(1)

I præamblen til traktaten erkendes det, at medlemsstaterne tilstræber, at der gennemføres sådanne beskyttelsesforanstaltninger, der vil fjerne farerne for deres befolkningers liv og sundhed.

(2)

Artikel 2, litra b) i traktaten fastsætter, at Fællesskabet bl.a. skal indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse.

(3)

I traktatens kapitel 3 fastsættes de grundlæggende normer, som giver Fællesskabet mulighed for at sikre beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.

(4)

Rådets direktiv 96/29/Euratom (1) fastsætter de grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.

(5)

Ifølge Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (2) er medlemsstaterne forpligtet til at »træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, underlægges et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse«.

(6)

Ioniserende stråling fra radioaktive materialer kan få virkninger, også efter nukleare anlægs levetid og ud over nationale grænser.

(7)

Arbejdstagernes og offentlighedens beskyttelse mod sådanne farer er af største betydning for De Europæiske Fællesskaber. Der bør derfor overholdes høje sikkerhedsnormer for at sikre, at der tages højde for disse farer under og efter de nukleare anlægs levetid.

(8)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har understreget, »at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at tilstrækkelige finansielle ressourcer til nedlæggelses- og affaldsforvaltningsaktiviteter, der revideres i medlemsstaterne, rent faktisk anvendes til det formål, de er afsat til, samt at de forvaltes på en gennemskuelig måde, for således at undgå hindringer for loyal konkurrence på energimarkedet (3)«.

(9)

Kommissionen har ligeledes noteret sig, at »det er vigtigt at sikre, at de midler, der er afsat til nedlæggelses- og affaldsforvaltningsaktiviteter, der vedrører Euratom-traktatens mål, forvaltes på en gennemskuelig måde og udelukkende anvendes til det omhandlede formål. I den forbindelse har den til hensigt, inden for rammerne af sine ansvarsområder under Euratom-traktaten, at offentliggøre en årlig rapport om anvendelsen af midler til nedlæggelse og affaldsforvaltning. Den vil lægge særlig vægt på at sikre, at fællesskabslovgivningens relevante bestemmelser anvendes fuldt ud (4)«.

(10)

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet (5) fremhævede Kommissionen det øgede behov for åbenhed i og harmonisering af forvaltningen af disse finansielle ressourcer. Kommissionen har også givet udtryk for sin hensigt om at forelægge en henstilling i 2005.

(11)

Nedlæggelsesaktiviteter kan i sig selv også være forbundet med farer for folkesundheden og miljøet, navnlig hvis der ikke i tide træffes de nødvendige foranstaltninger vedrørende strålingsfarerne i forbindelse med nedlæggelsesaktiviteter.

(12)

For at tage højde for alle disse farer bør der sikres sikker nedlukning af nukleare anlæg, herunder den langsigtede forvaltning af radioaktivt affald og brugt brændsel.

(13)

En sikker nedlæggelse af nukleare anlæg, herunder den langsigtede forvaltning af radioaktivt affald og brugt brændsel, kræver omfattende finansielle ressourcer. Hvis disse ressourcer mangler, når der er brug for dem, kan det få uønskede virkninger for nedlæggelsesprocessen. Tilstrækkelige finansielle ressourcer på det rette tidspunkt bør være til rådighed til at færdiggøre nedlæggelsen af nukleare anlæg i overensstemmelse med sikkerhedsnormerne.

(14)

I overensstemmelse med forureneren betaler-princippet bør operatører af nukleare anlæg hensætte tilstrækkelige finansielle ressourcer til at dække de fremtidige nedlæggelsesomkostninger i løbet af anlæggenes produktive levetid.

(15)

I forbindelse med de særlige aspekter af tiltrædelsesforhandlingerne blev spørgsmålet om tidlig nedlæggelse af nukleare reaktorer, som det blev anset for urentabelt at opgradere, behandlet. Fællesskabet har følgelig på eget initiativ deltaget i fremskaffelsen af finansielle ressourcer og på visse betingelser ydet økonomisk støtte til forskellige nedlæggelsesprojekter i nogle nye medlemsstater.

(16)

Det specificeres i artikel 26 i den fælles konvention om sikkerhed vedrørende forvaltning af brugt brændsel og sikkerhed omkring forvaltning af radioaktivt affald, der trådte i kraft den 18. juni 2001, at »hver kontraherende part træffer egnede foranstaltninger til at overvåge sikkerheden omkring nedlæggelsen af et nukleart anlæg. Disse foranstaltninger skal bl.a. sikre, at der står kvalificeret personale og tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed.« Ifølge konventionens artikel 22, nr. ii), skal de kontraherende parter træffe egnede foranstaltninger, således at »der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for at garantere sikkerheden omkring anlæggene til forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald i deres levetid og til nedlæggelse«.

