(1)

Behovet for at indføre regler om lokal grænsetrafik for at konsolidere Fællesskabets retlige rammer om ydre grænser blev understreget i Kommissionens meddelelse »På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af Den Europæiske Union«. Dette behov blev bekræftet af Rådet den 13. juni 2002 med godkendelsen af »planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser«, der efterfølgende blev godkendt af Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002.

(2)

Det er i det udvidede EU's interesse at sikre, at grænserne til nabolandene ikke udgør hindringer for handel, social og kulturel udveksling eller regionalt samarbejde. Der bør derfor udvikles et effektivt system for lokal grænsetrafik.

(3)

Ordningen for lokal grænsetrafik er en undtagelse fra de generelle regler for grænsekontrol af personer, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (2).

(4)

Fællesskabet bør fastsætte de kriterier og betingelser, der skal overholdes, når passagen af de ydre landgrænser lettes for indbyggere i grænseområderne under ordningen for lokal grænsetrafik. Disse kriterier og betingelser bør sikre ligevægt mellem på den ene side lettelse af grænsepassagen for bona fide-indbyggere i grænseområderne, der har legitime grunde til hyppigt at passere en ydre landgrænse, og på den anden side behovet for at forhindre ulovlig indvandring samt mulige sikkerhedstrusler fra kriminelle aktiviteter.

(5)

For at hindre misbrug bør tilladelse til lokal grænsetrafik generelt kun udstedes til personer, der har haft lovlig bopæl i grænseområdet i mindst et år. Bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tilgrænsende tredjelande kan indeholde krav om en længere bopælsperiode. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, f.eks. i sager vedrørende mindreårige, ændringer i civilstand eller i tilfælde af arv af jord, kan disse bilaterale aftaler også fastsætte en kortere bopælsperiode.

(6)

Tilladelsen til lokal grænsetrafik bør udstedes til indbyggere i grænseområder, uanset om de er visumpligtige i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (3). Heraf følger, at nærværende forordning bør sammenholdes med Rådets forordning (EF) nr. 1932/2006 (4) om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001, som skal fritage indbyggere i grænseområder, der har en tilladelse til lokal grænsetrafik i henhold til denne forordning, fra visumpligten. Nærværende forordning kan derfor kun træde i kraft sammen med denne ændringsforordning.

(7)

Fællesskabet bør fastlægge særlige kriterier og betingelser for udstedelse af en tilladelse til lokal grænsetrafik til indbyggere i grænseområder. Disse kriterier og betingelser skal være i overensstemmelse med indrejsebetingelserne for indbyggere i grænseområder, der passerer en ydre landgrænse under ordningen for lokal grænsetrafik.

(8)

Den ret til fri bevægelighed, som er tillagt unionsborgere og deres familiemedlemmer, og den tilsvarende ret, som er tillagt tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer i henhold til aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og de pågældende tredjelande på den anden side, bør ikke berøres af indførelsen af regler om lokal grænsetrafik på fællesskabsplan. Hvis indbyggere i et grænseområde imidlertid indrømmes en forenklet grænsepassage ifølge ordningen for lokal grænsetrafik, og dette fører til mindre systematisk kontrol, bør grænsepassage uden videre forenkles for enhver person, som er tillagt ret til fri bevægelighed ifølge fællesskabsretten, og er bosat i det pågældende grænseområde..

(9)

I forbindelse med gennemførelsen af ordningen for lokal grænsetrafik bør medlemsstaterne bemyndiges til om nødvendigt at bibeholde eller indgå bilaterale aftaler med tilgrænsende tredjelande, forudsat at de overholder de regler, der er fastsat i denne forordning.

(10)

Denne forordning berører ikke de særlige bestemmelser for Ceuta og Melilla, der henvises til i Kongeriget Spaniens erklæring om byerne Ceuta og Melilla i slutakten til aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 (5).

(11)

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med national lovgivning indføre sanktioner for indbyggere i grænseområder i tilfælde af overtrædelse af den ordning for lokal grænsetrafik, der indføres ved denne forordning.

(12)

Kommissionen bør fremsende en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning. Denne rapport bør om nødvendigt ledsages af lovgivningsmæssige forslag.

(13)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(14)

Da formålet med denne forordning, nemlig fastlæggelse af kriterier og betingelser for indførelse af en ordning for lokal grænsetrafik ved de ydre landgrænser, direkte berører fællesskabsrettens bestemmelser om de ydre landgrænser og derfor på grund af forordningens omfang eller virkninger bedre kan opfyldes på fællesskabsniveau end af medlemsstaterne alene, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(15)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter vedtagelsen af denne forordning, der udbygger Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i nævnte protokol.

(16)

Hvad angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om deres associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (6), som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (7) om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale.

