21.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/7


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 15. september 2006

om ændring af beslutning 2005/393/EF for så vidt angår spærrezoner i forbindelse med bluetongue

(meddelt under nummer K(2006) 4132)

(EØS-relevant tekst)

(2006/633/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit, artikel 8, stk. 2, litra d), og stk. 3, artikel 9, stk. 1, litra c), og artikel 19, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2000/75/EF er der fastsat bestemmelser og foranstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i Fællesskabet, herunder etablering af beskyttelses- og overvågningszoner og forbud mod, at dyr forlader disse zoner.

(2)

Kommissionens beslutning 2005/393/EF af 23. maj 2005 om beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med bluetongue og betingelser for flytninger ud af og gennem disse zoner (2) indeholder bestemmelser om afgrænsningen af de overordnede geografiske områder, hvor medlemsstaterne skal etablere beskyttelses- og overvågningszoner (i det følgende benævnt »spærrezoner«) i forbindelse med bluetongue.

(3)

Ved beslutning 2006/591/EF ændrede Kommissionen beslutning 2005/393/EF for så vidt angår afgrænsningen af de fastlagte spærrezoner, efter at de kompetente myndigheder i Nederlandene, Tyskland og Belgien havde indberettet udbrud af bluetongue.

(4)

Den 31. august og den 5. september 2006 underrettede henholdsvis Frankrig og Tyskland Kommissionen om nye bekræftede tilfælde af bluetongue. Som følge af disse nye oplysninger bør beslutning 2005/393/EF ændres, således at spærrezonen kommer til at omfatte det ramte område.

(5)

Under hensyntagen til de foranstaltninger, som de ramte medlemsstater har truffet for at undgå spredning af sygdommen, bør det tillades at flytte modtagelige dyr til overvågningszonen under de berørte kompetente myndigheders opsyn.

(6)

Efter anmodning fra den kompetente myndighed i Nederlandene er det nødvendigt at foretage mindre ændringer af afgrænsningen af den spærrezone, der vedrører Nederlandene.

(7)

For at forhindre yderligere spredning af sygdommen bør denne beslutning hurtigst muligt finde anvendelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2005/393/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Afgrænsning af spærrezoner

Der afgrænses spærrezoner inden for de overordnede geografiske områder, der er opført under zone A, B, C, D, E og F i bilag I.

Fritagelse fra forbuddet mod, at dyr forlader disse spærrezoner, kan kun ske i overensstemmelse med artikel 3, 4, 5 og 6.

For så vidt angår spærrezone E tillader de berørte kompetente myndigheder flytninger mellem Spanien og Portugal af levende dyr af drøvtyggende arter på grundlag af en bilateral aftale.

For så vidt angår spærrezone F tillades flytning af levende dyr af arter, der er modtagelige for bluetongue, samt sæd, æg og embryoner heraf inden for spærrezonen. I medlemsstater, der har etableret en overvågningszone, må flytninger til denne zone dog kun finde sted efter godkendelse fra den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet.

Denne beslutning finder i øvrigt ikke anvendelse på flytning af sæd, æg og embryoner, der er indsamlet eller produceret inden den 1. maj 2006.«

2)

Artikel 2a affattes således:

»Artikel 2a

Fritagelse fra forbuddet mod flytning i 20 km-zonen

Uanset artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/75/EF fritages følgende dyr fra forbuddet mod flytning i 20 km-zonen:

dyr, der sendes til direkte slagtning, forudsat at den kompetente veterinærmyndighed giver sin godkendelse

dyr, der transporteres til en bedrift inden for 20 km-zonen

dyr, der skal transporteres til en bedrift i spærrezonen, forudsat at de kompetente veterinærmyndigheder på oprindelsesstedet og bestemmelsesstedet giver deres godkendelse, og forudsat at dyrene opfylder dyresundhedsbetingelserne fastsat af de kompetente veterinærmyndigheder, herunder i hvert fald betingelserne vedrørende beskyttelse af dyrene mod angreb fra vektorer.«

3)

Bilag I ændres som anført i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74.

(2)  EUT L 130 af 24.5.2005, s. 22. Senest ændret ved beslutning 2006/591/EF (EUT L 240 af 2.9.2006, s. 15).


