(1)

Ved skrivelse af 23. februar 2000, registreret den 28. februar 2000, meddelte Italiens faste repræsentation ved EU, i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen bestemmelserne i artikel 35 i Venetos regionallov nr. 5/2000 (LR 5/2000) (2), der fastsætter støtte til sektoren for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

(2)

Ved skrivelse af 12. maj 2000, registreret den 18. maj 2000, skrivelse af 1. august 2000, registreret den 7. august, skrivelse af 15. november 2000, registreret den 16. november 2000 og skrivelse af 24. januar 2001, registreret den 30. januar 2001 sendte Italiens faste repræsentation ved EU Kommissionen de supplerende oplysninger, som de italienske myndigheder var blevet anmodet om ved skrivelser af 18. april 2000, 5. juli 2000 og 21. september 2000 samt på et bilateralt møde afholdt den 13. december 2000.

(3)

Ved skrivelse af 2. april 2001 meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtte.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3) . Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende foranstaltning.

(5)

De italienske myndigheder fremsatte deres bemærkninger til de pågældende foranstaltninger i skrivelser dateret den 12. juni 2001 og den 22. juni 2001. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra andre interesserede parter.

(6)

Artikel 35 i LR 5/2000 indeholder bestemmelser om tildeling af støtte til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter til fordel for agroindustrielle virksomhedsprojekter, for hvilke der er indsendt en anmodning om finansiering i henhold til Rådets forordning nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (4) i programmeringsperioden 1994-1999 (5), hvoraf nogle har iværksat konkrete arbejder, men ikke har modtaget nogen medfinansiering på grund af manglende finansielle midler.

(7)

I henhold til regionsstyrets beslutning nr. 4202 af 14. september 1993 kunne de interesserede virksomheder i ovennævnte periode fremsende ansøgninger om finansiering til disse projekter til den kompetente regionale myndighed (Regionsstyret — afdeling for landbrug og forbindelserne til EF) mellem den 30. april og den 30. september hvert år, så deres projekter kunne indgå i det medfinansierede program. Efter projektudvælgelsesprocedurens afslutning udarbejdede de kompetente myndigheder en prioriteret liste og underrettede de potentielle støttemodtagere, hvis projekter var blevet udvalgt, om »godkendelsen til finansiering«, mens regionsstyrets beslutning om godkendelse af listen blev offentliggjort i regionens »Bollettino Ufficiale«. De virksomheder, hvis investeringsprojekter ikke blev anset for at være berettigede til støtte, modtog et brev med begrundelsen for, hvorfor de var blevet udelukket.

(8)

Offentliggørelsen i regionens »Bollettino Ufficiale« af beslutningen om godkendelse af ovennævnte liste havde ifølge de nationale myndigheder i henhold til loven om offentliggørelse af retsakter (6) gyldighed af en meddelelse fra den offentlige administration til de interesserede parter om, at deres ansøgning om finansiering til de indsendte projekter var blevet godkendt, hvilket ifølge de nævnte myndigheder gav lederne af de virksomheder, der var opført på listen, en berettiget forventning om, at de ville få tildelt støtte.

(9)

Ifølge de nationale myndigheder kunne investeringerne foretages efter modtagelsen af meddelelsen om, at udgifterne til projektet var støtteberettigede, og under alle omstændigheder efter fremsendelsen af ansøgningen om finansiering (7).

(10)

Der skulle udarbejdes halvårlige, prioriterede lister, indtil de tilgængelige midler, der var afsat i det regionale operationelle program for Veneto, var opbrugt. En endelig prioritering af de ansøgninger, der var modtaget frem til den 14. juli 1999 (8), blev offentliggjort med regionsstyrets beslutning nr. 4102 af 23. november 1999. De tilgængelige ressourcer blev opbrugt, inden alle de ansøgninger, der var opstillet på den sidste liste, var blevet imødekommet. En række projekter (i alt 36) kunne ikke finansieres, selv om de var blevet accepteret med offentliggørelsen af dem.

(11)

I denne situation blev flere finansieringskilder taget i brug (f.eks. ressourcer fra overbooking, de agromonetære midler samt midlerne i artikel 29 i regionallov nr. 88 af 31. oktober 1980 (9)), således at 36 ud af de 150 støtteberettigede projekter på den sidste liste manglede at blive finansieret.

(12)

Artikel 35 i lov 5/2000 indeholder bestemmelser om finansiering af de 36 projekter, der ikke havde modtaget offentlig støtte i programmeringsperioden 1994-1999, men som optrådte på listen over udvalgte projekter, idet arbejdet for nogle af disse projekters vedkommende allerede var blevet iværksat.

