|
6.
|
I bilag VI foretages følgende ændringer:
|
a)
|
Afsnit »E. ESTLAND« affattes således:
»E. ESTLAND
Ved beregning af forældreydelser anses beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater end Estland, for at være baseret på samme gennemsnitlige socialbidrag som de bidrag, der er blevet indbetalt i løbet af de beskæftigelsesperioder i Estland, som de lægges sammen med. Såfremt den pågældende i referenceåret udelukkende har været beskæftiget i andre medlemsstater, beregnes ydelsen på grundlag af det gennemsnitlige socialbidrag, som er blevet indbetalt i Estland mellem referenceåret og barselsorloven.«
|
|
b)
|
Afsnit »Q. NEDERLANDENE«, punkt 1, affattes således:
|
»1.
|
Sygeforsikring
|
a)
|
For så vidt angår retten til naturalydelser i henhold til nederlandsk lovgivning forstås ved ydelsesberettigede personer ved gennemførelsen af afsnit III, kapitel 1 og 4, i denne forordning:
|
i)
|
personer, der er i henhold til artikel 2 i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) har pligt til at tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution
|
og
|
ii)
|
såfremt de ikke allerede er omfattet af nr. i), personer, der er bosiddende i en anden medlemsstat, og som i henhold til forordningen er berettigede til sygehjælp i bopælslandet til udgift for Nederlandene.
|
|
|
b)
|
De under litra a), nr. i), omhandlede personer skal i henhold til Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og de under litra a), nr. ii), omhandlede personer skal lade sig registrere i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet).
|
|
c)
|
Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) og Algemene wet bijzondere ziektekosten, AWBZ (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter) om bidragspligt finder anvendelse på de under litra a) omhandlede personer og deres familiemedlemmer. Familiemedlemmernes bidrag indbetales af den person, som retten til sygehjælp er afledt af.
|
|
d)
|
Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) angående for sen forsikringstegning gælder tilsvarende ved for sen registrering i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet), for så vidt angår de under litra a), nr. ii) omhandlede personer.
|
|
e)
|
Personer, som er berettigede til naturalydelser i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat end Nederlandene, og som bor eller midlertidigt opholder sig i Nederlandene, er berettigede til naturalydelser i henhold til bestemmelserne i den police, der tilbydes forsikrede i Nederlandene af institutionen på bopæls- eller opholdsstedet, idet der tages hensyn til artikel 11, stk. 1, 2 og 3, og artikel 19, stk. 1, i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), og til naturalydelser i henhold til Algemene wet bijzondere ziektekosten, AWBZ (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter).
|
|
f)
|
Ved gennemførelsen af denne forordnings artikel 27 – 34 ligestilles følgende pensioner med pensioner, som udbetales i henhold til bestemmelserne nævnt under litra b) (invaliditet) og litra c) (alderdom) i Kongeriget Nederlandenes erklæring i henhold til denne forordnings artikel 5:
|
—
|
pensioner i henhold til lov af 6. januar 1966 om pensioner for tjenestemænd og deres efterladte (Algemene burgerlijke pensioenwet) (lov om nederlandske tjenestemandspensioner)
|
|
—
|
pensioner i henhold til lov af 6. oktober 1966 om pensioner for militærpersoner og deres efterladte (Algemene militaire pensioenwet) (lov om militærpensioner)
|
|
—
|
pensioner i henhold til lov af 15. februar 1967 om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner (NV Nederlandse Spoorwegen) og deres efterladte (Spoorwegpensioenwet) (lov om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner)
|
|
—
|
pensioner i henhold til Reglement Dienstvoorwaarden Nederlandse Spoorwegen (vedtægten om tjenestevilkårene inden for de nederlandske jernbaner)
|
|
—
|
ydelser, der tilkendes før pensionsalderen (65 år) i henhold til en pensionsordning, der har til formål at yde alderdomshjælp til tidligere arbejdstagere, eller ydelser, der tilkendes i tilfælde af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i henhold til en ordning, der er fastsat af staten, eller i henhold til en kollektiv overenskomst for personer på mindst 55 år
|
|
—
|
ydelser udbetalt til militærpersoner og tjenestemænd efter ordninger med rådighedsløn, stillingsbetinget førtidspensionering eller almindelig førtidspensionering.
