9.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 309/9 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE DARFUR/4/2006
af 24. oktober 2006
om udnævnelse af en chef for EU's politienhed/politirådgiver for den særlige repræsentant for Den Europæiske Union for Sudan
(2006/756/FUSP)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2005/557/FUSP af 18. juli 2005 om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (1), særlig artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 5. juli 2006 fælles aktion 2006/468/FUSP (2) om forlængelse og ændring af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sudan. |
(2) |
EUSR sikrer bl.a. koordinering af og sammenhæng i EU's bidrag til Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (AMIS). I henhold til artikel 5, stk. 2, i fælles aktion 2005/557/FUSP sørger EU-koordineringscellen i Addis Abeba (ACC) under EUSR's myndighed og bestående af en politisk rådgiver, en militærrådgiver og en politirådgiver for den daglige koordinering med samtlige relevante EU-aktører og med det administrative kontrol- og ledelsescenter (ACMC) inden for Den Afrikanske Unions kommandostruktur i Addis Abeba for at sikre en sammenhængende og rettidig EU-støtte til AMIS. |
(3) |
EUSR's politirådgiver, der også er chef for EU's politienhed, har ansvaret for den daglige koordinering af EU's politistøtteaktioner. Chefen for EU's politienhed/politirådgiveren varetager den daglige ledelse af støtteaktionens politikomponent og har ansvaret for personale og disciplinære forhold. |
(4) |
Generalsekretæren/den højtstående repræsentant har efter anbefalingen fra EUSR foreslået, at ROGHE udnævnes til chef for EU's politienhed/EUSR's politirådgiver. |
(5) |
Rådet har i medfør af artikel 4 i fælles aktion 2005/557/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at udnævne chefen for EU's politienhed/EUSR's politirådgiver — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Åke ROGHE udnævnes herved til chef for EU's politienhed/politirådgiver for EU's særlige repræsentant for Sudan.
Artikel 2
Denne afgørelse har virkning fra den 1. november 2006.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.
På vegne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité
T. TANNER
Formand
(1) EUT L 188 af 20.7.2005, s. 46.
(2) EUT L 184 af 6.7.2006, s. 38.