|
1.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 302/10 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1627/2006
af 24. oktober 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004, hvad angår standardformularerne til anmeldelse af statsstøtte
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelse af EF-traktatens artikel 93 (1), særlig artikel 27,
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Med Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (2) blev der indført en obligatorisk standardformular til anmeldelse af statsstøtte. |
|
(2) |
Efter Kommissionens vedtagelse af nye retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (3) er det nødvendigt at ændre dele af anmeldelsesformularen. |
|
(3) |
Forordning (EF) nr. 794/2004 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 794/2004 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.
På Kommissionens vegne
Neelie KROES
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
BILAG
I Del III i bilag I til forordning (EF) nr. 794/2004 affattes supplerende oplysningsskema 4 og 5 således:
»DEL III.4
SUPPLERENDE OPLYSNINGSSKEMA VEDRØRENDE REGIONALSTØTTE
Dette supplerende oplysningsskema skal anvendes ved anmeldelse af alle støtteordninger eller ad hoc-støtte, der er omfattet af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (retningslinjer) (1). Det kan dog ikke anvendes til anmeldelse af nye regionalstøttekort for perioden 2007-2013. Gennemsigtige investeringsstøtteordninger, der falder ind under fritagelses-forordningen for regional investeringsstøtte, er fritaget for anmeldelsespligten. Medlemsstaterne bør derfor oplyse helt præcist, hvad anmeldelsen gælder. I de særlige tilfælde, hvor en ordning dækker både gennemsigtige og ikke-gennemsigtige former for investeringsstøtte, opfordres medlemsstaterne til at begrænse anmeldelsen til kun at dække den anden kategori.
I tilfælde af ad hoc-støtte (dvs. støtte ydet uden for de eksisterende støtteordninger) skal medlemsstaterne påvise, at projektet indgår i en sammenhængende regionaludviklingsstrategi, og at projektet i kraft af dets karakter og omfang ikke vil resultere i uacceptable konkurrencefordrejninger. Endvidere skal medlemsstaterne påvise, at støtten ikke i urimelig grad vil være koncentreret om en bestemt sektor, og at den ikke får skadelige sektormæssige følger.
Der skal indsendes endnu et oplysningsskema (Del III.5), hvis der anmeldes regional investeringsstøtte til store investeringsprojekter i overensstemmelse med afsnit 4.3 i retningslinjerne.
1. Støtteordning eller ad hoc-støtte
Ordningen eller ad hoc-støtten vedrører:
1.1.
initialinvestering
støtten beregnes som en procentdel af investeringens støtteberettigede materielle og immaterielle omkostninger
støtten beregnes som en procentdel af de forventede lønomkostninger til nyansatte
driftsstøtte
støtte til nyoprettede små virksomheder
en kombination af ovennævnte
1.2. Støtten tildeles:
automatisk, hvis ordningens betingelser er opfyldt
skønsmæssigt, efter afgørelse truffet af myndighederne
Hvis støtten tildeles efter skøn, gives en kort beskrivelse af de anvendte kriterier, og der vedlægges kopi af de administrative bestemmelser for tildelingsvilkårene:
1.3. Overholder støtten regionalstøttekortets støttelofter på tidspunktet for tildelingen, herunder støttelofter ifølge de bestemmelser, der gælder for store investeringsprojekter (afsnit 4.3 i retningslinjerne)?
ja nej
Henvises der i ordningen til det gældende regionalstøttekort?
ja nej
(1) Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13).
2. Støtte til initialinvesteringer
2.1. Omfatter ordningen investering i fast kapital eller jobskabelse i forbindelse med initialinvesteringer:
etablering af en ny virksomhed?
udvidelse af en eksisterende virksomhed?
diversificering af en virksomheds produktion med nye produkter?
en grundlæggende ændring af en eksisterende virksomheds samlede produktionsproces?
en uafhængig investors erhvervelse af kapitalaktiver direkte knyttet til en virksomhed, der er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet opkøbt?
2.2. Når støtten beregnes på grundlag af materielle eller immaterielle investeringsomkostninger eller af købsomkostninger i forbindelse med en overtagelse, indeholder støtten da en bestemmelse om, at støttemodtageren selv skal yde et finansielt bidrag på mindst 25 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, og at dette bidrag ikke omfatter offentlig støtte, herunder de minimis-støtte?
ja nej
2.3. Hvis støtten ydes automatisk på grundlag af objektive kriterier ifølge et retsgrundlag, der giver støttemodtagerne ret til at modtage støtte, udelukker ordningen så støtte til projekter, der er påbegyndt, før retsgrundlaget trådte i kraft?
ja nej
Hvis støtten ikke ydes automatisk, foreskrives det, at støtteansøgningen skal fremsendes, før arbejdet med projektet påbegyndes, og myndighederne skriftligt har bekræftet, at projektet, med forbehold af det endelige resultat af en detaljeret undersøgelse, opfylder de betingelser for at være støtteberettiget, der er fastsat i ordningen (se s. 38 i retningslinjerne)?