(17)

Ifølge traktatens artikel 2, litra c), skal Fællesskabet lette investeringer og sikre oprettelsen af sådanne væsentlige anlæg, som er nødvendige for kerneenergiens udvikling i Fællesskabet. Udviklingen af sådan energi kan ikke adskilles fra processen med nedlæggelse af sådanne anlæg. Ifølge traktatens artikel 41 skal investeringsprojekter vedrørende kerneenergi meddeles Kommissionen med henblik på undersøgelse. I Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 af 2. december 1999 om bestemmelse af, hvilke investeringsprojekter der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (6), omfattes nedlæggelsesaktiviteter under de investeringsprojekter, der skal meddeles og drøftes med Kommissionen. Følgelig bør personer og virksomheder (7) meddele Kommissionen de finansieringsordninger for nedlæggelse, de har indført i forbindelse med nyopførte nukleare anlæg.

(18)

For at kunne råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer, når der er behov for dem, kræves der en sund og forsvarlig analyse af både kilderne til sådan finansiering og omkostningerne i forbindelse med nedlæggelsen af sådanne anlæg. Metoden til fastsættelse af beløbene til finansiering af nedlæggelse skal tage hensyn til de teknologiske aspekter og kravene om nuklear sikkerhed.

(19)

For at sikre, at ressourcerne står til rådighed, når der er behov for dem til nedlæggelse af nukleare anlæg, er en gennemsigtig forvaltning med en hensigtsmæssig ekstern kontrol af sådanne ressourcer af største betydning; det vil også hjælpe med til at forhindre konkurrenceforvridning på energimarkedet. Der kunne indføres forskellige hensigtsmæssige forvaltningsmuligheder for at sikre disse mål. Der bør udpeges et nationalt organ til at afgive sagkyndige udtalelser om fondsforvaltning og omkostningsspørgsmål i forbindelse med nedlæggelse.

(20)

Denne henstilling indebærer ingen undtagelser fra statsstøttereglerne. Statslig intervention gælder i denne forbindelse spørgsmål, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og skal derfor vurderes i henhold hertil. I det omfang den imidlertid ikke er nødvendig for, eller går ud over denne traktats målsætninger, eller fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene på det indre marked, skal den vurderes i lyset af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(21)

Den måde, hvorpå disse finansielle ressourcer investeres på, bør behandles indgående for at undgå enhver form for misbrug. Investeringerne bør være langsigtede og have en sikker risikoprofil, medens der samtidigt sikres passende beskyttelse af ressourcernes realværdi.

(22)

For at sikkerheden kan sikres, skal tilvejebringelsen af tilstrækkelige ressourcer til at garantere nedlæggelsen af nukleare anlæg tage hensyn til de særlige forhold omkring bestemte anlæg.

(23)

Erfaringen har vist, at udveksling af oplysninger mellem nationale eksperter om de forskellige tilgange til finansielle ordninger for nedlæggelse og affaldsforvaltning er en fremragende måde til at finde fælles svar på sikkerhedsmæssige udfordringer. Kommissionen, der ønsker at øge samarbejdet med medlemsstaterne, meddeler derfor, at den har til hensigt at oprette en permanent gruppe for nedlæggelsesfinansiering. Kommissionen bør bistås af denne Gruppe for Nedlæggelsesfinansiering i spørgsmål vedrørende denne henstilling.

(24)

Uden at foregribe det generelle subsidiaritetsprincip bør der foreslås en vis grad af harmonisering af de begreber, der anvendes i nedlæggelsesspørgsmål. En sådan harmonisering bør udvikles gennem Gruppen for Nedlæggelsesfinansiering, hvor der bør nås til enighed om fortolkninger af denne henstilling med henblik på gennemførelsen i praksis, og navnlig med henblik på at harmonisere metoderne til omkostningsberegning i forbindelse med nedlæggelsesaktiviteter.

(25)

Det Fælles Forskningscenter, der blev oprettet ved traktatens artikel 8, udfører forskningsprogrammer på det nukleare område, der kunne medføre strålingsfarer efter anlæggenes levetid. For at garantere disse anlægs sikkerhed bør Kommissionen sikre sig, at centret overholder henstillingerne i nærværende dokument. Kommissionen bør navnlig undersøge, om der er tilstrækkelige finansieringsressourcer til rådighed til nedlæggelse af FFC’s anlæg. Kommissionens tjenestegrene med ansvar for nukleare spørgsmål og budget kan bedst udføre sådanne opgaver,