9.8.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/10 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1201/2006
af 8. august 2006
om fastsættelse for produktionsåret 2006/07 af de vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af EF-markedsprisen for slagtede svin
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (1), særlig artikel 4, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
EF-markedsprisen for slagtede svin, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, skal fastsættes ved, at de priser, der er konstateret i hver medlemsstat, vægtes med koefficienter, der udtrykker den relative betydning af svinebestanden i hver medlemsstat. |
(2) |
Koefficienterne bør bestemmes på grundlag af svinebestanden som optalt hvert år i begyndelsen af december i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/23/EØF af 1. juni 1993 om statistiske undersøgelser af svineproduktionen (2). |
(3) |
På grundlag af resultaterne af tællingen i december 2005 bør der fastsættes nye vejningskoefficienter for produktionsåret 2006/07, og Kommissionens forordning (EF) nr. 1358/2005 (3) bør ophæves. |
(4) |
Da produktionsåret 2006/07 begynder den 1. juli 2006, bør forordningen anvendes fra denne dato. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De vejningskoefficienter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 1358/2005 ophæves.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. august 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EFT L 149 af 21.6.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(3) EUT L 214 af 19.8.2005, s. 9.
BILAG
Vejningskoefficienter for produktionsåret 2006/07, der skal anvendes ved beregning af EF-markedsprisen for slagtede svin
Artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75
Belgien |
4,1 |
Tjekkiet |
1,8 |
Danmark |
8,3 |
Tyskland |
17,8 |
Estland |
0,2 |
Grækenland |
0,7 |
Spanien |
16,4 |
Frankrig |
10,0 |
Irland |
1,1 |
Italien |
6,1 |
Cypern |
0,3 |
Letland |
0,3 |
Litauen |
0,7 |
Luxembourg |
0,1 |
Ungarn |
2,5 |
Malta |
0,1 |
Nederlandene |
7,3 |
Østrig |
2,1 |
Polen |
12,3 |
Portugal |
1,5 |
Slovenien |
0,4 |
Slovakiet |
0,7 |
Finland |
0,9 |
Sverige |
1,2 |
Det Forenede Kongerige |
3,1 |