ja nej
I tilfælde af ad hoc-støtte har den kompetente myndighed udstedt en tilsagnsskrivelse om at yde støtte, inden arbejdet med projektet påbegyndes, der er betinget af Kommissionens godkendelse af foranstaltningen?
ja nej
Hvis ikke alle punkterne ovenfor under 2.3 er opfyldt, forklares hvorfor og hvordan de nødvendige forudsætninger tænkes opfyldt:
2.4. Hvilken bruttostøtteintensitet gælder for ordningen eller ad hoc-støtten?
Efter hvilke parametre beregnes støtteintensiteterne?
2.4.1. Tilskud
i løbende priser
i nutidsværdi (tilbagediskonteret)
2.4.2. Skatteforanstaltninger
Hvilket loft gælder for den tilbagediskonterede skatteværdi og hvilken støtteintensitet?
2.4.3. Offentlige rentelettede lån
lånets maksimale løbetid:
lånets størrelse (lånebeløb i procent af den støtteberettigede investering):
lånets maksimale afdragsfrie periode:
mindsterente:
Er lånet sikret ved normale bankgarantier?
ja nej
I bekræftende fald, i hvilket omfang?
Hvad er den forventede misligholdelsesgrad opdelt efter kategorier af støttemodtagere?
Øges renten ved særlige risici?
ja nej
Er renten fast, variabel, overskudsafhængig, en kombination af ovennævnte?
Er der tale om efterstillede lån?
ja nej
2.4.4. Rentetilskud
maksimalt rentetilskud i beløb:
maksimal andel (lånebeløb i procent af den støtteberettigede investering):
lånets maksimale afdragsfrie periode:
lånets løbetid:
2.4.5. Garantiordninger
Angiv de garantiberettigede former for lån
Angiv de metoder og parametre, der er brugt til at beregne garantiens subventionsækvivalent, herunder varighed, andel og lånebeløb:
Angiv, hvilke præmier staten har betalt til banken:
Hvad er den forventede misligholdelsesgrad opdelt efter kategorier af støttemodtagere?
Angiv den maksimale garantidækning (i procent) for lån?
På hvilke betingelser kan der stilles garanti?
2.4.6. Offentlig deltagelse
Angiv, om ordningen involverer støtte i form af offentlig deltagelse
I hvilket omfang afviger den offentlige deltagelse fra det markedsøkonomiske investorprincip?
Fremlæg de oplysninger, der er relevante for at beregne støtteelementet ved den offentlige deltagelse:
2.4.7. Andet
2.5. Er erstatningsinvesteringer udelukket fra ordningen?
ja nej
I benægtende fald skal myndighederne udfylde denne formulars afsnit 3 om driftsstøtte.
2.6. Er bistand til kriseramte virksomheder og/eller sanering af kriseramte virksomheder (1) udelukket fra ordningen?
ja nej
(1) Som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2).
2.7. Investeringsstøtte beregnet som en procentdel af investeringens støtte-berettigede materielle og immaterielle omkostninger
Omfatter de støtteberettigede udgifter efter ordningen:
2.7.1. Materielle aktiver
Fastsættes investeringsværdien på grundlag af (1):
jord
bygninger
anlæg/maskiner (udstyr)
I tilfælde af en overtagelse, kapitalaktiver
Giv en kort beskrivelse:
Er de erhvervede aktiver nye — medmindre der er tale om små og mellemstore virksomheder og virksomhedsovertagelser?
ja nej
Angiv nærmere:
Sikrer ordningen, at tidligere tildelt støtte til erhvervelse af aktiver i forbindelse med overtagelser er taget i betragtning/fradraget forud for opkøbet (se punkt 54 i retningslinjerne)?
ja nej
Angiv nærmere:
Hvordan sikres det, at transaktionerne i tilfælde af overtagelser finder sted på markedsvilkår?
Er omkostninger, der er knyttet til erhvervelse af aktiver — ud over jord og bygninger — som følge af en finansiel leasingkontrakt støtteberettigede?
ja nej
Indeholder leasingkontrakten en forpligtelse til at opkøbe aktivet — ud over jord og bygninger — ved udløbet af leasingkontrakten?
ja nej
(1) Inden for transportsektoren må der ved indkøb af transportudstyr (løsøre) ikke ydes investeringsstøtte.
