19.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/18


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1557/2006

af 18. oktober 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1952/2005 for så vidt angår registrering af kontrakter og om meddelelse af oplysninger inden for humlesektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1952/2005 af 23. november 2005 om den fælles markedsordning for humle og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1696/71, (EØF) nr. 1037/72, (EØF) nr. 879/73 og (EØF) nr. 1981/82 (1), særlig artikel 17, fjerde og femte led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som følge af vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1952/2005 bør Kommissionens forordning (EØF) nr. 776/73 af 20. marts 1973 om registrering af kontrakter og om meddelelse af oplysninger inden for humlesektoren (2) af klarheds- og rationaliseringshensyn ophæves og erstattes af en ny forordning.

(2)

Efter artikel 14 i forordning (EF) nr. 1952/2005 registreres enhver kontrakt om levering af humle produceret i Fællesskabet, som afsluttes mellem en producent eller en gruppe af producenter og en køber. Der bør derfor fastsættes regler for denne registrering.

(3)

Leveringer i medfør af forud indgåede kontrakter, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1952/2005, kan specielt hvad mængderne angår ikke altid være i overensstemmelse med de aftalte bestemmelser. Det er derfor nødvendigt for at opnå nøjagtige oplysninger om afsætningen af humle, at disse leveringer ligeledes registreres.

(4)

For at lette registreringen af de kontrakter, der er indgået forud, er det nyttigt at bestemme, at de skal indgås skriftligt og meddeles til det organ, der er udpeget af hver medlemsstat.

(5)

For de kontrakter, som ikke er indgået forud, er det tilstrækkeligt i mangel af anden dokumentation at foretage registreringen på grundlag af genparter af kvitterede fakturaer over de foretagne leveringer.

(6)

Efter artikel 15 i forordning (EF) nr. 1952/2005 meddeler medlemsstaterne og Kommissionen hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af nævnte forordning. Der bør fastsættes regler for disse meddelelser.

(7)

Da der ikke længere er nogen humleproduktion i Irland, bør Kommissionens forordning (EØF) nr. 1375/75 af 29. maj 1975 om betingelserne for anerkendelse af humleproducentsammenslutninger i Irland (3) af klarheds- og rationaliseringshensyn ophæves.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Humle —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Kun kontrakter vedrørende humle, der er høstet på medlemsstatens område, kan registreres efter artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1952/2005.

Artikel 2

Det organ, der er udpeget af medlemsstaten efter artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1952/2005, registrerer alle de foretagne leveringer, idet det skelner mellem de kontrakter, der er indgået forud, jf. artikel 14, stk. 2, i nævnte forordning, og andre kontrakter.

Artikel 3

Forud indgåede kontrakter indgås skriftligt. Et eksemplar af hver kontrakt, der er indgået forud, fremsendes inden en måned efter indgåelsen af producenten eller den anerkendte producentsammenslutning til det organ, der omhandles i artikel 2.

Artikel 4

Registreringen af kontrakter, som ikke er indgået forud, foretages på grundlag af en genpart af den kvitterede faktura, der skal fremsendes af sælgeren til det i artikel 2 omhandlede organ.

Sælgeren kan fremsende disse genparter, efterhånden som leveringerne har fundet sted eller på en gang, men i alle tilfælde før den 15. marts.

Artikel 5

For hver høst meddeler medlemsstaterne elektronisk Kommissionen de i bilaget fastsatte oplysninger senest den 15. april i året efter det pågældende høstår.

Artikel 6

Forordning (EØF) nr. 776/73 og (EØF) nr. 1375/75 ophæves.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 317 af 3.12.2005, s. 29.

(2)   EFT L 74 af 22.3.1973, s. 14. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1516/77 (EFT L 169 af 7.7.1977, s. 12).

(3)   EFT L 139 af 30.5.1975, s. 27.


BILAG

HUMLE: Kontrakter, der er indgået forud, og høstopgørelse

Oplysninger, der skal meddeles Kommissionen senest den 15. april i året efter det pågældende høstår

 

Høst:

 

Indberettende medlemsstat:

 

Bitre humlesorter

Aromatiske humlesorter

I alt

(1)

(2)

(3)

(4)

1.

HUMLEMÆNGDE OMFATTET AF KONTRAKTER INDGÅET FORUD FOR DEN PÅGÆLDENDE HØST (tons)

Image 1

Image 2

 

2.   

HUMLELEVERINGER:

2.1.   

Under kontrakter indgået forud

2.1.1.

Leveret mængde (tons)

 

 

 

2.1.2.

Gennemsnitspris (1) (EUR/kg (2))

 

 

 

2.2.   

Under andre kontrakter

2.2.1.

Leveret mængde (tons)

 

 

 

2.2.2.

Gennemsnitspris (1) (EUR/kg (2))

 

 

 

2.3.

Leveret mængde, i alt (tons)

 

 

 

3.

IKKE-SOLGT HUMLEMÆNGDE (tons)

 

 

 

4.   

ALFASYRE:

4.1.

Produktion af alfasyre (tons)

 

 

 

4.2.

Gennemsnitligt indhold af alfasyre (%)

 

 

 

5.   

HUMLEAREAL (ha):

5.1.

Høstede arealer, i alt

 

 

 

5.2.

Nye beplantninger, i alt (høståret)

 

 

 

6.

ANTAL HUMLEPRODUCERENDE LANDBRUGERE

Image 3

Image 4

 

7.

HUMLEMÆNGDE OMFATTET AF KONTRAKTER INDGÅET FORUD FOR DEN KOMMENDE HØST (tons)

Image 5

Image 6

 


(1)  Pris ab landmand.

(2)  Medlemsstater, der benytter deres nationale valuta, skal anvende omregningskursen pr. 1. januar i året efter høsten.