20.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 16/184


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 52/2006

af 22. december 2005

om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 20,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (2), særlig artikel 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri, under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(2)

Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet fastsætte begrænsninger for fiskerimulighederne for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne.

(3)

For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes særlige betingelser for fiskeriet.

(4)

Principperne og visse procedurer for fiskeriforvaltningen bør fastlægges på EF-plan, således at medlemsstaterne kan sikre forvaltningen af de fartøjer, der fører deres flag.

(5)

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der vedrører fordelingen af fiskerimuligheder.

(6)

Ifølge artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal det bestemmes, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(7)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med de gældende EF-retsforskrifter på området, navnlig Kommissionens forordning (EØF) nr. 1381/87 af 20. maj 1987 om fastsættelse af mærknings- og dokumentationsbestemmelser for fiskerfartøjer (3), Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster (4), Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (5), Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer (6), Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (7), Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (8) og Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (9).

(8)

Som hjælp til bevarelsen af fiskebestandene bør der i år 2006 iværksættes en række supplerende kontrolforanstaltninger og tekniske fiskeribestemmelser.

(9)

For at sikre EF-fiskernes udkomme og for ikke at bringe ressourcerne i fare og undgå eventuelle vanskeligheder som følge af, at forordning (EF) nr. 27/2005 udløber, er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2006. På grund af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt at fravige den periode på seks uger, der er nævnt i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber –

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Emne

Ved denne forordning fastsættes der for 2006 fiskerimuligheder for visse fiskerbestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af disse fiskerimuligheder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (i det følgende benævnt »EF-fartøjer«) og fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag og er registreret i dette tredjeland, og som fisker i Østersøen.

2.   Uanset stk. 1 gælder denne forordning ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed, og som Kommissionen og den medlemsstat, i hvis farvande undersøgelserne foregår, på forhånd er blevet informeret om.

Artikel 3

Definitioner

Ud over de definitioner, der er fastlagt i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002, gælder følgende definitioner i denne forordning:

a)

»ICES-områder«: områder som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd og defineret i forordning (EØF) nr. 3880/91

b)

»Østersøen«: ICES-afsnit III b, III c og III d

c)

»samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

d)

»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt EF, en medlemsstat eller et tredjeland.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER OG DERTIL KNYTTEDE BETINGELSER

Artikel 4

Fangstbegrænsninger og fordeling

Fangstbegrænsningerne, fordelingen af dem mellem medlemsstaterne og yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, er fastsat i bilag I til denne forordning.

Artikel 5

Særlige fordelingsbestemmelser

1.   Fangstbegrænsningerne fordeles mellem medlemsstaterne som fastsat i bilag I, idet der dog er mulighed for følgende:

a)

udvekslinger i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

omfordelinger i henhold til artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93

c)

supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96.

2.   Med henblik på tilbageholdelse af kvoter, der skal overføres til 2007, kan artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 som undtagelse fra samme forordning anvendes på alle bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

Artikel 6

Betingelser for fangster og bifangster

1.   Fisk fra bestande, som der er fastsat fangstbegrænsninger for, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a)

fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)

fangsterne udgør en del af EF's kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

c)

andre arter end sild og brisling er blandet med andre arter, og fangsterne er taget med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm, og fangsterne sorteres hverken om bord eller ved landing.

2.   Samtlige landinger afskrives på den respektive kvote, medmindre det drejer sig om fangster taget i henhold til stk. 1, litra c).

3.   Hvis en medlemsstats sildekvote er opbrugt, må fartøjer, der fører dens flag og er registreret i EF, og som udøver det fiskeri, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder sild.

Artikel 7

Fiskeriindsatsbegrænsninger

Fiskeriindsatsbegrænsningerne er fastsat i bilag II.

Artikel 8

Tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i en overgangsperiode

De tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i en overgangsperiode, er fastsat i bilag III.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 9

Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 10

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2005.

På Rådets vegne

Formand

B. BRADSHAW


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

(3)  EFT L 132 af 21.5.1987, s. 9.

(4)  EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1804/2005 (EUT L 290 af 4.11.2005, s. 10).