I tilfælde af finansiel leasing af jord og bygninger har leasingaftalen en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, når det gælder store virksomheder og tre år for SMV?
ja nej
Hvis et af de foregående spørgsmål under 2.7 er besvaret negativt, forklares, hvordan de nødvendige betingelser tænkes opfyldt:
2.7.2. Immaterielle aktiver
Fastsættes investeringsværdien på grundlag af udgifter til teknologioverførsel gennem erhvervelse af:
patentrettigheder
licenser
knowhow
ikke patenteret knowhow
Giv en kort beskrivelse:
Indeholder ordningen en bestemmelse, der fastslår, at udgifter til støtteberettigede immaterielle investeringer ikke må overstige 50 % af de samlede støtteberettigede investeringsudgifter til projektet, hvis der er tale om store virksomheder?
ja nej
Sikrer foranstaltningen, at de støtteberettigede immaterielle aktiver:
udelukkende anvendes i den virksomhed, der modtager regionalstøtte?
er afskrivningsberettigede aktiver?
er erhvervet fra tredjemand på markedsvilkår?
indgår i virksomhedens kapitalaktiver og forbliver i den virksomhed, der modtager regionalstøtte i mindst fem år for store virksomheders vedkommende og tre år for SMV?
Hvis en af disse betingelser ikke udtrykkeligt fremgår af ordningen, forklares, hvorfor og hvordan myndighederne påtænker at opfylde disse krav:
Omfatter støtteberettigede udgifter for SMV også udgifter til forundersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med investeringen?
ja nej
Er SMV’s udgifter til konsulentbistand ifølge ordningen begrænset til en støtteintensitet på indtil 50 % af de faktiske udgifter?
ja nej
2.7.3. Hvordan sikres det, at støtte til initialinvesteringer (både materielle og immaterielle aktiver) gøres betinget af, at investeringen opretholdes i mindst fem år for store virksomheders vedkommende og tre år for SMV?
2.8. Investeringsstøtte beregnet på basis af lønomkostninger
2.8.1. Giver ordningen sikkerhed for, at støtte, der er beregnet på basis af lønomkostninger, er knyttet til en initialinvestering?
ja nej
2.8.2. Giver ordningen sikkerhed for, at jobskabelse betyder en nettoforøgelse af antallet af ansatte, som er direkte beskæftiget i en bestemt virksomhed, sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående 12 måneder efter fradrag af eventuelle arbejdspladser i de samme 12 måneder i samme virksomhed?
ja nej
2.8.3. Hvordan sikres det, at de støtteberettigede udgifter ikke er større end lønomkostningerne til nyansatte beregnet over en toårsperiode?
2.8.4. Giver foranstaltningen sikkerhed for, at jobskabelsen sker inden tre år efter, at arbejdet er afsluttet?
ja nej
2.8.5. Sikrer foranstaltningen, at de nye arbejdspladser bevares i den pågældende region i mindst fem år (eller tre år for SMV’s vedkommende), efter at stillingerne er blevet besat?
ja nej
Hvis et af foregående spørgsmål under 2.8 er besvaret negativt, forklares, hvordan myndighederne forventer at opfylde disse krav:
3. Driftsstøtte
3.1. Hvori består den direkte forbindelse mellem tildelingen af driftsstøtte og bidraget til den regionale udvikling?
3.2. Hvilke strukturproblemer skal driftsstøtten rette op på?
3.3. Hvordan sikres det, at driftsstøttens karakter og omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje?
3.4. Hvordan sikres det, at driftsstøtten er både degressiv og tidsmæssigt begrænset?
3.5. Er ordningen åben for alle sektorer?
ja nej
3.6. Tager ordningen sigte på at udligne meromkostninger ved transport eller beskæftigelse?
ja nej
3.7. Hvis et af ovennævnte spørgsmål (3.5-3.6) besvares negativt, hvordan sikres det, at punkt 78 i retningslinjerne overholdes?
3.8. Er driftsstøtte til fremme af eksporten udelukket
ja nej
Særlige spørgsmål vedrørende yderregioner eller regioner med lav befolkningstæthed eller regioner med meget lav befolkningstæthed
3.9. Hvis driftsstøtten ikke er degressiv og tidsmæssigt begrænset, angives om følgende betingelser er opfyldt:
3.9.1. Er støtten til fordel for en yderregion eller en region med lav befolkningstæthed eller med meget lav befolkningstæthed?
ja nej
3.9.2. Skal støtten kompensere for en del af meromkostningerne til transport?
ja nej
Disse meromkostninger påvises, og metoden til beregning af beløbet angives (1): Anfør, hvordan betingelserne i punkt 81 i retningslinjerne er opfyldt:
Angiv maksimalt støttebeløb (på grundlag af støtte pr. passager/kilometer eller støtte pr. ton/kilometer), og den procentdel af meromkostningerne, der er dækket af støtten:
(1) Beskrivelsen bør afspejle, hvordan det tænkes sikret, at støtten kun vedrører meromkostninger til transport, som skyldes transport af varer inden for grænserne, er beregnet på grundlag af det billigste transportmiddel og den korteste vej mellem fremstillings-/forarbejdningsstedet og afsætningsstederne og ikke kan ydes til transport af varer fra virksomheder, som ikke har noget alternativ til deres beliggenhed.
