|
1.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 59/10 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 354/2006
af 28. februar 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 639/2003 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 for så vidt angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvægs velfærd under transport
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1), særlig artikel 33, stk. 12, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I en brevveksling mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) (2), blev de to parter enige om at samarbejde. I maj 2005 vedtog OIE derfor med støtte fra EF principper og særlige retningslinjer for dyrevelfærd i forbindelse med international handel, herunder navnlig sø-, land- og lufttransport, som afdeling 3.7 i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr (Terrestrial Animal Health Code). For at gennemføre artikel 3.7.2.1 i retningslinjerne for transport af dyr til søs og artikel 3.7.3.1 i retningslinjerne for transport af dyr over land, som fastlægger de kompetente myndigheders ansvar, bør instrumenterne for overvågning og vurdering af de transporterede dyrs velfærd styrkes ved at forbedre systemet for indberetning af resultaterne af de kontroller, som medlemsstaterne foretager af velfærdsforholdene for dyr, der eksporteres fra EF. |
|
(2) |
For at lette en tilbundsgående evaluering af anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 639/2003 (3), bør det kræves, at medlemsstaterne indberetter detaljerede statistiske oplysninger om tilfælde af afslag på udbetaling af eksportrestitutioner. Disse oplysninger bør samles hos betalingsorganerne, hvilket også vil bidrage til at øge gennemsigtigheden. Det bør derfor fastsættes, at de veterinærmyndigheder, der er ansvarlige for udgangsstedet, fremsender en kopi af udgangsstedets kontrolrapport til betalingsorganet. |
|
(3) |
I henhold til forordning (EF) nr. 639/2003 skal der foretages kontrol, efter at dyrene har forladt EF’s toldområde. Det er desuden fastsat, at denne kontrol kun må foretages af en dyrlæge. For at gøre disse kontroller mere effektive, bør det fastsættes, at de kun må foretages af en dyrlæge, der har et officielt bevis på bestået eksamen i veterinærmedicin, jf. Rådets direktiv 78/1026/EØF af 18. december 1978 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger, omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (4). |
|
(4) |
Alternativt bør det fastsættes, at medlemsstaterne, uden at det berører Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetenceområder, skal sikre sig, at de internationale kontrol- og overvågningsselskaber kontrollerer, at dyrlæger med kvalifikationsbeviser, der ikke er omfattet af direktiv 78/1026/EØF, er i besiddelse af den viden, der kræves i henhold til Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF (5). |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 639/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Denne forordning bør anvendes efter en passende frist til gennemførelse af ændringerne. |
|
(7) |
Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 639/2003 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, affattes således: »De veterinærmyndigheder, der er ansvarlige for udgangsstedet, opbevarer denne rapport i mindst tre år. En kopi af rapporten sendes til betalingsorganet.« |
|
2) |
Artikel 3, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Den i stk. 1 fastsatte kontrol foretages af en dyrlæge, der er i besiddelse af et eksamensbevis, certifikat eller andet bevis på sine kvalifikationer inden for veterinærmedicin, som omhandlet i artikel 2 i Rådets direktiv 78/1026/EØF (*1). De medlemsstater, der har godkendt de i stk. 1 omhandlede internationale overvågningsselskaber, skal imidlertid sikre sig, at disse selskaber kontrollerer, at dyrlæger med kvalifikationsbeviser, der ikke er omfattet af direktivet, er i besiddelse af den viden, der kræves i henhold til direktiv 91/628/EØF. Denne kontrol skal gennemføres på en rimelig, objektiv og upartisk måde efter hensigtsmæssige procedurer. |
|
3) |
Artikel 8, litra d), affattes således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, stk. 1 og 2, anvendes på de udførselsangivelser, der antages fra den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EUT C 215 af 27.8.2004, s. 3.
(3) EUT L 93 af 10.4.2003, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1979/2004 (EUT L 342 af 18.11.2004, s. 23).
(4) EFT L 362 af 23.12.1978, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF (EFT L 206 af 31.7.2001, s. 1).
(5) EFT L 340 af 11.12.1991, s. 17. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).