(5)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 768/2005 (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

(6)  EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

(7)  EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 3259/94 (EFT L 339 af 29.12.1994, s. 11).

(8)  EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2005 (EUT L 74 af 19.3.2005, s. 5).

(9)  EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.


BILAG I

Landingsbegrænsninger og dertil knyttede betingelser for forvaltningen fra år til år af fangstbegrænsningerne for EF-fartøjer i områder, som er omfattet af fangstbegrænsninger, opdelt efter art og område

I nedenstående skemaer fastsættes TAC'er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand, de mængder, der tildeles medlemsstaterne, og dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.

Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

Underafsnit 30-31

HER/3D30.; HER/3D31.

Finland

75 099

 

Sverige

16 501

 

EF

91 600

 

TAC

91 600

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

Underafsnit 22-24

HER/3B23.; HER/3C22.; HER/3D24.

Danmark

6 658

 

Tyskland

26 207

 

Finland

3

 

Polen

6 181

 

Sverige

8 451

 

EC

47 500

 

TAC

47 500

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

Underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32

HER/3D25.; HER/3D26.; HER/3D27.; HER/3D28.; HER/3D29.; HER/3D32.

Danmark

2 548

 

Tyskland

676

 

Estland

13 015

 

Finland

25 404

 

Letland

3 212

 

Litauen

3 382

 

Polen

28 861

 

Sverige

38 744

 

EF

115 842

 

TAC

128 000

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

Underafsnit 28.1

HER/03D.RG

Estland

18 472

 

Letland

21 528

 

EF

40 000

 

TAC

40 000

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

Underafsnit 25-32 (EF-farvande)

COD/3D25.; COD/3D26.; COD/3D27.; COD/3D28.; COD/3D29.; COD/3D30.; COD/3D31.; COD/3D32.

Danmark

10 415

 

Tyskland

4 143

 

Estland

1 015

 

Finland

797

 

Letland

3 873

 

Litauen

2 551

 

Polen

11 993

 

Sverige

10 552

 

EF

45 339

 

TAC

49 220

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

Underafsnit 22-24 (EF-farvande)

COD/3B23.; COD/3C22.; COD/3D24.

Danmark

12 395

 

Tyskland

6 061

 

Estland

275

 

Finland

244

 

Letland

1 026

 

Litauen

665

 

Polen

3 317

 

Sverige

4 417

 

EF

28 400

 

TAC

28 400

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Rødspætte

Pleuronectes platessa

Zone:

IIIbcd (EF-farvande)

PLE/3B23.; PLE/3C22.; PLE/3D24.; PLE/3D25.; PLE/3D26.; PLE/3D27.; PLE/3D28.; PLE/3D29.; PLE/3D30.; PLE/3D31.; PLE/3D32.

Danmark

2 698

 

Tyskland

300

 

Sverige

203

 

Polen

565

 

EF

3 766

 

TAC

Irrelevant

Præventiv TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Atlantisk laks

Salmo salar

Område:

IIIbcd (EF-farvande) undtagen underafsnit 32

SAL/3B23.; SAL/3C22.; SAL/3D24.; SAL/3D25.; SAL/3D26.; SAL/3D27.; SAL/3D28.; SAL/3D29.; SAL/3D30.; SAL/3D31.

Danmark

93 512 (1)

 

Tyskland

10 404 (1)

 

Estland

9 504 (1)

 

Finland

116 603 (1)

 

Letland

59 478 (1)

 

Litauen

6 992 (1)

 

Polen

28 368 (1)

 

Sverige

126 399 (1)

 

EF

451 260 (1)

 

TAC

460 000 (1)

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Atlantisk laks

Salmo salar

Område:

Underafsnit 32

SAL/3D32.

Estland

1 581 (2)

 

Finland

13 838 (2)

 

EF

15 419 (2)

 

TAC

17 000 (2)

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


Art:

Brisling

Sprattus sprattus

Område:

IIIbcd (EF-farvande)

SPR/3B23.; SPR/3C22.; SPR/3D24.; SPR/3D25.; SPR/3D26.; SPR/3D27.; SPR/3D28.; SPR/3D29.; SPR/3D30.; SPR/3D31.; SPR/3D32.

