RÅDETS BESLUTNING

af 19. december 2006

om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner under Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

(2006/975/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktatens artikel 166, stk. 3, iværksættes Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (3) (i det følgende benævnt »rammeprogrammet«) ved hjælp af særprogrammer, som fastsætter de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige.

(2)	Det Fælles Forskningscenter, i det følgende benævnt »FFC«, bør udføre såkaldte direkte FoU-aktiviteter i henhold til et særprogram for FFC til gennemførelse af EF's rammeprogram.

(3)

Under udførelsen af sit hverv bør Det Fælles Forskningscenter yde kundeorienteret videnskabelig og teknisk støtte til EU's politiske beslutningsproces og således sørge for støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker og for, at der reageres på nye politikbehov. For at opfylde sin mission bør FFC drive forskning af den højeste sammenlignelige europæiske kvalitet, bl.a. ved at bibeholde sin egen høje videnskabelige kvalitet.

(4)

FFC's direkte aktioner bør udføres i overensstemmelse med dette særprogram. Under gennemførelsen af dette særprogram i overensstemmelse med sin mission bør FFC lægge særlig vægt på områder af central betydning for EU: velstand i et videnintensivt samfund, solidaritet, bæredygtighed og ansvarlig forvaltning af ressourcerne, sikkerhed og frihed samt Europa som partner i verden.

(5)

Særprogrammet bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, så der tages hensyn til relevante behov hos FFC's brugere og Fællesskabets politikker samt til målsætningen om at beskytte Fællesskabets finansielle interesser. Forskningsindsatsen under dette program bør i givet fald tilpasses disse behov og den videnskabelige og teknologiske udvikling og sigte mod at opnå høj videnskabelig kvalitet.

(6)

De regler, der under rammeprogrammet gælder for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse og for formidling af forskningsresultater (i det følgende benævnt »regler for deltagelse og formidling«), og som berører de direkte aktioner, bør også finde anvendelse for FoU-aktiviteter, der udføres under dette særprogram.

(7)

Med henblik på gennemførelsen af dette program kan det ud over det samarbejde, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller af en associeringsaftale, være hensigtsmæssigt at deltage i internationale samarbejdsaktiviteter, særlig på grundlag af traktatens artikel 170, med tredjelande og internationale organisationer.

(8)

Som støtte til udvidelsen af EU og integrationen af de nye medlemsstater vil FFC gøre en indsats for at integrere organisationer og forskere fra de nye medlemsstater i centrets aktiviteter, herunder især dem, der vedrører gennemførelsen af de videnskabelige og teknologiske elementer i gældende fællesskabsret, og for at øge samarbejdet med organisationer og forskere fra kandidatlandene. Det er også tanken at åbne gradvis over for nabolandene, især inden for emner, der har høj prioritet i EU's naboskabspolitik.

(9)	Forskningsaktiviteter under dette særprogram bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(10)	FFC bør fortsat udføre indtægtsgivende, konkurrencebaserede aktiviteter. De omfatter bl.a. deltagelse i rammeprogrammets indirekte aktioner, arbejde for tredjepart og i mindre udstrækning udnyttelse af intellektuel ejendomsret.

(11)

En forsvarlig økonomisk forvaltning af rammeprogrammet og dets gennemførelse bør sikres på den mest effektive og brugervenlige måde, samtidig med at retssikkerheden og adgang til programmet sikres for alle deltagere, og dette bør ske under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (5) om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer.

(12)

Desuden bør der træffes passende foranstaltninger — som er proportionelle med De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser — til overvågning af effektiviteten af såvel den økonomiske støtte, der ydes, som brugen af disse midler med henblik på at forebygge uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uretmæssigt udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8).

(13)	Kommissionen bør i god tid sørge for en uafhængig evaluering af aktiviteterne på programområderne.

(14)	Styrelsesrådet for FFC er blevet hørt om særprogrammets videnskabelige og teknologiske indhold —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, i det følgende benævnt »særprogrammet«, fastlægges hermed for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

Artikel 2

Særprogrammet fastsætter Det Fælles Forskningscenters aktioner på det ikke-nukleare område med det formål at levere kundeorienteret videnskabelig og teknisk støtte til Fællesskabets politiske beslutningsproces og således sørge for støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker og for, at der reageres på nye politikbehov.

Målene for og hovedlinjerne i disse aktioner fastsættes i bilaget.

Artikel 3

I overensstemmelse med rammeprogrammets bilag II skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 1 751 mio. EUR.

Artikel 4

1.   Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

2.   Der ydes ikke støtte til følgende forskningsområder under dette program:

—	forskning i reproduktiv kloning af mennesker

—	forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige (9)

—	forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at frembringe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller.

3.   Der vil kunne ydes finansiering til forskning i menneskelige stamceller, både voksne og embryonale, afhængigt af både de videnskabelige forslags indhold og retsgrundlaget i de berørte medlemsstater.

Ansøgninger om finansiering af forskning i menneskelige embryonale stamceller skal, hvor det er relevant, omfatte nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger medlemsstaternes kompetente myndigheder vil træffe med hensyn til tilladelse og kontrol, og om, hvilken eller hvilke etiske godkendelser der vil blive givet.

Hvad angår derivering af humane embryonale stamceller, skal institutionerne, organisationerne og forskerne være underlagt strenge krav om tilladelse og kontrol i overensstemmelse med retsgrundlaget i den eller de berørte medlemsstater.

4.   Forud for dette programs anden fase (2010-2013) tages ovennævnte forskningsområder op til fornyet overvejelse i lyset af de videnskabelige fremskridt.

Artikel 5

1.   Særprogrammet gennemføres ved hjælp af direkte aktioner, jf. rammeprogrammets bilag III.

2.   Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på dette særprogram, i den udstrækning de vedrører direkte aktioner.

Artikel 6

1.   Kommissionen udarbejder et flerårigt arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilaget, og med en tidsplan for gennemførelsen.