(13)

Der var afsat et budget til finansiering af denne støtte på 5 mia. ITL (2 582 284 EUR), men de italienske myndigheder oplyste, at de, såfremt der på et senere tidspunkt blev frigjort andre finansielle ressourcer, ville afsætte yderligere finansiering til disse projekter. Ordningen vil vare, indtil det tilgængelige budget (det oprindelige budget eller det budget, der efterfølgende er blevet forøget) er opbrugt.

(14)

Denne støtte kan ikke kumuleres med anden støtte til samme formål.

(15)

Regionens intervention er en ekstraordinær og tidsbegrænset foranstaltning, og den vedrører initiativer, der på tidspunktet for deres godkendelse med offentliggørelsen af den prioriterede liste overholdt de sektorielle grænser og forskrifter, der var fastsat i det regionale operationelle program for Veneto, som Kommissionen har godkendt, samt i Kommissionens beslutning 94/173/EF af 22. marts 1994 om fastlæggelse af udvælgelseskriterier for investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter og om ophævelse af beslutning 90/342/EØF (10) og i forordning (EF) nr. 951/97, der har dannet grundlag for de regionale myndigheders godkendelse af støtteansøgningerne.

(16)

De italienske myndigheder har endvidere præciseret, at projekternes forenelighed med fællesmarkedet, selv om der er tale om programmeringsperioden 1994-1999, i den foreliggende sag skal vurderes i henhold til de retningslinjer, der er fastlagt i EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren (11) (herefter rammebestemmelserne), idet den nuværende støtteordning blev meddelt efter disse rammebestemmelsers ikrafttrædelse. De har nærmere bestemt forpligtet sig til at overholde betingelserne, begrænsningerne og forskrifterne i punkt 4.2 i ovennævnte rammebestemmelser, nemlig:

(17)

Med hensyn til de i punkt 16, b), c) og d), omhandlede elementer har de italienske myndigheder oplyst, at de vil følge angivelserne i udviklingsplanen for landdistrikterne: (udviklingsplanen for landdistrikterne for regionen Veneto 2000-2006) (12). Støtten vil blive tildelt i form af kapitalstøtte, og støtten kan ikke overstige 40 % af den behørigt kontrollerede tilladte udgift og skal opfylde betingelserne, begrænsningerne og forskrifterne i punkt 4.2. i rammebestemmelserne. De udgifter, der er en følge af artiklens anvendelse, afholdes fuldt ud af regionen, og støtten må ikke kumuleres med nuværende støtteinstrumenter eller -ordninger.

(18)

Projekter, der ikke overholder forbuddene og restriktionerne i de fælles markedsordninger, og som vedrører fremstilling eller afsætning af imitationsprodukter eller erstatningsprodukter for mælk eller mejeriprodukter, er ikke støtteberettigede.

(19)

Kommissionen indledte den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, omhandlede procedure, fordi den var i tvivl om, hvorvidt den nye støtteordning, der blev indført med artikel 35 i LR 5/2000, var forenelig med fællesmarkedet.

(20)

Denne tvivl var begrundet i den omstændighed, at støtten også kunne tildeles til virksomheder, der allerede havde foretaget de investeringer, der var planlagt i et projekt, som de havde indsendt en støtteansøgning til i programmeringsperioden 1994-1999, altså inden for rammerne af en medfinansieret støtteordning.

(21)

Kommissionen kunne altså ikke på det tidspunkt, hvor proceduren blev indledt, udelukke, at der var tale om en støtte, der blev tildelt med tilbagevirkende kraft til aktiviteter, som støttemodtagerne allerede havde iværksat, og som således ikke indeholdt det nødvendige incitament, og støtten måtte derfor anses for at udgøre en driftsstøtte, som blot havde til formål at fritage støttemodtagerne for en finansiel byrde.

(22)

I henhold til punkt 3.5 og 3.6 i rammebestemmelserne skal støtteforanstaltninger for at blive betragtet som værende forenelige med fællesmarkedet indeholde et incitament eller kræve en modydelse af støttemodtageren (13).