Danmark

41 512

 

Tyskland

26 299

 

Estland

48 204

 

Finland

21 730

 

Letland

58 219

 

Litauen

21 060

 

Polen

123 552

 

Sverige

80 250

 

EF

420 826

 

TAC

468 000

Analytisk TAC.Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 finder anvendelse.


(1)  Udtrykt i antal fisk.

(2)  Udtrykt i antal fisk.


BILAG II

FISKERIINDSATSBEGRÆNSNINGER

1.

Fiskeri med trawl, vod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med bundsat garn, indfiltringsnet og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner er forbudt:

a)

fra den 15. marts til den 14. maj i underafsnit 22-24 og

b)

fra den 15. juni til den 14. september i underafsnit 25-27.

2.

For så vidt angår fartøjer under deres flag sikrer medlemsstaterne, at fiskeri med trawl, vod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med bundsat garn, indfiltringsgarn og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner forbydes i:

a)

30 kalenderdage i underafsnit 22-24 uden for perioden fra den 15. marts til den 14. maj og

b)

27 kalenderdage i underafsnit 25-27 uden for perioden fra den 15. juni til den 14. september.

3.

Medlemsstaterne skal på Kommissionens anmodning forelægge en beskrivelse af den ordning, der anvendes for at sikre, at punkt 2 overholdes.

4.

Uanset punkt 1 og 2 er det tilladt EF-fartøjer med en længe overalt på under 12 meter at beholde om bord og lande indtil 10 % torsk udtrykt i levende vægt, når de fisker med garn, indfiltringsnet og/eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 110 mm.


BILAG III

TEKNISKE FORANSTALTNINGER OG KONTROLFORANSTALTNINGER, DER SKAL ANVENDES I EN OVERGANGSPERIODE

1.

Fiskerirestriktioner

1.1.

Alt fiskeri inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet, er forbudt fra den 1. maj til den 31. oktober.

Område 1:

55o45' N, 15o30' Ø

55o45' N, 16o30' Ø

55o00' N, 16o30' Ø

55o00' N, 16o00' Ø

55o15' N, 16o00' Ø

55o15' N, 15o30' Ø

55o45' N, 15o30' Ø

Område 2:

55o00' N, 19o14' Ø

54o48' N, 19o20' Ø

54o45' N, 19o19' Ø

54o45' N, 18o55' Ø

55o00' N, 19o14' Ø

Område 3:

56o13' N, 18o27' Ø

56o13' N, 19o31' Ø

55o59' N, 19o13' Ø

56o03' N, 19o06' Ø

56o00' N, 18o51' Ø

55o47' N, 18o57' Ø

55o30' N, 18o34' Ø

56o13' N, 18o27' Ø

1.2.

Uanset punkt 1.1. er fiskeri med garn, indfiltringsnet og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 157 mm eller med liner tilladt. Ved linefiskeri må torsk ikke beholdes om bord.

2.

Kontrol, inspektion og overvågning i forbindelse med genopretning af torskebestandene i Østersøen

2.1.

Særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen

2.1.1.

Uanset artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser (1) skal alle EF-fartøjer med en længde overalt på mindst 8 m, der medfører eller anvender redskaber, som godkendt til torskefiskeri i Østersøen og Øresund i henhold til forordning (EF) nr. 2187/2005, have en særlig tilladelse til at fiske efter torsk i Østersøen.

2.1.2.

En medlemsstat må kun udstede den særlige tilladelse til at fiske efter torsk, som er nævnt i punkt 2.1.1, til EF-fartøjer, der i 2005 har en særlig tilladelse til at fiske efter torsk i Østersøen i henhold til punkt 6.2.1 i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 27/2005 af 22. december 2004 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2). En medlemsstat kan dog udstede en særlig tilladelse til torskefiskeri til et EF-fartøj, der fører dens flag, og som ikke har en særlig fiskeritilladelse i 2005, hvis den sørger for, at tilsvarende kapacitet målt i kilowatt (kW) forhindres i at fiske i Østersøen med redskaber som nævnt i punkt 2.1.1.

