30.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 506/2006

af 29. marts 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 1061/2005 for så vidt angår den mængde, der er omfattet af den løbende licitation for udførsel af blød hvede, som er i det polske interventionsorgans besiddelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1061/2005 (2) blev der indledt en løbende licitation med henblik på eksport af 250 000 t blød hvede, som er i det polske interventionsorgans besiddelse.

(2)

Polen har underrettet Kommissionen om, at landets interventionsorgan har til hensigt at forøge den mængde, der udbydes i licitation med henblik på udførsel, med 250 000 t. I betragtning af de disponible mængder og markedssituationen bør Polens anmodning imødekommes.

(3)

Forordning (EF) nr. 1061/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2 i forordning (EF) nr. 1061/2005 affattes således:

»Artikel 2

Licitationen omfatter maksimalt 500 000 t blød hvede med henblik på eksport til tredjelande undtagen Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Liechtenstein, Rumænien, Serbien og Montenegro (3) samt Schweiz.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EUT L 174 af 7.7.2005, s. 24.

(3)  Inklusive Kosovo, som defineret ved resolution 1244 vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 10. juni 1999.«