2.   I det flerårige arbejdsprogram tages der hensyn til relevante forskningstiltag, som medlemsstaterne, associerede stater og europæiske og internationale organisationer gennemfører. Det ajourføres efter behov.

Artikel 7

Kommissionen sørger for, at der gennemføres en uafhængig evaluering af aktiviteterne på de områder, særprogrammet omfatter, jf. rammeprogrammets artikel 7.

Artikel 8

Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

BILAG

1.   Mål

At levere kundeorienteret videnskabelig og teknisk støtte til Fællesskabets politiske beslutningsproces, sikre støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker samt reagere på nye politikbehov.

2.   Tilgang

FFC vil udbygge sin kundedrevne orientering og sit stærke netværkssamarbejde med forskersamfundet med særligt sigte på vækst, bæredygtig udvikling og sikkerhed ved:

—	at reagere fleksibelt på nye behov og krav fra de europæiske beslutningstageres side

—	at koncentrere opmærksomheden om emner, der er vigtige for samfundet, og som indeholder en forskningskomponent og en fremherskende fællesskabsdimension

—	at udvikle partnerskaber med forskningscentre, universiteter, erhvervsliv, myndigheder og tilsynsorganer i medlemsstaterne og med tredjelande og internationale organisationer

—	at forbedre sin kompetence og udbygge sine anlæg

—

FFC har især rettet sine ressourcer mod de videnskabelige og teknologiske udfordringer, som følger af fællesskabspolitikkens komplekse og mangesidede aspekter. Det har således tilrettelagt sine aktiviteter omkring de vigtigste politikområder og skabt synergier med andre kilder til videnskabelig og teknologisk støtte i medlemsstaterne. Det vil styrke denne kapacitet yderligere, bl.a. ved at samarbejde med EU-agenturerne, andre EU-institutioner, navnlig Europa-Parlamentet, og myndighederne i medlemsstaterne

—	at øge gennemsigtigheden i forbindelse med fastsættelse af forskningsprioriteter ved at gøre kriterierne for disse prioriteter offentligt tilgængelige.

En tværfaglig tilgang til ydelsen af videnskabelig og teknologisk støtte til politikkerne er et centralt træk ved dette særprogram. Der er nemlig et presserende behov for at forstå samspillet mellem teknologiske ændringer, videnskabelig udvikling, innovation, konkurrencedygtighed og de forskellige regulerende og politiske strategier (f.eks. økonomiske virkemidler, frivillige ordninger og fleksible mekanismer). Et stærkt forskningsgrundlag kan medvirke til, at disse mål kan virkeliggøres. Sigtet med deltagelsen i rammeprogrammets direkte aktioner er at opnå størst mulig komplementaritet med det institutionelle program i afsnit 3 nedenfor.

FFC vil styrke sin position i det europæiske forskningsrum ved at lette adgangen til sine faciliteter for både europæiske og ikke-europæiske forskere, herunder debuterende forskere; det vil øge sit samarbejde med andre offentlige og private forskningsorganisationer, konsekvent forbedre den videnskabelige kvalitet i sine egne aktiviteter og yde et mere videnskabeligt bidrag til uddannelse, som FFC fortsat vil prioritere højt.

Et vigtigt aspekt ved denne tilgang er, at den indhentede viden formidles mellem de forskellige parter, der medvirker i denne proces, og der bør ydes en indsats for at øge SMV'ernes engagement i forskningsaktiviteter. Indsatsen vil også blive rettet mod at støtte gennemførelsen af lovgivningen og overvågning heraf og mod at videreformidle bedste praksis i EU-25, kandidatlandene og nabolandene.

FFC vil imødekomme den nye Lissabon-dagsordens krav om »bedre lovgivning« ved at bidrage til forudgående og efterfølgende vurdering og bedømmelse af politiske tiltag og derved støtte Kommissionens evidensbaserede initiativer. Endvidere vil der blive udformet målrettede, forskningsbaserede støtteaktiviteter til imødekommelse af krav, der fremsættes i forbindelse med gennemførelse og overvågning af politiske tiltag.

Det voksende behov for at håndtere kriser, nødsituationer og presserende politiske krav vil skabe nye udfordringer, der vil blive taget op ved at opbygge kapacitet og faciliteter på udvalgte områder, så der kan ydes passende støtte i EU-sammenhæng.

Fællesskabets politikker for eksterne forbindelser og sikkerhed vil medføre nye opgaver for FFC under hele syvende rammeprogram. Til støtte for disse arbejdsopgaver vil der blive anvendt interne, sikre informations-/analyse-systemer, så der kan reageres med kort varsel. På samme måde vil også den globale og internationale dimension af FFC's arbejde antage et større omfang i dette program.

En særlig del af FFC's ressourcer er afsat til sonderende forskning og udvikling af ny viden og nye færdigheder. Ressourcerne investeres i sonderende forskning i form af »igangsættertilskud«, som vil kunne give praktiske resultater på et senere stadium, og som, hvis forskningen lykkes, vil bidrage til FFC's aktiviteter på mellemlang og lang sigt.

FFC vil i forbindelse med sin støtte til tematiske politikker på anmodning træffe særlige foranstaltninger til, at relevante forskningsresultater fra hele EU udnyttes bedre (herunder formidling, hvis det kan lade sig gøre). Herved øges også fordelene ved vidensamfundet. I alle relevante tilfælde bør FFC's forskning samordnes med den forskning, der iværksættes under temaerne i særprogrammet »Samarbejde«, således at overlapning og dobbeltarbejde undgås.