(17)

Denne forordning er en videreudvikling af visse bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (8). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(18)

Denne forordning er en videreudvikling af visse bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (9). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

(19)

For Schweiz' vedkommende er denne forordning en videreudvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2004/849/EF (10) og 2004/860/EF (11).

(20)

Artikel 4, litra b), og artikel 9, litra c), i denne forordning er bestemmelser, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 —

a)

længerevarende ophold

b)

adgang til og udøvelse af erhvervsvirksomhed

c)

told- og skatteforhold.

1)

»ydre landgrænse«: den fælles landgrænse mellem en medlemsstat og et tilgrænsende tredjeland

2)

»grænseområde«: et område, som ikke strækker sig over mere end 30 kilometer regnet fra grænsen. De kommuner, der betragtes som grænseområdet, skal præciseres af de pågældende stater i de i artikel 13 omhandlede bilaterale aftaler. Hvis en del af sådanne kommuner er beliggende mere end 30 kilometer fra grænsen, men ikke over 50 kilometer, skal området ikke desto mindre betragtes som en del af grænseområdet

3)

»lokal grænsetrafik«: regelmæssig passage af en ydre landgrænse af indbyggere i grænseområdet i et naboland med henblik på ophold i grænseområdet, f.eks. af sociale, kulturelle eller dokumenterede økonomiske årsager eller af familieårsager, af en varighed, der ikke kan overstige den tidsgrænse, som er fastsat i denne forordning

4)

»personer, der er omfattet af fællesskabsrettens ret til fri bevægelighed«:

5)

»tredjelandsstatsborgere«: enhver, der ikke er unionsborger som defineret i artikel 17, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og som ikke er omfattet af nr. 4)

6)

»indbyggere i grænseområder«: tredjelandsstatsborgere, der har haft lovlig bopæl i grænseområdet i et land, der er nabo til en medlemsstat, i en periode, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede bilaterale aftaler, dog mindst et år. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, der er præciseret i de bilaterale aftaler, kan en bopælsperiode på mindre end et år anses for tilstrækkelig

7)

»tilladelse til lokal grænsetrafik«: det særlige dokument, der indføres ved kapitel III, og som giver indehaveren ret til at passere en ydre landgrænse under ordningen for lokal grænsetrafik

8)

»Schengen-konventionen«: konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis afskaffelse af kontrollen ved de fælles grænser (13).

a)

er i besiddelse af en tilladelse til lokal grænsetrafik og, hvis det kræves i den relevante bilaterale aftale, der er omhandlet i artikel 13, et gyldigt rejsedokument eller gyldige rejsedokumenter

b)

ikke er indberettet som uønskede i Schengen Informationssystemet (SIS)

c)

ikke udgør en trussel for nogen medlemsstats offentlige orden, nationale sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser og navnlig ikke af samme årsager er indberettet som uønskede i nogen af medlemsstaternes nationale databaser.

a)

indehaverens for- og efternavn(e), fødselsdato, nationalitet og bopælssted

b)

navn på udstedende myndighed, udstedelsesdato og gyldighedsperiode

c)

det grænseområde, inden for hvilket indehaveren har ret til at bevæge sig

d)

nummeret på det gyldige rejsedokument eller de gyldige rejsedokumenter, der i henhold til artikel 9, litra a), tillader indehaveren at passere de ydre grænser.

a)

er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller gyldige rejsedokumenter, der tillader dem at passere de ydre grænser, jf. artikel 17, stk. 3, litra a), i Schengen-konventionen

b)

kan fremvise dokumenter, der beviser, at de har status som indbyggere i grænseområder, og at de har legitime grunde til hyppigt at passere den ydre landgrænse under ordningen for lokal grænsetrafik

c)

ikke er indberettet som uønskede i SIS

d)

ikke anses for at udgøre en trussel for nogen medlemsstats offentlige orden, nationale sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser og navnlig ikke af samme årsager er indberettet som uønskede i medlemsstaternes nationale databaser.

a)

opretter særlige grænseovergangssteder, der kun er åbne for indbyggere i grænseområder

b)

forbeholder særlige baner for indbyggere i grænseområder ved de almindelige grænseovergangssteder

c)

under hensyntagen til lokale forhold, og hvis der undtagelsesvist er et særligt krav, giver indbyggere i grænseområder ret til at passere den ydre landgrænse på bestemte steder ud over de godkendte grænseovergangssteder og uden for åbningstiden.

a)

indeholder tilladelsen til lokal grænsetrafik foruden de i artikel 7, stk. 3, anførte oplysninger også oplysninger om grænsepassagested og omstændigheder, hvorunder passage af den ydre landgrænse er tilladt

b)

gennemfører den pågældende medlemsstat lejlighedsvis kontrol og opretholder overvågning for at hindre grænsepassage, der ikke er tilladt.