23.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 84/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 471/2006
af 22. marts 2006
om fravigelse for 2006 af forordning (EF) nr. 1445/95 for så vidt angår datoerne for udstedelse af eksportlicenser for oksekød
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1), særlig artikel 29, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 10, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 (2) udstedes eksportlicenser den femte arbejdsdag efter den dag, ansøgningen indgives, forudsat at Kommissionen ikke træffer særlige foranstaltninger inden for denne frist. |
(2) |
På grund af fri- og helligdagene i 2006 og den uregelmæssige offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende i forbindelse med de pågældende dage er nævnte frist på fem arbejdsdage for kort til at sikre god forvaltning af markedet, og den bør derfor forlænges. |
(3) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Uanset artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1445/95 gælder det for 2006, at licenser, der ansøges om i de perioder, der er anført i bilaget til nærværende forordning, udstedes på de i bilaget anførte datoer.
Denne fravigelse gælder, medmindre der før de nævnte udstedelsesdatoer træffes særlige foranstaltninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1445/95.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EFT L 143 af 27.6.1995, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1118/2004 (EUT L 217 af 17.6.2004, s. 10).
BILAG
Periode for indgivelse af licensansøgninger |
Udstedelsesdag |
10.-13. april 2006 |
21. april 2006 |
22.-24. maj 2006 |
1. juni 2006 |
17.-18. juli 2006 |
26. juli 2006 |
30.-31. oktober 2006 |
8. november 2006 |
21. december 2006 |
29. december 2006 |
28.-29. december 2006 |
8. januar 2007 |