27.9.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 268/37 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 4. april 2006
om den statsstøtte, som Det Forenede Kongerige påtænker at give til oprettelsen af Nuclear Decommissioning Authority
(meddelt under nummer K(2006) 650)
(Kun den engelske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
(2006/643/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig første led i artikel 88, stk. 2,
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),
efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med førnævnte bestemmelse(r) (1) og under hensyntagen til disse bemærkninger,
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
(1) |
Ved brev af 19. december 2003, registreret af Kommissionen den 22. december 2003, underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om de statsstøttemæssige konsekvenser, som udkastet til loven om oprettelse af Nuclear Decommissioning Authority (NDA), i det følgende benævnt »foranstaltningen«, vil have. |
(2) |
Ved brev D/51248 af 20. februar 2004 stillede Kommissionen spørgsmål til foranstaltningen. Det Forenede Kongerige sendte sit svar ved brev af 29. marts 2004, registreret af Kommissionen den 15. april 2004. |
(3) |
Ved brev D/54319 af 16. juni 2004 stillede Kommissionen yderligere spørgsmål til foranstaltningen. Det Forenede Kongerige sendte sit svar ved brev af 14. juli 2004, registreret af Kommissionen den 19. juli 2004. |
(4) |
Det Forenede Kongerige fremsendte supplerende oplysninger om foranstaltningen ved brev af 10. september 2004, registreret af Kommissionen den 14. september 2004, og ved brev af 14. oktober 2004, registreret af Kommissionen den 19. oktober 2004. |
(5) |
Ved brev af 1. december 2004 underrettede Kommissionen Det Forenede Kongerige om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende støtten. |
(6) |
Kommissionens beslutning om at indlede proceduren (i det følgende benævnt procedureindledningen) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger. |
(7) |
Det Forenede Kongerige meddelte Kommissionen sine bemærkninger til procedureindledningen ved brev af 31. januar 2005, registreret af Kommissionen samme dag. |
(8) |
Kommissionen modtog bemærkninger fra interesserede parter. Disse videresendte den til Det Forenede Kongerige, som fik mulighed for at reagere. Det Forenede Kongeriges bemærkninger blev sendt til Kommissionen ved brev af 4. marts 2005, registreret af Kommissionen den 7. marts 2005. |
(9) |
Der blev afholdt møder mellem Det Forenede Kongeriges myndigheder og Kommissionen den 20. april, den 25. august og den 11. oktober 2005. |
(10) |
Det Forenede Kongerige fremsendte supplerende oplysninger om foranstaltningen ved brev af 23. januar 2006, registreret af Kommissionen samme dag. En ændringsskrivelse hertil blev sendt ved brev af 1. februar 2006, registreret af Kommissionen samme dag. Yderligere supplerende oplysninger om foranstaltningen blev fremsendt af Det Forenede Kongerige ved brev af 7. februar 2006, registreret af Kommissionen samme dag. Yderligere supplerende oplysninger om foranstaltningen blev fremsendt af Det Forenede Kongerige ved brev af 7. februar 2006, registreret af Kommissionen den 10. februar 2006. Yderligere supplerende oplysninger om foranstaltningen blev fremsendt af Det Forenede Kongerige ved brev af 29. marts 2006, registreret af Kommissionen den 30. marts 2006. |
2. DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN
(11) |
Det Forenede Kongerige var et af de første lande i verden, der begyndte at anvende nuklear teknologi til såvel civile som militære formål. |
(12) |
Dengang branchen tog hul på denne teknologi, blev der lagt vægt på videnskabelige forbedringer og effektivitetsforbedringer. Der blev generelt ikke eller kun i meget begrænset omfang taget hensyn til forvaltningen af nukleare forpligtelser. |
(13) |
Den stigende bevidsthed om behovet for i sidste ende at gennemføre en gradvis nedlukning af atomkraftværker gjorde, at der blev afsat midler til forvaltningen af nukleare forpligtelser. Imidlertid var de afsatte midler generelt ikke tilstrækkelige til at dække forpligtelserne, hvis omfang endnu var usikkert, men stigende. Selv ved udgangen af det 20. århundrede blev nukleare forpligtelser stadig forvaltet selvstændigt af den enkelte ejer og i høj grad på ad hoc-basis. |
(14) |
Den britiske regering vurderede, at denne type forvaltning havde nået sin grænse, og at der skulle indføres en ny og mere effektiv metode, så det var muligt at forvalte de nukleare forpligtelser effektivt og samtidig fastholde det højest mulige sikkerhedsniveau. |
(15) |
I 2001 besluttede den britiske regering at igangsætte en undersøgelse af, hvordan forvaltningen af den offentlige sektors nukleare forpligtelser kunne samles hos et enkelt offentligt organ. I juli 2002 offentliggjordes en hvidbog med titlen Managing the Nuclear Legacy — A strategy for action. Efter en høringsproces blev hvidbogens indhold gennemført i lovgivningen i form af Energy Act fra 2004. |
(16) |
I henhold til bestemmelserne i denne lov blev der oprettet et nyt, ikke-ministerielt offentligt organ under betegnelsen Nuclear Decommissioning Authority (NDA). NDA vil gradvis få ansvaret for forvaltningen af de fleste offentlige nukleare forpligtelser i Det Forenede Kongerige (3). Ejerskabet af atomkraftværker og aktiver vil derfor blive overført til NDA. Sammen med ejerskabet af aktiver og værker vil NDA overtage ansvaret for de tilknyttede nukleare forpligtelser samt alle de finansielle aktiver, som tydeligvis hører til disse værker. |
(17) |
Formålet med NDA er en effektiv og sikker forvaltning af de nukleare forpligtelser. NDA kan fortsætte driften af de fysiske aktiver, som bliver overført til den, hvis den fortsatte drift af disse aktiver dækker mere end de uundgåelige omkostninger herved og derfor bidrager til at nedbringe værdien af forpligtelserne. NDA er en offentlig myndighed og har ikke noget kommercielt formål. Den skal hverken investere i nye aktiver eller igangsætte nye aktiviteter. |
(18) |
NDA står ikke selv for nedlukningen af værkerne, som den får ansvaret for. Opgaven vil blive udliciteret til andre enheder. På samme måde kan NDA udlicitere den fortsatte drift af de nukleare aktiver. Enheder, til hvem NDA har udliciteret forvaltningen af et værk, kaldes Site Licensee Companies (SLC). Som udgangspunkt vil SLC være værkets tidligere ejer. Senere vil selskabet blive udvalgt ved en udbudsprocedure for at sætte gang i udviklingen af et reelt nukleart nedluknings- og saneringsmarked. |
(19) |
Til at finansiere sine aktiviteter bruger NDA de overførte finansielle aktiver og den nettofortjeneste, som de overførte fysiske aktiver genererer. Eftersom disse ressourcer sandsynligvis ikke vil kunne dække alle omkostningerne ved forvaltningen af de nukleare forpligtelser, vil staten finansiere underskuddet. |
(20) |
Aktiver, der tilhører United Kingdom Atomic Energy Agency (UKAEA), er blevet overført til NDA. Dette aspekt ved foranstaltningen har Kommissionen allerede truffet beslutning om ved den i betragtning (3) anførte beslutning. Kommissionen fandt, at dette aspekt ved foranstaltningen ikke udgjorde statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. |
(21) |
NDA har også modtaget aktiver, der tilhørte British Nuclear Fuels Limited (BNFL). Dette element i foranstaltningen er genstand for nærværende beslutning. Det skal bemærkes, at briterne iværksatte overgangsordninger for at sikre, at der, selv om BNFL's aktiver formelt blev overført til NDA, ikke blev givet statsstøtte til dette selskab, førend Kommissionen havde truffet en endelig beslutning i sagen. |
(22) |
BNFL er et offentligt ejet aktieselskab, der driver virksomhed inden for mange områder af den nukleare sektor. Det er aktuelt til stede på næsten alle trin af det nukleare brændselskredsløb: Selskabet beriger uran (via Urenco), leverer nukleart brændsel, producerer el og forvalter brugt nukleart brændsel. |
(23) |
Ikke alle, men de fleste af BNFL's nukleare aktiviteter og værker er blevet overført til NDA. Der er tale om:
|
(24) |
Andre BNFL-aktiviteter, navnlig under Urenco og Westinghouse, vil ikke blive overført til NDA. De vil blive omorganiseret til en mindre restkoncern. |
(25) |
Sammen med ovennævnte værker får NDA overført en række tilknyttede finansielle aktiver, som i sin tid blev oprettet til (delvis) finansiering af værkernes nedlukning. Der er tale om følgende aktiver:
|
(26) |
Teknisk set overføres disse aktiver ikke direkte til NDA, men konsolideres i en statslig fond benævnt Nuclear Decommissioning Funding Account. Staten finansierer i stedet NDA ved hjælp af tilskud. |
(27) |
I underretningen til Kommissionen havde de britiske myndigheder givet en vurdering af de nukleare forpligtelser og aktiver, som skulle overføres til NDA, sammen med en opdeling af disse beløb efter, om de stammede fra kommercielle eller ikke-kommercielle aktiviteter. |
(28) |
Alle forpligtelser i tilknytning til UKAEA's værker blev anset for ikke-kommercielle i procedureindledningen. |
(29) |
For at vurdere andelen af forpligtelser i tilknytning til BNFL-værkerne, som hidrører fra ikke-kommercielle aktiviteter, valgte briterne den metode, at kun finansielle forpligtelser, der stadig blev anerkendt af enten forsvarsministeriet eller UKAEA, var ikke-kommercielle. Forpligtelser knyttet til aktiver med dobbelt (kommerciel og ikke-kommerciel) anvendelse, som stadig ikke blev anerkendt af enten forsvarsministeriet eller UKAEA, blev tillagt BNFL's kommercielle aktiviteter, eftersom BNFL var driftsherre og ejer af disse aktiver, selv om de ikke førhen var blevet brugt af forsvarsministeriet eller UKAEA. |
(30) |
Opdelingen af de vurderede forpligtelser knyttet til værker, der før var ejet af BNFL, i kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter blev som følger: Tabel 1 Nukleare forpligtelser, der skal overføres til NDA, vurderet pr. marts 2003, i 2003-priser, diskonteret med 5,4 % nominelt, beløb i mia. GBP (4).
|
(31) |
Følgende tabel blev også leveret af de britiske myndigheder i deres underretning. Heri blev den vurderede værdi af den kommercielle del af de forpligtelser, der var knyttet til værker, som skulle overføres fra BNFL til NDA, sammenlignet med den økonomiske værdi af de aktiver, der skulle overføres til NDA sammen med værkerne. For de fysiske aktivers vedkommende blev den økonomiske værdi anset for at være lig med det cashflow, som den fortsatte drift af aktivet forventedes at generere. Tabel 2 Forskel mellem kommercielle forpligtelsers og aktivers værdi pr. 31. marts 2004, i 2004-priser, diskonteret med 5,4 % nominelt, beløb i mia. GBP (6).