(23)

Den indberettede ordning ser altså ud til at henhøre under anvendelsesområdet for punkt 3.5 og 3.6 i rammebestemmelserne. Ud fra de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af på det tidspunkt, hvor proceduren blev indledt, forekom de italienske myndigheders begrundelser således ikke at være tilstrækkelige til hverken i forbindelse med støtteordningen inden for programmeringsperioden 1994-1999 eller i forbindelse med den indberettede støtteordning at påvise en juridisk forpligtelse over for (de potentielle) støttemodtagere, som havde kunnet skabe (og begrunde eksistensen af) en berettiget forventning hos sidstnævnte og således udgøre et tilstrækkeligt incitament til at påbegynde arbejdet.

(24)

Kommissionen mente, at hverken offentlighedsloven (14) eller de skrivelser, som de regionale myndigheder havde udsendt, og hvori de bekræftede over for de pågældende, at de havde modtaget deres ansøgning om finansiering (15), eller eksistensen af en »praksis« gående ud på at de regionale myndigheder altid havde tildelt den forventede finansiering til de projekter, der efter en evaluering og efter regionsstyrets beslutning var blevet opført på den prioriterede liste over projekter, der var berettiget til offentlig finansiering, kunne have skabt en berettiget forventning hos de virksomheder, hvis navn optrådte på den pågældende liste, om at de ville modtage den finansiering, der skulle tildeles i programmeringsperioden 1994-1999.

(25)

Kommissionen mener ikke, at de regionale myndigheder har nogen juridisk forpligtelse i forbindelse med de ansøgninger om finansiering, der blev anset for at være støtteberettigede og opført på den liste, der blev offentliggjort i regionens Bollettino Ufficiale i perioden 1994-1999, hvilket indebærer, at de berørte virksomheder heller ikke kan have nogen berettiget forventning. At der ikke findes et sådant incitament bekræftes af følgende betragtninger: De virksomheder, der var berettigede til finansiering, har ikke, da den egentlige finansiering fra de kompetente myndigheder udeblev, taget skridt til at gøre deres rettigheder gældende, rettigheder, som regionen mener er erhvervede rettigheder, navnlig i henhold til den nationale forvaltningsret. Kommissionen mener, at der ikke er blevet anlagt sag, fordi de potentielle støttemodtagere, da der ikke findes nogen gyldig juridisk forpligtelse fra de regionale myndigheders side, sandsynligvis ikke havde ret til at kræve, at denne støtte blev udbetalt.

(26)

Kommissionen gav udtryk for tvivl med hensyn til, om støtte til udgifter, afholdt inden godkendelsen af projekterne var blevet bekræftet, stadig kunne betragtes som støtte til udvikling af visse økonomiske aktiviteter i betydningen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Efter Kommissionens faste praksis, som EF-Domstolen (16) har fastslået kan støtte til udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner kun betragtes som sådan, hvis Kommissionen er i stand til at fastslå, at markedskræfterne uden denne støtte ikke i sig selv ville gøre det muligt for de støttemodtagende virksomheder at bidrage til gennemførelsen af det fastsatte mål. Imidlertid har virksomhederne i det omhandlede tilfælde tydeligvis gennemført de pågældende investeringer uden støtten.

(27)

Et andet punkt, der efter Kommissionens mening gav anledning til tvivl om eksistensen af et incitament, er udarbejdelsen af listerne. I regionsstyrets beslutning nr. 4202 af 1993 præciseres det, at ansøgningerne skal fremsendes til regionsstyret mellem den 31. januar og den 30. september hvert år. Disse initiativer skulle give anledning til en prioritering af de indsendte projekter, mens afslag på de ansøgninger, der ikke opfyldte de opstillede betingelser, skulle sendes til de berørte parter. Hvis ordningen skulle fortolkes på denne måde, kunne man konkludere, at oprettelsen af en halvårlig liste ville have gjort det muligt for de regionale myndigheder at foretage en nøjagtig og regelmæssigt ajourført beregning af de ressourcer, der fortsat var tilgængelige, hvilket ville have gjort det muligt at undgå offentliggørelsen af nye indkaldelser og modtagelsen af nye ansøgninger, der ikke kunne imødekommes på grund af de utilstrækkelige ressourcer, der stod til rådighed.