2.1.3.

Hver medlemsstat opstiller og ajourfører en liste over fartøjer, der har en særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, og stiller den til rådighed på sit officielle websted, for Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der grænser op til Østersøen.

2.1.4.

Føreren af et EF-fartøj eller dennes bemyndigede repræsentant, som af en medlemsstat har fået udstedt en særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, skal opbevare en kopi af denne tilladelse om bord på fiskerfartøjet.

2.2.

Logbøger

Uanset artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3) skal førere af EF-fartøjer med en længde overalt på mindst 8 m føre en logbog over deres aktiviteter i henhold til artikel 6 i nævnte forordning.

2.3.

Tolerancemargen

Uanset artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster (4) udgør den tilladte tolerancemargen for de anslåede mængder fisk angivet i kg, som et EF-fartøj har om bord, 8 % af det tal, der er angivet i logbogen.

For fangster, der landes usorteret udgør den tilladte tolerancemargen for de anslåede mængder dog 8 % af den samlede landede mængde.

2.4.

Forudgående meddelelse

2.4.1.

Fiskerfartøjer, der fisker i EF-farvande i underområde 22-24 (område A) eller i underområde 25-32 (område B), skal opfylde følgende betingelser:

a)

begynde at fiske i enten område A eller B med under 100 kg torsk om bord

b)

hvis fartøjet har mere end 300 kg torsk om bord, når det forlader enten område A eller B og uanset artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/1993, skal føreren af fartøjet meddele flagstatens myndigheder følgende, en time før området forlades:

i)

udsejlingstidspunkt og -position

ii)

de fangstmængder, der opbevares om bord, angivet i levende vægt for hver art

iii)

landingsstedets navn og det anslåede tidspunkt for ankomsten til landingsstedet.

c)

når fiskeriet er afsluttet, og fartøjet har over 100 kg torsk om bord, skal det

i)

sejle direkte til en havn i det område, det har fisket i, og lande fisken, eller

ii)

sejle direkte til en havn uden for det område, det har fisket i, og lande fisken. Ved udsejling fra det område, det har fisket i, skal nettene være stuvet på en sådan måde, at de ikke umiddelbart kan bruges, i overensstemmelse med følgende betingelser:

net, synk og lignende redskaber skal være adskilt fra deres skovle og deres slæbe- og trawlliner samt wirer

net, der befinder sig på eller over dækket, skal være solidt fastgjort til en del af overbygningen..

d)

Fartøjerne i litra b) må ikke begynde at losse, før de har fået tilladelse til det af myndighederne.

2.4.2.

Punkt 2.4.1 finder ikke anvendelse på fartøjer, der er udstyret med fartøjsovervågningssystemer i overensstemmelse med artikel 5 og 6 i forordning (EF) nr. 2244/2003. Sådanne fartøjer skal imidlertid indsende deres fangstrapport dagligt til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter som omhandlet i artikel 3, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 2847/93, med henblik på optagelse i dens elektroniske database.

2.5.

Udpegede havne

2.5.1.

Et fartøj, der har mere end 750 kg torsk om bord udtrykt i levende vægt, må kun lande torsken i udpegede havne.

2.5.2.

Hver medlemsstat kan udpege havne, hvor landinger på over 750 kg østersøtorsk skal foregå.

2.5.3.

Senest 15 dage efter denne forordnings ikrafttræden ajourfører hver medlemsstat, der har udfærdiget en liste over udpegede havne, en liste over udpegede havne og stiller den til rådighed, på sit officielle netsted, for Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der grænser op til Østersøen. Listen skal indeholde oplysninger om, hvor logbøger og landingsopgørelser skal fremlægges ved landing i den pågældende medlemsstat.

2.6.

Vejning af torsk, der landes første gang

2.6.1.

En medlemsstats myndigheder kan forlange, at enhver mængde torsk, der er fanget i Østersøen, og som første gang landes i den pågældende medlemsstat, vejes under overværelse af kontrollører, inden den transporteres bort fra den første landingshavn.