3.9.3. Skal støtten i yderregionerne kompensere for meromkostningerne ved udøvelse af økonomiske aktiviteter på grund af de faktorer, der er nævnt i EF-traktatens artikel 299, stk. 2?
ja nej
Angiv meromkostninger og beregningsmetode:
Hvordan kan myndighederne etablere en forbindelse mellem meromkostningerne og de faktorer, der er nævnt i EF-traktatens artikel 299, stk. 2?
3.9.4. Er formålet med støtten at forhindre eller bremse den løbende affolkning af de tyndest befolkede regioner?
ja nej
Hvordan kan myndighederne påvise, at den foreslåede støtte er nødvendig og hensigtsmæssig for at forhindre eller bremse affolkningen, og at støtten ikke vil påvirke samhandelen i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse?
4. Støtte til nyoprettede små virksomheder
Oplysninger om støttemodtagerne
4.1. Er støttemodtagerne små virksomheder på datoen for ydelse af støtte, jf. artikel 2 i bilag I til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (1)?
ja nej
4.2. Skal den myndighed, der yder støtte, kontrollere, at alle støttemodtagerne er uafhængige virksomheder ifølge artikel 3 i bilag I til henstilling 2003/361/EF?
ja nej
4.3. Sikrer ordningen, at støtten kun ydes til små virksomheder, der er oprettet for mindre end fem år før datoen for tildeling af støtte?
ja nej
4.4. Beskriv de mekanismer, der er etableret for at sikre, at støtteordningen ikke misbruges, således at eksisterende virksomheder kunstigt lukkes og genetableres for at kunne modtage denne type støtte:
Ordningens geografiske anvendelse
4.5. Er støtteordningen begrænset til støtteberettigede områder?
ja nej
(1) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
4.6. Støttemodtagerne driver virksomhed i følgende regioner (præciser venligst i overensstemmelse med regionernes benævnelse ifølge regionalstøttekortet):
Alle støtteberettigede områder i den berørte medlemsstat
ja nej
Område(r) efter artikel 87, stk. 3, litra a)
ja nej
Nævn regionen/-erne (NUTS):
Område(r) efter artikel 87, stk. 3, litra c)
ja nej
Nævn regionen/-erne (NUTS):
Støtteberettigede udgifter
4.7. Er de juridiske udgifter, udgifter til rådgivning og konsulentbistand og administrationsudgifter, der er direkte knyttet til oprettelsen af virksomheden, inkluderet i de støtteberettigede udgifter?
ja nej
Hvis ja, angiv nærmere:
4.8. Er de støtteberettigede udgifter strengt begrænset til udgifter, der påløber de første fem år efter oprettelsen af virksomheden, og inden for disse fem år til det tidspunkt, hvor virksomheden opfylder betingelserne for små virksomheder ifølge artikel 2 og 3 i bilag I til henstilling 2003/361/EF?
ja nej
4.9. Angiv på følgende liste, hvilke udgifter der er inkluderet i de støtteberettigede udgifter:
Renter af fremmedkapital
Udbytte af egenkapital, som ikke må overstige referencesatsen
Udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr
Energi, vand og opvarmning
Skatter (bortset fra moms og selskabsskat)
Angiv nærmere:
Administrationsudgifter
Angiv nærmere:
Afskrivning
Udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr
Lønomkostninger
Er de obligatoriske socialsikringsbidrag indregnet i lønomkostningerne:
ja nej
Hvad angår afskrivninger, leasing af produktionsfaciliteter/-udstyr og lønomkostninger, kan De bekræfte, at de underliggende investeringer eller jobskabelsen og ansættelsesforanstaltningerne ikke er omfattet af eller vil blive omfattet af andre former for støtte?
ja nej
Støtteintensiteter
4.10. Hvilken støtteintensitet foreskriver foranstaltningen for støtteberettigede udgifter, der påløber i de første tre år efter oprettelsen af virksomheden, eller for udgifter direkte knyttet til oprettelsen af virksomheden?
… % for artikel 87, stk. 3, litra a)-region(er)
… % for artikel 87, stk. 3, litra c)-region(er)
4.11. Hvilken støtteintensitet foreskriver foranstaltningen for støtteberettigede udgifter, der påløber i det fjerde og det femte år efter oprettelsen af virksomheden?