3.   Aktiviteter

3.1.   Politisk tema 1: Velstand i et videnintensivt samfund

3.1.1.   Agenda 1.1 Konkurrenceevne og innovation

FFC skal bidrage til at øge EU's konkurrenceevne og skabe større åbenhed inden for det indre marked og handel ved at fremstille og videreformidle internationalt accepterede referencer og ved at fremme et fælles europæisk målesystem. Måleresultaternes sammenlignelighed vil blive forbedret ved hjælp af kvalitetssikringsværktøjer såsom referencematerialer, referencemålinger, validerede metoder og data på en lang række relevante områder, f.eks.:

—

til fremme af sikkerheden ved kemikalier og produkter, bl.a. kosmetiske midler, vil der blive udformet en referenceordning for integreret risikovurdering af kemikalier og ydet videnskabelig og teknologisk støtte i tilknytning til kemikalielovgivningen, herunder støtte (uddannelse) til forberedelsen af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECA)

—	alternative testmetoder (uden brug af dyr) og intelligente teststrategier

—	fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og fødevareægthed; fodersikkerhed; bioteknologi

—	energi (renere og vedvarende energikilder og energibærere)

—	borgernes sikkerhed og beskyttelse

—	miljø og sundhed.

Dette arbejde på referenceområdet vil blive videreført i nært samarbejde med medlemsstaternes institutioner, internationale standardiseringsorganisationer (ISO, CEN, Codex Alimentarius, AOAC), tilsynsmyndigheder og erhvervslivet. FFC bevarer rollen som Fællesskabets referencelaboratorium (CRL) på områderne genmodificerede fødevarer og foderstoffer, materialer, der kommer i berøring med fødevarer, og fodertilsætningsstoffer og vil overtage rollen som CRL på andre områder, der henhører under dets kompetence.

FFC vil gå videre med udviklingen af avancerede teknikker til økonometrisk modellering og følsomhedsanalyse på en lang række politikområder, makroøkonomisk modellering, kortfristet analyse af finansielle cyklusser og erhvervscyklusser og udvikling og vurdering af sammensatte indikatorer.

FFC vil også fortsat anvende de finansielle økonometriske og statistiske værktøjer i tilknytning til finansielle tjenesteydelser (f.eks. direktivet om clearing og afvikling og bankdirektiverne). Det vil fortsat deltage i en bred vifte af initiativer, idet det ved at udvikle særlige indikatorer og udføre analyser yder støtte til forudgående og efterfølgende vurderinger (herunder konsekvensvurderinger).

FFC vil øge sin støtte til udviklingen af Fællesskabets politik for international handel, med særlig vægt på handelspolitikkens konsekvenser for bæredygtig udvikling og konkurrenceevne.

Støtten til Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse vil bestå i direkte kvantitative socioøkonomiske analyser — også i tilknytning til princippet om »bedre lovgivning« — på en række politikområder, bl.a. makroøkonomisk stabilitet og vækst, finansielle tjenesteydelser, aspekter ved konkurrenceevne, livslang læring og Lissabon-strategiens dimension vedrørende menneskelig kapital, landbrug, klimaændringer og bæredygtige energi- og transportsystemer. FFC vil bidrage til bedre indsigt i forholdet mellem uddannelse og vidensamfundets behov, i videregivelsen af viden, i de faktorer, der har betydning for lige adgang til uddannelse, og i, hvordan uddannelsesressourcerne kan udnyttes effektivt.

Af central betydning for virkeliggørelsen af målene for konkurrenceevne og miljø er miljøeffektive teknologier, som også fremover vil blive identificeret og vurderet af IPPC-kontoret (Det Europæiske Kontor for Integreret Forebyggelse og Bekæmpelse af Forurening) og gennem bidrag til gennemførelsen og overvågningen af handlingsplanen for miljøteknologi. FFC vil undersøge, under hvilke forhold disse teknologier udvikles, for at finde frem til, hvilke hindringer der stiller sig i vejen for deres udbredelse, for at vurdere præstationsmål og anvendelse og for at undersøge foranstaltninger til at udbrede deres brug.

FFC vil også yde støtte til øget konkurrenceevne gennem bl.a. følgende aktiviteter:

—	støtte til udformning og ajourføring af europæiske standarder, f.eks. eurokodekser, euronormer, IEC- og ISO-standarder og europæiske referencematerialer

—	udvikling af standarder for systemer til overvågning af miljø og sikkerhed og adgang til harmoniserede data i tilknytning til Inspire (infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet) og GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning)

—	udbygning af den europæiske måleinfrastruktur gennem laboratoriesammenligninger til støtte for akkrediterings-/certificeringsprocesser.

FFC vil også yde videnskabelig/teknisk bistand til udviklingen af risikovurderings- og forvaltningsprocedurer, der skal fungere som redskab for den europæiske beslutningstagning.

3.1.2.   Agenda 1.2 Det europæiske forskningsrum

FFC vil bidrage direkte til det europæiske forskningsrum ved at øge sit videnskabelige netværkssamarbejde, forskeruddannelse og forskermobilitet, adgang til forskningsinfrastruktur og forskningssamarbejde. Det vil i givet fald deltage i de europæiske teknologiplatforme, fælles teknologiinitiativer og tiltag efter artikel 169. Der vil blive lagt særlig vægt på at inddrage partnere fra de nye medlemsstater og kandidatlandene.

FFC vil yde støtte til evidensbaseret forskningspolitisk beslutningstagning på både fællesskabs- og medlemsstatsniveau.

Den strategiske støtte til den forskningspolitiske beslutningstagning vil blive suppleret med teknologivurderinger af forskningsprioriteter inden for de enkelte forskningstemaer.

Også konsolidering, udvikling og videreformidling af metoder til teknologi- og videnskabsfremsyn vil blive befordret på europæisk plan.