(28)

Et andet punkt, der efter Kommissionens mening gav anledning til tvivl om eksistensen af et incitament, er det budgetbeløb, der er afsat i artikel 35 i den pågældende lov, støtteintensiteten og det nøjagtige støttebeløb. Da de finansielle midler, som regionen havde annonceret, skulle beløbe sig til 5 mia. ITL (2,5 mio. EUR), så de ud til kun at kunne finansiere en begrænset procentdel af det udgiftsbeløb, som de eventuelle støttemodtagere allerede havde afholdt (omkring 70 mia. ITL — 35 mio. EUR), og det var uklart, hvorfor de italienske myndigheder havde fastslået, at »kapitalstøtten ikke vil være højere end de tilladte udgifter, når de en gang er kontrolleret«, når man tog i betragtning, at støtteintensiteten så ud til at blive på under 10 % i henhold til oplysninger, Kommissionen var i besiddelse af (17). Den omstændighed, at de italienske myndigheder anser en så ringe støttesats for at være tilstrækkelig til at sikre et incitament, mens en betydeligt højere støttesats i det regionale operationelle program anses for at være nødvendig til den samme type projekter (18), er en yderligere indikation af, at de projekter, man agter at støtte, ikke indebærer noget incitament.

(29)

Endvidere svarede de sidste supplerende oplysninger (registreret den 30. januar 2001) ikke helt til de oplysninger, der tidligere var blevet givet:

(30)

Et andet aspekt, der skulle klarlægges var interventionsfrekvensen: Oprindeligt oplyste de italienske myndigheder, at der var tale om en ekstraordinær og tidsbegrænset foranstaltning (jf. punkt 15). Dette stemmer imidlertid ikke overens med det, de pågældende myndigheder i øvrigt har oplyst (19) om muligheden for i fremtiden at tildele yderligere finansiering til de samme projekter. I den oprindelige meddelelse blev det således fastslået, at »såfremt der efter en ekstra undersøgelse af ansøgningerne skulle vise sig at være behov for yderligere ressourcer, skal disse begrænses til det strengt nødvendige for at imødekomme ikke-afsluttede ansøgninger for programmeringsperioden 1994-1999«. Med dette formål for øje har de pågældende regionale myndigheder forpligtet sig til at indberette tilfælde, der ikke henhører under anvendelsesområdet for 20 %-reglen, der er fastsat i Kommissionens meddelelse 54/94/D24823 (af 22.2.1994). Denne mulighed for at finde andre finansieringskilder og de eventuelle retningslinjer for udbetaling har aldrig været omhandlet i de supplerende oplysninger fra de pågældende myndigheder og ser ud til at modsige oplysningerne om den indberettede foranstaltnings ekstraordinære karakter.

(31)

Endelig har de italienske myndigheder bekræftet, at de projekter, for hvilke der blev fremsendt støtteansøgninger, og som blev udvalgt i programmeringsperioden 1994-1999, men i forbindelse med hvilke arbejdet endnu ikke er blevet påbegyndt, vil blive finansieret i henhold til den nye udviklingsplan for landdistrikterne 2000-2006, når de er blevet erklæret forenelige med den nye fællesskabslovgivning inden for landbrugssektoren. Denne bekræftelse forekommer imidlertid vanskeligt forenelig med oplysningerne om den endelige generelle prioritering, dvs. de ansøgninger, der var godkendt til finansiering, som var omhandlet i de sidste supplerende oplysninger (registreret den 30.1.2001). Ud af de i alt 134 godkendte projekter var 20 blevet finansieret med agromonetære ressourcer, 10 med ressourcer fra overbooking, 54 via regionallov 88/80, 4 i henhold til lovdekret nr. 173/98, mens 10 var blevet annulleret. Ud fra disse oplysninger manglede 36 projekter stadig at blive finansieret: Selv om finansiering i henhold til den nye udviklingsplan for landdistrikterne 2000-2006 kunne være en mulighed, fremgår det imidlertid ikke klart, hvilke »andre projekter udvalgt i den foregående programmeringsperiode«, de italienske myndigheder henviste til.

(32)

Kommissionen forbeholdt sig ret til at undersøge spørgsmålet om anvendelse af den agromonetære støtte og støtten fra overbooking: Anvendelsen af disse finansieringskilder kunne være et udtryk for misbrug af beslutningerne om godkendelse af støtte eller kunne endog slet ikke være indberettet til Kommissionen.

(33)

Ved skrivelse af 22. juni 2001 fremsendte Italien sine bemærkninger til den pågældende støtte til Kommissionens tjenestegrene i forlængelse af beslutningen om at indlede den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, omhandlede procedure. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede tredjeparter.