|
3. GRUNDE TIL AT INDLEDE PROCEDUREN
(32) |
I procedureindledningen rejste Kommissionen først tvivl om, hvilken enhed der ville være modtager af statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen så ikke kun på situationen i NDA, som måske ville modtage direkte betalinger fra staten, men også i BNFL, som måske kunne blive fritaget for afgifter, som selskabet ellers ville have skullet betale efter princippet om, at forureneren betaler. |
(33) |
Kommissionen undersøgte herefter, om en sådan statsstøtte kunne være forenelig med EF-traktaten. Den udtrykte alvorlig tvivl om, hvorvidt denne støtte var forenelig med retningslinjerne om statsstøtte til miljøbeskyttelse (7). Den udtrykte ligeledes alvorlig tvivl om, hvorvidt støtten kunne anses for forenelig med Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (8). |
(34) |
Kommissionen vurderede herefter ved direkte anvendelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og ud fra målsætningerne i Euratom-traktaten, om en sådan statsstøtte kunne anses for forenelig. Kommissionen havde den opfattelse, at en sådan tilgang i princippet kunne være valgt, men udtrykte også tvivl om, hvorvidt de britiske myndigheder havde leveret tilstrækkeligt bevis for, at den positive indvirkning, som foranstaltningen ville have på opfyldelsen af Euratom-traktatens målsætninger, ville opveje dens negative indvirkning på konkurrencen i det indre marked. |
(35) |
Endelig rejste Kommissionen tvivl om fraværet af statsstøtte, fordi BNFL, før udbudsproceduren faktisk kan finde sted, optræder som SLC på midlertidig basis. |
4. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER
(36) |
Efter offentliggørelsen af procedureindledningen og inden den heri fastsatte tidsfrist modtog Kommissionen bemærkninger fra tre interesserede parter. Bemærkningerne opsummeres i det følgende: |
(37) |
EDF støtter foranstaltningens generelle indhold. Selskabet mener, at den bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten. EDF finder det nødvendigt at fastlægge egentlige betingelser for den endelige bortskaffelse af nukleart affald. For så vidt angår finansieringen af nedlukningen af atomkraftværker, mener EDF, at det finansielle og industrielle ansvar hænger sammen, og at der skal afsættes og sikres tilstrækkeligt med midler i driftsperioden. Selskabet bifalder Kommissionens initiativer til at skabe en EU-ramme for løsningen af disse problemer og glæder sig over, at Kommissionen tager hensyn til Euratom-traktaten i den forbindelse. |
(38) |
BE bifalder oprettelsen af NDA. Selskabet finder det ikke sandsynligt, at foranstaltningen kan få negative følger for konkurrencen. |
(39) |
BE påpeger, at det selv er kunde hos BNFL, nærmere betegnet inden for de nuværende brændselsforsynings- og affaldshåndteringsaktiviteter. Efter overførslen af disse aktiviteter til NDA og denne myndigheds udlicitering af driften heraf, kan det meget vel tænkes, at den udvalgte nye driftsherre bliver en af BE's konkurrenter. BE er bekymret over denne situation, hvor selskabet kunne gå hen og blive kunde hos en af sine konkurrenter. |
(40) |
BE henleder også Kommissionens opmærksomhed på, at oprettelsen af NDA og Kommissionens analyse heraf ikke bør sætte BE's egen omstruktureringsplan, som Kommissionen har godkendt, på spil. |
(41) |
BE forklarer videre, at det ikke mener, at foranstaltningen har nogen handelsmæssig indflydelse på forsyningen af AGR-brændsel og oparbejdning af brugt AGR-brændsel, for selv om BNFL's eneste konkurrent i EU AREVA skulle etablere sig i Det Forenede Kongerige, ville BE ikke kunne skifte til dette selskab, fordi det allerede har indgået aftaler med BNFL om sine AGR-værker for resten af disses levetid. |
(42) |
Med hensyn til Magnox-kraftværkerne og el-markedet tror BE ikke, at foranstaltningen, om end den nedbringer SRMC-omkostningerne (Short Run Marginal Costs) på BNFL's kraftværker, kan få indflydelse på den pris, som BE kan sælge sin egen nukleare og fossile produktion til. På baggrund af sin egen erfaring tror BE heller ikke, at foranstaltningen kunstigt vil forlænge BNFL's værkers levetid, eftersom disse kraftværker, stadig ifølge BE's vurdering, burde være i stand til at dække deres egne SRMC-omkostninger. |
(43) |
BE tilkendegiver sin holdning til samspillet mellem EF- og Euratom-traktaten. Denne del af selskabets bemærkninger, som det dog ikke er let at fortolke, synes at antyde, at kun de foranstaltninger, der ikke er nødvendige for, eller som strækker sig ud over, hvad der er nødvendigt for opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten, kan analyseres i forhold til EF-traktaten. |
(44) |
Greenpeace mener, at foranstaltningen omfatter statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Organisationen erklærer, at det er altafgørende at sørge for sikker nedlukning af atomkraftværker, samt at princippet om, at forureneren betaler, anvendes i den nukleare industri. |
(45) |
Greenpeace mener, at støtten ikke bør anses for forenelig med fællesmarkedet. Den mener, at den positive virkning på opnåelsen af en sikker og effektiv forvaltning af nukleare forpligtelser ikke opvejer foranstaltningens indvirkning på konkurrencen. |
(46) |
Greenpeaces høringsbidrag er meget omfattende og indeholder mange bilag. En stor del af bemærkningerne vedrører Greenpeaces skepsis over for atomkraft i almindelighed og den måde, den er blevet håndteret på i Det Forenede Kongerige, i særdeleshed. I henhold til Greenpeace indebærer atomkraft særdeles store risici for miljøet. Også oparbejdningen af nukleart affald ville i modsætning til direkte bortskaffelse være et farligt og bekosteligt alternativt. |
(47) |
Ifølge Greenpeace har BNFL, som er en af de vigtigste aktører i denne sektor i Det Forenede Kongerige og offentligt ejet, været styret på en særligt risikabel og uigennemsigtig måde. Dets regnskaber er vanskelige at analysere. Dårlig likviditetsstyring og risikable investeringer, som har vist sig at være uøkonomiske, har kompromitteret selskabets evne til at finansiere sine nukleare forpligtelser. En del af de hensættelser, der har skullet dække disse forpligtelser, er enten ikke likvide eller som i tilfældet med Magnox Undertaking af virtuel art. Endvidere har BNFL altid undervurderet sine forpligtelser og overvurderet sin fremtidige indtjening, hvilket har forværret dets stilling yderligere. Greenpeace fremsender en rapport, hvori den analyserer og kritiserer BNFL's investeringspolitik og regnskab. |
(48) |
For så vidt angår foranstaltningen mere specifikt, fastholder Greenpeace, at den bør ses som den britiske regerings måde at omstrukturere et skrantende selskab — BNFL — på ved at befri det for dets dårligste aktiver og de dertil knyttede potentielt ufinansierede forpligtelser og således gøre det muligt for selskabet ikke blot at forblive på markedet, men også få succes. |
(49) |
Greenpeace sætter også spørgsmålstegn ved arten af det fremtidige forhold mellem BNFL og NDA. Når BNFL bliver en SLC for NDA, vil det ifølge Greenpeace blive vanskeligt at afgøre, hvilken af de to enheder der er af kommerciel art. Hvis det var NDA, ville indtægter fra kommercielle aktiviteter være i modstrid med myndighedens formål. Og fordi det er vanskeligt at afgøre, hvilken af de to enheder der faktisk er den kommercielle, vil det følgelig blive lige så svært at afgøre, hvilken af dem der modtager statsstøtte. |
(50) |
Greenpeace tilføjer, at NDA sandsynligvis vil generere nyt affald med sine aktiviteter, og at det ikke står klart, om den vil afsætte penge til finansiering af affaldshåndteringen. |
(51) |
Greenpeace sætter også spørgsmålstegn ved fremtiden for selskabet Westinghouse, som BNFL ejer, men som ikke skal overføres til NDA. Greenpeace betvivler selskabet Westinghouses levedygtighed, når det står uden moderselskabets støtte. Kommissionen opfatter det således, at Greenpeace mener, at hvis Westinghouse fortsætter driften af sine aktiviteter som en del af BNFL, kan de historiske såvel som de fremtidige bånd mellem BNFL og NDA resultere i en krydssubsidiering fra NDA til Westinghouse. Greenpeace frygter også, at en sådan krydssubsidiering kan påvirke de interesser, som Westinghouses konkurrenter har på markedet for konstruktion af kernereaktorer. Bekymringen vedrørende krydssubsidieringen ville vokse, hvis det, som Greenpeace frygter, planlægges at sælge dele af BNFL til den private sektor. |
(52) |
Greenpeace går herefter over til at beskæftige sig specifikt med BNFL's oparbejdningsaktiviteter. Greenpeace anfægter de britiske myndigheders argument om, at statens tilskud til disse aktiviteter ikke kan påvirke handlen, fordi nukleart affald er vanskeligt at transportere, og at det derfor ville være uøkonomisk for konkurrenterne at investere i nye oparbejdningsaktiver i Det Forenede Kongerige. Ifølge Greenpeace tages der hermed ikke højde for, at nukleart affald ikke nødvendigvis skal oparbejdes, men også kan bortskaffes ved direkte oplagring. Ny investering i direkte oplagringsfaciliteter ville være et reelt økonomisk alternativ, som BNFL's konkurrenter kunne tilbyde. |
(53) |
Greenpeace bemærker også, at de priser, som BNFL tilbyder i sine brændselsoparbejdningskontrakter, ifølge de tal, som har været tilgængelige for Greenpeace, forekommer for lave til at dække omkostningerne. BNFL og dermed NDA ville derfor generere endnu større tab af disse aktiviteter og dermed skabe et behov for driftsstøtte. Til støtte for denne udtalelse citerer Greenpeace et tal på GBP 140 000/ton i fast betaling til BNFL for at håndtere BE's brugte brændsel. Greenpeace sammenligner dette tal med vurderinger på GBP 330-533 000/ton for den omfattende håndtering af denne type affald, der fremgår af en række uafhængige undersøgelser fra Harvard University og NIREX. |
(54) |
Greenpeace betvivler SMP's driftsprognoser. SMP ville være vanskelig at sætte i drift, og MOX-produktionen ville være en mindre og mindre attraktiv mulighed med hensyn til håndtering af plutonium. |
(55) |
For Magnox-værkernes vedkommende mener Greenpeace, at den fortsatte drift heraf påvirker konkurrencen på el-markedet, navnlig el fra vedvarende energikilder. Greenpeace mener også, at brugt Magnox-brændsel bør bortskaffes direkte frem for at blive oparbejdet. |
5. BEMÆRKNINGER FRA DET FORENEDE KONGERIGE TIL PROCEDUREINDLEDNINGEN
(56) |
Det Forenede Kongerige indleder med at minde om sit engagement i nuklear nedlukning og sanering. Briterne ser oprettelsen af NDA som et forsøg, der er enestående i Europa, på at håndtere historiske nukleare forpligtelser på en systematisk måde. Det ville blive forventet af NDA, at den ikke kun ville gøre nedlukningerne mere sikre og effektive, men også berede vejen for et reelt marked for nuklear nedlukning. |
(57) |
Det Forenede Kongerige mener, at foranstaltningen ikke udgør statsstøtte til BNFL, eftersom BNFL ikke længere ville eje nogen af de aktiver, som staten eventuelt delvis finansierer nedlukningen med. Briterne tilføjer, at heller ikke den overgangsperiode, hvor BNFL bliver SLC, før SLC'erne reelt kan vælges i en udbudsprocedure, vil medføre, at der gives statsstøtte til BNFL, fordi alle betalinger til selskabet i denne periode vil blive sammenholdt med internationale kontrolpunkter. |
(58) |
Det Forenede Kongerige fastholder imidlertid, at selv om Kommissionen måtte mene, at foranstaltningen rummer statsstøtte til BNFL, så vil denne støtte være forenelig med EF-traktaten, fordi den understøtter flere målsætninger i Euratom-traktaten (fremme af F&U, sundhed og sikkerhed, investering, regelmæssig og rimelig forsyning, fællesmarkedet og konkurrencefordele i den nukleare sektor). Desuden ville foranstaltningen levere miljømæssige fordele i overensstemmelse med målene i EF-traktatens artikel 174. |
(59) |
Det Forenede Kongerige konstaterer, at det accepterer, at foranstaltningen udgør støtte til NDA, men fastholder, at støtten i givet fald bør anses for forenelig med fællesmarkedet af de samme grunde. Briterne medsender en liste over fordelene ved foranstaltningen i lyset af målsætningerne i Euratom-traktaten. For hver af disse fordele gives der både en kvalitativ bedømmelse og en kvantitativ vurdering, hvor det menes muligt. |
(60) |
Briterne angiver i en detaljeret fortegnelse, hvilke aktiviteter der fastholdes i BNFL, samt en vurdering heraf. De forklarer også, hvordan BNFL vil modtage betaling, når selskabet drives som SLC i overgangsperioden, indtil der kan vælges SLC i en udbudsprocedure. BNFL vil kun modtage betaling for tilladte udgifter. Det betyder, at NDA får pligt til at opnå en omkostningseffektivisering på 2 % pr. år. Tilladte omkostninger vil i princippet udelukke ethvert kapitalafkast. Desuden lægges der loft over dem i form af den budgetmæssige grænse for den årlige finansiering af værket, som NDA fastsætter. |
(61) |