3.1.3.   Agenda 1.3 Energi og transport

FFC vil koncentrere sine aktiviteter på energiområdet om en glat overgang til mindre kulstofintensive og vedvarende energikilder og –bærere (herunder brint), mere energieffektive systemer og bedre forsyningssikkerhed under trygge forhold. FFC's mål på energiområdet er:

—	at tilvejebringe et referencesystem for bæredygtig energi til dækning af Fællesskabets behov for videnskabelig og teknisk ekspertise inden for teknologisk innovation og udvikling (samtlige energikilder og energieffektivitet i slutanvendelserne)

—	at fungere som referencecenter for standardforberedende ydelseskontrol og certificering af udvalgte teknologier (dvs. renere fossile brændsler, biomasse, solceller, brændselsceller og brint)

—

at tilvejebringe information om pålideligheden af energiforsyningerne til Europa og om eksistensen af vedvarende energikilder. Derudover vil FFC fremme en faktabaseret debat og gøre det lettere på grundlag af solid viden at træffe afgørelser om, hvilket energimix der mest hensigtsmæssigt kan opfylde Europas energibehov.

FFC vil bidrage til udviklingen af bæredygtig transport i Europa ved at koncentrere indsatsen om følgende områder:

—	Miljøet: forskning i bekæmpelse af emissioner og virkningerne heraf på økosystemerne; mulighederne for at mindske emissioner ved hjælp af ny teknologi inden for rammerne af forskellige politikscenarier.

—	Den teknisk-økonomiske dimension: forskning i tilknytning til vurdering af eksternaliteter, forbedrede brændstoffer og motorer, alternative køretøjskoncepter og innovationens konsekvenser for konkurrenceevne og økonomisk vækst samt vurdering af de transportpolitiske valgmuligheder.

—	Den sociale dimension: bl.a. aktiviteter inden for forskning i fysisk planlægning, byplanlægning, sundhedsvirkninger og oplysningskampagner. Indsatsen vil også berøre sikkerhedsaspekterne ved luft-, land- og søtransport.

Energi- og transportsektoren tegner sig for hovedparten af den forurening, der påvirker luftkvaliteten. FFC vil yde støtte til EU's tematiske strategi for luftforurening (CAFE — ren luft i Europa), med særlig vægt på karakterisering og bestemmelse af emissionernes fordeling på de forskellige kilder, og herved bidrage til udarbejdelsen af emissionsbekæmpelsesstrategier. Der vil blive gennemført en harmonisering/normalisering af referencetest og -metoder til måling af emissioner.

3.1.4.   Agenda 1.4 Informationssamfundet

FFC vil gennem fremadrettede analyser og strategier i tilknytning til vidensamfundet yde støtte til udformning af politikker og virkemidler for informationssamfundets teknologier, som kan bidrage til et konkurrencedygtigt europæisk vidensamfund. Hovedvægten vil blive lagt på vækst, solidaritet, integration og bæredygtighed. FFC vil også medvirke til gennemførelsen af fællesskabspolitikker, der hænger tæt sammen med udviklingen inden for informationssamfundets teknologier, eller som har stor nytte af denne udvikling. Heri indgår anvendelser inden for e-handel, e-sundhed, personlig sikkerhed, boligmiljø, e-læring, e-forvaltning og miljø såvel som indkredsning af nye udviklingsmuligheder i forbindelse med gennemførelsen af Europas overordnede strategier for vækst, integration og livskvalitet samt tryghedsskabende ikt.

FFC vil undersøge konvergensaspekterne inden for informationssamfundets teknologier for at vurdere de mulige konsekvenser heraf for samfundet, hvad angår konkurrenceevne, privatlivets fred, ejendomsret og social integration. Arbejdet med konvergerende anvendelser vil blive videreført på områder som sundhed (biosensorer, nanoteknologi og kognitionsvidenskab), sikkerhed (sensorer, offentlig sikkerhed og personlig integritet) og miljø (overvågningsteknologi og bæredygtig miljøforvaltning).

3.1.5.   Agenda 1.5 Biovidenskab og bioteknologi

Biovidenskab og bioteknologi berører mange politikområder, hvor de kan bidrage mærkbart til gennemførelsen af fællesskabsmålene. Dette potentiale erkendes generelt inden for sundhed, landbrug, fødevarer, miljø og andre sektorer, hvor der sker en hurtig udvikling i anvendelserne af biovidenskab og bioteknologi. For at kunne tilvejebringe referencematerialer og validerede metoder er det nødvendigt at have adgang til og beherske en lang række avancerede bioteknologiske instrumenter. Som led i sit samarbejde med kompetente nationale organisationer vil FFC videreudvikle sin kompetence på dette område med henblik på lovgivnings- og regelaspektet.

Til støtte for den fremtidige lovgivning på området vil FFC navnlig undersøge de socioøkonomiske følger af udvalgte anvendelser af bioteknologi og biovidenskab. Med en integreret indsats inden for nanobioteknologi, fysik, biologi og kemi anvendt på detektionsteknikker vil FFC bidrage til udviklingen af nye strategier og teknologier til overvågning af miljø og sundhed, til (øko)toksikologiske undersøgelser og til fødevare- og foderkædekontrol og -sikkerhed.

Der vil bl.a. blive sat ind på følgende områder:

1)

Bioteknologi og sundhedsrelaterede aspekter: — tilvejebringelse af kvalitetssikringsværktøjer til genetisk testning — studier af genombaserede diagnostiske anvendelser og genombaseret lægemiddeludvikling (f.eks. farmakogenomik) — udvikling og validering af avancerede metoder til forbedring, begrænsning og erstatning af dyreforsøg i forbindelse med fremstilling af bioteknologiske lægemidler, til forudsigelse af kemikaliers toksicitet ved hjælp af in vitro-cellekulturer, højkapacitetsmetoder og toksikogenomik — identifikation og vurdering af nye bioinformatikmetoder til støtte for de såkaldte »-omik«-metoder, med inddragelse af fysiologiske reaktioner, der er påvirket af individuelle følsomheds- og livsstilsfaktorer — udvikling af en metodologisk ramme for forsvarlig hensyntagen til risikopåvirkende faktorer ved vurderingen af menneskers sundhed — vurdering af virkningerne af nanoteknologi, herunder nanotoksikologi, for miljø og sundhed.