… % for artikel 87, stk. 3, litra a)-region(er)
… % for artikel 87, stk. 3, litra c)-region(er)
4.12. Forøges støtteintensiteten med 5 % som nævnt i punkt 89 i retningslinjerne?
ja nej
Hvis ja, angiv nærmere:
For artikel 87, stk. 3, litra a)-region(er) med et BNP (1) på under 60 % af fællesskabsgennemsnittet
ja nej
For regioner med lav befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere/km2
ja nej
For små øer med en befolkning på under 5 000
ja nej
For andre samfund med en befolkning på under 5 000, der er kendetegnet ved samme isolation som øer
ja nej
Nævn regionen/erne:
4.13. Hvis støttemodtagerne har virksomheder, der er beliggende i mere end en type regioner (artikel 87, stk. 3, litra a) eller c), uden for støtteberettigede områder eller områder ifølge punkt 4.12), bedes De anføre, hvordan det sikres, at intensiteterne eller en mulig forhøjelse anvendes korrekt:
Støttebeløb
4.14. Er den maksimale støtte til støttemodtagere beliggende i artikel 87, stk. 3, litra a)-regioner begrænset til 2 mio. EUR pr. virksomhed og i artikel 87, stk. 3, litra c)-regioner til 1 mio. EUR pr. virksomhed?
ja nej
4.15. Er de årligt tildelte støttebeløb begrænset til 33 % af ovennævnte maksimumsbeløb?
ja nej
(1) BNP per capita i købekraftsstandarder (KKS).
4.16. Beskriv de anvendte mekanismer eller den form, støtten til de støttemodtagende virksomheder antager (f.eks. tilskud, lån osv.) og forklar i detaljer, hvordan støtteintensiteterne og de maksimale støttebeløb beregnes, navnlig for ikke-gennemsigtige former for støtte:
Kumulering
4.17. Kan der ydes andre former for offentlig støtte på basis af de samme støtteberettigede omkostninger, hvad angår renter af fremmedkapital, renter af egenkapital, udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr, energi, vand, opvarmning eller skatter (bortset fra moms og selskabsskat)?
ja nej
Hvis ja, beskrives de mekanismer, der er etableret for at sikre, at de øvre grænser for støtte pr. virksomhed i alt og pr. år samt støtteintensiteterne overholdes:
5. Anvendelsesområde for støtteordningen eller ad hoc-støtten
5.1. Gælder støtteordningen for alle sektorer?
ja nej
Er støtteordningen rettet mod en bestemt sektor?
ja nej
Hvis ja, angiv nærmere
5.2. Finder ordningen anvendelse på fremstilling af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten?
ja nej
Finder ordningen anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, men kun i det omfang det er tilladt ifølge EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (1) eller regler, der måtte afløse dem?
ja nej
5.3. Gælder ordningen for transportsektoren?
ja nej
Hvis ja:
Transportformer
Søtransport
Lufttransport
Vejtransport
Jernbanetransport
Bytransport
Transport ad indre vandveje
Kombineret transport
(1) EFT C 28 af 1.2.2000, s. 2. Berigtiget i EFT C 232 af 12.8.2000, s. 17.
Drift af transportinfrastrukturer
Havne
Lufthavne
Veje
Jernbaner
Byer
Indre vandveje
Kontrol
Vil enhver individuel støtte ydet inden for en af ovennævnte kategorier blive angivet i årsrapporten med specificering af beløb og støttemodtager?
ja nej
5.4. Gælder ordningen for skibsbygningssektoren?
ja nej
5.5. Indeholder ordningen specifikke bestemmelser, såsom forbud mod støtte til stålindustrien (1) og/eller kunstfiberindustrien (2)?
ja nej
5.6. Overholder ordningen kravet om individuel anmeldelse, der er foreskrevet i afsnit 4.3 i retningslinjerne — Støtte til store investeringsprojekter (3)?
ja nej
6. Kumulering
6.1. Når regionalstøtte ifølge en ordning kan kombineres med støtte efter andre ordninger, skal det for hver enkelt ordning præciseres, hvordan det sikres, at betingelserne for kumulering ifølge afsnit 4.4. i retningslinjerne overholdes.
6.2. Sikrer ordningen, at regional investeringsstøtte ikke kan kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede udgifter for at omgå de maksimale støtteintensiteter, der er fastlagt i det godkendte regionalstøttekort?
ja nej
6.3. Når støtte beregnet på basis af (materielle eller immaterielle) investeringsudgifter kombineres med støtte beregnet på basis af lønomkostninger, overholder støtteordningen støtteintensitetsloftet for den pågældende region?
ja nej
7. Gennemsigtighed
7.1. Udelukker ordningen projekter, hvortil der er afholdt udgifter, før den endelige ordning blev offentliggjort på internettet (se punkt 108 i retningslinjerne)?
ja nej
8. Andre oplysninger
Anfør alle andre oplysninger (f.eks. miljøvirkninger eller miljøfordele), der vurderes at være relevante for evalueringen af de pågældende foranstaltninger ifølge retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.
(1) Jf. bilag I i retningslinjerne.
(2) Jf. bilag II i retningslinjerne.
(3) Bemærk, at der skal udfyldes en særlig anmeldelsesformular (Del III.5) i tilfælde af støtte til store investeringsprojekter.