Betalingerne kan også omfatte såkaldt resultatbaserede incitamenter, som kun bliver udløst, hvis de krævende omkostningsbaserede resultatmål bliver nået. Værdien af disse incitamenter er baseret på omhyggelig benchmarking af de gennemsnitlige indtjeningsmarginer hos internationale ingeniør- og entreprenørvirksomheder. |
(62) |
Briterne fremsætter herefter deres syn på virkningen af foranstaltningen for konkurrencen på hvert af de markeder, der er berørt af de værker, der overføres fra BNFL til NDA. |
(63) |
Hvad angår Magnox-kraftværkerne, mener briterne, at foranstaltningen ikke får nogen indflydelse på el-markedet. Placeringen af Magnox-anlæggene i SRMC-omkostningernes rangorden vil altid være under det marginale anlæg, også i perioder med minimal efterspørgsel. Dette ville betyde, at enhver nedbringelse af SRMC-omkostningerne som følge af foranstaltningen hverken kunne påvirke det tidsrum, hvori konkurrenterne kan drive deres anlæg, eller den pris, som de kunne afsætte deres produktion til. |
(64) |
Med hensyn til THORP-anlægget i Sellafield-værket forklarer briterne, at det oparbejder brugt nukleart AGR- og LWR-brændsel. At gå ind som ny aktør i oparbejdning af brugt AGR-brændsel ville være økonomisk meget lidt attraktivt, især på grund af transportomkostningerne til og fra Det Forenede Kongerige, som er det eneste land, hvor dette brændsel anvendes. Mens oplagring ganske rigtigt ville være et muligt alternativ til oparbejdning af AGR-brændsel, fastholder briterne også, at de strenge tids- og lovgivningsmæssige krav til opførelsen af nye AGR-oplagringssteder selv inden for Det Forenede Kongeriges grænser ville gøre det lige så lidt økonomisk attraktivt for nye aktører, navnlig i lyset af det begrænsede marked for bortskaffelse af brugt AGR-brændsel. Den samme type argumenter anvendes for Springfields-værket, som kun producerer AGR- og Magnox-brændsel. |
(65) |
Med hensyn til brugt LWR-brændsel anfører briterne, at størstedelen af denne type brændsel, der skal oparbejdes af THORP, allerede befinder sig i Det Forenede Kongerige, og at den vanskelige transport heraf til kontinentet ville begrænse det økonomiske incitament for konkurrenterne. |
(66) |
For så vidt angår SMP-anlægget på Sellafield-værket, anfører briterne, at det ville være ødelæggende for konkurrencen, hvis anlægget skulle standse driften. Faktisk ville det fjerne en vigtig aktør på et meget koncentreret marked. Desuden ville lukningen af SMP betyde, at betydelige mængder plutonium regelmæssigt skulle transporteres ud af Det Forenede Kongerige, hvilket ville være meget dyrt for kunderne og desuden potentielt farligt. |
(67) |
Med hensyn til Drigg-anlægget, hvor der deponeres lavaktivt affald, anfører briterne, at eftersom de fleste lande ikke tillader import af udenlandsk radioaktivt affald til oplagring eller bortskaffelse, ville den eneste måde at tilbyde konkurrence på være at opbygge endnu et værk i Det Forenede Kongerige. Dette ville ikke være en attraktiv investering, idet det ville være vanskeligt at opnå alle de fornødne tilladelser. Det ville også betyde overskydende kapacitet, som ville gøre investeringen endnu mindre interessant. NDA's udlicitering af driften af Drigg-værket ville være mere effektivt med hensyn til at fremme konkurrencen på markedet. |
6. SVAR FRA DET FORENEDE KONGERIGE PÅ BEMÆRKNINGERNE FRA DE INTERESSEREDE PARTER
(68) |
Det Forenede Kongerige glæder sig over EDF's støtte til foranstaltningen. |
(69) |
Det Forenede Kongerige glæder sig over BE's bifaldende bemærkninger til foranstaltningen. |
(70) |
Det Forenede Kongerige mener, at man med velegnet lovgivning kunne sikre sig mod problemer som følge af, at BE's konkurrenter eventuelt skal drive nogle af NDA's værker. |
(71) |
Det Forenede Kongerige er sikker på, at Kommissionen fuldt ud vil tage hensyn til baggrunden for sin beslutning om en omstruktureringsplan for BE (9), når den overvejer forholdene i nærværende sag. |
(72) |
Briterne mener, at deres bemærkninger til procedureindledningen allerede yder tilstrækkelig oplysning om de emner, som Greenpeace tager op. Deres svar på Greenpeaces bemærkninger begrænser sig derfor til en række udtalelser af generel art. |
(73) |
Briterne erklærer, at foranstaltningen faktisk er fuldt ud forenelig med princippet om, at forureneren betaler. BNFL-koncernen ville bidrage til over 88 % af forpligtelserne gennem aktiver, der overføres til NDA (10). Støtten fra den britiske regering ville begrænse sig til det, der er nødvendigt under hensyntagen til regeringens ultimative ansvar for landets nukleare sikkerhed og sikring. BNFL ville ikke drage direkte fordel af de aktiver og kommercielle indtægter, som det overfører til NDA. Selskabet vil kun nyde godt af potentielle resultatbaserede incitamenter i den tid, det driver værkerne, hvis det opnår bedre resultater end regeringens fastlagte målsætninger. |
(74) |
Briterne afgiver en detaljeret forklaring på den nye struktur i BNFL-koncernen og dens bånd til NDA. |
(75) |
Briterne erklærer også, at NDA's primære funktion er nedlukning af værker. Hvis NDA's drift af visse aktiver på kommerciel basis sætter denne myndighed i stand til at sikre sit formål på en mindre bekostelig måde, samtidig med at den fastholder samme høje sikkerhedsstandard, har den tilladelse til det. Det er NDA, der træffer sådanne beslutninger, ikke BNFL. |
(76) |
Briterne bemærker, at Kommissionen allerede i sin beslutning om omstruktureringsstøtten til British Energy har behandlet spørgsmålet om den pris, som BNFL tager af BE for håndtering af selskabets brugte brændsel. |
(77) |
Endelig anfægter briterne Greenpeaces synspunkt om, at driften af NDA ville være uigennemsigtig og kunne medføre krydssubsidiering med BNFL. Briterne hævder, at NDA tværtimod ville være en »mester i offentlig kommunikation«. Myndighedens vedtægter ville omfatte adskillige åbenhedsmekanismer for dens regnskaber, udgifter og samlede programmering. |
7. VURDERING
(78) |
I hvert fald en del af foranstaltningen vedrører spørgsmål, der er dækket af Euratom-traktaten og derfor skal vurderes i henhold hertil (11). I det omfang den ikke er nødvendig for eller rækker ud over målsætningerne i Euratom-traktaten eller forvrider eller truer med at forvride konkurrencen på det indre marked, skal den imidlertid vurderes i henhold til EF-traktaten. |
7.1. Euratom-traktaten
(79) |
Oprettelsen af NDA og måden, hvorpå den skal finansieres, vil pr. definition få indflydelse på forvaltningen og finansieringen af de nukleare forpligtelser, herunder nedlukningen af mange nukleare anlæg og behandlingen af store mængder radioaktivt affald. Nedlukning og affaldshåndtering udgør en vigtig del af livscyklussen og dermed udgifterne i den nukleare industri og giver anledning til risici, som skal styres ansvarligt. Faktisk er en af nuklearindustriens vigtigste opgaver at beskytte mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Kommissionen bemærker, at efter mere end 50 års drift af den nukleare industri i Det Forenede Kongerige bliver spørgsmålene om nedlukning og affaldshåndtering stadig vigtigere, idet flere anlæg når til slutningen af deres levetid, og der kræves vigtige beslutninger og bestræbelser for at sikre både arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sikkerhed. |
(80) |
Euratom-traktaten tager behørigt hensyn til dette vigtige spørgsmål om sundhed og sikkerhed, samtidig med at den sigter mod at skabe »betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed …«. I Euratom-traktatens artikel 2, litra b), hedder det endvidere, at til opfyldelse af sin opgave skal Fællesskabet indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse. Og i Euratom-traktatens artikel 2, litra c), hedder det desuden, at Fællesskabet i relevante sammenhænge skal lette investering i den nukleare sektor. På denne baggrund oprettes med Euratom-traktaten Det Europæiske Atomenergifællesskab sammen med de nødvendige instrumenter og beføjelser til at nå disse mål. Som bekræftet af Domstolen hører nuklear sikkerhed således ind under Fællesskabets kompetencer og skal knyttes til beskyttelse mod farer fra ioniserende stråling, som omhandlet i artikel 30 i Euratom-traktatens kapitel 3 om sundhedsbeskyttelse (12). Kommissionen skal sikre, at traktatens bestemmelser finder anvendelse, og kan derfor træffe beslutninger som angivet i traktaten eller afgive udtalelser, hvis den anser det for nødvendigt. |
(81) |
Kommissionen noterer sig, at virkningerne af den meddelte foranstaltning ifølge de bilag, som de britiske myndigheder har fremsendt, bl.a. bliver sikring af både aktive og forældede nukleare anlæg, korrekt, rettidig og sikker nedlukning af forældede nukleare anlæg samt oplagring og tilvejebringelse af langsigtede løsninger for brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. |
(82) |
Kommissionen har i forbindelse med at skulle vurdere disse oplysninger og navnlig afgøre, om foranstaltningen er nødvendig eller falder ind under Euratom-traktatens målsætninger, bemærket, at den finansielle støtte, som regeringen har givet til NDA, har skullet lette opfyldelsen af førnævnte målsætninger i traktaten. De britiske myndigheder har besluttet at oprette og finansiere NDA for at sikre en korrekt indførelse af en nedluknings- og affaldshåndteringsproces, som i tilstrækkelig grad ville beskytte både arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sikkerhed. Kommissionen erkender derfor, at de britiske myndigheder har opfyldt deres forpligtelse i henhold til Euratom-traktaten til at sørge for sikker og tilstrækkeligt finansieret nedlukning på en korrekt og ansvarlig måde, der er forenelig med Euratom-traktatens målsætninger. |
(83) |
Den meddelte foranstaltning styrker endvidere opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten ved at modvirke, at offentlig indgriben anvendes til andre formål end nedlukning af forældede nukleare anlæg og sikker forvaltning af radioaktivt affald i forbindelse med varetagelsen af nukleare forpligtelser. Et system med loft og tærskel vil sikre, at der stilles tilstrækkeligt med midler til rådighed for opfyldelsen af disse målsætninger, samtidig med at det offentliges indgriben begrænses til det nødvendige minimum, for at det kan lade sig gøre. |
(84) |
Kommissionen konkluderer, at de foranstaltninger, som de britiske myndigheder foreslår, er egnede til at opfylde de kombinerede målsætninger og er i fuld overensstemmelse med målsætningerne i Euratom-traktaten. |
7.2. Støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1 — Anvendelse af princippet om, at forureneren betaler
(85) |
Ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, defineres statsstøtte som støtte, der ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. |
(86) |
For at undersøge, om foranstaltningen rummer statsstøtte til BNFL og/eller til NDA, vurderede Kommissionen først, om den gav disse enheder en fordel. |
(87) |
At give en fordel skal i denne forbindelse forstås sådan, at staten betaler udgifter, som hver af de to enheder normalt ville have båret selv. Det er derfor nødvendigt først at fastlægge et referenceniveau for normale omkostninger, der skal bæres af et selskab, for siden at kunne analysere, om staten betaler en del af disse udgifter. |
(88) |
I henhold til EF-traktatens artikel 174 skal den fælles miljøpolitik navnlig bygge på princippet om, at forureneren betaler. |
(89) |
Ifølge EF-traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskravene være integreret i definitionen og gennemførelsen af fællesskabspolitikkerne. |
(90) |
I praksis betyder det, at Kommissionen normalt mener, at forurenerne skal internalisere forureningsomkostningerne, for at princippet om, at forureneren betaler, kan anses for gennemført i statsstøttepolitikken (13). Det betyder, at disse omkostninger skal betragtes præcis som omkostninger, der normalt skal bæres af forureneren, hvilket igen betyder, at statens dækning heraf skal betragtes som en fordel, der gives af staten. |
(91) |
I nærværende tilfælde vil staten dække enhver mangel i NDA's evne til at betale omkostningerne ved de nukleare forpligtelser, der er knyttet til de aktiver, som skal overføres til NDA. Eftersom disse forpligtelser vedrører sanering af værker, der er forurenet af radioaktivitet, mener Kommissionen, at der er tale om forureningsomkostninger, som i henhold til ovenstående normalt skulle bæres af forureneren, nemlig værkernes driftsherrer. Da staten vil betale for en del af disse omkostninger, bør en sådan betaling anses for at være en fordel, der gives forurenerne. |
(92) |
Kommissionen er således uenig i briternes påstand om, at foranstaltningen opfylder forureneren betaler-princippet, fordi driftsherrerne ifølge de britiske tal selv betaler over 88 % af omkostningerne. Kommissionen mener, at disse vurderinger viser, at ca. 12 % af forureningsomkostningerne ikke bliver dækket af forurenerne, og at foranstaltningen dermed ikke fuldt ud opfylder princippet om, at forureneren betaler. |
(93) |