2)

Bioteknologi inden for landbrug, fødevarer og foder: — sonderende undersøgelser af nye bioteknologiske anvendelser inden for fødevareproduktion (f.eks. funktionelle fødevarer, klonede husdyr og genmodificerede afgrøder med medicinske egenskaber) — detektion, identifikation og kvantificering af gmo'er (herunder validering af højkapacitets-screeningsmetoder og kvalitetssikringsværktøjer til de næste generationer af gmo'er) — undersøgelser af sameksistens mellem gm- og konventionelle afgrøder; undersøgelser af de økonomiske aspekter ved gm-afgrøder.

3.2.   Politisk tema 2: Solidaritet og ansvarlig forvaltning af ressourcerne

3.2.1.   Agenda 2.1 Udvikling af landdistrikter, landbrug og fiskeri

FFC vil gennem sin forskning yde støtte til EU's politik inden for landdistriktudvikling, landbrug og fiskeri under hensyntagen til alle tre bæredygtighedsdimensioner:

—

Produktionsaspekter: støtte til gennemførelse, kontrol og overvågning af den fælles landbrugspolitik (enkeltbetalingsordninger, krydsoverensstemmelse og bedriftsrådgivningssystemet), herunder integrerede forvaltnings- og kontrolsystemer for agerjord og registre over permanente afgrøder, og gennemførelse af by-/land-matriklen til støtte for marked og investeringer (ved hjælp af positionsbestemmelses-/navigationsteknikker). Prognoser for afgrødeproduktion baseret på vækstsimuleringsmodeller, area frame-metoder, telemåling og et net til fænologiske undersøgelser af landbruget. Støtte til gennemførelsen af en forsikringsordning for EU's landbrugere. Støtte til de metodologiske aspekter af EU's nye statistiske system for landbruget (herunder LUCAS).

—

Miljøaspekter: Vurdering af følgerne af gode landbrugs- og miljømæssige forhold og undersøgelse af virkningerne og effektiviteten af miljøvenlige landbrugsmetoder hvad jordbunds- og vandforholdene, biodiversitet og de europæiske landskaber angår. Analyse af forbindelserne mellem landbrugs-, landdistriktsudviklings- og regionalpolitikken og konsekvenserne heraf for ændringer i arealanvendelsen i EU, baseret på udvikling af indikatorer og rumlige modeller. Udvikling af foranstaltninger, der skal fremme ekstensivt og økologisk landbrug og jordens frugtbarhed. Støtte til udvikling af målrettede territoriale strategier til gennemførelse af programmerne for udvikling af landdistrikter. Vurdering af klimaændringernes konsekvenser for landbruget med henblik på tilpasningsforanstaltninger. Bidrag til reduktion af drivhusgasemissionerne gennem særlige energiafgrøder og energiudnyttelse af landbrugsaffald.

—

Producent/forbrugeraspekter: Strategiske politikanalyser på bl.a. følgende områder: landbrugsreformens indvirkning på landbrugssystemernes bæredygtighed; landbrugets lydhørhed over for forbrugernes krav: karakterisering og kontrol af fødevarer, virkningerne af kvalitetssikrings- og certificeringsordninger, der gennemføres som led i forsyningskæden, landbrugets lydhørhed over for miljø og dyrevelfærdsstandarder; fremskrivninger og politikkonsekvensanalyser for de vigtigste europæiske landbrugsvarer hvad produktion, verdensmarked, priser, indkomst og forbrugervelfærd angår; virkningerne af ændringer i handelspolitikken og i verdensmarkederne for råvarer; landbrugspolitik inden for landdistriktudviklingen i sammenhæng med andre politikker. Der vil blive lagt særlig vægt på konsekvenserne af landbrugsreformen for de nye medlemsstater og kandidatlandene og analysen af konsekvenserne for/virkningerne af politikkerne for udvikling i landdistrikterne.

Målene for den fælles fiskeripolitik søges gennemført ved at tilvejebringe videnskabelige data til rette tid og af bedre kvalitet og ved at udvikle processer til vurdering af de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige forvaltningsalternativer. Der vil blive anvendt ny teknologi til at påvise overtrædelser, herunder identifikation af fiskenes oprindelse baseret på dna-analyse. Der vil blive lagt vægt på metoder, der giver bedre mulighed for, at de berørte parter inddrages. I tråd med Fællesskabets nye søfartspolitik vil tjenesteydelser, der er udviklet med fiskeriet for øje — f.eks. fartøjsovervågning via telemåling og elektronisk indberetning — blive udvidet til identifikation af handelsskibe. Konsekvenserne af den voksende akvakultursektor vil blive vurderet, herunder de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser.

3.2.2.   Agenda 2.2 Naturressourcer

FFC deltager i arbejdet med at nå frem til en helhedsstrategi til overvågning af ændringer og til analyse af belastningen og presset på naturressourcerne med henblik på udvikling af integrerede løsningsmodeller for bæredygtig udvikling. Forskningen på dette område, der skal supplere agenda 2.1, vil blive lagt tæt op ad EU's syv tematiske miljøstrategier. FFC vil lægge vægt på fælles udnyttelse af miljøoplysninger og input til udviklingen af GMES ved at indtage en væsentlig rolle i dens forskningsaktiviteter. Anvendelserne heraf vil følge Inspire-principperne.