DEL III.5
SUPPLERENDE OPLYSNINGSSKEMA VEDRØRENDE REGIONALSTØTTE TIL STORE
INVESTERINGSPROJEKTER
Dette supplerende oplysningsskema skal anvendes ved anmeldelse af al regional investeringsstøtte, der overstiger tærsklerne for individuel anmeldelse som defineret i punkt 64 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013.
For ad hoc-støtte (støtte ydet uden for rammerne af eksisterende ordninger) skal medlemsstaterne også indgive det supplerende oplysningsskema vedrørende regionalstøtte (Del III.4). Endvidere skal medlemsstaterne påvise, at projektet bidrager til en sammenhængende regional udviklingsstrategi, og at dets karakteristika og størrelse ikke vil føre til en uacceptabel konkurrenceforvridning. Endvidere skal medlemsstaterne påvise, at støtten ikke vil være urimeligt koncentreret om en bestemt sektor, og at den ikke vil få skadelige sektormæssige følger.
Kommissionen forbeholder sig ret til at bede om flere oplysninger for at kunne foretage en grundig vurdering, hvis tærsklerne for sådan en vurdering som defineret i punkt 68 i retningslinjerne for regionalstøtte er nået.
Ud over dette supplerende oplysningsskema skal medlemsstaterne fremlægge:
Del I. Generelle oplysninger
Del II. Sammenfattende oplysninger til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
Medlemsstaterne skal også fremlægge den relevante investeringsaftale, (udkastet til) støtteaftale og andre relevante dokumenter (herunder i tilfælde af ad hoc-støtte, tilsagnsskrivelsen) for at bekræfte, at støtten er ydet i overensstemmelse med de generelle regler ifølge retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 og andre underliggende støtteordninger.
Hvis beløbene omregnes til euro eller anden valuta, angives den anvendte vekselkurs. Oplys altid, om de angivne beløb er nominelle eller tilbagediskonterede.
1. Supplerende oplysninger om støttemodtagerne
1.1. Strukturen af den eller de virksomheder, der investerer i projektet
1.1.1. Støttemodtager(-ere):
1.1.2. Hvis støttemodtageren har en anden juridisk identitet end den eller de virksomheder, som finansierer projektet eller drager nytte af støtten, beskrives disse forskelle.
1.1.3. Giv en klar beskrivelse af forholdet mellem støttemodtageren, den koncern støttemodtageren tilhører og andre tilknyttede virksomheder, herunder joint ventures.
1.2. For den virksomhed eller de virksomheder, der investerer i projektet, afgives følgende oplysninger for de seneste tre regnskabsår (på koncernniveau).
1.2.1. Omsætningen på verdensplan, i EØS og i den berørte medlemsstat:
1.2.2. Overskud efter skat, kapitalforrentning og frit cashflow:
1.2.3. Beskæftigelsen på verdensplan, i EØS og i den berørte medlemsstat::
1.2.4. Reviderede regnskaber og årsberetninger for de sidste tre år:
1.3. Hvis investeringen foretages i en eksisterende virksomhed (anlæg), afgives følgende oplysninger for enhedens seneste tre regnskabsår (oplysninger for den eksisterende virksomhed/anlæg).
1.3.1. Omsætningen på verdensplan, i EØS og i den berørte medlemsstat:
1.3.2. Overskud efter skat, kapitalforrentning og frit cashflow:
1.3.3. Beskæftigelse:
1.3.4. Hidtidig støtte — Har støttemodtageren fået støtte til andre investeringer i samme virksomhed (anlæg) i de sidste tre år?
ja nej
I bekræftende fald gives nærmere oplysninger:
1.4. Kriseramte virksomheder
Ydes støtten til en kriseramt virksomhed (1), eller vil støtten blive brugt til finansiel omstrukturering af en kriseramt virksomhed?
ja nej
I bekræftende fald skal det bemærkes, at Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder finder anvendelse?
2. Støtte
2.1. Støtteform
Giv en detaljeret beskrivelse af hver enkelt støtteform:
2.2. Støttebeløb
For hver støtteform gives oplysninger om:
2.2.1. Støttebeløb både nominelt og tilbagediskonteret::
2.2.2. Angiv en fuldstændig tidsplan for udbetaling af den planlagte støtte.
Hvis støtten ydes i form af fritagelse for fremtidige skatter, angives, hvilket loft der gælder for det tilbagediskonterede støttebeløb:
2.2.3. Den (de) gældende eksisterende støtteordning(er), herunder benævnelse, statsstøttenummer og henvisning til Kommissionens godkendelse, fremlæggelse efter interimsprocedure eller supplerende oplysningsskema ifølge en fritagelsesforordning:
2.2.4. Støtteansøgningen blev indgivet inden projektets start, og myndighederne har med forbehold til det endelige resultat af en detaljeret undersøgelse skriftligt er bekræftet, at projektet opfylder de støttebetingelser, der er fastsat i ordningen.
ja nej
I benægtende fald forklares hvorfor.