|
|
|
g)
|
Ved gennemførelsen af denne forordnings afsnit III, kapitel 1 og 4, betragtes den kompensation, som en person i henhold til den nederlandske ordning kan opnå, såfremt den pågældende kun i begrænset omfang udnytter sygesikringsordningen, som en kontantydelse ved sygdom.«
|
|
|
|
c)
|
I afsnit »W. FINLAND« udgår punkt 1 og 2, og det nye punkt 1 affattes således:
|
»1.
|
Ved anvendelsen af artikel 46, stk. 2, litra a), og beregningen af indtægter i den fiktive periode i henhold til finsk lovgivning om indtægtsbestemte pensioner i de tilfælde, hvor en person har tilbagelagt pensionsforsikringsperioder i kraft af en beskæftigelse i en anden medlemsstat i en del af den i finsk lov gældende referenceperiode, skal indkomsten i den fiktive periode svare til den samlede indkomst i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Finland, divideret med det antal måneder i referenceperioden, hvor der er tilbagelagt forsikringsperioder i Finland.«
|
Punkt 3, 4 og 5 omnummereres til henholdsvis punkt 2, 3 og 4.
|
|
d)
|
I afsnit »X. SVERIGE« foretages følgende ændringer:
|
ii)
|
Punkt 2 affattes således:
|
»1.
|
Bestemmelserne i denne forordning om sammenlægning af forsikringsperioder eller bopælsperioder finder ikke anvendelse på overgangsbestemmelserne i svensk lov om ret til garantipension for personer, der er født i eller før 1937, og som har boet i Sverige i en bestemt periode, inden de ansøgte om pension (lov 2000:798).«
|
|
|
iii)
|
Punkt 3 affattes således:
|
»2.
|
Med henblik på skønsmæssig ansættelse af indkomsten for den indkomstbestemte invalidekompensation og aktivitetskompensation i henhold til kapitel 8 i Lag (1962:381) om allmän försäkring (lov om almindelig forsikring) gælder følgende:
|
a)
|
Når en person i referenceperioden også har været omfattet af lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater som følge af erhvervsaktivitet, enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende, anses indkomsten i den eller de pågældende medlemsstater for at svare til den forsikrede persons gennemsnitlige bruttoindkomst i Sverige i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Sverige, beregnet ved at dividere indkomsten i Sverige med antallet af år, hvor indtjeningen er foregået.
|
|
b)
|
Når ydelserne beregnes i henhold til denne forordnings artikel 40, og personerne ikke er forsikrede i Sverige, fastlægges referenceperioden efter kapitel 8, stk. 2 og 8, i ovennævnte lov, som om de pågældende personer var forsikrede i Sverige. Såfremt den pågældende person ikke har nogen pensionsgivende indtægter i den referenceperiode, der er fastsat i loven om indkomstbaseret alderspension (1998:674), beregnes referenceperioden fra et tidligere tidspunkt, hvor den forsikrede havde indtægter fra en erhvervsmæssig aktivitet i Sverige.«
|
|
|
|
iv)
|
Punkt 4 affattes således:
|
»3.
|
|
a)
|
Retten til efterladtepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at afdøde har været forsikret i tre ud af de fem sidste kalenderår umiddelbart forud for sin død (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, tages der ved beregningen af den fiktive pensionssaldo for den indkomstbaserede efterladtepension (lov 2000:461) hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, som om de var tilbagelagt i Sverige. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, anses for at være baseret på gennemsnittet af de indtægter i Sverige, som giver ret til pension. Hvis den pågældende person kun har tilbagelagt et pensionsgivende år i Sverige, medregnes alle forsikringsperioder i andre medlemsstater med det samme beløb.
|
|
b)
|
Retten til enkepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at der er optjent pensionspoint i mindst to ud af de fire sidste år umiddelbart forud for dødsfaldet (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, og den forsikrede har tilbagelagt forsikringsperioder i en anden medlemsstat i referenceperioden, skal disse år ved beregningen af de fiktive pensionspoint, der giver ret til enkepension ved dødsfald efter den 1. januar 2003, anses for at være baseret på samme pensionspoint som det år, der er tilbagelagt i Sverige.«
|
|
|
|
|