BILAG

1)

I bilag I til beslutning 2005/393/EF affattes listen over spærrezoner i zone F (serotype 8), der vedrører Frankrig, således:

»Frankrig:

Beskyttelseszone:

Departementet Ardennes

Departementet Aisne: arrondissementerne Laon, Saint-Quentin, Soissons og Vervins

Departementet Marne: arrondissementerne Reims, Châlons-en-Champagne, Sainte-Menehould og Vitry-le-François

Departementet Meurthe-et-Moselle: arrondissementet Briey

Departementet Meuse

Departementet Moselle: arrondissementerne Metz-ville, Metz-campagne, Thionville-est og Thionville-ouest

Departementet Nord: arrondissementerne Avesnes-sur-Helpe, Cambrai, Douai og Valenciennes.

Overvågningszone:

Departementet Aube

Departementet Aisne: arrondissementet Château-Thierry

Departementet Marne: arrondissementet Epernay

Departementet Haute-Marne: arrondissementerne Saint-Dizier og Chaumont

Departementet Meurthe-et-Moselle: arrondissementerne Toul, Nancy og Lunéville

Departementet Moselle: arrondissementerne Boulay-Moselle, Château-Salins og Forbach

Departementet Nord: arrondissementerne Dunkerque og Lille

Departementet Oise: arrondissementerne Clermont, Compiègne og Senlis

Departementet Pas-de-Calais: arrondissementerne Arras, Béthune og Lens

Departementet Seine-et-Marne: arrondissementerne Meaux og Provins

Departementet Somme: arrondissementerne Amiens, Montdidier og Péronne

Departementet Vosges: arrondissementet Neufchâteau.«

2)

I bilag I til beslutning 2005/393/EF affattes listen over spærrezoner i zone F (serotype 8), der vedrører Tyskland, således:

»Tyskland:

Hessen

Gemeinde Breuna, Liebenau, Zierenberg, Wolfhagen, Naumburg, Bad Emstal, Schauenburg, Habichtswald, Calden, Ahnatal og Baunatal i Landkreis Kassel

Stadt Kassel

Gemeinde Fritzlar, Niedenstein, Gudensberg, Wabern, Borken (Hessen), Bad Zwesten, Jesberg, Gilserberg, Schwalmstadt, Neuental, Frielendorf, Homberg (Efze), Neukirchen, Schrecksbach, Willingshausen og Edermünde i Schwalm-Eder-Kreis

Landkreis Waldeck-Frankenberg

Landkreis Marburg-Biedenkopf

Vogelsbergkreis

Lahn-Dill-Kreis

Landkreis Gießen

Landkreis Limburg-Weilburg

Wetteraukreis

Hochtaunuskreis

Stadt Frankfurt am Main

Stadt Offenbach

Landkreis Offenbach

Gemeinde Hammersbach, Nidderau, Schöneck, Niederdorfelden, Maintal, Hanau, Bruchköbel, Neuberg, Erlensee, Ronneburg og Großkrotzenburg i Main-Kinzig-Kreis

Rheingau-Taunus-Kreis

Stadt Wiesbaden

Main-Taunus-Kreis

Landkreis Groß-Gerau

Stadt Darmstadt

Gemeinde Erzhausen, Weiterstadt, Griesheim, Pfungstadt, Seeheim-Jugenheim, Alsbach-Hähnlein og Bickenbach i Landkreis Darmstadt-Dieburg

Gemeinde Groß-Rohrheim, Biblis, Lampertheim, Bürstadt, Zwingenberg, Bensheim, Einhausen, Lorsch og Heppenheim i Landkreis Bergstraße.

Niedersachsen

Stadt Osnabrück

Gemeinde Bad Bentheim, Suddendorf, Ohne, Samern, Schüttorf, Quendorf, Isterberg, Nordhorn og Engden i Landkreis Grafschaft Bentheim

Gemeinde Emsbüren, Salzbergen, Lünne, Spelle og Schapen i Landkreis Emsland

Gemeinde Glandorf, Bad Laer, Bad Rothenfelde, Dissen, Bad Iburg, Hilter, Melle, Bissendorf, Georgsmarienhütte, Hagen og Hasbergen i Landkreis Osnabrück.