Mens det som forklaret ovenfor er forholdsvis enkelt i dette tilfælde at fastslå, at foranstaltningen overordnet resulterer i, at forurenerne får en fordel, fordi de ikke betaler de fulde omkostninger ved forureningen, er det straks vanskeligere at bestemme det præcise omfang af den enkelte driftsherres forurening og dermed den præcise fordel, denne får ved at blive fritaget for en del af forureningsomkostningerne. |
(94) |
Faktisk er størsteparten af de forureningsomkostninger, der er på tale i nærværende sag, forbundet med nedlukningen af atomkraftværker, som havde flere driftsherrer gennem deres samlede levetid. Gennemførelsen af forureneren betaler-princippet i denne sag kræver, at det kan bestemmes, hvilken i rækken af driftsherrer der er ansvarlig for en given del af omkostningerne. |
(95) |
Nedlukningsomkostningerne genereres på én gang ved selve idriftsættelsen af værkerne. De forhøjelser af omkostningerne, der kommer til siden, er marginale sammenlignet med dem, der opstår i udgangspunktet. |
(96) |
En fuldkommen direkte gennemførelse af princippet om internalisering af omkostningerne, som er udmøntningen af forureneren betaler-princippet, ville derfor kræve, at alle værkets nedlukningsomkostninger blev indregnet i prisen på den første energienhed, som værket solgte. |
(97) |
Det er klart, at denne fortolkning af forureneren betaler-princippet ville være i fuldstændig modstrid med de økonomiske vilkår for el-produktion og så umulig at praktisere, at formålet end ikke kunne realiseres. Det er derfor generelt accepteret, at for at forureneren betaler-princippet kan anvendes på disse omkostninger på en praktisk mulig måde, skal der findes en metode til at sprede forureningsomkostningerne (eller nærmere bestemt den lovbestemte pligt til at dække dem) over værkets levetid — i det mindste den forventede. |
(98) |
Måden, disse forureningsomkostninger spredes på, har særlig relevans for anvendelsen af statsstøttereglerne på tilfælde, hvor staten træder til med betaling af omkostningerne ved nedlukning af værker, der har haft flere ejere. I sådan et tilfælde afgør spredningen af forureningsomkostninger på rækken af ejere nemlig også fordelingen af den potentielle fordel, som staten giver hver af dem. |
(99) |
Der findes ikke noget harmoniseret EU-system for fordeling af nedlukningsomkostninger på de på hinanden følgende ejere af et nukleart anlæg. Medlemsstaterne har forskellige systemer for gennemførelse af den lovbestemte pligt til at honorere de nukleare forpligtelser, og disse systemer resulterer i forskellige fordelingsnøgler for omkostningerne på rækken af værksejere (14). |
(100) |
Trods manglen på et harmoniseret system mener Kommissionen, at det stadig er muligt at identificere to brede kategorier. |
(101) |
Den første type system består i at betragte nedlukningsforpligtelserne som investeringsomkostninger. I så fald skabes forpligtelsen til at dække disse omkostninger på tidspunktet for idriftsættelsen af værket, og omkostningen bliver uundgåelig fra da af. I regnskabsmæssig henseende kan forpligtelserne sammenlignes med gæld til en hypotetisk nedlukningsoperatør. Som enhver anden gæld kan denne gæld afdrages og erhverves eller overdrages af forskellige parter. Men under alle omstændigheder genereres den i sin helhed ved driftsstart. |
(102) |
Den anden type system består i at betragte nedlukningsforpligtelserne som driftsomkostninger. I sådanne tilfælde opstår den lovbestemte forpligtelse til at dække disse omkostninger periodevis, normalt på årsplan, og følger med driften af værket. De efterfølgende trancher bliver dermed uundgåelige. I regnskabsmæssig henseende kan forpligtelserne sammenlignes med en årlig afgift, der erlægges til en hypotetisk nedlukningsoperatør. Det lovbestemte ansvar for at erlægge denne afgiftslignende betaling udløses ikke fuldt ud ved driftsstart, men løbende i tilknytning til driften af værket. |
(103) |
De to ovennævnte systemer kan i praksis føre til samme adfærd i mange tilfælde, navnlig i økonomisk effektive kraftværker (15). I nærværende sag ville driftsherrerne ved anvendelse af det første system normalt sætte penge til side til at honorere deres oprindeligt udløste forpligtelse på samme regelmæssige måde, som de ville gøre, hvis de skulle betale en årlig afgift. |
(104) |
Imidlertid fører de to systemer til to forskellige fortolkninger i statsstøtteanalysen i sager, hvor et økonomisk ineffektivt kraftværk overføres fra en ejer til en anden i henhold til statens løfte om at dække manglende evne til at betale nedlukningsomkostningerne. |
(105) |
Ved anvendelse af det første system kan den første ejer ikke undgå forpligtelsen til at finansiere hele nedlukningen. Hvis ejeren ikke kan afstå en del af denne forpligtelse på markedsvilkår til den nye ejer, forbliver den tidligere ejer ansvarlig for denne del, og den nye ejer kan ikke gøres ansvarlig for den, uanset den pågældende dels størrelse i forhold til den faktiske varighed af den første ejers drift af værket. Dette kan medføre en situation, hvor den første ejer står med en byrde, som er uforholdsmæssigt stor i forhold til det tidsrum, hvori ejeren drev værket, og omvendt står den nye ejer med en byrde, som er uforholdsmæssigt lille. Kraftværkets økonomiske situation er den afgørende faktor for fordelingen af forpligtelserne. I det ekstreme tilfælde, at kraftværket er så ineffektivt, at det kun kan dække sine driftsomkostninger, ville den første ejer være ansvarlig for alle nedlukningsomkostningerne, og den nye ejer ikke for nogen. Statslig indgriben ville da blive fortolket udelukkende som en fordel for den første ejer. |
(106) |
Efter det andet system ville den nye driftsherre under alle omstændigheder skulle betale de beløb, der ifølge den periodiske forpligtelsesmekanisme fremover ville blive opkrævet hos ham. Disse forpligtelser er på den anden side uundgåelige for den første driftsherre, eftersom lovpligten til at betale dem kun udløses af den faktiske drift af værket. Derfor kan den første driftsherre ikke få ansvaret for fremtidige forpligtelser, som den nye driftsherre ved en markedstransaktion måtte ifalde, medmindre denne modtager korrekt kompensation. I henhold til dette system forbliver driftsherrerne derfor altid ansvarlige for deres del af nedlukningsomkostningerne, uanset kraftværkets økonomiske situation. |
(107) |
Det Forenede Kongeriges metode til behandling af nukleare forpligtelser falder hverken sammen med det ene eller andet referencesystem med hensyn til at gennemføre forureneren betaler-princippet som beskrevet i betragtning (101) og (102) ovenfor, idet metoden som nævnt ikke fuldt ud opfylder princippet om, at forureneren betaler. Det er ikke desto mindre nødvendigt at kunne sammenligne med et enkelt, velegnet referencepunkt for at vurdere foranstaltningen. Ellers ville det ikke være muligt at bedømme, i hvor høj grad forureneren betaler-princippet er blevet gennemført eller ej. |
(108) |
På det nuværende trin i lovanalysen kan Kommissionen ikke afgøre, om den efter EU-retten har lov til at anvende den ene af førnævnte to metoder i forbindelse med analysen af virkningerne af forureneren betaler-princippet i henhold til statsstøttereglerne. Kommissionen mener, at det under alle omstændigheder er unødvendigt at afgøre dette spørgsmål i nærværende sag, eftersom de to metoder ifølge nedenstående udredning munder ud i samme konklusion, for så vidt angår BNFL og NDA, dvs. at foranstaltningen ikke rummer statsstøtte til BNFL, men at den udgør en statsstøtte til NDA, som kan anses for forenelig med det fælles marked. |
7.3. Støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1 — Fravær af støtte til BNFL
(109) |
Kommissionen har analyseret, om foranstaltningen indebærer en fordel for BNFL ifølge hvert af de to referencesystemer, der beskrives nærmere i betragtning (101) og (102) ovenfor. Som forklaret ovenfor sigtes der med begge analyser mod at fastslå, at BNFL i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet udelukkende ved egne midler og navnlig ikke ved hjælp af statsstøtte har dækket den del af de nukleare forpligtelser, som kan tillægges selskabet. |
(110) |
Ved udførelsen af disse to analyser tog Kommissionen hensyn til de berørte aktivers ejerskabshistorie såvel som til statens række af indgreb til ejernes fordel, der opsummeres i det følgende. |
(111) |
Magnox-kraftværkerne var oprindelig ejet og drevet af to offentligt ejede selskaber, som også ejede andre kraftværker i Det Forenede Kongerige, der ikke producerede Magnox-brændsel. Den britiske nukleare sektor blev herefter omstruktureret over flere omgange. |
(112) |
I første omgang blev Magnox-værkerne adskilt fra ikke-Magnox-værker. Førstnævnte blev samlet i et enkelt offentligt ejet selskab under navnet Magnox Electric. En gældspost svarende til den bogførte værdi af de overførte værker blev oprettet. Kreditor var Magnox Electric og skyldnerne de selskaber, der nu kun ejede ikke-Magnox-værkerne (i det følgende benævnt ikke-Magnox-driftsherrerne). Gælden blev senere øremærket til at dække Magnox-værkernes fulde nukleare forpligtelser. |
(113) |
I næste omgang købte den britiske regering gælden af Magnox Electric og udskiftede den med et selskab til betaling af manglende nukleare forpligtelser, med samme loft som værdien af gælden og reguleret med de samme satser. Det skal bemærkes, at denne transaktion ikke ændrede Magnox Electrics stilling, idet selskabet var berettiget til at modtage disse midler som et resultat af den første transaktion. På den anden side lettede staten dermed gældsbyrden for ikke-Magnox-driftsherrerne. |
(114) |
I tredje omgang købte BNFL Magnox Electric af staten for den symbolske sum af et pund. På det tidspunkt blev førnævnte statslige selskab udskiftet med et nyt, hvis værdi blev fastsat til kraftværkets netop vurderede negative bogførte værdi af GBP 3,7 mia. Det skal bemærkes, at dette selskab, i modsætning til hvad Kommissionen troede på tidspunktet for procedureindledningen, ikke har nogen forbindelse til det »letter of comfort«, der blev godkendt af Kommissionen i henhold til statsstøttesag N 34/90 (16). |
(115) |
Foranstaltningen udgør fjerde og sidste omgang af omstruktureringen. BNFL overfører kraftværkerne til NDA sammen med alle de tilhørende finansielle aktiver, herunder førnævnte selskab (i det følgende benævnt Magnox Undertaking). |
(116) |
Magnox-værkerne Calder Hall og Chapelcross adskiller sig fra ovenfor beskrevne proces. De har hørt under BNFL's ansvar siden 1971, da BNFL blev oprettet, og de blev overført dertil. BNFL overtog ejerskabet af og ansvaret for Springfields-værket på samme tid. |
(117) |
De andre aktiver, der blev overført til NDA, og navnlig THORP og SMP, var ejet af BNFL fra idriftsættelsen og indtil overførslen heraf til NDA. |
7.3.1. Analyse i henhold til det første referencesystem (nedlukningsomkostninger som investeringsomkostninger)
(118) |
Som det forklares i betragtning (102), kan køberen ifølge denne analyse, hvis anlægget skifter ejer, ikke drages til ansvar for andre nukleare forpligtelser end dem, han er parat til at erhverve af sælgeren. Det betyder, at i dette referencesystem, hvor et aktiv har en negativ bogført værdi bestående af nukleare nedlukningsforpligtelser, forbliver gældsbyrden hos sælger, og køber har, såfremt han accepterer at overtage ansvaret for forpligtelserne, ret til at modtage betaling for disse forpligtelser i form af en negativ pris. |
(119) |
I dette referencesystem var BFNL, da det købte værkerne af Magnox Electric, derfor berettiget til at modtage værdien af Magnox Undertaking som en negativ pris for enhedens negative bogførte værdi. Magnox Undertaking kan derfor ikke fortolkes som en fordel, der blev givet BNFL, og kunne med rette medtages i selskabets balance som et aktiv, det ejede. Magnox Undertaking kan således regnes for et bidrag fra BNFL til at opfylde de nukleare forpligtelser, som det havde påtaget sig det fulde ansvar for. |
(120) |
Den samme slutning må drages med hensyn til overførslen af aktiver fra BNFL til NDA, nemlig at BNFL som følge af, at NDA i henhold til dette referencesystem overtager alle forpligtelser, samtidig burde forsyne NDA med positive aktiver til en samlet værdi, der var lig med værdien af de overførte forpligtelser. Hvis det ikke gjorde det, ville forskellen udgøre støtte til BNFL. |
(121) |
Følgende tabel tilvejebragt af de britiske myndigheder indeholder ajourførte værdier af forpligtelser og aktiver overført af BNFL til NDA før procedureindledningen. Det skal understreges, at den fulde værdi som forklaret ovenfor af Magnox Undertaking kan ses som et bidrag fra BNFL, eftersom BNFL var berettiget til at få værdien selv som betaling på det tidspunkt, det købte værkerne. Tabel 3 2005-vurderinger af aktiver og forpligtelser, der skal overføres fra BNFL til NDA, hvilket viser BNFL's bidrag til sine nukleare forpligtelser. Marts 2005-priser, diskonteret med 5,4 % nominelt, beløb i mia. GBP.