(34)

De italienske myndigheder gennemgik i deres svar først den administrative procedure, der var blevet fulgt ved tildelingen af støtte i programmeringsperioden 1994-1999, for at vise, at denne procedure medfører en juridisk forpligtelse over for de potentielle modtagere af finansiering, der kunne skabe og således berettige eksistensen af en berettiget forventning hos de pågældende om, at de ville få tildelt støtte, som kunne udgøre et tilstrækkeligt incitament til, at de iværksatte arbejdet, inden støtten blev tildelt. I forhold til beskrivelsen i den fase, der gik forud for indledningen af proceduren, præciserede de nationale myndigheder, at, når de virksomheder, der havde ansøgt om støtte, en gang var blevet opført på enhedslisten over projekter berettiget til støtte til interventioner inden for agrofødevaresektoren, så blev de der, indtil regionen var i besiddelse af de finansielle ressourcer. Så snart der blev frigivet midler (enten fra det regionale budget — artikel 29 i regionallov nr. 88/1980 eller fra det regionale operationelle program for Veneto — Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (20) og forordning 951/97, eller fra centralregeringen — overbooking og agromonetære ressourcer), udvalgte de ved hjælp af en til lejligheden vedtaget forvaltningsakt de virksomheder, der skulle modtage finansiering, fra enhedslisten i henhold til et prioriterings- og præferencekriterium, herunder de virksomheder, hvis ansøgninger bidrog til en fuldstændig udnyttelse af de tilgængelige midler.

(35)

Regionen rådede således over en projektbeholdning, som kunne aktiveres hurtigt på rette tidspunkt, når ressourcer blev frigivet. De regionale myndigheder mener ikke, at opstillingen af en prioriteret liste over projekter, der er godkendt til at modtage støtte med løfte om en konkret finansiering på et senere tidspunkt, selv om der ikke findes nogen umiddelbart tilgængelige ressourcer, er i modstrid med nogen fællesskabsbestemmelse.

(36)

Artikel 35 i LR 5/2000 skulle ifølge de kompetente myndigheder finde anvendelse på de 36 projekter/virksomheder, der endnu er opført på listen. Disse projekter/virksomheder er blevet undersøgt på ny, og to af dem er blevet henlagt, fordi de var uforenelige med rammebestemmelserne. De kompetente myndigheder bekræfter endvidere, at 15 af virksomhederne havde indgivet en ansøgning i henhold til den regionale udviklingsplan for Veneto 2000-2006 — foranstaltning 7 (forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter) og derved giver afkald på deres tidligere krav, hvis de tildeles finansiering i den nye programmeringsperiode 2000-2006. Regionen udelukker ikke, at andre virksomheder trækker deres ansøgninger tilbage, fordi de af forskellige årsager ikke længere er interesserede i det oprindelige projekt. Antallet af potentielle modtagere af den pågældende støtte vil derfor blive halveret i forhold til den oprindelige liste.

(37)

De italienske myndigheder mener ikke, at der findes noget retsgrundlag for Kommissionens holdning, der kommer til udtryk i åbningsskrivelsen i forbindelse med den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, omhandlede procedure, og som endog er i modstrid med Kommissionens praksis.

(38)

Kommissionen har indledt proceduren vedrørende den pågældende støtte, fordi den også vil kunne tildeles til virksomheder, der endnu står på listen, men som har iværksat eller gennemført investeringerne efter indsendelsen af støtteansøgningen for programmeringsperioden 1994-1999. Kommissionen mener således, at støtte, der udbetales med tilbagevirkende kraft, ikke, eftersom regionen ikke har nogen bindende juridisk forpligtelse over for de potentielle støttemodtagere, indeholder det nødvendige incitament og derfor bør betragtes som driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

(39)

De italienske myndigheder mener, at såvel punkt 3.6 i rammebestemmelserne (21) som Kommissionens anvendelse af dette (22) har skabt en berettiget forventning hos ansøgerne om, at de ville modtage en finansiering, når de fremsendte en støtteansøgning til den kompetente myndighed. I den foreliggende sag garanterede regionsstyrets beslutning nr. 4202/93 med fastlæggelsen af retningslinjerne for indsendelse af ansøgninger og opstilling af de prioriterede lister og med henvisningen til bestemmelserne i regionallov nr. 1/1991 (23) de potentielle støttemodtagere adgang til offentlig finansiering af de investeringer, de havde foretaget efter indsendelsen af ansøgningen, men før tildelingen af støtten. Endvidere er ansøgernes berettigede forventning i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen blevet styrket af den omstændighed, at de optræder på listen over støtteberettigede projekter.

(40)

Det skal endvidere bemærkes, at de potentielle støttemodtagere, der vidste, at de havde indsendt deres ansøgning på behørig vis, og at de opfyldte de krav, der var fastsat i loven, med rimelighed kunne forvente, at deres ansøgninger blev accepteret, hvilket rent faktisk skete, da de blev opført på den prioriterede liste, selv om de fortsat måtte afvente tildelingen af finansieringen.

