5.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1470/2006

af 4. oktober 2006

om afvisning af ansøgninger om eksportlicenser for visse forarbejdede kornprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (2), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtning:

Omfanget af ansøgningerne om licenser vedrørende forudfastsættelse af restitutionerne for kartoffelmel og for produkter på basis af majs er af væsentlig størrelse og spekulativ karakter. Alle ansøgninger om eksportlicenser for de pågældende produkter, der blev indgivet den 2., 3. og 4. oktober 2006, afvises —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ansøgninger om eksportlicenser vedrørende forudfastsættelse af restitutioner for produkter henhørende under KN-koderne 1102 20 10, 1102 20 90, 1103 13 10, 1103 13 90, 1104 23 10, 1108 12 00, 1108 13 00, 1702 30 51, 1702 30 91, 1702 30 99, 1702 40 90 og 1702 90 50, der blev indgivet den 2., 3. og 4. oktober 2006, afvises i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1342/2003.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 5. oktober 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1263/2006 (EUT L 230 af 24.8.2006, s. 6).