|
(122) |
Tabellen ovenfor er baseret på BNFL's regnskaber. Disse regnskaber er blevet revideret. Bortset fra den forøgede værdi af Magnox Undertaking som følge af reguleringen består den primære ændring — i sammenligning med tallene i procedureindledningen — faktisk i, at BNFL fremover skal overføre flere finansielle aktiver til NDA. |
(123) |
Kommissionen er klar over, at vurderingerne af Sellafield-værkets fremtidige indtægt kan være kontroversielle. Greenpeace havde til sit høringssvar vedlagt en rapport, hvori relevansen af investering i disse aktiver, og navnlig SMP, betvivles. |
(124) |
Kommissionen bemærker dog, at THORP's fremtidige cashflow primært bygger på kontrakter, der allerede er undertegnet, og som vil blive gennemført i værkets resterende levetid. Vurderingerne af THORP's fremtidige cashflow er derfor sandsynligvis ikke misvisende i betydelig grad. Det kan endda være, som Greenpeace hævder, at oparbejdning ikke er den miljømæssigt bedst mulige løsning til sluthåndtering af nukleart affald. Men Kommissionen mener, at kompetencen til at træffe denne beslutning udelukkende beror hos de berørte lande, og at spørgsmålet er den fælles statsstøttepolitik uvedkommende. |
(125) |
SMP's situation er en anden, eftersom SMP stadig skal udlicitere det meste af sin drift. Kommissionen sammenlignede den værdi, de britiske myndigheder opgav, med den værdi, der fremgår af vurderingen af BNFL's økonomiske sag vedrørende MOX-anlægget i Sellafield (17). Kommissionen fandt, at det tal, som de britiske myndigheder bruger, ligger inden for det gennemsnitlige spænd af rimelige scenarier, der blev resultatet af den analyse, som uafhængige konsulenter har udført med henblik på nærværende vurdering (18). |
(126) |
Kommissionen noterer sig Greenpeaces bemærkning om, at førnævnte vurdering af BNFL's økonomiske sag vedrørende MOX-anlægget på Sellafield fandt sted, efter at hovedparten af investeringsomkostningerne i SMP var blevet irreversible. Denne timing betød, at der ikke blev taget hensyn til investeringsomkostningerne, da det skulle afgøres, om driften af anlægget var økonomisk begrundet eller ej. Kommissionen forstår, at det positive resultat af vurderingen i den forbindelse kunne give det forkerte indtryk, at investering i SMP samlet set var en fordelagtig beslutning, mens resultatet faktisk blot betød, at det var mere logisk at drive anlægget med det formål at minimere tabet, eftersom investeringen allerede var foretaget. Imidlertid bemærker Kommissionen, at denne sondring kun påvirker gyldigheden af valget af vurderingstidspunkt, ikke gyldigheden af vurderingens fremtidige overslag over cashflowet. |
(127) |
I overslagene over det fremtidige cashflow i Magnox-anlæggene tages der hensyn til de sidste nye elpriser i Det Forenede Kongerige. De britiske elpriser var særlig høje i slutningen af 2005. Det er uklart, om de bliver liggende på det niveau i en længere periode. Nogle af de oftest fremførte begrundelser for høje elpriser, navnlig stigningen i gaspriserne og virkningen af handlen med udledningskvoter, ser imidlertid ud til fortsat at gøre sig gældende og vil for handlen med udledningskvoters vedkommende måske endda få endnu større betydning. Endvidere er de tal, der er brugt til at vurdere dette cashflow, om end der er taget højde for stigningstendensen, stadig meget forsigtige sammenlignet med de priser, vi ser i dag (19). Kommissionen mener derfor, at denne vurdering er acceptabel for de få år, der er tilbage af Magnox-anlæggenes levetid. |
(128) |
NDA beregner og offentliggør sine egne vurderinger af de samlede nukleare forpligtelser. Disse vurderinger er højere en dem, der indgår i BNFL's regnskaber. NDA skelner ikke mellem økonomiske og ikke-økonomiske forpligtelser, da denne sondring, som er betydningsfuld i forbindelse med kontrol af statsstøtte, er irrelevant for NDA's aktiviteter. Ifølge briterne vil en opdeling af NDA's seneste vurderinger (20) af de samlede forpligtelser i økonomiske og ikke-økonomiske forpligtelser efter samme målestok, som anvendtes i førnævnte beregning, imidlertid resultere i, at de vurderede samlede økonomiske nukleare forpligtelser når op på GBP 18,2 mia. i marts 2005-priser (sammenlignet med GBP 15,1 mia. ifølge BNFL's regnskab). Det samlede bidrag fra BNFL, der fremkommer ved samme beregning som i ovenstående tabel 3, ville blive negativt med GBP 1,9 mia. (i stedet for et positivt beløb på GBP 1,1 mia. (21). |
(129) |
Kommissionen erkender, at nukleare forpligtelser er vanskelige at vurdere, eftersom de relaterer sig til aktiviteter, der finder sted langt ude i fremtiden, og som vi stadig kun har sporadisk erfaring med. Det er især tilfældet med nedlukningsaktiviteter, som vedrører ganske bestemte værker, bl.a. dem, der er overført til NDA. I lyset af disse usikkerhedsmomenter mener Kommissionen, at en usikkerhedsmargin på GBP 3,1 mia. i forhold til en samlet sum på GBP 15-18 mia. er acceptabel. |
(130) |
Det er forståeligt, at BNFL's vurderinger af forpligtelserne er mere beskeden end NDA's. Det er da også klart i BNFL's interesse at have en mindre sum af forpligtelser opført på sin balance. På den anden side er det i NDA's interesse at vurdere konservativt for at opnå tilstrækkelig finansiering af sine aktiviteter, navnlig i en budgetnedskæringsperiode. At NDA er forpligtet til at opnå en årlig effektivitetsforøgelse på 2 %, er et yderligere incitament til at fremlægge vurderinger, der som udgangspunkt er temmelig konservative. |
(131) |
Den britiske regering oplyser, at lignende om end allerede mere udbygget erfaring i USA viser, at vurderingerne af nedlukningsomkostningerne har en tendens til at følge en kurve, hvor de efter en indledende stigning til sidst falder som følge af øget erfaring og teknologiske forbedringer. |
(132) |
Over de seneste 10 år har den amerikanske regering indført resultatbaserede kontrakter for nuklear sanering. Det er den saneringstilgang, som NDA nu har sat sig for at indføre. Erfaringen i USA viser, at det over en periode på ca. fem år er muligt at vende forpligtelsesvurderingernes tendens til at stige og i stedet få dem til at falde ved at fremskynde nedbringelsen af arbejdstimer og omkostninger. F.eks. i det amerikanske finansministeriums beretning for 2003 noteres det, at energiministeriet nedbragte sine miljømæssige forpligtelser med USD 26,3 mia. eller 12,5 % i regnskabsåret 2003. Det var andet år i træk, at energiministeriets forpligtelser faldt. Nedbringelsen i 2003 skyldtes primært omstruktureringen af saneringsprogrammet, så fokus blev rettet mod kerneopgaven og en fremskyndelse af saneringsaktiviteterne (22). En nyere beretning fra det amerikanske Government Accountability Office (GAO) indeholdt en gennemgang af energiministeriets omkostningsreduktionsmål for nuklear sanering. GAO fandt ud af, at energiministeriet pr. marts 2005 var ajour eller foran tidsplanen for mange af de 16 saneringsaktiviteter, som det har mål for, og bagud med tre krævende og bekostelige aktiviteter. GAO konstaterer i beretningen, at energiministeriet stadig forventer betydelige omkostningsbesparelser i forhold til det oprindelige mål på 50 mia. USD (23). |
(133) |
På denne baggrund mener Kommissionen, at den ud af de to vurderinger med rimelighed kan anse BNFL's vurdering som den, der formentlig kommer tættest på sandheden. |
(134) |
Derfor konkluderer Kommissionen, at foranstaltningen ikke udgør støtte til BNFL inden for dette referencesystem. |
7.3.2. Analyse i henhold til det andet referencesystem (nedlukningsomkostninger som driftsomkostninger)
(135) |
For at beregne BNFL's bidrag i henhold til dette referencesystem skal første trin bestå i en korrekt fordeling af de nukleare forpligtelser på rækken af ejere af aktiverne, sådan at der er overensstemmelse med de afgifter, som en hypotetisk nedlukningsoperatør ville have opkrævet hos hver af dem. Profilen af denne afgift ville sandsynligvis være tæt knyttet til indtjeningen på aktiverne. |
(136) |
For Magnox-anlæggenes vedkommende mener Kommissionen, at den mest egnede måde at gøre det på er at fordele forpligtelserne efter en tidsfordelingsnøgle, idet disse kraftværker leverer et meget stabilt output over tid. |
(137) |
I Springsfields-tilfældet skelnede man i fordelingen mellem forpligtelser forbundet med oparbejdning af brugt Magnox-brændsel, forpligtelser forbundet med oparbejdning af brugt AGR-brændsel og øvrige forpligtelser. Magnox-forpligtelserne er fordelt efter samme mønster, som er anvendt på Magnox-værkerne ovenfor, eftersom generering af nukleart affald er direkte forbundet med værkets el-produktion. AGR-forpligtelserne er tildelt BNFL i overensstemmelse med selskabets ordning med BE, hvorved BE bevarede ansvaret for disse forpligtelser indtil 1995. Den samme metode er brugt til Magnox-relaterede forpligtelser på Sellafield-værket (24). |
(138) |
Øvrige (ikke-Magnox og ikke-AGR) forpligtelser i Springfields fordeles efter en tidsfordelingsnøgle. Samme tidsfordelingsnøgle bruges til værkerne Drigg og Capenhurst. |
(139) |
THORP- og SMP-anlæggene på Sellafield-værket er i en anden situation. Disse aktiver blev opført af BNFL. THORP blev drevet af BNFL i begyndelsen, men fortsætter med NDA som driftsherre. SMP skal drives helt eller delvis af NDA. En fordeling af forpligtelserne efter en tidsfordelingsnøgle ville derfor føre til, at en stor del af disse forpligtelser ville blive tillagt NDA. |
(140) |
I modsætning til kraftværker eller brændselsforsyningsværker er det imidlertid ikke meningen med disse aktiver, at de skal have en jævnt fordelt forretningsplan. Normalt drives de kommercielt med det formål at generere hovedparten af deres indtjening i begyndelsen af driftsperioden. De første kontrakter, der tegnes i den forbindelse, kaldes grundlastkontrakter. Driftsherrerne sigter mod om muligt at få dækket alle nedlukningsomkostningerne gennem den indtægt, som disse kontrakter genererer. Det er typisk tilfældet med THORP og SMP. I sådanne tilfælde mener Kommissionen, at det selv i dette referencesystem er rimeligt at tillægge den første ejer alle forpligtelserne, fordi en omhyggelig regulerende myndighed sandsynligvis ville fastsætte bidragene til dækning af de fulde nedlukningsomkostninger på en sådan måde, at bidragene helt eller delvis blev opkrævet på grundlag af grundlastkontrakter, der var indgået af denne ejer. |
(141) |
Kommissionen bemærker, at Greenpeace i sine kommentarer påpeger, at det er ret sandsynligt, at THORP's og SMP's forretningsudsigter ikke er så gode, som de oprindelig forekom. Kommissionen mener dog ikke, at man af denne grund bør afvige fra fordelingsmetoden, eftersom selv en nedsættelse af værkernes samlede aktiviteter ikke bør påvirke den overordnede indtjeningsprofil (dvs. hvor størsteparten af indtægten genereres i begyndelsen). |
(142) |
Dermed har Kommissionen tillagt BNFL alle nukleare forpligtelser på THORP- og SMP-anlæggene. |
(143) |
Næste skridt i beregningen består i at bestemme værdien af BNFL's bidrag til disse forpligtelser |
(144) |
I bidraget skal der tages hensyn til forpligtelser, der allerede er blevet afsluttet. Således har et antal værker, herunder navnlig nogle Magnox-anlæg, allerede standset driften og indledt nedlukningen. BNFL har brugt GBP 5,1 mia. på at opfylde disse forpligtelser. I den forbindelse forsømte selskabet at kontrollere, om de forpligtelser, det var i færd med at afslutte, kunne tillægges det ifølge det nuværende referencesystem. Imidlertid kan hele dette bidrag inddrages i beregningen, eftersom de afsluttede forpligtelser enten skulle tilskrives BNFL og derfor direkte kan inddrages i beregningen eller ikke kunne tilskrives BNFL, men alligevel bør inddrages i beregningen, fordi BNFL bidrog til flere forpligtelser, end det havde behøvet, og derfor fortjente en kompensation. |
(145) |
For det andet skal der i beregningen tages hensyn til de finansielle aktiver, som BNFL skal overdrage til NDA. Værdien af disse aktiver, som vil blive overført til NDA, skal fratrækkes den værdi, som BNFL modtog ved købet af Magnox-anlæggene, eftersom kun aktivernes værdiforøgelse udgør et bidrag fra BNFL. |
(146) |
Endelig bør også SMP's og THORP's fremtidige cashflow, som NDA modtager i stedet for BNFL, medregnes som BNFL's bidrag for at sikre sammenhængen med førnævnte beslutning om at tillægge BNFL alle disse anlægs forpligtelser. |
(147) |
I oversigten herunder opsummeres resultaterne af beregningen efter dette referencesystem. Tabel 4 Vurdering af bidraget fra BNFL til dets tildelte andel af forpligtelserne. 2005-priser, diskonteret med 5,4 % nominelt, beløb i mia. GBP.