2.3. Karakteristika
2.3.1. Er nogle af støtteforanstaltningerne i den samlede pakke endnu ikke fastlagt?
ja nej
I bekræftende fald forklares det, hvilket loft der gælder for det samlede tilbagediskonterede støttebeløb:
(1) Som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2).
2.3.2. Hvilke af ovennævnte foranstaltninger skal ikke betragtes som statsstøtte, og hvorfor?
2.3.3. Hvordan sikres det, at støtten kun ydes på betingelse af, at investeringerne eller de oprettede arbejdspladser fastholdes i en periode på mindst fem år for store virksomheder og tre år for SMV’er?
2.4. Finansiering fra Fællesskabet og andre kilder
2.4.1. Skal nogle af ovennævnte foranstaltninger samfinansieres med fællesskabsmidler (Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Regionaludviklingsfond eller andre)? Forklar nærmere.
2.4.2. Er der planer om at søge om supplerende støtte til samme projekt fra en anden europæisk eller international finansieringsinstitution?
ja nej
I givet fald oplyses beløbet.
2.5. Rapportering
Bekræft, at følgende dokumenter vil blive fremlagt for Kommissionen:
senest to måneder fra støttens tildeling, en kopi af støtteaftalen mellem den myndighed, der yder støtten, og støttemodtageren
hvert femte år regnet fra Kommissionens godkendelse af støtten, en statusrapport (med oplysninger om de udbetalte støttebeløb, om gennemførelsen af støtteaftalen og om andre investeringsprojekter i samme virksomhed/anlæg)
seks måneder efter udbetalingen af sidste lånetranche baseret på den anmeldte tidsplan for støtteudbetaling, en detaljeret endelig rapport.
3. Støttet projekt
3.1. Tidsplan
Oplys om investeringens planlagte startdato, den planlagte dato for investeringens afslutning og det planlagte år for opnåelse af fuld produktion, eventuelt for hvert enkelt produkt, der er omfattet af investeringsprojektet.
3.2. Beskrivelse af projektet
3.2.1. Angiv projekttype, og om der er tale om en nyoprettet virksomhed; udvidelse af en eksisterende virksomhed; diversificering af en virksomheds produktion med nye produkter; en grundlæggende ændring af en eksisterende virksomheds samlede produktionsproces; eller en uafhængig investors erhvervelse af kapitalaktiver direkte knyttet til en virksomhed, der er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet opkøbt:
3.2.2. Giv en kort beskrivelse af projektet:
3.3. Opdeling af projektomkostningerne
3.3.1. Angiv de samlede investeringsomkostninger i projektets løbetid:
3.3.2. Fremlæg en detaljeret opdeling pr. år og pr. kategori (jord, bygninger, anlæg/maskiner eller andet) for de støtteberettigede omkostninger, der er knyttet til investeringsprojektet, eventuelt for hvert enkelt produkt, der er omfattet af investeringsprojektet:
3.4. Finansiering af de samlede projektomkostninger
Giv en fuldstændig beskrivelse af finansieringen af projektet og forklar, hvordan det sikres, at mindst 25 % af de støtteberettigede udgifter finansieres uden offentlig støtte, herunder de minimis-støtte.
4. Produkt- og markedskarakteristika
I dette afsnit skal der, hvis det er relevant, tages højde for alle eventuelle afsætningsaftaler eller lignende aftaler med andre virksomheder ved beregningen af kapacitet og markedsandel (f.eks. eneforhandlingsaftaler).
4.1. Beskrivelse af det (de) produkt(er), som projektet vedrører
4.1.1. Angiv, hvilke produkter der, når investeringen er afsluttet, vil blive fremstillet på det anlæg, der er ydet støtte til, og hvor det er relevant, Prodcom-kode eller CPA-nomenklatur for projekter i servicesektoren.
4.1.2. Vil de produkter, der er planlagt ifølge projektet, erstatte andre produkter, støttemodtageren producerer (på koncernniveau)? Hvilke produkter vil det eller de nye produkter erstatte? Hvis disse erstattede produkter ikke fremstilles på projektets beliggenhed, angives, hvor de for øjeblikket fremstilles. Beskriv forbindelsen mellem den erstattede produktion og den nuværende investering og fremlæg en tidsplan for erstatningen.
4.1.3. Hvilke andre produkter kan fremstilles på det samme nye anlæg (ved fleksibel anvendelse af støttemodtagerens produktionsanlæg) med få eller med begrænsede ekstra omkostninger?
