002, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1335/2005 (EUT L 211 af 13.8.2005, s. 6).
(2) EFT L 117 af 21.4.1998, s. 15.
(3) EFT L 322 af 27.11.2002, s. 53. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1335/2005.
(4) EUT L 113 af 7.5.2003, s. 8.
(5) EUT L 37 af 10.2.2004, s. 27. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1335/2005.
(6) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 35.
(7) EUT L 78 af 16.3.2004, s. 50. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1335/2005.
(8) EUT L 78 af 16.3.2004, s. 53. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 835/2005 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 43).
(9) EUT L 97 af 15.4.2005, s. 38. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1335/2005.
(10) EUT L 317 af 3.12.2005, s. 25.
(11) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/75/EF (EUT L 248 af 12.9.2006, s. 3).