|
(148) |
Tabellen ovenfor er leveret af de britiske myndigheder. Den bygger på tal fra BNFL's regnskaber som vist i Tabel 3. |
(149) |
Indholdet i betragtning (125) til (130) gælder også i dette tilfælde. |
(150) |
Derfor konkluderer Kommissionen, at foranstaltningen ikke udgør støtte til BNFL inden for dette referencesystem. |
7.4. Støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1 — Tilstedeværelse af støtte til NDA
(151) |
De to ovenfor beskrevne beregninger kunne også anvendes til at bestemme, i hvilket omfang foranstaltningen giver NDA en fordel. |
(152) |
Imidlertid mener Kommissionen, at beregningen i dette tilfælde ikke er nødvendig. Foranstaltningen giver nemlig en ubegrænset garanti for, at staten vil dække alle NDA's udgifter, hvis disse ikke kan dækkes af myndighedens indtægter fra kommercielle aktiviteter eller gennem finansielle aktiver, der overføres til den. Ej heller er denne garanti begrænset, for så vidt angår anvendelsesområde eller tid. Den udelukker ikke omkostninger knyttet til konkurrerende aktiviteter, navnlig hvor disse aktiviteter gradvis kan generere yderligere forpligtelser, og er ikke beløbsmæssigt begrænset. |
(153) |
Kommissionen mener, at denne ubegrænsede garanti i sig selv er en fordel, som staten giver NDA. |
(154) |
Da garantien er finansieret ved hjælp af statsmidler med specifikt sigte på NDA, og NDA fortsat vil have visse kommercielle aktiviteter på markeder, hvor der handles mellem medlemsstaterne, konkluderer Kommissionen, at foranstaltningen rummer statsstøtte til NDA efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. |
(155) |
Kommissionen bemærker, at Det Forenede Kongerige ikke bestred, at foranstaltningen udgør statsstøtte til NDA. |
7.5. Vurdering af NDA-støttens forenelighed med EF-traktaten
(156) |
I EF-traktatens artikel 87, stk. 1, fastlægges det generelle princip om forbud mod statsstøtte inden for EU. |
(157) |
I EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, fastlægges undtagelserne til den generelle uforenelighed, der er fastlagt i stk. 1 i samme artikel. |
(158) |
Undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, gælder ikke i dette tilfælde, fordi foranstaltningen ikke har social karakter og ikke gives til enkelte forbrugere, ikke udgør erstatning for skader opstået som følge af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder og ikke skal gavne økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling. |
(159) |
Yderligere undtagelser fastlægges i EF-traktatens artikel 87, stk. 3. Undtagelserne i artikel 87, stk. 3, litra a), b) og d), gælder ikke i dette tilfælde, fordi støtten ikke fremmer den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, ikke fremmer virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælper en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi og ikke fremmer kulturen eller bevarelsen af kulturarven. |
(160) |
Kun undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), kan derfor finde anvendelse. Artikel 87, stk. 3, litra c), hjemler statsstøtte til fremme af udviklingen i visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. |
(161) |
Det er praksis, at Kommissionen fortolker ordlyden i artikel 87, stk. 3, litra c), på den måde, at en foranstaltning kan findes forenelig med traktaten, hvis dens positive bidrag til opfyldelsen af visse fælleseuropæiske målsætninger opvejer dens negative indvirkning på konkurrencesituationen i det indre marked. |
(162) |
I afsnit 7.1 forklares nærmere, hvordan foranstaltningen er forenelig med målsætningerne i Euratom-traktaten. Kommissionen glæder sig over oprettelsen af NDA og ser den som en glimrende foranstaltning til effektiv håndtering af byrden med de nukleare forpligtelser, der hidrører fra den fjerne fortid, hvor miljøpolitik endnu ikke havde nået nutidens standard. Kommissionen mener, at NDA på afgørende vis vil bidrage til den bedst mulige afvikling af det nukleare brændselskredsløbs slutfase. Den vil således uomtvisteligt bidrage til opfyldelsen af EU's nukleare politik, som den er fastlagt i Euratom-traktaten. Foranstaltningens positive bidrag er derfor meget betydeligt og i Kommissionens øjne veldokumenteret. |
(163) |
Hvis NDA havde haft pligt til snarest muligt at standse sin kommercielle drift af de aktiver, den var ansvarlig for, ville foranstaltningen sandsynligvis ikke have haft nogen betydende negativ indvirkning på konkurrencen. Men Det Forenede Kongerige traf ikke dette valg og tillod NDA at fortsætte sin kommercielle drift af aktiverne på visse betingelser. Kommissionen kan kun bemærke, at Det Forenede Kongerige dermed har gjort det muligt for NDA's aktiviteter at få indvirkning på det indre marked. For at vurdere foranstaltningen er det derfor nødvendigt at analysere indvirkningens omfang. |
(164) |
Kommissionen mener, at NDA's fortsatte kommercielle drift af aktiverne med den underliggende statsstøtte har stort set samme indvirkning på konkurrencen, som hvis et selskab, der modtog omstruktureringsstøtte, stod for den fortsatte drift. I så henseende er der en slående lighed med BE's omstruktureringssag (25). I lyset af disse ligheder mener Kommissionen, at den mest egnede måde at vurdere foranstaltningens indvirkning på konkurrencen og at fastlægge grænserne for dens forenelighed med det fælles marked på vil være at anvende den argumentation, der ligger til grund for Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (26) og navnlig behovet for i fornødent omfang at finde rimelige kompensationsforanstaltninger til afbødning for støttens virkninger. |
(165) |
Før Kommissionen fortsætter med en nærmere analyse af konkurrencesituationen for hver af aktiverne, har den to generelle bemærkninger til foranstaltningens påvirkning af konkurrencesituationen. |
(166) |
For det første bemærker Kommissionen, at NDA's vedtægter i sig selv afbøder foranstaltningens virkning på konkurrencen, selv for aktiver, der fortsat skal være i drift. Et selskab med et kommercielt mål ville sandsynligvis benytte sig af driftsstøtte til at nedbringe sine omkostninger og sælge til en lav pris. NDA vil derimod kun drive aktiverne, hvis driften kan værdiforøge dens primære opgave, nemlig nedlukningen af anlæggene. NDA vil derfor ikke have noget incitament til at bruge støtten til at levere tjenesteydelser til under markedsprisen og slet ingen interesse i at anvende støtte til at nedbringe sine omkostninger. Og selv om NDA fortsætter med at drive de eksisterende aktiver, vil den ikke investere i nye. Derfor vil det heller ikke være i dens interesse at have en kommerciel politik med sigte på at vinde indflydelse og markedsandele. |
(167) |
NDA vil ej heller investere i nye aktiver eller gå ind i nye aktiviteter. Cashflowet fra den fortsatte drift af visse aktiver vil kun blive brugt til at sikre flere midler til varetagelsen af de nukleare forpligtelser. De driftsmæssige rammer for NDA lægger stramme bånd på alle NDA's indtægter, så de ikke kan anvendes til andre formål. |
(168) |
Alle driftsherrer af atomkraftværker bør i princippet dække deres egen andel af de nukleare forpligtelser ifølge forureneren betaler-princippet. Derfor forlangte briterne, at NDA og kraftværkernes SLC'er skulle yde enhver rimelig indsats, for at deres priser kunne dække den del af forpligtelserne, der kan tillægges NDA. Hvis målet ikke nås, vil briterne meddele Kommissionen årsagerne hertil. |
(169) |
Kommissionens anden bemærkning går på, at det udbudssystem, som Det Forenede Kongerige vil indføre til udpegning af SLC'er, i sig selv har en meget gavnlig virkning på konkurrencen i det indre marked. Det vil skabe grundlag for et reelt marked for drift af bestemte atomkraftværker i Det Forenede Kongerige og, hvad der er vigtigere, nedlukningen heraf. Kommissionen mener, at udviklingen af dette marked er en glimrende mulighed for EU's samlede økonomi. Det vil gøre det muligt at få spredt knowhow til den nukleare industri i hele EU. Foranstaltningen vil derfor have betydelige positive eksterne indvirkninger, som kan blive nyttige, navnlig i betragtning af de utallige nukleare aktiver, der skal lukkes ned i EU i de kommende årtier. |
(170) |
Kommissionen har også analyseret konkurrencesituationen for hver af de typer aktiver, som NDA fortsat vil drive kommercielt. |
7.5.1. Magnox-kraftværker
(171) |
Magnox-kraftværkerne drives på det meget konkurrenceprægede britiske el-marked. |
(172) |
Kommissionen noterer sig briternes mikroøkonomiske argumenter om, at foranstaltningen ikke, selv om den nedbragte værkernes SRMC-omkostninger, ville få indvirkning på det tidsrum, som konkurrenterne driver værkerne i, og den pris, som de sælger el-produktionen til. |
(173) |
Men Kommissionen har forbehold i så henseende. Argumenterne kan givetvis være gyldige på et indre, hovedsagelig kortsigtet, perfekt marked med perfekt information, fortrinsvis baseret på el-børshandel. Imidlertid er det aktuelle el-marked i Det Forenede Kongerige ikke af den type. Det er primært baseret på bilaterale kontrakter med flere terminskontrakter. Endvidere er markedet grundlæggende delt i grossistsalg og direkte forsyning til forretninger, hvoraf sidstnævnte tydeligvis har større kommerciel værdi. Uden at påvirke den faktiske mængde el, der sælges af en af NDA's konkurrenter, kan foranstaltningen tvinge NDA til delvis at skifte til en mindre attraktiv del af markeder, hvilket ville få følger for dens resultater. |
(174) |
Kommissionen mener derfor, at foranstaltningen forvrider eller truer med at forvride konkurrencen på dette marked, hvorfor dens virkninger skal afbødes. |
(175) |
Den ideelle måde at mildne den negative indflydelse af støtten på markedet ville være at standse driften af kraftværkerne. |
(176) |
Kommissionen erkender dog, at en umiddelbar nedlukning af disse kraftværker kunne skade nedlukningsaktiviteternes effektivitet og sikkerhed. Fordi Sellafield-værket ikke ville kunne igangsætte affaldsoparbejdning for flere kraftværker med så kort varsel, ville der da også skulle skaffes midlertidige oplagringsløsninger. Det ville komplicere nedlukningsarbejdet, øge omkostningerne og eventuelt vække bekymring for sikkerheden. Det kunne også skabe problemer for forsyningssikkerheden på det allerede anstrængte britiske el-marked. Kommissionen mener, at det derfor er en urimelig foranstaltning til afbødning af konkurrenceproblemerne at kræve umiddelbar lukning af værkerne. |
(177) |
Kommissionen bemærker, at selv om værkerne ikke vil blive lukket straks, har briterne et program for nedlukning af dem alle på forholdsvis kort sigt, nemlig med den sidste lukning i 2010 efter planen. Det betyder, at enhver virkning af foranstaltningen ville svækkes og snart ophøre. Navnlig er perioden mellem tidspunktet for nærværende beslutning og den sidste lukning af samme størrelsesorden som den tid, en ny aktør på markedet har brug for for at udvikle et nyt elværksprojekt indtil idriftsættelsen. Desuden vil NDA ikke indlede nye el-produktionsaktiviteter eller opføre nye aktiver. |
(178) |
For at afbøde virkningen af foranstaltningen på markedet i mellemtiden undersøgte Kommissionen muligheden for at kræve, at NDA traf den virkningsmæssigt samme type foranstaltninger, som den havde krævet af BE i forbindelse med sagen om statsstøtte til selskabets omstrukturering (27). Der var tale om tre sådanne kompensationsforanstaltninger. |
(179) |
Den første kompensationsforanstaltning bestod i at kræve en opsplitning af BE's nukleare produktion, ikke-nukleare produktion og handelsvirksomhed. I nærværende sag har NDA ikke nogen betydende ikke-nuklear produktionsvirksomhed. Kommissionen mener derfor ikke, at en sådan kompensationsforanstaltning ville give mening her. |
(180) |
Den anden kompensationsforanstaltning bestod i at pålægge BE et seks år langt forbud mod at øge sin kapacitet. I nærværende sag vil NDA i praksis ikke kun undlade at øge sin el-produktionskapacitet, men også gradvis udfase den over fire år. Virkningen af denne foranstaltning er derfor allerede opfyldt gennem NDA's normale virksomhed. |
(181) |
Den tredje kompensationsforanstaltning bestod i at forbyde BE at sælge el ved direkte salg til forretningssegmentet under grossistmarkedsprisen. |
(182) |
Kommissionen mener, at en lignende foranstaltning er nødvendig i NDA's tilfælde. Dette har briterne igangsat. |
(183) |
I praksis vil samme type undtagelser, som gælder for BE i tilfælde af usædvanlige markedsvilkår, finde anvendelse. Kommissionen mener, at sådanne usædvanlige undtagelser er nødvendige for ikke at sætte selve formålet med foranstaltningen på spil. Erfaringer fra tilsynet med Kommissionens beslutning i BE-sagen viser, at undtagelserne ikke medførte misbrug. |
(184) |
I nærværende sag ligesom i BE-sagen vil det blive afgjort ved konkrete og driftsmæssige forsøg, om der foreligger usædvanlige markedsvilkår. |
(185) |
Forsøgene vil imidlertid blive lidt mindre besværlige end i BE's tilfælde. Kommissionen mener, at det er berettiget og rimeligt, fordi NDA's andel af markedet er meget mindre end BE's, og at foranstaltningens virkning på el-markedet derfor også er mindre. |
(186) |
De britiske myndigheder har tilbudt at gennemføre foranstaltningen med de regler, der er defineret i betragtning (187) til (190). |
(187) |
Under normale markedsforhold, hvor NDA ønsker at indgå nye kontrakter om salg til slutbrugere, vil ministeren udpege en uafhængig sagkyndig til årligt at indberette, at sådanne kontrakter har vedrørt priser, hvor energidelen var fastsat på eller over det herskende niveau for grossistmarkedspriser. |
(188) |
Under usædvanlige markedsvilkår kan NDA sælge nye kontrakter, hvor energidelen er fastsat lavere end den herskende grossistmarkedspris, men kun efter at NDA's revisorer eller revisorerne hos selskaber, der optræder på NDA's vegne, har konkluderet, at et af nedenstående to kriterier for usædvanlige markedsvilkår er opfyldt.