Indsatsen vil især blive rettet mod:

—

vandforvaltning som led i vandrammedirektivet og søfartspolitikken med særlig vægt på den økologiske kvalitet af Europas indre og kystnære vandområder, forureningsstoffernes kredsløb, harmoniserede målinger af kemiske og biologiske kontaminanter, dynamisk modellering og europadækkende informationssystemer

—

initiativer til jordbundsbeskyttelse som anført i rammedirektivet om jordbundsbeskyttelse, med særlig vægt på strømlining af informationsstrømmen om jordbundsforholdene i Europa, opstilling af fælles kriterier og metoder til afgrænsning af risikoområder, hvad trusler mod jordbunden angår, og metoder til jordbundsovervågning

—

livscyklusvurdering som udgangspunkt for at følge ressourcerne fra udvinding over anvendelse og genanvendelse til endelig bortskaffelse af materialerne. Bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug af naturressourcer og materialer; produkternes miljøbelastning og bæredygtighed ifølge forskellige teknologi- og politikscenarier

—

skovbrug: der vil blive etableret et system til overvågning af Fællesskabets skove, omfattende information om skovbrande, skovenes økologiske tilstand og skovressourcerne. Aktiviteterne vil omfatte indikatorer for skovbiodiversiteten, værktøjer til analyse af samspillet mellem skovbrande, jordbund og klimaændringer, og integrering af medlemsstaternes information om skovressourcerne

—	fortsat teknisk støtte til udvikling af Inspire (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) (infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet): bidrag til EU's fælles miljøinformationssystem (i tæt samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur og ESTAT)

—	konsekvensvurdering af struktur- og samhørighedsprogrammer og støtte til opstilling og vurdering af Fællesskabets regionalpolitik ved hjælp af territoriale indikatorer på regionalt plan og på byplan.

3.2.3.   Agenda 2.3 Miljø og sundhed

Sammenhængen mellem miljø og sundhed er et nyt punkt på den europæiske dagsorden. FFC vil bidrage til gennemførelsen af denne nye politik gennem:

—

udvikling og validering af metoder til overvågning af transportveje og vurdering af eksponering: udendørs luft (luftkvalitet), indeluft (produkter, røg), drikkevand og fødevarer (herunder materialer, der kommer i berøring med fødevarer, kontaminanter i fødevarekæden). På bl.a. kemikalieområdet er der planer om at bidrage til udviklingen af en metode til vurdering af menneskets samlede eksponering

—	vurdering af sundhedsvirkninger baseret på eksperimentel forskning, biomonitorering, toksikogenomiske analyser, computerstøttet beregning og analyseværktøjer

—	udnyttelse af viden indhentet under de to ovennævnte forskningsområder med henblik på at bidrage til den fremtidige udvikling af et integreret miljø- og sundhedssystem, i tråd med de politiske rammer for miljø- og sundhedsoplysninger, der er under udvikling som led i EU-handlingsplanen.

3.2.4.   Agenda 2.4 Klimaændringer

Nedskæring af drivhusgasemissionerne er et af de centrale mål med Kyoto-protokollen. Det er derfor et vigtigt punkt på FFC's dagsorden at vurdere mulighederne for at reducere drivhusgasemissionerne (dæmpende foranstaltninger) inden for fælles rammer. FFC vil koncentrere indsatsen om kvalitetsvurdering, verifikation og analyse af drivhusgasemissionsdata, navnlig på vanskelige områder som f.eks. landbrug og skovbrug. Der vil blive gjort en lignende indsats til verifikation af data vedrørende handel med CO2-kvoter.

Tilpasning til klimaændringerne er nu blevet en nødvendighed, og FFC vil fortsætte med at indsamle og vurdere data om klimaets indvirkning på den europæiske økonomis sårbare sektorer. Der er bl.a. tale om landbrug, skovbrug, vandressourcer og risikoen for naturkatastrofer. Risikovurderingerne i tilknytning til klimaændringer vil blive koncentreret om virkningerne på europæisk plan af oversvømmelser, tørke, skovbrande, storme, forringelse af luftkvaliteten og kyst- og havprocesser.

Det er nødvendigt at have tilstrækkelig viden om klimaændringernes signaler og virkninger over hele verden. Metoderne til global overvågning vil blive videreudviklet med henblik på vurdering af ændringer i atmosfæren, havene og den terrestriske biosfære, som enten bidrager til eller følger af klimaændringerne. Dette arbejde indgår i det europæiske bidrag til de globale observationssystemer, der formelt er anerkendt via FN's rammekonvention om klimaændringer (bidrag til Det Globale Klimaobservationssystem). Der vil blive gjort en lignende indsats for at kontrollere handelen med CO2-kvoter inden for rammerne af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer (fælles gennemførelse (Joint Implementation) og mekanismen for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism)) og fremtidige ordninger for tiden efter 2012. FFC vil indlede den 3. fase af programmet TREES (undersøgelse af tropiske økosystemers miljø ved satellitobservationer) for at ajourføre de tidligere vurderinger af det globale skovdække.

FFC vil samarbejde med andre modelberegningscentre i Europa for at opstille alternative scenarier og cost-benefit-analyser. Af særlig betydning for 7. rammeprogram er analysen af handlemulighederne for perioden efter Kyoto-protokollen, som vil give stødet til drøftelser af, hvordan klimapolitikken kan integreres i andre sektorpolitikker.

3.3.   Politisk tema 3: Frihed, sikkerhed og retfærdighed

3.3.1.   Agenda 3.1 Indre sikkerhed

FFC vil navnlig gennem sine forskningsaktiviteter yde videnskabelig og teknologisk støtte til Fællesskabets politik vedrørende etablering af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt på toldområdet. Fokus vil blive rettet mod anvendelse af it- og systemanalysefærdigheder til beskyttelse mod kriminalitet og bedrageri, smugleri og ulovlig handel, til beskyttelse af borgerne og vigtig infrastruktur mod terrorisme, til håndtering af migration samt grænseforvaltning. FFC vil også yde teknisk støtte til integreret grænseforvaltning (f.eks. interoperabilitet).