2.6.2.

Medlemsstaterne fastsætter hver især særlige inspektionsmål. Målene revideres med regelmæssige mellemrum efter analyse af de opnåede resultater. Inspektionsmålene skal udvikles gradvis, indtil de referencemål, der er fastsat i tillæg 1, er nået.

2.7.

FOS-meddelelser

2.7.1.

Medlemsstaterne sørger for, at følgende data, der modtages i henhold til artikel 8, artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2244/2003, registreres i elektronisk form:

a)

hver indsejling i og udsejling af havn

b)

hver indsejling i og udsejling af havområder, for hvilke der gælder særlige regler for adgang til farvande og ressourcer.

2.7.2.

Medlemsstaterne kontrollerer, at der fremlægges logbøger, og kontrollerer de deri registrerede oplysninger ved hjælp af FOS-data. Krydskontrollen registreres og stilles til rådighed for Kommissionen efter anmodning.

2.8.

Forbud mod gennemsejling og omladning

2.8.1.

Det er forbudt at gennemsejle områder, der er lukket for torskefiskeri, medmindre fiskeredskaberne om bord er forsvarligt fastsurret og stuvet, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

2.8.2.

Det er forbudt at omlade torsk.

2.9.

Transport af østersøtorsk

Uanset artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal der ved landing af østersøtorsk i mængder på over 50 kg fra EF-fartøjer med en længde overalt på mindst 8 m, hvis torsken skal videretransporteres, forelægges en landingsopgørelse, jf. artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning.

2.10.

Fælles overvågning og udveksling af kontrollører

2.10.1.

Medlemsstaterne foretager fælles inspektion og overvågning og indfører fælles operative procedurer med henblik herpå.

2.10.2.

De medlemsstater, der deltager i fælles inspektion og overvågning, sørger for, at der inviteres kontrollører fra hver af de deltagende medlemsstater til at være med i dette arbejde.

2.10.3.

Kommissionens inspektører kan deltage i den fælles inspektion og overvågning.

2.10.4.

Kommissionen indkalder de nationale inspektionsmyndigheder til et møde inden den 31. januar 2006 for at koordinere det fælles inspektions‐ og overvågningsprogram for 2006.

2.11.

Nationale kontrolhandlingsprogrammer

2.11.1.

De berørte medlemsstater fastlægger et nationalt kontrolhandlingsprogram for Østersøen i henhold til tillæg 2.

2.11.2.

Inden den 31. januar 2006 stiller de berørte medlemsstater deres nationale kontrolhandlingsprogram, jf. punkt 2.11.1, tillige med en gennemførelsesplan til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der grænser op til Østersøen, på deres officielle netsted.

2.11.3.

Kommissionen indkalder til et møde i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur for at undersøge, om det nationale kontrolhandlingsprogram for torskebestandene i Østersøen er blevet overholdt, og evaluere dets resultater.

3.

Restriktioner for fiskeri efter skrubbe og pighvar

3.1.

Det er forbudt at beholde fisk om bord af følgende arter fanget i de geografiske områder og perioder, der er nævnt nedenfor:

Art

Geografisk område

Periode

Skrubbe (Platichthys flesus)

Underområde 26-28, 29 syd for 59o30'N

Underområde 32

15. februar — 15. maj

15. februar — 31. maj

Pighvar (Psetta maxima)

Underområde 25-26, 28 syd for 58o50'N

1. juni — 31. juli

3.2.

Uanset punkt 3.1 er det, når der fiskes med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 105 mm eller med net, indfiltringsnet eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 100 mm, tilladt at beholde bifangster af skrubbe og pighvar om bord og lande dem, idet sådanne bifangster dog højst må udgøre 10 %, udtrykt i levende vægt, af den samlede fangst, der beholdes om bord og landes i de forbudsperioder, der er omhandlet i punkt 3.1.


(1)  EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.

(2)  EUT L 12 af 14.1.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1936/2005 (EUT L 311 af 26.11.2005, s. 1).

(3)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 768/2005 (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.