|
(189) |
Hvis det ene af kriterierne er opfyldt, vil en periode med usædvanlige markedsvilkår være indledt. NDA ville da kunne sælge nye kontrakter for indtil […] til slutbrugere for kontrakter til priser under den herskende grossistmarkedspris under forudsætning af, at en sådan prissætningsadfærd er en kommerciel nødvendighed i en periode med usædvanlige markedsvilkår. |
(190) |
En periode med usædvanlige markedsvilkår kan ikke overstige […]. For at der senere kan optræde en periode med usædvanlige markedsvilkår, skal enten kriterium A eller B igen være opfyldt. |
(191) |
Kommissionen mener, at denne mekanisme er en passende måde at iværksætte en kompensationsforanstaltning på. Den bygger på kriterier, der er tilstrækkeligt gennemsigtige og praktiserbare til at tillade en sund og effektiv beslutningstagning. Den vil derfor gøre det muligt at afbøde konkurrenceforvridningen på markedet i betydelig grad i den periode, der henstår indtil lukningen af Magnox-anlæggene. |
(192) |
På denne baggrund mener Kommissionen, at den konkurrenceforvridning, som følger af foranstaltningen og afbødes af den snarlige lukning af anlæggene samt af den kommende kompensationsforanstaltning, opvejes af foranstaltningens positive bidrag til opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten. |
7.5.2. THORP
(193) |
Kommissionen mener, at foranstaltningens virkning på NDA's videreførelse af THORP-aktiviteterne er meget begrænset. |
(194) |
Først og fremmest udgør AGR-brændsel en vigtig del af oparbejdningen i THORP. På det område har den ingen konkurrenter i øjeblikket. Eftersom BE nu er den eneste kilde til brugt nukleart AGR-brændsel i Europa, mener Kommissionen, at det er indlysende, at ingen markedsinvestor ville overveje at investere i et nyt oparbejdningsanlæg til brugt AGR-brændsel. |
(195) |
Greenpeace anfører, at direkte oplagring kan være et alternativ til oparbejdning af AGR-brændsel og måske en mere attraktiv løsning for en investor. |
(196) |
Kommissionen finder imidlertid, at selv om investering i direkte oplagring kan være mindre bekostelig, ville det stadig være en meget lidt attraktiv mulighed. Som briterne da også bemærker, har BE som eneste producent af brugt AGR-brændsel allerede en livstidsaftale om håndtering af det brugte AGR-brændsel. Kommissionen påpeger, at BFNL, i modsætning til hvad Greenpeace synes at påstå, ikke havde pligt til faktisk at oparbejde dette affald. Det har kun pligt til at forvalte det. I henhold til de oplysninger, som Kommissionen har fået, havde BNFL ikke i sinde at oparbejde det hele. |
(197) |
Disse aftaler er resultatet af en genforhandling af de oprindelige aftaler, som fandt sted i forbindelse med omstruktureringen af selskabet. Priserne er derfor særlig interessante for BE, idet BNFL i den forbindelse og lige som enhver anden privat investor i en markedsøkonomi var klar til at tilbyde priser helt ned til grænsen for sine marginale omkostninger og således give afkald på nogle eller samtlige af sine faste omkostninger (det skal dog bemærkes, at den pris på GBP 140 000/ton, som Greenpeace nævner, og som angives i betragtning (47), ikke er korrekt, idet priserne i disse aftaler afhænger af elpriserne som beskrevet i tabel 7 i førnævnte kommissionsbeslutning om omstrukturering af BE). |
(198) |
Kommissionen finder det umuligt, at en konkurrent, som enten ville være nødt til at opføre ny oplagringskapacitet med betydelige faste omkostninger eller indregne høje transportomkostninger for farlige materialer i sine priser, under de omstændigheder ville kunne afgive konkurrencedygtige tilbud til BE. |
(199) |
Konkurrenceproblemerne er derfor begrænset til THORP's oparbejdning af brugt LWR-brændsel. |
(200) |
Med hensyn til disse aktiviteter mener Kommissionen, at direkte oplagring ikke reelt kan konkurrere med oparbejdning. Under de øjeblikkelige vilkår på uranmarkedet og i en overskuelig fremtid er oparbejdning af brugt brændsel faktisk et betydeligt mere bekosteligt alternativ end direkte oplagring (29). Valget af oparbejdning frem for direkte oplagring er derfor meget ofte et politisk motiveret valg, der træffes af regeringen i lande, hvor der drives atomkraftværker. Et sådant politisk valg, som ofte gennemføres ved lov, giver kun driftsherrerne ringe eller slet ingen mulighed for konkurrencebetinget arbitrage mellem de to alternativer. |
(201) |
THORP har derfor kun én konkurrent i EU inden for oparbejdning af ikke-AGR-brændsel, nemlig det franske selskab Areva. |
(202) |
I den forbindelse mener Kommissionen, at kravet om en fremskyndet lukning af THORP for at afbøde konkurrenceproblemerne som følge af foranstaltningen risikerede at skabe flere konkurrenceproblemer, end den løste. Det ville endda gøre Areva til et monopol, som givetvis ville få en meget lang levetid i lyset af de teknologiske og finansielle vanskeligheder, der er forbundet med at komme ind på dette marked. |
(203) |
Kommissionen mener, at det på denne baggrund vil være bedre at afbøde foranstaltningens virkning på konkurrencen ved at sørge for, at de statslige midler i løbet af NDA's driftsperiode ikke anvendes til at sætte THORP i stand til at konkurrere med Areva på et skævvredet grundlag. |
(204) |
Det blev påvist i afsnit (108), at BNFL havde hensat midler nok til at betale THORP's fastlagte nedlukningsomkostninger. Kommissionen mener derfor, at det for at sikre, at NDA ikke bliver i stand til at tilbyde konkurrenceforvridende priser, er tilstrækkeligt at kræve, at NDA med hensyn til nye kontrakter for THORP inddrager alle omkostninger i prisen, herunder påløbne nukleare forpligtelser. |
(205) |
Det Forenede Kongerige er i færd med at iværksætte denne fuldstændige prissætningsmekanisme. Den skal gælde alle nye kontrakter, der indgås af NDA efter datoen for nærværende beslutning. Denne begrænsning vil ikke finde anvendelse på kontrakter, der indgås før datoen for Kommissionens beslutning, eller på kontrakter, hvor der er afgivet formelle tilbud, der er godkendt af Nuclear Decommissioning Authority og det britiske handels- og industriministerium, og som er til forhandling før denne dato, eller på kontrakter, der er indgået efter denne dato i henhold til en hensigtserklæring, der er indgået før denne dato. |
(206) |
På denne baggrund mener Kommissionen, at den konkurrenceforvridning, som følger af foranstaltningen og afbødes af den kommende kompensationsforanstaltning, opvejes af foranstaltningens positive bidrag til opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten. |
7.5.3. SMP
(207) |
SMP's konkurrencesituation er også meget specifik. SMP producerer MOX-brændsel. MOX kan kun bruges i et begrænset antal atomkraftværker, som oprindelig eller senere er tilpasset anvendelsen heraf. SMP har for nuværende kun to kommercielle konkurrenter, nemlig Areva og Belgonucléaire. Disse to konkurrenter er forbundet i betydelig grad. Kommissionen erfarer bl.a., at Belgonucléaire har den teknologiske kapacitet til at producere MOX, men er afhængig af Areva til at samle et slutprodukt, der kan bruges i atomkraftværkerne. Desuden sælger Belgonucléaire sine produkter via Commox, som er et fælles ejet datterselskab af Areva (60 %) og Belgonucléaire (40 %). |
(208) |
Hvis SMP forsvandt, ville konkurrencen på markedet være reduceret til i bedste fald to selskaber med betydelige fælles interesser og muligvis endda til et enkelt selskab. Det er ikke umuligt, at japanske og russiske operatører, som i dag ejer ikke-kommercielle MOX-produktionsanlæg, påbegynder kommerciel drift inden for de næste år. Men det er ikke sikkert, og det tidsrum, hvor SMP's driftslevetid overlapper disse eventuelle nye kommercielle tredjelandsoperatørers aktiviteter, kan være begrænset til nogle få år. |
(209) |
I den forbindelse mener Kommissionen, at kravet om en tidlig lukning af SMP for at afbøde konkurrenceproblemerne som følge af foranstaltningen risikerede at skabe flere konkurrenceproblemer, end den løste. |
(210) |
Kommissionen mener, at det på denne baggrund er bedre at afbøde foranstaltningens virkning på konkurrencen ved at sørge for, at de statslige midler i løbet af NDA's driftsperiode ikke anvendes til at sætte SMP i stand til at konkurrere med Areva og/eller Belgonucléaire på et skævvredet grundlag. |
(211) |
Det blev påvist i afsnit 7.3, at BNFL havde hensat midler nok til at betale SMP's fastlagte nedlukningsomkostninger. Kommissionen mener derfor, at det for at sikre, at NDA ikke bliver i stand til at tilbyde konkurrenceforvridende priser, er tilstrækkeligt at kræve, at NDA med hensyn til nye kontrakter for SMP inddrager alle omkostninger i prisen, herunder påløbne nukleare forpligtelser. |
(212) |
Det Forenede Kongerige er i færd med at iværksætte denne fuldstændige prissætningsmekanisme. Den skal gælde alle nye kontrakter, der indgås af NDA efter datoen for nærværende beslutning. Denne begrænsning vil ikke finde anvendelse på kontrakter, der indgås før datoen for Europa-Kommissionens beslutning, eller på kontrakter, hvor der er afgivet formelle tilbud, der er godkendt af Nuclear Decommissioning Authority og det britiske handels- og industriministerium, og som er til forhandling før denne dato, eller på kontrakter, der er indgået efter denne dato i henhold til en hensigtserklæring, der er indgået før denne dato. |
(213) |
På denne baggrund mener Kommissionen, at den konkurrenceforvridning, som følger af foranstaltningen og afbødes af den kommende kompensationsforanstaltning, opvejes af foranstaltningens positive bidrag til opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten. |
7.5.4. Springfields
(214) |
Inden udgangen af 2006 vil Springfields' aktiviteter blive begrænset til produktion af Magnox og nukleart AGR-brændsel. |
(215) |
Disse nukleare brændsler anvendes kun i Det Forenede Kongerige. Magnox-brændsel bruges kun i Magnox-anlæggene, hvoraf det sidste skal lukkes inden 2010. AGR-brændsel bruges kun af BE, som genforhandlede sine langsigtede aftaler med BNFL om levering af AGR-brændsel i forbindelse med selskabets omstrukturering. |
(216) |
De argumenter, der gøres rede for i betragtning (194) til (196), gælder også her. Ingen konkurrent ville finde det økonomisk attraktivt at investere i et aktiv for at konkurrere med Springfields' aktiviteter. Kommissionen mener derfor, at foranstaltningens indvirkning på konkurrencen med hensyn til Springfields-værket er ubetydelig, og finder ikke en kompensationsforanstaltning nødvendig. |
(217) |
På denne baggrund mener Kommissionen, at konkurrenceforvridningen som følge af foranstaltningen opvejes af dennes positive bidrag til opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten. |
7.5.5. Drigg
(218) |
Drigg-anlægget er et deponeringssted for lavaktivt nukleart affald. Det er det eneste i Det Forenede Kongerige. |
(219) |
De britiske myndigheder oplyste Kommissionen om, at dette deponeringssted ville have tilstrækkelig kapacitet til at rumme alt det affald af denne type, som ville blive genereret i de britiske værker frem til 2050. NDA kommer til at producere ca. 90 % af denne mængde affald. |
(220) |
Langdistancetransport af nukleart affald frarådes, og visse lande forbyder endda import heraf. |
(221) |
Kommissionen mener, at en ny aktørs mulighed for at konkurrere med Drigg-anlægget under disse omstændigheder er meget begrænset og ville gøre opførelsen af et konkurrerende deponeringssted for lavaktivt affald økonomisk omsonst. |
(222) |
Kommissionen mener derfor, at foranstaltningens indvirkning på konkurrencen med hensyn til Drigg-værket er ubetydelig, og finder ikke en kompensationsforanstaltning nødvendig. |
(223) |
På denne baggrund mener Kommissionen, at konkurrenceforvridningen som følge af foranstaltningen opvejes af dennes positive bidrag til opfyldelsen af målsætningerne i Euratom-traktaten. |
7.6. BNFL som midlertidig SLC
(224) |
I procedureindledningen udtrykte Kommissionen bekymring over, at BNFL muligvis fik støtte fra NDA i den periode, hvor selskabet er midlertidig SLC for NDA's værker, indtil der kan indføres en udbudsprocedure til udpegning af SLC'er. |
(225) |
Kommissionen bemærker, at Det Forenede Kongerige har leveret en fuldstændig og detaljeret forklaring på, hvordan SLC'erne, herunder BFNL, vil blive honoreret. Kun nødvendige omkostninger vil blive dækket, og det vil ske med et årligt loft. Overskud bliver holdt ude fra normal betaling og kan kun udbetales, hvis regeringens effektivitetsmål bliver nået. Selv i så fald vil disse overskud blive sammenlignet med internationale referencepunkter for sektoren. |
(226) |
Kommissionen mener, at denne proces gør det muligt at konkludere, at SLC-finansiering ikke udgør statsstøtte. |
(227) |
I den forbindelse understreger Kommissionen desuden, at den som udgangspunkt ikke kan finde anledning til at tro, at SLC-kontrakterne, selv med BNFL, vil medføre krydssubsidiering. Tværtimod mener den, at dette system giver meget bedre muligheder for gennemsigtighed end den situation, hvor BNFL drev alle sine aktiviteter i en enkelt koncern. |
8. KONKLUSION
(228) |
Kommissionen konkluderer, at foranstaltningen ikke udgør støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og at den efter samme bestemmelse heller ikke udgør støtte til NDA. For så vidt som der ikke foreligger statsstøtte, berører denne beslutning ikke anvendelsen af Euratom-traktaten. For så vidt som denne støtte er forenelig med målsætningerne i Euratom-traktaten og ikke påvirker konkurrencen i et omfang, som strider mod den fælles interesse, er den pågældende foranstaltning forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning berører ikke Kommissionens syn på eventuel statsstøtte til andre modtagere end BNFL og NDA - |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Det Forenede Kongeriges oprettelse af Nuclear Decommissioning Authority, som blev meddelt Kommissionen den 22. december 2003, og som består i, at Nuclear Decommissioning Authority får overført British Nuclear Fuels Limited's Magnox-atomkraftværker, de fysiske aktiver i værkerne Capenhurst, Driggs, Sellafield og Springfields, de finansielle aktiver, der er knyttet til disse værker, samt ansvaret for at dække deres nukleare forpligtelser, udgør ikke statsstøtte til British Nuclear Fuels Limited efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1.
