20.9.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 256/18 |
RÅDETS AFGØRELSE 2006/631/RIA
af 24. juli 2006
om fastsættelse af datoen for anvendelse af visse bestemmelser i afgørelse 2005/211/RIA om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse (1), særlig artikel 2, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Efter artikel 2, stk. 4, i afgørelse 2005/211/RIA får visse bestemmelser i artikel 1 i nævnte afgørelse virkning fra en dato, der fastsættes af Rådet, så snart de nødvendige forudgående betingelser er opfyldt, og Rådet kan beslutte at fastsætte andre datoer for iværksættelsen af disse bestemmelser. |
(2) |
De forudgående betingelser, der er anført i nævnte artikel 2, stk. 4, er opfyldt for så vidt angår artikel 1, nr. 9) (ny artikel 101A og 101B), i afgørelse 2005/211/RIA. |
(3) |
For så vidt angår Schweiz er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (2) sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i henholdsvis Rådets afgørelser 2004/849/EF (3) og 2004/860/EF (4) af 25. oktober 2004 om undertegnelse på henholdsvis Den Europæiske Unions og Det Europæiske Fællesskabs vegne af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i nævnte aftale med Det Schweiziske Forbund — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 1, nr. 9) (ny artikel 101A og 101B), i afgørelse 2005/211/RIA, finder anvendelse fra den 1. oktober 2006.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2006.
På Rådets vegne
K. RAJAMÄKI
Formand
(1) EUT L 68 af 15.3.2005, s. 44.
(2) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(3) EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.
(4) EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78.