15.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/25


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. september 2006

om ændring af beslutning 92/452/EØF for så vidt angår visse embryonindsamlingsteam og embryonproduktionsteam i USA

(meddelt under nummer K(2006) 4085)

(EØS-relevant tekst)

(2006/614/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/556/EØF af 25. september 1989 om fastsættelse af veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens beslutning 92/452/EØF af 30. juli 1992 om opstilling af lister over embryonindsamlingsteam og embryonproduktionsteam, der i tredjelande er godkendt til udførsel af koembryoner til Fællesskabet (2), fastsættes det, at medlemsstaterne kun kan indføre embryoner fra tredjelande, hvis de er blevet indsamlet, behandlet og opbevaret af embryonindsamlingsteam, som er anført på listen i nævnte beslutning.

(2)

USA har anmodet om, at listen ændres for så vidt angår registreringerne for USA vedrørende embryonindsamlingsteam og embryonproduktionsteam.

(3)

USA har givet garantier for, at de relevante bestemmelser i direktiv 89/556/EØF er overholdt, og de pågældende embryonindsamlingsteam er officielt godkendt af USA's veterinærmyndigheder med henblik på udførsel til Fællesskabet.

(4)

Beslutning 92/452/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 92/452/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. september 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 302 af 19.10.1989, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2006/60/EF (EUT L 31 af 3.2.2006, s. 24).

(2)  EFT L 250 af 29.8.1992, s. 40. Senest ændret ved beslutning 2006/556/EF (EUT L 218 af 9.8.2006, s. 20).


BILAG

I bilaget til beslutning 92/452/EØF foretages følgende ændringer:

a)

Følgende linje vedrørende USA's embryonindsamlingsteam udgår:

»US

 

92KY053

E702

 

Green River E. T. Services

3250 Nashville Rd

Bowling Green, KY

Dr. James Herbert Brown«

b)

Følgende linje vedrørende USA's embryonindsamlingsteam udgår:

»US

 

94OK072

E1156

 

Universal Genetics LLC

POB 267

Strang, OK

Dr. Robert H Zinnikas«

c)

Der indsættes følgende linje vedrørende USA's embryonindsamlingsteam:

»US

 

06OK124

E1181

 

Reproduction Enterprises

908 N Prairie Rd

Stillwater, OK 74075

Dr. Gregor Morgan«

d)

Der indsættes følgende linje vedrørende USA's embryonindsamlingsteam:

»US

 

06OR125

E1107

 

Sutton Creek Cattle Company

39172 Old Hwy 30

Baker City, OR 97814

Dr. Galen Lusk«