2. Oprettelsen af Nuclear Decommissioning Authority som beskrevet i stk. 1 udgør efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, støtte til Nuclear Decommissioning Authority, som er forenelig med fællesmarkedet og målsætningerne i Euratom-traktaten, forudsat at betingelserne i nærværende beslutnings artikel 2-9 er opfyldt.
Artikel 2
Så snart udgifter svarende til de nukleare forpligtelser, der henvises til i artikel 1, overstiger GBP 15 100 000 000 i marts 2005-priser, skal Det Forenede Kongerige indsende yderligere, detaljerede rapporter til Kommissionen for at påvise, at udgifterne begrænser sig til dækning af de i artiklen nævnte forpligtelser, og at der er truffet passende foranstaltninger til at begrænse udgifterne til det strengt nødvendige for at opfylde disse forpligtelser. Sådanne rapporter skal indsendes årligt.
Med henblik på beregning af beløbene i marts 2005-priser skal Det Forenede Kongerige anvende den referencesats og diskonteringssats, som Kommissionen har offentliggjort for Det Forenede Kongerige, og ajourføre denne sats hvert femte år.
Artikel 3
1. Det Forenede Kongerige skal kræve af Nuclear Decommissioning Authority (NDA) og Site Licensee Companies (SLC) for kraftværkerne, at de ikke tilbyder at levere el til slutbrugere uden for hjemmemarkedet, som køber el direkte hos NDA og SLC'erne for kraftværkerne på vilkår, hvor prisen på energielementet i kontrakten med brugerne ligger lavere end den herskende grossistmarkedspris. Under usædvanlige markedsvilkår, hvor de objektive kriterier i artikel 4, stk. 1, er opfyldt, kan NDA og SLC'erne for kraftværkerne, så længe disse vilkår gør sig gældende, imidlertid prissætte energielementet i kontrakten lavere end den herskende grossistmarkedspris i god tro og på de i artikel 4 fastlagte betingelser, når det er nødvendigt af hensyn til NDA's og SLC'ernes evne til at reagere på konkurrencen.
2. Det Forenede Kongerige skal rapportere til Kommissionen hvert år om, hvorvidt NDA og SLC'erne for kraftværkerne opfylder disse betingelser.
Artikel 4
1. Det skal anses for usædvanlige markedsvilkår:
(a) |
Hvis Nuclear Decommissioning Authority tilbyder at sælge […] i en periode af […] et mindstekvantum af […] i vintersæsonen og […] i sommersæsonen til den herskende grossistmarkedspris på grossistmarkedet, og et sådant tilbud ved udløbet af denne periode ikke er blevet accepteret (kriterium A), eller |
(b) |
Hvis den rapporterede handel forud for sæsonen med grundlastelektricitet på det britiske grossistmarked for el beløber sig til under […] (brutto) som et gennemsnit over de foregående […] uger (kriterium B). |
2. Hvis et af kriterierne er opfyldt, må NDA og SLC'erne for kraftværkerne sælge nye kontrakter for indtil […] til slutbrugere for kontrakter til priser under den herskende grossistmarkedspris på den betingelse, at en sådan prissætningsadfærd er en kommerciel nødvendighed i en periode med usædvanlige markedsvilkår.
3. En periode med usædvanlige markedsvilkår må ikke overstige […]. For at der senere kan optræde en periode med usædvanlige markedsvilkår, skal enten kriterium A eller B igen være opfyldt.
Artikel 5
1. Det Forenede Kongerige skal kræve af Nuclear Decommissioning Authority, at den sørger for, at den selv og SLC'erne for Thermal Oxide Reprocessing Plant (THORP) og Sellafield Mox Plant (SMP) ikke leverer tjenesteydelser inden for oparbejdning og oplagring af brugt brændsel eller udformer kontrakter om levering af MOX-brændsel til priser, som ligger under de relevante projekterede påløbne leveringsomkostninger. Sådanne påløbne omkostninger skal inkludere tilknyttede påløbne driftsomkostninger samt enhver tilknyttet påløben omkostning ved nedlukning og affaldshåndtering og skal omfatte de omkostninger, der er projekteret kort før kontraktens ikrafttræden.
2. Stk. 1 skal ikke finde anvendelse på kontrakter, der indgås før datoen for denne beslutning, eller på kontrakter, hvor der er afgivet formelle tilbud, der er godkendt af Nuclear Decommissioning Authority og det britiske handels- og industriministerium, og som er til forhandling før denne dato, eller på kontrakter, der er indgået efter denne dato i henhold til en hensigtserklæring, der er indgået før denne dato.
Artikel 6
Det Forenede Kongerige skal indsende en årlig rapport om gennemførelsen af artikel 3-5. I rapporten skal navnlig angives, om der forelå usædvanlige markedsvilkår i det pågældende år, og specificeres, på hvilke betingelser de deraf afledte kontrakter er indgået. I rapporten skal også angives, om kontrakterne blev indgået under anvendelse af bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i det pågældende år og på hvilke betingelser. Desuden skal rapporten, hvor det er relevant, indeholde en kommentar til udviklingen i de vurderede fremtidige cashflow i de aktiver, der blev overført af British Nuclear Fuels Limited til Nuclear Decommissioning Authority. Rapporten skal også indeholde en kommentar til, om Nuclear Decommissioning Authority nåede sit mål om at dække den andel af de nukleare forpligtelser ved kraftværkerne, som kan tillægges den selv, og årsagerne til, at den i givet fald ikke kunne nå dette mål.
Artikel 7
Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2006.
På Kommissionens vegne
Neelie KROES
Medlem af Kommissionen
(1) EFT C 315 af 21.12.2004, s. 4.
(2) Jf. fodnote 1.
(3) Heri indgår ikke British Energy's forpligtelser, selvom dette selskab efter sin omstrukturering betegnes af British Office of National Statistics som et offentligt selskab.
(4) Anm.: I alle tabeller kan der på grund af afrunding være uoverensstemmelse mellem de enkelte beløb og den samlede sum.
(5) I modsætning til andre Magnox-værker har disse to kraftværker et antal ikke-kommercielle forpligtelser, fordi de oprindelig var militære kraftværker.
(6) Værdierne diskonteres med 5,4 % nominelt.
(7) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.
(8) I betragtning af datoen for meddelelsen af foranstaltningen vil det være de retningslinjer, der blev offentliggjort i EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2, der er gældende.
(9) Kommissionens beslutning 2005/407/EF af 22. september 2004 om den statsstøtte, som Det Forenede Kongerige vil give British Energy plc (EFT L 142 af 6.6.2005, s. 26).
(10) Briterne fremsendte siden ajourførte tal, der viste, at over 100 % af forpligtelserne ifølge Det Forenede Kongerige er dækket.
(11) I EF-traktatens artikel 305, stk. 2, hedder det: »Bestemmelserne i denne traktat berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab«.
(12) EF-Domstolens dom af 10. december 2002 i sag C-29/99.
(13) Jf. i den forbindelse navnlig Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3). Denne tilgang fastholdes desuden af EF-Domstolen i dens dom af 20. november 2003 i sag C-126/01.
(14) Det skal dog bemærkes, at spørgsmålet om flere på hinanden følgende ejere af et værk i mange medlemsstater med en nuklear sektor er teoretisk, eftersom alle værker altid kun har været ejet af en enkelt driftsherre.
(15) I denne forbindelse anses et økonomisk effektivt kraftværk for et værk, der genererer indtægt nok til at dække alle sine omkostninger, herunder nedlukningsomkostninger.
(16) Kommissionens beslutning i statsstøttesag N 34/90. Skrivelse SG(90) D/2049.
(17) Alle rapporter, der er indsendt i forbindelse med denne offentlige høring, kan læses på: http://www.defra.gov.uk/environment/consult/mox/
(18) På grund af forskellene mellem konsulenternes diskonteringssatser og Kommissionens referencesats kunne Kommissionen kun sammenligne rimelige størrelsesordener og ikke eksakte tal.
(19) Disse elprisvurderinger ligger inden for intervallet GBP 28/MWh — GBP 31/Mwh). Som reference er valgt grundlastpriser fra april 2006 på GBP 54,48/MWh og grundlastpriser for hele året 2007 (beregnet som gennemsnittet af sommer- og vinterpriser) på GBP 53,75/MWh (Kilde: De britiske myndigheders citat fra Platts European Power Daily, 8 February 2006).
(20) Denne vurdering omtales som Lifecycle Baseline 2 (livscyklusbundlinje 2).
(21) Pga. afrunding kan der være forskel på de samlede beløb.
(22) Se den amerikanske regerings finansberetning for 2003, s. 11, på: http://fms.treas.gov/fr/03frusg.html.
(23) GAO Report to the Chairman and Ranking Minority Member, Subcommittee on Energy and water Development, Committee on Appropriations, House of Representatives Nuclear Waste, juli 2005.
(24) Undtagen THORP og SMP, som behandles separat.
(25) Jf. fodnote 9.
(26) Jf. fodnote 8.
(27) Jf. fodnote 9.
(28) Forretningshemmelighed.
(29) Jf. OECD/NEA, »The Economics of the Nuclear Cycle«, 1994, som indeholder en af de hidtil mest fyldestgørende undersøgelser af dette aspekt.