(4)  EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1804/2005 (EUT L 290 af 4.11.2005, s. 10).

Tillæg 1 til bilag III

Fælles regler for nationale kontrolprogrammer

Formål

1.

Hver medlemsstat skal fastsætte særlige inspektionsmål i henhold til målene i dette tillæg.

Strategi

2.

Inspektion og overvågning af fiskeriet skal koncentreres om fartøjer, der vil kunne fange torsk. Der skal foretages stikprøveinspektioner i forbindelse med transport og afsætning af torsk som en supplerende krydskontrol for at teste effektiviteten af inspektionen og overvågningen.

Prioriterering

3.

Inspektionen af de forskellige redskabstyper varierer alt efter, i hvor stort omfang flåderne er berørt af fiskeriindsatsbegrænsningerne. Derfor skal medlemsstaterne hver især foretage en særlig prioritering.

Referencemål

4.

Senest en måned efter denne forordnings ikrafttrædelse gennemfører medlemsstaterne deres inspektionsplaner med henblik på at nå følgende mål:

a)

Inspektion i havn

Generelt skal inspektionerne sigte mod at omfatte 20 vægtprocent af torskelandingerne på alle landingssteder.

Alternativt

i)

skal der foretages inspektioner med en sådan hyppighed og med det mål, at et antal EF-fartøjer, som tegner sig for mindst 20 vægtprocent af torskelandingerne, inspiceres mindst én gang i løbet af en tremåneders periode,

ii)

kan dette ske på grundlag af en simpel, tilfældig prøveudtagning eller under anvendelse af en passende prøveudtagning, der vil medføre mindst samme niveau af nøjagtighed.

b)

Inspektion af afsætningen

Inspektion af 5 % af de mængder torsk, der udbydes til salg på fiskeauktionerne

c)

Inspektion til havs

Fleksibelt mål, der skal fastsættes efter en indgående analyse af fiskeriet i hvert område. Målene for inspektion til havs angiver antallet af inspektionsdage til havs i forvaltningsområderne for torsk, eventuelt med et separat mål for inspektionsdage i bestemte områder.

d)

Overvågning fra luften

Fleksibelt mål, der skal fastsættes efter en indgående analyse af fiskeriet i hvert område og under hensyntagen til de ressourcer, som medlemsstaten har til rådighed.

Tillæg 2 til bilag III

De nationale kontrolhandlingsprogrammers indhold

De nationale kontrolhandlingsprogrammer skal bl.a. sigte mod at indeholde følgende:

1.   KONTROLRESSOURCER

Menneskelige ressourcer

1.1.

Antallet af kontrollører på land og på skibene og de perioder og områder, hvor de skal sættes ind.

Tekniske ressourcer

1.2.

Antallet af inspektionsskibe og -luftfartøjer og de perioder og områder, hvor de skal sættes ind.

Finansielle ressourcer

1.3.

Budgetmidlerne til indsættelse af menneskelige ressourcer, inspektionsskibe og ‐luftfartøjer.

2.   UDPEGNING AF HAVNE

Hvor det er relevant, en liste over havne, der er udpeget til torskelandinger, jf. punkt 2.5.3 i bilag III.

3.   FORUDGÅENDE MEDDELELSE

Beskrivelse af de ordninger, der skal sikre, at bestemmelserne i punkt 2.4 i bilag III overholdes.

4.   KONTROL AF LANDINGER

Beskrivelse af de faciliteter og/eller ordninger, der skal sikre, at bestemmelserne i punkt 2.3, 2.5 og 2.6 i bilag III overholdes.

5.   INSPEKTIONSPROCEDURER

I de nationale kontrolhandlingsprogrammer angives, hvilke procedurer der følges i forbindelse med:

a)

inspektion til havs og på land

b)

kommunikation med de myndigheder, som andre medlemsstater har udpeget til at være ansvarlige for det nationale kontrolhandlingsprogram for torsk

c)

fælles overvågning og udveksling af kontrollører, herunder fastlæggelse af kontrollørernes beføjelser og myndighed, når de opererer i andre medlemsstaters farvande.