(41)

De italienske myndigheder minder ligeledes om, at Kommissionens praksis går ud på at acceptere en forlængelse af støtteordninger, der allerede er godkendt, for at tillade realiseringen af målene med disse ordninger (24), og denne praksis går i samme retning som de pågældende myndigheders anmodning, da de præsenterede den støtteordning, der blev indført med artikel 35 i regionallov 5/2000. Med andre ord vil en sådan støtte ifølge de italienske myndigheder være forenelig med traktaten, forudsat at den er blevet tildelt senest i 1999, dvs. i anvendelsesperioden for den eller de ordninger, i forbindelse med hvilken/hvilke støtteansøgningerne var blevet fremsendt.

(42)

De italienske myndigheder har forklaret, at den italienske forvaltningsret åbner mulighed for at appellere til en forvaltningsdomstol for at bestride retsakter fra den offentlige administration, der er skadelige ikke blot for de subjektive rettigheder, men også for de legitime interesser. Disse legitime interesser defineres som privatpersoners interesser i forbindelse med den offentlige administrations korrekte anvendelse af sine beføjelser, både med hensyn til udvidelse af den juridiske privatsfære ( »interessi pretensivi« , interesser med et krav over for administrationen) og med hensyn til en korrekt anvendelse af de proceduremæssige krav, der er pålagt dem ( »interessi procedimentali« , proceduremæssige interesser), og som navnlig er omhandlet i lov om offentliggørelse af den offentlige administrations retsakter. I henhold til den italienske kassationsrets praksis (25) kan en privatperson anlægge sag ved en administrativ ret ikke blot for at opnå annullation af en retsakt fra den offentlige administration, der er skadelig for en af dennes legitime interesser eller subjektive rettigheder, men også for at opnå vedtagelse af en forventet foranstaltning og godtgørelse af den skade, som personen har lidt som følge af vedtagelsen eller den manglende vedtagelse af retsakten.

(43)

I den foreliggende sag skulle den legitime interesse (for så vidt angår den offentlige finansiering) for de ansøgere, der endnu er opført på listen, have karakter af et krav, for de forventede med rette, at deres rettigheder blev udvidet til at omfatte støttetildelingsforanstaltningen.

(44)

På baggrund af kassationsrettens ovennævnte praksis udelukker de italienske myndigheder ikke muligheden for, at den administrative ret, som sagen eventuelt er indbragt for, beslutter at dømme den regionale administration til at godtgøre de skadelidte de tab, de har lidt.

(45)

De italienske myndigheder bekræfter, at ingen af de støtteberettigede virksomheder, der endnu er opført på listen, har indbragt sagen for den administrative ret for at opnå retfærdighed, for de forventer rimeligvis, at støtten bliver tildelt. De pågældende virksomheder skal for at kunne anlægge sag mod Veneto-regionen, have en interesse i at anlægge sagen i form af en handling, der rent faktisk skader dem. Denne handling består i de italienske myndigheders manglende tildeling af finansieringen og annullering af den prioriterede liste: Kun en tilbagekaldelse af støtten eller annullering af beslutning 4102/99 vil lovligt kunne bestrides, for en sådan handling ville skade ansøgernes reelle og berettigede forventning om at opnå de tildelte midler.

(46)

Med hensyn til de forbehold, som Kommissionen har givet udtryk for i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af den agromonetære støtte og støtten fra overbooking, der er omhandlet i punkt 31 i åbningsskrivelsen, præciserer de italienske myndigheder, at:

(47)

De italienske myndigheder er uenige i metoden til beregning af støtten og i Kommissionens ræsonnement i punkt 27 i åbningsskrivelsen. Det afsatte beløb (5 mia. ITL, dvs. omkring 2,5 mio. EUR) vil blive anvendt til at sikre en betydelig intervention, nemlig 30 % af de støtteberettigede investeringer, der beløber sig til 15 mia. ITL (omkring 7,5 mio. EUR). Det tidligere angivne beløb til de støtteberettigede investeringer er rent teoretisk, idet der skal foretages en teknisk reevaluering af projekterne, en ny analyse af procedurerne, en ny kontrol af modtagernes støtteberettigelse, en omdefinering af investeringernes omfang osv. Denne reevaluering skal finde sted, når de konkrete finansieringsperspektiver er blevet fastlagt, for ikke at skade de virksomheder, der er potentielle støttemodtagere, yderligere.

