13.4.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 104/26 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 596/2006
af 12. april 2006
om fastsættelse af maksimumsstøtten for koncentreret smør med henblik på den 7. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den i forordning (EF) nr. 1898/2005 fastsatte løbende licitation
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 47 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF's marked (2) afholder interventionsorganerne en løbende licitation for ydelse af støtte for koncentreret smør. I artikel 54 i nævnte forordning er det fastsat, at der under hensyntagen til de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en maksimumsstøtte for koncentreret smør med et fedtstofindhold på mindst 96 %. |
(2) |
Der skal stilles en destinationssikkerhed, jf. artikel 53, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1898/2005, for at sikre, at detailhandelen overtager det koncentrerede smør. |
(3) |
På grundlag af de indkomne bud bør maksimumsstøtten fastsættes på det relevante niveau og destinationsstøtten fastsættes tilsvarende. |
(4) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
For den 7. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den i forordning (EF) nr. 1898/2005 fastsatte løbende licitation, fastsættes maksimumsstøtten for koncentreret smør med et fedtstofindhold på mindst 96 %, jf. artikel 47, stk. 1, i nævnte forordning, til 38,8 EUR/100 kg.
Destinationssikkerheden, jf. artikel 53, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1898/2005, fastsættes til 43 EUR/100 kg.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 13. april 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EUT L 308 af 25.11.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2107/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 20).