Aktiviteterne vil bl.a. omfatte støtte til:

—	muligheden for opdagelse og overvågning af bedrageri mod Fællesskabets budget og misbrug af midler baseret på automatisk efterretningsindsamling og anvendelse af avancerede analysemetoder på store datamængder

—

vurdering af trusler og sårbarhed hvad angår vigtig infrastruktur i nøglesektorer på EU-plan (f.eks. informationssystemer, finansieringssystemer, industrianlæg, offentlige bygninger, transportsystemer og -infrastruktur, kommunikationsnet, finansnet, navigationssystemer, elektricitets- og gas/olie-infrastruktur, fødevaredistributionssystemer osv.)

—	forebyggelse, beredskab og risikohåndtering af situationer, der opstår som følge af forsætlige handlinger rettet mod infrastruktur (sabotage af industrianlæg, eksplosioner, kollisioner, angreb med biologiske og kemiske stoffer, angreb på fødevareforsyninger)

—	grænsesikkerhed og –forvaltning på grundlag af standarder for og afprøvning af biometriske sensorer, overvågningssystemer til påvisning af ulovlig handel, overvågning af migrationsstrømme

—	indsamling af information på området godstransport ad luftvejen, ad vej og ad vandvejen ved hjælp af forskellige sporingsteknikker

—	EU krisehåndteringsstruktur (ARGUS) og kriseberedskabsmekanismer.

3.3.2.   Agenda 3.2 Katastrofer og beredskab

I forbindelse med naturskabte og teknologiske katastrofer og ulykker vil FFC øge mulighederne for at forstå og håndtere sårbare punkter, risici, tidlig varsling, alarmsystemer, overvågning og skadesvurdering, forebyggelses- og afbødningsforanstaltninger. FFC vil navnlig bidrage til at forbedre EU's beredskabsevne og krisehåndtering med hensyn til hurtig indsats, overvågning og skadesvurdering (f.eks. som led i civilbeskyttelsesordningen og indsatser fra solidaritetsfonden).

Kontoret for større uheld (Major Accidents Hazards Bureau) vil bidrage til sikkerhedsstyring gennem overvågning af ulykker og hændelser og udnyttelse af de indhøstede erfaringer, navnlig i Seveso II-anlæg.

Hvad naturkatastrofer angår vil FFC fokusere på udviklingen af systemer for tidlig varsling og alarmsystemer på grundlag af modeller, jordobservationsteknologi og målenet for en række forskellige situationer over hele Europa, bl.a. oversvømmelser, tørke, olieudslip, jordskælv, skovbrande, sne- og jordskred samt storme. Risici, der skyldes flere faktorer, vil blive undersøgt for Middelhavs- og Sortehavsområdet og for Atlanterhavets randområder. Arbejdet med rapportering og udnyttelse af erfaringerne med naturkatastrofer vil blive videreført. Arbejdet inden for denne dagsorden vil også blive gennemført til støtte for udviklingen af GMES-tjenester i forbindelse med kriser og nødsituationer.

3.3.3.   Agenda 3.3 Fødevarer og foder — sikkerhed og kvalitet

Aktiviteterne på dette område vil være i tråd med »fra bord til jord«-konceptet. FFC vil tilvejebringe valideringsmetoder og harmoniserede procedurer for en lang række fødevare- og fodertyper. Det vil også udbygge sin kapacitet til at håndtere fødevare- og foderkriser gennem sin ekspertise inden for fødevare- og foderanalyse og ved efter behov at sætte sig ind i nye sagsområder. Der vil blive lagt vægt på tæt samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Der bliver tale om følgende specifikke områder:

—	Validering af molekylærbiologiske og koblede teknikker til fødevare- og foderkontrol, f.eks. på området allergener, funktionelle fødevarer og økologiske fødevarer.

—	Fødevare- og sundhedsrelaterede områder, hvor der ventes vedtaget lovgivning (f.eks. mikrobiologi, funktionelle og økologiske fødevarer, allergener, sundhedsanprisninger på mærkning).

—	Foderstofsikkerhedsrelaterede områder, hvor der findes lovgivning (f.eks. godkendelser af fodertilsætningsstoffer).

—	Mikrobiologi i tilknytning til fødevarer og foder, validering af biomolekylære metoder til detektion af mikroorganismer, navnlig patogener i fødevarer og vand.

—	Validering af analysemetoder til detektion af forbudte stoffer, kontaminanter, fodertilsætningsstoffer og animalske proteiner til kontrol med overholdelsen af mærkningsdirektivet og kravene til oprindelsesbetegnelse (f.eks. isotopmetoder).

—	Elektronisk sporbarhed gennem hele fødevare- og foderkæden.

3.4.   Politisk tema 4: Europa som verdenspartner

FFC vil støtte Fællesskabets beslutningsproces inden for rammerne af instrumenterne for den eksterne politik (udviklingssamarbejde, handel og krisestyringsinstrumenter samt fredelig konfliktforebyggelse, herunder stabilitetsinstrumentet og instrumentet for humanitær bistand).

3.4.1.   Agenda 4.1 Global sikkerhed

FFC vil gennem sin forskning øge støtten til Fællesskabets programmer for genopbygning og humanitær bistand på grundlag af ny teknologi (bl.a. rumteknik og geospatiale analyser, netoplysninger, realtidsinformationssystemer), så der kan sættes ind på flere niveauer (fra beredskab til hurtig indsats og operationer i felten) med henblik på kortlægning af glemte kriser, tidlig varsling af potentielle kriser, vurdering af humanitære behov, humanitær nødhjælp, integreret krisestyring og postkrise-skadesvurdering. FFC vil også yde støtte til international humanitær bistand ved, at det globale katastrofevarslings- og indsatssystem (Global Disaster Alert and Response System) udvides til at omfatte en bred vifte af humanitære katastrofer, i tæt samarbejde med de relevante FN-agenturer (navnlig FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (UNOCHA)).

FFC vil oprette en database for globale geospatiale data og bidrage til tjenester (hurtig kortlægning) til støtte for krisestyring og sikkerhed, systemkompatibilitet og standarder til støtte for dataudveksling mellem systemer, navnlig med situationscentret i Rådets Generalsekretariat (SitCen) og EU-Satellitcentret. Dette arbejde udføres som led i udviklingen af de kommende GMES-pilottjenester.