Nordrhein-Westfalen

Hele delstatens område.

Rheinland-Pfalz

Kreis Ahrweiler

Kreis Altenkirchen

Kreis Alzey-Worms

Verbandsgemeinde Lambrecht (Pfalz), Hettenleidelheim, Freinsheim og Grünstadt Land i Kreis Bad Dürkheim

Stadt Bad Dürkheim

Kreis Bad Kreuznach

Kreis Bernkastel-Wittlich

Kreis Birkenfeld

Kreis Bitburg-Prüm

Kreis Cochem-Zell

Kreis Daun

Donnersbergkreis

Stadt Grünstadt

Kreis Kaiserslautern

Stadt Kaiserslautern

Stadt Koblenz

Kreis Kusel

Stadt Mainz

Kreis Mainz Bingen

Kreis Mayen-Koblenz

Kreis Neuwied

Verbandsgemeinde Wallhalben, Waldfischbach-Burgalben, Thaleischweiler-Fröschen og Zweibrücken-Land, Ortsgemeinde Donsieders, Clausen og Leimen i Verbandsgemeinde Rodalben, verbandsfreie Gemeinde Rodalben og Exklave zu Wilgartswiesen i Verbandsgemeinde Rodalben i Kreis Südwestpfalz

bydelene Windsberg, Hengsberg og Fehrbach i Stadt Pirmasens

Rhein-Hunsrück-Kreis

Rhein-Lahn-Kreis

Verbandsgemeinde Heßheim og verbandsfreie Gemeinde Bobenheim-Roxheim i Rhein-Pfalz Kreis

Stadt Trier

Kreis Trier-Saarburg

Westerwaldkreis

Stadt Worms

Stadt Zweibrücken

Saarland

Hele delstatens område.«

3)

I bilag I til beslutning 2005/393/EF affattes listen over spærrezoner i zone F (serotype 8), der vedrører Nederlandene, således:

»Nederlandene:

1.

Fra den belgiske grænse ad Tractaatweg (N253) i nordlig retning, derefter i vestlig retning ad Guido Gezellestraat, derefter i nordlig retning ad Willem de Zwijgerlaan indtil vandet.

2.

Langs med vandet i nordøstlig retning, derefter i nordlig retning ad Veerweg N60 indtil A58 (E312).

3.

Ad A58 i vestlig retning indtil Deltaweg (A256).

4.

Ad Deltaweg (A256) i nordlig retning indtil vandet.

5.

Langs med vandet i nordøstlig retning indtil Philipsdam (N257).

6.

Ad Philipsdam (N257) langs med vandet i østlig retning indtil Hellegatsplein (A29/A59).

7.

Ad Hellegatsplein (A29/A59) i nordlig retning, derefter i nordlig retning ad Rijksweg (A29) indtil Ring Rotterdam (A15).

8.

Ad Ring Rotterdam (A15) i østlig retning indtil A16/E19.

9.

Ad A16/E19 i nordlig retning, derefter i østlig retning ad A20/E25, derefter i nordøstlig retning ad A12/E30 indtil A2/E35.

10.

Ad A2/E35 i nordøstlig retning indtil Ds Martin Luther Kingweg.

11.

Ad Ds Martin Luther Kingweg i østlig retning indtil Pijperlaan.

12.

Ad Pijperlaan i nordøstlig retning, derefter i nordlig retning ad Joseph Haydnlaan, derefter i nordlig retning ad Spinozaweg, derefter i nordlig retning ad Cartesiusweg, derefter i nordøstlig retning ad St. Josephlaan, derefter i nordøstlig retning ad Einsteindreef indtil Albert Schweitzerdreef (N230).

13.

Ad Albert Schweitzerdreef (N230) i sydøstlig retning indtil A27/E231.

14.

Ad A27/E231 i nordlig retning indtil A28/E30.

15.

Ad A28/E30 i østlig og nordøstlig retning indtil A1/E30.

16.

Ad A1/E30 i østlig retning indtil den tyske grænse.

17.

Langs med den tyske grænse i sydlig retning, indtil den bliver til den belgiske grænse, derefter i nordlig og nordvestlig retning indtil Tractaatweg.«