(48)

Med hensyn til finansieringen af de investeringer, der endnu er opført på listen inden for rammerne af udviklingsplanen for landdistrikterne 2000-2006 (15 virksomheder på listen har indsendt en ansøgning inden for rammerne af den regionale udviklingsplan for Veneto 2000-2006, jf. betragtning 32 ovenfor), har de kompetente myndigheder bekræftet, at de vil kunne finansieres, såfremt de opfylder alle de betingelser, der er opstillet i den pågældende regionale udviklingsplan, herunder kravet om, at de arbejder, som ansøgningen vedrører, ikke må være påbegyndt.

(49)

I henhold til artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. De foranstaltninger, der er fastlagt i denne beslutning, er i overensstemmelse med denne definition af nedenstående årsager.

(50)

De pågældende foranstaltninger, der finansieres via Veneto-regionens midler, begunstiger flere virksomheder og aktører (virksomheder inden for sektoren for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter) og kan påvirke samhandelen, idet den italienske produktion udgør omkring 15,3 % af den europæiske landbrugsproduktion (27).

(51)

I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 87, stk. 2 og 3, i traktaten, kan visse foranstaltninger imidlertid være omfattet af undtagelsesbestemmelser og betragtes som værende forenelige med fællesmarkedet.

(52)

I den foreliggende sag er den eneste undtagelsesbestemmelse, der kan gøres gældende på grund af de ovenfor beskrevne foranstaltningers karakter, undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), i henhold til hvilken støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(53)

Investeringsstøtten inden for sektoren for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter skal for at kunne være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), i traktaten være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1/2004 af 23. december 2003 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (28). Såfremt denne forordning ikke finder anvendelse, eller hvis ikke alle kravene er opfyldt, skal støtten vurderes i lyset af de relevante bestemmelser i rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren.

(54)

Da den pågældende ordning ikke er begrænset til små og mellemstore virksomheder, finder forordning (EF) nr. 1/2004 ikke anvendelse. Derfor skal støttens forenelighed vurderes på grundlag af rammebestemmelserne, nærmere betegnet punkt 3.5, 3.6 og 4.2 i de pågældende rammebestemmelser.

(55)

I overensstemmelse med punkt 3.5 og 3.6 i rammebestemmelserne mener Kommissionen, at støtteforanstaltningerne for at være forenelige med fællesmarkedet skal indeholde et incitament eller kræve en modydelse af støttemodtageren. En støtte, der tildeles til investeringer, som støttemodtageren allerede har foretaget, indeholder ikke længere det nødvendige incitament, og den bør derfor betragtes som driftsstøtte. I alle støtteordninger med undtagelse af ordninger, der har karakter af kompensation, må det derfor forbydes at tildele støtte til arbejder, der allerede er iværksat, eller aktiviteter, der allerede er gennemført, inden støtteansøgningen fremsendes behørigt til den kompetente myndighed.

(56)

Den støtteordning, der indføres med artikel 35 i LR 5/2000, omfatter udelukkende bestemmelser om finansieringen af projekter fra agroindustrielle virksomheder, der, når de har indsendt deres ansøgning om at blive omfattet af de medfinansierede foranstaltninger i programmeringsperioden 1994-1999, er blevet erklæret for støtteberettigede og opført på den særlige liste, som de regionale myndigheder opstiller, men som ikke har modtaget de pågældende beløb, fordi de offentlige midler er utilstrækkelige (herefter »de projekter, der fortsat står på listen«). I forbindelse med nogle af de projekter, der fortsat står på listen, var investeringerne blevet foretaget efter indsendelsen af ansøgningerne om finansiering for programmeringsperioden 1994-1999.

(57)

Kommissionen skønner på grundlag af de oplysninger, der blev indhøstet i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure, at den indberettede ordning er forenelig med fællesmarkedet. Alle de projekter, der fortsat står på listen, skal for at kunne modtage den støtte, der er fastsat i den indberettede ordning, opfylde alle de betingelser, der er opstillet i betragtning 16 svarende til bestemmelserne i punkt 4.2 i rammebestemmelserne, navnlig kravet om, at støtte kun kan tildeles:

(58)

Det vil rent undtagelsesvist være muligt at yde støtte til investeringsprojekter, hvis ansøgninger, der er indsendt i den programmeringsperiode, der udløber den 31. december 1999, betragtes som støtteberettigede, men som ikke er blevet behandlet på grund af utilstrækkelige finansielle ressourcer. Kun de investeringsprojekter, der er gennemført efter indsendelsen af ansøgningen om finansiering til de kompetente myndigheder vil kunne modtage støtte.