4.2. Berørte produkter og relevant produktmarked
4.2.1. Forklar, om projektet vedrører et mellemprodukt, og om en betydelig del af produktionen ikke afsættes på markedet (på markedsvilkår). Baseret på ovenstående forklaring bedes De med henblik på beregning af markedsandel og kapacitetsforøgelse i resten af dette afsnit angive, om det berørte produkt er det produkt, projektet omhandler, eller det er et produkt i de efterfølgende produktionsled.
4.2.2. Angiv substituerbarhed på efterspørgselssiden og substituerbarhed på udbudssiden for det pågældende produkt. Det relevante produktmarked omfatter det pågældende produkt og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten forbrugerne (i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål) eller producenten (i kraft af støttemodtagerens og konkurrenternes fleksible anvendelse af produktionsudstyret).
4.3. Oplysninger om markedsandele:
Besvar følgende spørgsmål for alle produkters vedkommende.
4.3.1. Med henblik på anvendelsen af punkt 68 a) i retningslinjerne vil Kommissionen normalt gå ud fra, at det relevante geografiske marked er Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Hvis et andet geografisk marked anses som relevant for produktet, bedes der argumenteret herfor.
4.3.2. Fremlæg et skøn over støttemodtagerens samlede salg på det relevante marked (på koncernniveau, udtrykt i værdi og mængde) i året før investeringens start til året efter fuld produktion af det produkt, projektet omhandler. Fremlæg eventuelt en oversigt over, hvordan dette salg fordeler sig, hvad angår det omhandlede produkt og andre produktkategorier, som støttemodtageren har solgt på det relevante marked.
4.3.3. Fremlæg et skøn over støttemodtagerens samlede salg på det relevante marked (udtrykt i værdi og mængde) i året før investeringens start til året efter fuld produktion af det produkt, projektet omhandler. Fremlæg eventuelt statistikker udarbejdet af offentlige og/eller andre uafhængige kilder.
4.3.4. Forklar, hvilken metode der er anvendt til udarbejdelse af disse skøn og prisfastsættelserne.
4.4. Markedsudvikling
Besvar følgende spørgsmål for alle produkters vedkommende.
4.4.1. Oplys om det skønnede forbrug (1) (udtrykt i værdi og i mængde) på det relevante produktmarked i EØS for hvert af de sidste seks år. Der bedes desuden angivet et skøn over de implicitte priser. Fremlæg eventuelt statistikker udarbejdet af offentlige og/eller andre uafhængige kilder.
4.4.2. På basis af ovenstående tal beregnes Compound Annual Growth Rate (CAGR) (2) af det skønnede forbrug på det relevante produktmarked i EØS.
4.4.3. Beregn den gennemsnitlige årlige vækstrate for BNP i EØS i de sidste fem år som Compound Annual Growth Rate (CAGR) ved hjælp af tal fra Eurostat (3) (www.eu.int/comm/eurostat — i øjeblikket kan tallene findes under “Themes/Economy and finance/National accounts/Annual national accounts/GDP and main aggregates”).
4.4.4. Ligger den gennemsnitlige årlige vækstrate for det skønnede forbrug på det relevante produktmarked i EØS i de sidste fem år under den gennemsnitlige årlige vækst i BNP i de sidste fem år?
ja nej
4.5. Kapacitet
Besvar følgende spørgsmål for alle produkters vedkommende.
Hvis det af punkt 4.4 om markedsudvikling følger, at den gennemsnitlige årlige vækstrate for det skønnede forbrug på det relevante produktmarked ligger under den gennemsnitlige årlige vækst i BNP, bedes følgende oplyst:
4.5.1. Angiv et skøn over den produktionskapacitet, der skabes i kraft af investeringen (udtrykt i mængde og værdi).
4.5.2. Fremlæg et skøn over ændringer i støttemodtagerens samlede kapacitet (på koncernniveau) i EØS mellem året før projektstart og året efter projektets afslutning (udtrykt i mængde og i værdi). Der bedes desuden angivet et skøn over de implicitte priser. Vedlæg eventuelt statistikker udarbejdet af offentlige og/eller uafhængige kilder.
4.5.3. Fremlæg et skøn over det samlede skønnede forbrug på det(de) relevante produktmarked(er) i EØS for året før projektstart og året efter projektets afslutning (udtrykt i mængde og i værdi). Der bedes desuden angivet et skøn over de implicitte priser. Vedlæg eventuelt statistikker udarbejdet af offentlige og/eller uafhængige kilder.
5. Andre oplysninger
Anfør eventuelle andre oplysninger (f.eks. om miljøvirkninger eller miljøfordele), der er relevante for vurderingen af de pågældende foranstaltninger.
(1) Ved det skønnede forbrug forstås produktionen plus import minus eksport. Hvis der ikke foreligger oplysninger om det skønnede forbrug, kan der anvendes andre relevante oplysninger.
(2) CAGR beregnes [y(t) / y(t – 5)]1/5 – 1.
(3) EU-25 kan i denne forbindelse bruges som målestok for EØS.«