FFC vil yde videnskabelig og teknologisk støtte i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger som led i det påtænkte stabilitetsinstrument og i denne sammenhæng rette opmærksomheden mod grænseoverskridende problemer og mere langsigtede globale stabilitets- og sikkerhedsspørgsmål. FFC vil arbejde med spørgsmålet om spredning af masseødelæggelsesvåben og produkter og teknologi med både militære og civile anvendelsesformål, herunder eksportkontrol, grænsekontrol, forsyningskædens sikkerhed og udarbejdelse af landeprofiler. Af systemer, der skal videreudvikles i dette øjemed, kan nævnes klassificeringssystemer for eksportkontrol, efterretningsbaserede systemer, datalagring og flersprogede værktøjer til informationssøgning på nettet. Der er planer om vidtgående integration med de relevante FFC-aktiviteter under Euratom-særprogrammet.

Centralt for denne tilgang er teknikker til analyse af telemålingsdata og systemer til integration og analyse data fra flere kilder (herunder jordobservation og frit tilgængelige kilder). De vil blive anvendt til støtte for gennemførelsen af Fællesskabets aktiviteter vedrørende den eksterne politik, f.eks. de aktiviteter, der er relevante for Kimberley-processen, og mekanismer for overvågning af ulovlig handel, bl.a. med tømmer og produkter med dobbelt anvendelse. Disse aktiviteter vil bidrage til GMES-initiativets globale dimension.

3.4.2.   Agenda 4.2 Udviklingssamarbejde

Det vil indledningsvis blive oprettet et observatorium for bæredygtig udvikling og miljø i lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Det informationsindsamlings- og kommunikationssystem, der er kernen i observatoriet, vil blive rettet mod udformning af de tre områder miljødiagnoser og landeprofiler, opstilling af scenarier og undersøgelse af samspillet mellem forskellige politikker. Udviklingsanalyser vil blive underbygget af langvarig observation af ressource- og miljøparametre (f.eks. for plantedække, skovdække, brande, biodiversitet, kystområder, klimasårbarhed osv.). Udviklingen vil finde sted i nært samarbejde med GMES-initiativet og programmet for overvågning af miljø og bæredygtig udvikling i Afrika.

Observatoriets aktivitet med hensyn til afgrødeovervågning på globalt plan vil blive udviklet med sigte på fødevaresikkerhed og Fællesskabets initiativ vedrørende fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling. Forskningsarbejdet vil blive fokuseret på nye metoder til vurdering af fødevareforsyning og -behov, systemer til information om fødevaresikkerhed og sårbarhedsvurderinger.

Slutprodukterne vil være »kundeorienterede«, hvilket i dette tilfælde vil sige, at de udformes på en sådan måde, at de imødekommer udviklingslandenes behov og kan forvaltes af dem.

Samarbejdet med en række vigtige aktører (UNEP, FAO, EUMETSAT, WFP, ESA GMES-GMFS) vil blive udbygget.

Etiske aspekter

Under gennemførelsen af særprogrammet og i den forskning, der drives i den forbindelse, skal grundlæggende etiske principper respekteres. De omfatter bl.a. de principper, der er indeholdt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, såsom beskyttelse af den menneskelige værdighed, menneskets liv, personoplysninger og privatlivets fred samt dyre- og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med EF-retten og de seneste versioner af relevante internationale konventioner og adfærdskodekser som f.eks. Helsingfors-erklæringen, Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, undertegnet i Oviedo den 4. april 1997 og dens tillægsprotokoller, FN-konventionen om børns rettigheder, den universelle erklæring om det menneskelige genom og menneskerettigheder, som UNESCO har vedtaget, FN-konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC), den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug samt de relevante resolutioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Der vil desuden blive taget hensyn til udtalelser fra Gruppen af Rådgivere vedrørende Etik inden for Bioteknologi (1991-1997) og fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (fra 1998 og fremefter).

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og de forskellige holdninger, der gør sig gældende i Europa, skal deltagerne i forskningsprojekter overholde gældende love og etiske regler i de lande, hvor forskningen udføres. Det er under alle omstændigheder de nationale regler, der gælder, og ingen forskning, som er forbudt i en given medlemsstat eller et givet land, vil få støtte fra fællesskabsmidler til udførelse i den medlemsstat eller det land.

Hvor det er relevant, skal de, der gennemfører forskningsprojekter, ansøge de relevante nationale eller lokale etiske råd om godkendelse, inden de påbegynder FTU-aktiviteterne. Kommissionen vil endvidere foretage en systematisk etisk gennemgang af forslag, der vedrører følsomme spørgsmål, eller hvis etiske aspekter ikke er fyldestgørende dækket. I særlige tilfælde kan en etisk gennemgang foretages, mens et projekt er i gang.

Den protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet til traktaten, kræver, at Fællesskabet tager fuldt hensyn til dyrs velfærd, når Fællesskabets politikker, herunder forskningspolitikken, fastlægges og gennemføres. I Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (10), kræves det, at alle forsøg tilrettelægges på en sådan måde, at forsøgsdyrene ikke udsættes for angst eller påføres unødig smerte og lidelse, at der anvendes så få dyr som muligt, at der anvendes dyr med den laveste neurofysiologiske følsomhed, og at forsøgene forårsager mindst mulig smerte, lidelse, angst og varige men. Ændring af dyrs arvemasse og kloning af dyr må kun finde sted, hvis formålene er etisk velbegrundede, vilkårene sikrer dyrenes velfærd, og principperne om biologisk mangfoldighed overholdes.

Under programmets gennemførelse vil Kommissionen løbende følge med i den videnskabelige udvikling og i de relevante nationale og internationale regler, så der kan tages højde for alle fremskridt og ændringer.