(59)

Kommissionen anser investeringsstøtten i punkt 59 i denne beslutning for at være støtteberettiget efter at have undersøgt dokumentationen vedrørende den administrative procedure, som de kompetente myndigheder anvendte ved tildelingen af støtte i programmeringsperioden 1994-1999, og i henhold til den fortolkningspraksis, der blev fulgt på daværende tidspunkt (29). Inden for rammerne af en støtteordning, der fungerer som et supplement til en tidligere ordning, frembyder den støtte, der tildeles til aktiviteter, som støttemodtagerne allerede har gennemført, efter at de har indsendt ansøgningen om finansiering i forbindelse med det foregående udbud, ifølge denne praksis det nødvendige incitament og kan derfor ikke betragtes som driftsstøtte, forudsat at arbejdet er blevet iværksat, eller aktiviteterne er blevet gennemført efter den behørige fremsendelse af ansøgningen til de kompetente myndigheder og disses accept af det projekt, der skal modtage støtte.

(60)

Kommissionen minder de italienske myndigheder om, at dens nuværende fortolkningspraksis går i retning af at anse støtte, der tildeles til aktiviteter, der er iværksat efter indsendelsen af ansøgningen til den kompetente myndighed, men inden godkendelse af denne ansøgning ved en retsakt, der er juridisk bindende for den offentlige administration over for de (potentielle) støttemodtagere, for ikke at have nogen form for incitament (30).

(61)

Med hensyn til de italienske myndigheders anvendelse af agromonetær støtte og støtte fra overbooking til finansiering af de projekter, der fortsat stod på listen den 31. december 1999, har de italienske myndigheder fastslået, at anvendelsen af midler fra reevalueringen af den italienske lire i henhold til forordning (EF) nr. 724/97 til foranstaltninger, der er fastlagt i det regionale operationelle program for Veneto omhandlet i forordning (EF) nr. 951/97, var blevet godkendt af Kommissionen i note nr. 5372 af 2. juli 1999. Med hensyn til beløbene fra overbooking stammer de fra supplerende finansiering i forhold til den finansiering, der allerede var tildelt af fonden med revolverende midler til gennemførelse af fællesskabspolitikkerne i det regionale operationelle program for Veneto. Derfor konkluderer Kommissionen, at der ikke har været tale om nogen form for misbrug af beslutningerne om indrømmelse af støtte og heller ikke om støtte, der ikke er indberettet, idet finansieringerne har omfattet de foranstaltninger, der er fastlagt i det regionale operationelle program, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(62)

Med hensyn til ordningens ekstraordinære karakter har de kompetente myndigheder forklaret, at dette udtryk er blevet anvendt for at understrege, at ordningen ikke kan kumuleres med andre ordninger, at den udelukkende henvender sig til de virksomheder, der fortsat er opført på listen, og at den ikke kan anvendes til andre foranstaltninger: Når listen er udtømt, vil ordningen ikke længere have nogen juridiske og finansielle virkninger. Myndighederne har oplyst, at de finansielle beløb er på omkring 2,5 mio. EUR og vil kunne suppleres med andre ressourcer, såfremt beløbet skulle vise sig at være utilstrækkeligt til at opretholde en betydelig offentlig støttesats til de godkendte projekter. De kompetente myndigheder har forpligtet sig til at indberette enhver forhøjelse på over 20 % af det oprindelige budget til Kommissionen.

(63)

Kommissionens faste praksis går ud på at acceptere stigninger i de oprindelige budgetter til eksisterende ordninger. Denne praksis blev stadfæstet i artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (31). I henhold til denne norm mener Kommissionen ikke, at en forøgelse af det oprindelige budget, der ikke overstiger 20 %, udgør en ændring af den eksisterende støtte. Såfremt de nationale myndigheder overskrider denne procentsats, skal ændringen indberettes i henhold til retningslinjerne i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 794/2004. De italienske myndigheder kan imidlertid frit øge det oprindelige budget til den pågældende ordning i overensstemmelse med ovennævnte procedurer.

(64)

Henset til ovenstående mener Kommissionen, at den støtte, der er omhandlet i artikel 35 i LR 5/2000 til virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugsprodukter, er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4.2 i fællesskabsrammebestemmelserne inden for landbrugssektoren. Støtteforanstaltningen kan derfor være omfattet af undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), i traktaten.